search

Nu kan DJ’s strejkekasse også bruges til udviklingsprojekter

Journalistforbundets strejkekasse kan fremover også bruges til udviklingsprojekter i journalistforbundet, har en enig hovedbestyrelse vedtaget (præciseret 27. maj 13.30)

Journalistforbundets strejkekasse er blevet så velpolstret, at en enig hovedbestyrelse har besluttet, at en del af pengene også skal kunne bruges til konkrete afgrænsede udviklingsprojekter i DJ.

På den måde kan strejkekassen, som i DJ-regi kaldes ’sikringsfonden’, bedre komme alle DJ’s medlemmer til gode – for eksempel selvstændige freelancere, som også betaler til strejkekassen, men som hidtil ikke har kunnet hæve løn fra den under konflikter.

”Sikringsfonden er enormt vigtig, det er den fortsat. Men nu er vi bare der, hvor vi kan se, at der også er mulighed for at bruge nogle af midlerne til andre formål,” siger DJ-formand Tine Johansen og understreger:

”Og det er altså ikke bare sådan, at vi langer ned i kassen, når vi mangler penge. Det er penge til afgrænsede projekter, som skal besluttes i hovedbestyrelsen hver gang. Og hovedbestyrelsen følger hele tiden med i, hvad der står i sikringsfonden.”

Strejkekassen er den pengekasse, der sikrer løn til medlemmer af DJ, som strejker eller er lockoutet af deres arbejdsgiver. Altså et vitalt bolværk for forbundet, hvis der opstår konflikt i forbindelse med forhandlinger om overenskomster og andre kollektive aftaler. Af samme grund vil DJ ikke oplyse, hverken hvor mange penge der er i strejkekassen, eller hvor mange penge hovedbestyrelsen tænker at øremærke mulige udviklingsprojekter.

Et mere levende medlemshus

Hovedbestyrelsen skal på et af deres kommende møder vedtage mere konkret, hvilke projekter de vil bevilge penge til.

Sagen fra hovedbestyrelsen giver tre eksempler på mulige udviklingsprojekter. For det første projekter om at ”organisere meget kraftigere på kommunikations- og film og tv-området”. For det andet projekter om ændringer i DJ’s organisation. Og for det tredje projekter om at forbedre DJ’s fysiske rammer.

”Det er helt bevidst, at det er formuleret lidt abstrakt, for det kan også være udviklingsprojekter, vi ikke forestiller os endnu. Men det er klart, at det at organisere er en grundsten, så det er meget vigtigt,” siger Tine Johansen.

I forhold til de to andre eksempler på projekter henviser hun til, at DJ håber at følge op på anbefalingerne fra Fagenes Fremtid og Fremtidens Forbund.

”Og at forbedre DJ’s fysiske rammer kan også være at skabe et mere levende medlemshus eller nye tilbud,” siger Tine Johansen.

DJ har tidligere været økonomisk udfordret af, at indtægterne fra kontingenter er steget mindre end forventet. Men Tine Johansen afviser enhver sammenhæng fra den situation og til den nye beslutning om strejkekassen. Der er netop ikke tale om, at pengene fra strejkekassen skal gå til drift, understreger hun.

Desuden har hovedbestyrelsen netop på sit møde godkendt et 2019-regnskab med overskud.

”Jeg kan da godt forstå, hvis der er nogen, der stejler, når de hører det. Men så længe der er penge nok i den kasse, og så længe det er hovedbestyrelsen, der skal træffe beslutning i hvert enkelt tilfælde om, hvad pengene skal bruges til, så synes jeg ikke, der er noget kontroversielt,” siger hun.

 

Præciseret 27. maj 13.30, så der står ‘selvstændige freelancere, som også betaler til strejkekassen” og ikke blot ‘freelancere, som også betaler til strejkekassen”, idet nogle freelancere er på overenskomster, hvor de kan få penge fra strejkekassen i tilfælde af konflikt.

Kommentarer
1
Finn Arne Hansen
18.06.20 09:51
Nu står der så bare lige i DJs love, at 70 kroner af kontingentet skal gå til sikringsfonden. Dens formål er også veldefineret i lovene, og der står ikke noget om at pengene kan bruges til drift i DJ. Det kan nok så mange HB- eller delegeretmødebeslutninger ikke ændre på. Som vi lærer på DJs TR-kurser, så kan ingen aftaler, kutymer eller andet overtrumfe lovgivning. Da DR-konflikten i sin tid var betalt med en blodig ekstrabetaling på 200 kroner om måneden fra medlemmerne, burde indbetalingerne være blevet stoppet. I stedet begyndte man at bruge af de 70 kroner til driften, og da det ikke længere var nok, begyndte HB at budgetlægge med penge fra selve strejkekassen til drift.
Det rigtige ville være at ændre paragrafferne om sikringsfonden (måske skal de 70 kroner sættes ned, vi er jo mange medlemmer til at betale efterhånden, og måske skal konfliktstøtten ned fra 90 til 60-70 procent af lønnen) - og så skal driftsbudgettet skæres ned, så det ikke er nødvendigt at misbruge konfliktkassen. Støtteprojekter til freelancere bør også tages af det almindelige driftsbudget.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen