Hvis du som borger i dette land føler dig uretfærdigt behandlet af pressen, så vil Pressenævnet i langt de fleste tilfælde være din eneste mulighed for at få renset dit navn eller din virksomhed, hvis du er blevet hængt ud på et fejlagtigt grundlag.

Det er et i princippet godt og fint system, og skal man tro Pressenævnets årlige beretninger, så står det fint til. Det er forholdsvis få klagere, der får medhold, og Pressenævnet uddeler sjældent kritik. Det skete således kun 27 gange i 2020, at et medie måtte rette ind og offentliggøre kritik eller delvis kritik fra Pressenævnet.

Men Pressenævnet trænger til en rusketur.

Først og fremmest er det nærmest skandaløst, at det tager i gennemsnit knap et halvt år at få sin klage behandlet – og at det i enkelte tilfælde tager otte måneder, som vi har fortalt om på journalisten.dk.

Det er uanstændigt, at borgere, der føler sig uretfærdigt behandlet af medierne, skal vente så længe på at få svar på deres klage i forholdsvis banale sager.

Send flere penge kunne være svaret. Men det er det ikke nødvendigvis i dette tilfælde. For det paradoksale er, at det ikke er antallet af sager, der er eksploderet – nærmest tværtimod. Det er bare sagsbehandlingstiden, der er vokset voldsomt de senere år – også før corona.

De meget lange sagsbehandlingstider får nu flere politikere på banen, der vil have justitsminister Nick Hækkerup til at gribe ind – og det er godt.

Men hvad siger Pressenævnet så selv til kritikken?

Ikke noget. Og det er en anden væsentlig grund til at se på Pressenævnet.

Nævnet er fuldstændigt lukket om sig selv og helt umuligt at få til at kommentere på egen organisation, men også på principielle sager.

Det beskrev vi i en større artikel i Journalisten i efteråret 2020, hvor nævnet mødte kritik for at være blevet for woke og for smagsdommeragtig. Samtidig blev nævnet kritiseret for at være for lukket med henvisning til blandt andet Norge, hvor der er langt større åbenhed om nævnets arbejde og overvejelser.

Også dengang var svaret fra Pressenævnet: Ingen kommentarer.

Pressenævnet er en vigtig institution. Den eneste – ud over domstolene – der for alvor kan holde den fjerde statsmagt i ørerne. En væsentlig opgave i et demokratisk samfund, hvor pressen spiller en altafgørende rolle. Og så nytter det bare ikke noget at lukke sig om sig selv og ikke tage en offentlig debat om dels nævnet selv, men også de vigtige og principielle beslutninger, der træffes, og som har stor betydning for ytringsfriheden og demokratiet.

Så kære Pressenævn. Få lidt fart på, og vær en aktiv del af branchens etiske debatter.