I en årrække har Dansk Journalistforbund været et gazelle-forbund i vækst. På 15 år er forbundet vokset med 50 procent flere medlemmer, og nu er der over 18.000. Selv om mediebranchen bløder, har især nye kommunikationsmedlemmer sikret flere penge hvert år. Men nu er de gyldne tider forbi. Medlemsvæksten på omtrent tre procent hvert år er stilnet af. Fra 2018 til 2019 er tallet endda faldet lidt, og i 2020 forventer forbundet ingen eller meget lille vækst.

Nye initiativer og flere medarbejdere er de seneste par år erstattet af spareplaner. Både i 2019 og i år er der lavet sparekataloger, og siden 2019 har der været ansættelsesstop. Udgifterne skal styres stramt, fortæller Peter Reich. Han har været økonomichef siden 2018. Da DJ for nylig erstattede direktør og HR-chef med en sekretariatschef og en vice-sekretariatschef, blev Peter Reich det sidste. I den stilling har han også ansvaret for DJ’s økonomi.

Peter Reich har overtaget ansvaret for regnearkene på et tidspunkt, hvor DJ skal gå fra vækstforbund til driftsforbund – og måske endda et spareforbund i en periode.

I 2018 endte DJ med sit første underskud i mange år. Usædvanligt dårlige afkast på investeringerne gjorde underskuddet værre, og 2018 endte med et minus på 6,4 millioner kroner.

I 2019 var der også kurs mod røde tal, men denne gang var afkastet usædvanligt godt, og derfor endte året med et lillebitte plus på 300.000 kroner.

2020 forventes at gå nogenlunde i nul. Men hvis det skal lykkes, har DJ to store opgaver: Udgifterne skal holdes i ro, mens man ikke må tabe på toplinjen – altså kontingentkroner. Det er nemlig kontingenterne, som driver hele butikken. I 2020 forventer forbundet at tjene 74 millioner kroner. Og derfor skal der en prop i medlemsfaldet.

 

Dårlige sager

”Der er ingen tvivl om, at hvis man som forbund skal have styrke, så skal man have mange medlemmer. Vi har brug for, at der kommer nye medlemmer,” siger Peter Reich.

Han fortæller, at medlemstallet blandt andet er faldet på grund af de dårlige sager, der ramte DJ i 2019.

”De negative sager har nok påvirket medlemstallet. I 2019 havde vi endda et lille fald i antal medlemmer, som sikkert skyldes de sager,” forklarer Peter Reich.

 

Den største sag i 2019 handlede om Journalistens redaktør. I forbindelse med hans fratrædelse udtalte formand Lars Werge i en pressemeddelelse, at det skyldtes redaktørens kompromisløse journalistiske linje. Den udtalelse vakte kritik hos medlemmerne, og Lars Werge valgte at gå af på grund af sagen.

I 2018 var der også en negativ sag. I den såkaldte ”krænkelsessag” stod to tidligere studentermedhjælpere frem i Journalisten og fortalte, at de havde oplevet seksuelle krænkelser i forbundet.

De dårlige sager har måske kostet medlemmer, men de har også kostet penge. Krænkelsessagen førte til en advokatundersøgelse, en intern undersøgelse, at direktøren og to ansatte blev midlertidigt suspenderet, at en mellemleder fratrådte og en investering på 2,5 millioner kroner i at omstrukturere forbundet.

Fratrædelsessagen har kostet over én million kroner i advokatregninger, fratrædelsesgodtgørelse til redaktøren og eftervederlag til Lars Werge. Dertil kommer regningen for det ekstraordinære delegeretmøde på 400.000 kroner.

Nu håber Peter Reich, at de negative sager er drevet over. Men der er også en mere strukturel udfordring: DJ har fået dårligere fat i de studerende. De fleste nye medlemmer i vækstårene var netop studerende, og selv om de betaler nedsat kontingent, er det vigtigt at nå ud til kommende medlemmer allerede i studietiden, siger Peter Reich.

”Det er en udvikling, som vi er meget opmærksomme på. Derfor er der også sat gang i initiativer, som skal rette op,” siger Peter Reich.

 

Uvished om 2020-regnskab

2020 kan som sagt ende med et lille plus. Men det er for tidligt at sige, om året bliver væltet omkuld af coronakrisen. Allerede nu har ledigheden sat triste rekorder. Der er flere ledige i a-kassen AJKS end under finanskrisen, og tallene forventes at stige over sommeren, når fratrædelsesaftaler udløber fra forårets fyringer.

Peter Reich tør ikke spå om, hvordan corona vil ramme DJ’s økonomi. Men han understreger, at det ikke er en krise, hvis forbundet igen må lukke et årsregnskab med røde tal.

”Vi skal være opmærksomme på udgifterne. Men grundlæggende er DJ’s økonomi solid, fordi der er en stor egenkapital både i forbundet og sikringsfonden,” siger Peter Reich.

Sikringsfonden – den såkaldte ”strejkekasse” – bugner. Pengekassen er til overenskomstforhandlinger og fagligt arbejde, men den skal også være klar til at finansiere eventuelle konflikter. Derfor skal der altid ligge penge nok i sikringsfonden til at finansiere mindst én måneds konflikt på DJ’s største overenskomstområde.

Lige nu ligger der meget mere end det. Beløbets størrelse ønsker forbundet ikke at oplyse.

Sikringsfonden har med sit afkast ofte bidraget til at lukke hullet, når der var minus på driften i DJ. Det har været diskuteret blandt medlemmerne, om man bør bruge afkastet fra strejkemidler til drift – også selv om der er mange penge i kassen. Principielt betaler medlemmerne nemlig to kontingenter, et til DJ, og et til sikringsfonden.

Peter Reich ser ikke et problem i at have minus på driften i DJ for så at lukke hullet med kapitalafkastet fra sikringsfonden, så længe den er så velpolstret.

”Jeg synes ikke, det er uforsvarligt at have underskud på driften, så længe det samlet går i nul. Det vigtigste er, at det skal komme medlemmerne til gode, at vi har sparet en masse penge op,” siger han.