Mediebranchen bløder. Det gælder ikke kun i Danmark, men også i vores broderlande Norge og Sverige.

Journalisten i Danmark har i samarbejde med Journalisten i Norge og Sverige forsøgt at sammenligne mediekrisen på tværs. Hvordan er norske og svenske kolleger og medier ramt?

For eksempel er den norske mediebranche nærmest gået fri for fyringer i forhold til Sverige og Danmark. Det er også interessant, at både medarbejdere og chefer er gået ned i løn i Danmark, mens det kun er cheferne, der går ned i løn i Norge. I Norge er hjemsendelser udbredt, mens svenskerne ofte går ned i tid. Og så er freelancerne især i knibe i Sverige, hvor de ingen hjælpepakke har.

Herunder kan du selv gå på opdagelse i forskellene på ledighed, hjælpepakker, hvordan medierne er ramt, og hvilke etiske debatter vi har haft i de tre lande.

Hvordan ser ledigheden ud?

SVERIGE:

I Sverige er der ingen præcis statistik for ledige medie- og kommunikationsfolk. Men Arbetsförmedlingen Kultur Media (AKM) rummer journalister såvel som fx skuespillere og musikere. Her er der sket en fordobling af antallet af ledige.

I marts 2019 var der 1.510 arbejdsløse registreret, i marts 2020 var tallet 3.012.

AKM oplyser også, at der er registreret 1.474 nye ledige i marts 2020, sammenlignet med kun 273 i marts 2019.

NORGE:

Norske Journalisten har endnu ikke kendskab til, at coronakrisen har ført til fyringer på de norske medier. Men der spares medarbejdertimer på andre måder, først og fremmest ved omfattende hjemsendelser eller ved at spare sommervikarer væk.

Hjemsendelse betyder i Norge, at medarbejderen ikke skal arbejde, men til gengæld ikke får løn af arbejdspladsen – men ansættelsen består, og hjemsendelsen skal være begrundet og midlertidig.

I en rundspørge i slutningen af marts svarede 50 procent af de adspurgte redaktionelle ledere i Norge, at det ville blive aktuelt for dem at hjemsende medarbejdere.

DANMARK:

I Danmark er ledigheden i mediebranchen steget voldsomt under coronakrisen. Ifølge Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS) er ledigheden nu større end under finanskrisen i 2008.

De seneste danske tal viser, at knap 11 procent i AJKS er ramt af ledighed. Tallet er steget med 657 fra 9. marts frem til 20. april. Tallet skal ses i forhold til, at AJKS normalt har omkring 1.800 medlemmer berørt af ledighed.

Der skal tages det forbehold, at de fleste fyringer er sket med et opsigelsesvarsel på nogle måneder – så der vil komme et efterslæb af arbejdsløse, når opsigelsesvarslerne udløber hen over sommeren.

Hvem er ramt og hvordan?

SVERIGE:

I Sverige har en række mediehuse indført kortere arbejdsdage for at spare penge.

Det er muligt at få støtte fra staten til den slags ordninger. De annoncefinansierede aviser bløder – for eksempel ligger annoncetabet for gratisaviser som Direktpress og Mitt på mellem 30 og 50 procent. Også tv-stationer med meget sport er hårdt ramt. Telia forventer et tab i reklameindtægter på tv-delen på 1 mia. svenske kroner i 2020.

Men de svenske mediefolk, som i første omgang er hårdest ramt af krisen, er freelancere. Mange har mistet hele eller dele af deres indtægt, og mange freelancere er ifølge svenske Journalisten endnu ikke omfattet af nogen statslige hjælpepakker.

I alle tre lande har man debatteret, om det er okay, at aktionærer trækker udbytte ud af de pressede medievirksomheder. Den norske mediekoncern Schibsted, som også ejer flere medier i Sverige, har besluttet ikke at udbetale udbytte i år.

NORGE:

Norske Journalisten har lavet sin egen oversigt over mediehuse, som er ramt af krisen. Oversigten viser, at over 70 norske medier har hjemsendt medarbejdere.

Det er fortrinsvis salgsafdelingerne, som er hårdt ramt af hjemsendelser, mens de redaktionelle medarbejdere de fleste steder er blevet skærmet.

• Amedia – en stor koncern med 75 lokalaviser – har hjemsendt mange af sine salgsmedarbejdere, men ingen journalister.
• Polaris Media (som også er største ejer af svenske Stampen Media), har hjemsendt journalister på nogle mindre aviser i Norge. De store aviser i koncernen, som fx Adresseavisen, har kun hjemsendt i salg.
• Schibsted, den største aviskoncern i Norge, har hverken hjemsendt ansatte i redaktioner eller salg.

De hårdest ramte aviser i Norge er de små lokalaviser, især dem med lokale ejere. Før påske oplyste Landslaget for Lokalaviser (LLA), at 53 procent af medlemmerne havde varslet hjemsendelser. Yderligere 19 procent overvejede at gøre det. LLA repræsenterer små og mellemstore lokalaviser, hvor mange ikke er ejet af de store koncerner.

Et eksempel er Saltenposten i Nordland. Ud af syv årsværk på redaktionen er næsten halvdelen hjemsendt. Det samme gælder direktøren, og den ansv. redaktør er hjemsendt på halv tid, skriver Klassekampen.

I den norske mediebranche er det udbredt, at ledelsen går ned i løn. Til gengæld har norske Journalisten ikke kendskab til, at medarbejderne er gået ned i løn endnu.

Hos Polaris Media er topledelsen frivilligt gået ned i løn med 10 procent fra april til juni. På Dagsavisen har ledelsen valgt at afstå fra lønstigninger i 2020. I VG får ingen ledere bonus, hverken redaktionelle eller kommercielle.

Som nævnt ovenfor har Schibsted besluttet ikke at trække udbytte ud til aktionærerne i år. Det gælder også Polaris i Norge.

DANMARK:

I Danmark har en række mediehuse gennemført fyringsrunder, eller medarbejdere er gået ned i løn.

Blandt de ramte medier er Altinget, som har nedlagt 22 stillinger – heraf er to journalister fyret. Altinget er særligt hårdt ramt, fordi mediehuset hvert år satser stort på Folkemødet på Bornholm.

• På TV 2 er især Sporten ramt. Derfor har TV 2 lavet en usædvanlig aftale, som sikrer, at 120 faste medarbejdere og freelancere bliver hjemsendt  indtil 1. august. Det er samtidig en del af aftalen, at TV 2 ikke må fyre nogen i den periode.
• De lokale og regionale medier bløder også i Danmark. I Jysk Fynske Medier går medarbejderne 10 procent ned i løn i tre måneder for at afbøde fyringer. I midten af marts lød estimatet, at koncernen stod til at tabe omkring 100 millioner i annonceindtægter. Det tal er siden steget til over 125 millioner kroner.
• North Media varslede, at Helsingør Dagblad skulle sælges eller lukke. Avisen blev købt i sidste øjeblik af Jysk Fynske Medier.
• Berlingske Media har fyret to redaktionelle medarbejdere og nedlagt i alt 20 stillinger. Sjællandske Medier har fyret 18 medarbejdere i salg og administration og sparer på ugeaviserne, og på Aars Avis er to salgsmedarbejdere sendt hjem, den ene fyret.
• Mediehuset Benjamin Media har fyret otte ansatte, og kulturmediet Heartbeats har fyret seks medarbejdere på grund af coronakrisen.
• Tv-produktionsbranchen er også hårdt ramt. Her har Dansk Journalistforbund aftalt med Producentforeningen, at ansatte kan blive sendt hjem uden løn i fem dage.
• Freelancerne er også hårdt ramt. Hver anden selvstændig i Dansk Journalistforbund forventer et tab på 70 procent af omsætningen.

Hvilke hjælpepakker er der lavet?

SVERIGE:

Den svenske regering er på vej med en hjælpepakke til medierne, som skal give en ekstra mediestøtte på i alt 200 millioner svenske kroner. 150 millioner er ekstra distributionsstøtte, og 50 millioner skal styrke dækningen i områder med lidt eller ingen mediedækning.

Derudover har Sverige vedtaget generelle hjælpepakker, som også kommer medierne til gode. Alle virksomheder kan søge om kompensation for delvise hjemsendelser, hvor medarbejderne går 20, 40 eller 60 procent ned i tid. For eksempel får en medarbejder, som går 60 procent ned i tid, fortsat 92,5 procent af sin løn.

Cirka 30 svenske medievirksomheder har gjort brug af disse hjemsendelser. Fx Bonnier News, hvor alle er gået 20 procent ned i tid. Direktpress og Mitt, som udgiver gratisaviser, er også gået ned i tid.

NORGE:

I Norge er der ikke givet nogen hjælpepakker specifikt til mediebranchen endnu. Men mediernes organisationer har i fællesskab bedt om støtte.

Medierne kan dog få glæde af de generelle hjælpepakker i Norge, som fx giver højere kompensation for hjemsendelser, støtte til at dække faste udgifter, hvis virksomheden lider tab på corona, og bedre adgang til dagpenge for selvstændige og freelancere.

Desuden er en del af mediestøtten til både aviser, radio og tv blevet fremskyndet.

Der er formentlig en hjælpepakke på vej til medierne. Det er vedtaget i Stortinget allerede 7. april, at regeringen bør fremlægge et forslag. Flere oppositionspartier er kritiske over for, at forslaget ikke er fremlagt endnu.

DANMARK:

I Danmark er der vedtaget en hjælpepakke til mediebranchen. Pakken forventes at koste staten cirka 180 millioner kroner, men regeringen har fastslået, at der ikke er fastsat en max-pris.

Hjælpepakken støtter specifikt medier, som har tabt mindst 30 procent af annonceindtægterne. Hvis man har tabt mellem 30 og 50 procent, kan mediet kompenseres 60 procent af tabet. Hvis man har tabt mellem 50 og 100 procent, kan mediet kompenseres med 80 procent af tabet.

Der er også vedtaget en hjælpepakke til selvstændige og freelancere. Denne hjælpepakke erstatter op til 90 procent af omsætningen for små virksomheder og forventes at redde mange medie- og kommunikationsfreelancere.

I weekenden blev et bredt flertal i Folketinget enige om at udvide denne hjælpepakke til selvstændige, så den også omfatter freelancere, der kombinerer A- og B-indkomst – altså både er lønnede som arbejdstagere og virksomheder.

Hvilke etiske og journalistiske debatter har vi haft?

SVERIGE:

I Sverige har man – ligesom i Danmark – diskuteret meget, hvor kritiske medierne bør være over for myndighedernes arbejde.

Der har også været etisk debat om en reportage fra et sygehus, hvor man kunne se og genkende corona-patienter på optagelserne.

Du kan læse om sygehusdebatten hos svenske Journalisten her og hos svenske SVT her.

NORGE:

En af de store mediedebatter i Norge har handlet om brug af telelinse.

Dagbladet lavede en videoreportage fra bydelen Grünerløkka i Oslo, som viste, at gaderne var fulde af folk, og at afstanden var for lille i forhold til anbefalingerne.

Men debatten om historien handlede mest om, at Dagbladet brugte zoom og telelinse, og hvorvidt det gav læserne et misvisende indtryk af, hvor mange mennesker der faktisk var på gaden. 20 klager er indtil nu sendt til Pressens Faglige Utvalg, som er Norges svar på Pressenævnet.

Her er tre debatindlæg om sagen fra norske Journalisten:
Mangel på nyanser gjør at troverdigheten til fotografiet faller
Dagbladets jobb er å drive journalistikk. Også der den oppleves som ubehagelig
Vanlig og akseptert virkemiddel i verktøykassen hos de aller fleste fotografer

DANMARK:

I Danmark diskuteres det, om medierne er for kritiske eller ukritiske over for myndighederne.

En undersøgelse, som blev fremlagt onsdag af Syddansk Universitet, viser en nogenlunde balance. Cirka halvdelen af respondenterne mener, at medierne hverken har været for kritiske eller ukritiske. Og cirka lige så mange mener, at medierne enten har været det ene eller det andet.

Danskerne mener især, at medierne har været for kritiske over for sundhedsmyndighederne, og at medierne har været for ukritiske over for danskere, der ikke respekterer myndighedernes anbefalinger.

En anden aktuel debat handler om Sundhedsstyrelsens kommunikation.

Styrelsen har brugt over 130.000 kroner på to video-interviews, hvor den kendte tv-journalist Tine Gøtszche har interviewet Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. De to klip er lagt på sociale medier. Men klippene får kritik for at være uprofessionelle og uetiske. Sundhedsstyrelsen selv erkender, at videoerne ikke har fungeret.