I DJ betyder formidling og kommunikation mere end i andre forbund. I DJ er formidling selve eksistensgrundlaget for medlemmerne. Dét er det unikke for DJ. Forbundet leverer kommunikation, og forbundets medlemmer lever af kommunikation.

Og derfor gør DJ da også meget ud af formidlingen.

Det ene spor er forbundsorganisationens kommunikation, som primært videregiver de formelle beslutninger og deres konsekvenser for medlemmerne. Jeg har selv været en del af apparatet for år tilbage. Og så har vi et medlemsblad i det andet spor. Et medlemsblad, som vi ikke kalder for medlemsbladet, men for fagbladet Journalisten.

Min pointe er, at Journalisten har udviklet sig til et rendyrket fagblad om fagene journalistik og kommunikation, men har fjernet sig fra medlemmerne, forstået som den identitet og identifikation, vi har med vores forbund.

Identiteten i forhold til fagene i branchen er intakt i bladets spalter, men bladet har nærmest opgivet at beskæftige sig med forbundet som forbund.

I gamle dage, og jeg har været medlem i næsten 45 af forbundets 60 år, var det næsten for meget af det gode. DJ kunne ikke rokke med ørerne, før Journalisten sendte byger af kritiske spørgsmål i en evig jagt på den mindste fejl.

I dag er det helt anderledes. DJ spiller ikke længere nogen rolle i Journalisten. Medlemsbladet eksisterer ikke længere. Jeg kan lige så godt læse MediaWatch. Begge steder bliver jeg velorienteret om medieverdenen. Men Journalisten giver mig ikke megen merværdi eller medlemsværdi. Tre eksempler:

Hovedbestyrelsen (HB) har ført en væsentlig debat om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til tillidsfolk. HB-møderne er jo åbne, og Journalisten er altid til stede, men sagen har ikke været omtalt med ét ord. Er det internt og uvæsentligt? Slet ikke.

Det andet eksempel handler om, at Bornholms Tidendes medarbejdere blev trætte af deres chef og sendte en klage til avisens bestyrelse. Klagen nåede Journalistens spalter, men hvor var forbundet som kilde? Var forbundet rykket ud for at klinke skårene? Ingen spurgte.

Tredje eksempel handler om forbundets økonomi, som bladet senest behandlede i juni sidste år, hvor økonomichefen fortalte, at de gyldne tider er forbi. Siden har vi ikke hørt en dyt. Ikke da budgettet for 2021 blev vedtaget. Ikke en dyt om de to-tre stillinger, der er nedlagt hen over vinteren. Ikke et ord om, hvad DJ bruger pengene til. Hvis HB kan sammenlignes med en kommunalbestyrelse og Journalisten med en lokalavis, så er det da en skandale, at kommunalbestyrelsen og dens budget ikke dækkes.

Min pointe er, at Journalisten må tilbage, ikke i sin rolle som jagthund, men som den tænksomme vagthund, der også interesserer sig kritisk, og for den sags skyld kærligt, for den fodrende hånd.

Jeg tror ikke, at forbundsledelsen eller redaktionen har indgået en pagt om at vende ryggen til, når og hvis ubehag fejes ind under gulvtæppet. Men jeg vil gerne vide mig sikker på, at mit medlemsblad interesserer sig for mit faglige fællesskab. Jeg er medlem. Giv mig et medlemsblad.

Det har alle dage været nærmest uartigt at beskæftige sig med Journalistens rolle, fordi armslængdeprincippet bliver håndhævet i absurd og misforstået grad. Bladets journalistiske frihed er af skiftende politiske ledelser blevet tolket, som om bladet skal leve sit eget suveræne liv, og at enhver politisk indblanding er utidig.

Jamen, 1.000 danske journalister arbejder på medier med liberalt udgivelsesgrundlag. Går de og græmmer sig af den grund?

Naturligvis er det især i DJ vigtigt, at vi har et uafhængigt medlemsblad. Det er flot og godt. Men udgivelsesgrundlaget er da for pokker udgiverens område.

Og da udgiveren er en medlemsorganisation, som ovenikøbet ifølge vedtægterne skal udgive et medlemsblad, kan man vel forvente, at medlemsbladet interesserer sig for organisationen.

Hvorfor ingen, heller ikke den nuværende forbundsledelse, tør antyde dette, kan jeg ikke begribe. Formand Tine Johansen er en højhellig ytringsfrihedspapegøje, hun flygter fra sit ansvar, når hun på delegeretmødet nægter nogensinde at beskæftige sig med Journalisten. Jeg håber, at hun kommer til at æde disse ord. Alene det, at nærværende indlæg bringes i Journalisten, er da et skridt i den rigtige retning.

Det handler således ikke om, at DJ skal eftersøges for den mindste måske-fejl, ej heller skal vi påduttes uvedkommende intern-organisatoriske detaljer. Det handler om stofområdet: Journalistisk behandling af forbundets handlinger og holdninger i højere grad end nu. En diskret opfordring, når nu de politisk valgte ikke tør vinke med en vognstang.

Esben Ørberg er redaktør af magasinet Nordiske og medlem af FreelanceGruppen.
Fra 1998 til 2012 var han kommunikationschef i Dansk Journalistforbund.

—

SVAR fra Tine Johansen, formand, Dansk Journalistforbund:

Dansk Journalistforbund kæmper for frie, uafhængige medier – kampen for pressefrihed er en del af vores formål – og det gælder naturligvis også i forhold til vores fagblad.

Når det er sagt, så er jeg glad for debat om journalistik. Også når der er holdninger til indholdet i Journalisten. Vi har som fag og samfund brug for at diskutere medierne og deres indhold.

I DJ’s hovedbestyrelse drøfter vi løbende Journalisten, men drøftelserne handler om økonomi, udgivelsesfrekvens, nye satsninger som for eksempel podcast og sammensætningen af det advisory board, som redaktionen bruger til sparring. Vi sætter grænsen ved de redaktionelle prioriteringer.

—

SVAR fra Christian Lindhardt, chefredaktør, Journalisten:

Esben Ørberg efterlyser, at vi på Journalisten beskæftiger os mere med DJ’s indre liv. Det har jeg ingen planer om at gøre – medmindre det er væsentligt og relevant for de enkelte medlemmer.

Vores mission på Journalisten er at levere journalistik, der kritisk og indsigtsfuldt giver medlemmerne det bedste indhold om deres branche. Vi vil sætte branchens etik, troværdighed og vilkår på dagsordenen.

Og jeg synes ikke, at en diskussion om tabt arbejdsfortjeneste for tillidsfolk lever op til det, medmindre HB pludselig beslutter, at nu skal alle forgyldes på medlemmernes regning.

Jeg tror heller ikke, vores læsere savner løbende opdateringer på DJ’s økonomi. Den skriver vi om, når regnskab og budget er vedtaget – eller hvis der i løbet af året opstår noget uventet, som kan få betydning for det enkelte medlem.

I stedet bruger vi kræfterne på at sætte dagsorden på nogle af de områder, som er helt tæt på medlemmernes hverdag, eller som har stor betydning for medie- og kommunikationsbranchen. Således har vi de seneste måneder lagt mange kræfter i historier om blandt andet lokaljournalistikkens vilkår, arbejdsforholdene i tv-branchen, MeToo, offentlighedsloven og mediernes kamp mod tech-giganterne. Det vil vi fortsætte med.

Og for lige at understrege: Vi ser det fortsat som vores opgave også at være vagthund i forhold til, hvad der foregår i DJ. Men jeg har valgt at sætte barren der, hvor det skal være relevant for de fleste af DJ’s medlemmer og ikke kun for de særligt interesserede. Både DJ, kredse og specialgrupper har fora og kanaler, hvor man kan tage de diskussioner.