Den svenske regering har besluttet at skabe et nationalt center for at ”identificere, udvikle og gennemføre indsatser skræddersyet til journalister og redaktioner for at kunne forebygge og håndtere denne udsathed i forhold til trusler og had”.

Desuden giver regeringen to millioner svenske kroner til et internationalt mediecenter med fokus på chikane mod kvindelige journalister i andre lande.

Til Journalisten forklarer den svenske udenrigsminister, Margot Wallström, hvis departement står bag satsningen, at nethad er blevet et af de mest effektive redskaber for dem, som vil bringe journalister til tavshed, og fortsætter:

”Investeringen har til hensigt at skabe mere viden om og indsigt i koblingen mellem nethadskampagner mod journalister og organiseret desinformation og bygge netværk, der støtter journalister, som udsættes for nethad. På sigt forventes satsningen at føre til en øget forståelse for vigtigheden af et frit og åbent medieklima med positive effekter for demokratiudviklingen i landene.”

Et stigende problem

Baggrunden for det svenske initiativ er en systematisk afdækning af problemets omfang.

”Vi begyndte at bemærke omkring år 2012, at der var en stigning i antallet af trusler og hadske ytringer mod journalister. Politiet tog ikke altid disse trusler alvorligt, men så dem som almindelige trusler og negligerede derved, at hensigten var at få en journalist eller en redaktion til ikke at skrive om et specifikt emne.”

Det fortæller Jeanette Gustafsdotter, administrerende direktør for svenska TU, Tidningsutgivarna.

Også i Danmark har der været en række eksempler på, at journalister bliver udsat for hetz online. Senest blev bloggeren Karina forsøgt skræmt til tavshed.

Svensk dokumentation

I Sverige begyndte udgiverne i 2013 at lave årlige undersøgelser for at føre bevis for, at chikanering af journalister er forbrydelser mod demokratiet.

Jeanette Gustafsdotter forklarer, at alle kendte undersøgelser indikerede, at kvinder er mere udsatte end mænd. Nu fik man også dokumentation for fornemmelsen.

”Vi gravede dybere, kiggede i statistikkerne og kunne så se, at i de tilfælde, hvor truslen kun kom én gang, var det ens for kvinder og mænd. Der, hvor truslerne blev gentaget, var det oftere mod kvinder og var mere sat i system.”

Kropsligt og seksuelt præget

Gravearbejdet resulterede i undersøgelsen ’Hot mot kvinnliga opinionsbildare’ (trusler mon kvindelige meningsdannere, red.).

Den viser, at hver tredje kvindelige lederskribent, kronikør, chefredaktør og kommentator, som har deltaget i TU’s studie af den svenske dagspresse, overvejer helt at forlade journalistikken – som en følge af den chikane og de trusler, de udsættes for i jobbet.

Det fremgår også af undersøgelsen, at der er forskel på de trusler, som fremføres mod henholdsvis kvindelige og mandlige journalister.

”Truslernes karakter er meget mere krænkende, meget mere kropsligt og seksuelt præget, når de rettes mod kvinder. Til en mand siger man: ’Jeg kan ikke lide det, du skriver’ eller ’Hvordan kan du skrive sådan noget?’ Mod en kvinde anvender man seksuelle, ofte voldsomme udtryk,” siger Jeanette Gustafsdotter.

Sverige nedsætter nationalt center

De afsatte penge skal gå til Medieinstitutet Fojo ved Linnéuniversitetet og Utrikespolitiska Institutet, som har specifik ekspertviden om trusler og hadsytringer samt om desinformation.

”TU’s undersøgelser viser et mønster, som vi ser i de lande, vi arbejder i. Kvindelige journalister angribes for, at de er kvinder, og ikke for det, som de rapporterer om. Netop det, at truslerne mod kvinderne er af seksuel karakter, gør det her spørgsmål så utroligt vigtigt,” siger Lars Tallert, udviklingschef på Fojo.

Børn rammes også

Første skridt bliver at udforske metoder og undersøge, hvilke lande det er muligt at lave pilotundersøgelser i. Her håber Lars Tallert på et samarbejde med IMS, International Media Support i København.

”Seksuel chikane er altid uforsvarligt. Kvindelige journalisters børn bliver også ofte udsat for trusler. Her er kvinder mere følsomme end mænd, og jeg ville ønske, at det ikke var sådan, men når deres børn trues, trækkes en grænse. Så er journalisthvervet ikke længere værd at udøve for disse kvinder, og så har vi et demokratisk problem,” siger Lars Tallert.

Svensk tradition for pressefrihed

At Sverige er det land, som tager initiativ til et internationalt mediecenter, der skal modarbejde had og trusler mod journalister, er ikke et tilfælde, mener Jeanette Gustafsdotter fra de svenske udgivere:

”Vi har verdens ældste trykkefrihedsforordning med 251 år på bagen, og vi var også meget tidligt i gang med at arbejde for pressefrihed. Når man ser, hvordan den organiserede chikane er i så hastig vækst, vil Sverige fortsat være et forbillede.”