At Dansk Journalistforbund budgetterer med underskud, er der ikke noget nyt i. Sådan har det været flere år i træk, men normalt har man reddet regnskabet med renter og afkast på investeringer, som sikrede sorte tal på bundlinjen.
Men i år kan blive første gang, DJ faktisk lukker regnskabet på røde tal.
I år forventer DJ et underskud på 4 millioner kroner. Og i 2019 forventes et underskud på 4,5 millioner kroner.
”Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, og vi ville gerne have, at det så anderledes ud,” siger direktør Linda Garlov.
De røde tal skyldes blandt andet, at forbundets medlemsskare vokser mindre end forventet. I flere år har DJ forventet at få 3 procent flere medlemmer per år. Sidste år skruede ledelsen forventningerne ned til 2,5 procent, men DJ realiserede kun 1 procent.
”Før har vi i mange år været begunstiget af, at medlemmerne er kommet til os rimeligt uopfordret, og vi har aldrig haft et år, hvor vi har færre medlemmer ved udgangen af året end ved dets begyndelse. Det har vi stadig ikke, men vi kan se, at der er voksende udfordringer, og det går ikke at sige, at det nok går alt sammen. Nu skal vi tænke os godt om,” siger Linda Garlov.
De fleste nye medlemmer er studerende
Problemet bliver større af, at størstedelen af DJ’s nye medlemmer er studerende, som betaler et nedsat kontingent på 77 kroner om måneden, hvorimod mange af dem, som forlader DJ, har været fuldt betalende medlemmer. Et gennemsnitsmedlem på fuldt kontingent betaler knap 500 kroner om måneden. De seneste tal viser, at cirka 12.000 af DJ’s 18.000 medlemmer betaler fuldt kontingent.
Og så er der renter og afkast på investeringer, som tidligere har reddet bundlinjen. Her tjener DJ også færre penge end før.
”Desværre er der i år ikke noget, der tyder på, at det finansielle afkast bliver lige så gunstigt, som det har været de senere år. Og vi tør derfor ikke tro på, at vi kommer lige så godt ud af 2018. Selvfølgelig håber vi på det, men det vil nok være urealistisk at tro det,” konstaterer Linda Garlov.
Forbundet har lavet en økonomisk fremskrivning, som viser, at DJ alt andet lige forventer at ende med underskud på underskud frem til 2021. Derfor skal der gøres noget. Men om løsningen er at forsøge at tjene flere penge eller at bruge færre penge, er en politisk beslutning.
Underskuddet er ikke nogen overraskelse
Dermed er bolden spillet videre til DJ’s hovedbestyrelse og formandskab.
”Det her er den mest ædruelige fremskrivning af, hvordan det ser ud. Vi er på en isflage, der lige så langsomt smelter. Der er masser af plads på isflagen, men den smelter,” sagde formand Lars Werge på hovedbestyrelsens møde den 22. august, da halvårsregnskabet blev præsenteret.
Han uddyber over for Journalisten, at underskuddet ikke er nogen overraskelse. Ud over faldende medlemsvækst, så har DJ i det forløbne år haft en stor ekstraregning at betale. I efteråret 2017 startede den såkaldte chikane-sag, hvor to studentermedhjælpere stod frem og fortalte, at de havde følt sig udsat for seksuelle krænkelser, mens de havde været ansat i DJ. Sagen førte til både intern og ekstern undersøgelse, midlertidig suspension af flere medarbejdere, en fratrædelse – og efterfølgende en investering på 2,5 millioner kroner i at omstrukturere forbundet.
”Det er en beslutning, vi har truffet i hovedbestyrelsen, at vi gerne ville bruge penge på at styrke organisationen. Det gjorde vi tilbage i marts, og vi var klar over, at det ville komme til at medføre et underskud på budgettet,” forklarer Lars Werge.
”Vi har hele tiden været ret tydelige om, at det var nogle omkostninger, vi måtte æde, velvidende at der også er noget kapital at tære på fra vores strejkekasse,” fortsætter formanden med henvisning til forbundets strejkekasse, som rummer et hemmeligt nicifret beløb.
Lars Werge: ”Vi skal helst budgettere med et regnskab i balance”
I februar sidste år udtalte Lars Werge på lignende vis til Journalisten, at ”underskud et enkelt år – det går nok”. Nu er der som skitseret udsigt til flere års millionunderskud.
Hvor er grænsen for, hvor mange år DJ kan køre med økonomisk underskud?
”Jeg vil gentage, at underskud et enkelt år – når vi har en egenkapital, der er større end det, den skal være – det går nok. Men i udgangspunktet har vi i hovedbestyrelsen besluttet, at vi helst skal budgettere med et regnskab i balance. Derfor er det én af de øvelser, vi kommer til at foretage os i løbet af efteråret: At diskutere, hvorvidt vores budget skal laves om. Det kan man gøre ved at forandre nogle af de måder, hvorpå vi bruger penge. Eller man kan gøre det ved at skaffe sig flere indtægter,” siger Lars Werge.
Og som formand for forbundet, hvad læner du dig imod – højere kontingent, mere rekruttering eller besparelser på administration eller faglige aktiviteter?
”Det kræver en nærmere analyse. Med hensyn til kontingentet har vi gennem de seneste 16 år kunnet holde det stabilt, og det skyldes primært, at vi er blevet flere og flere medlemmer i den periode. Det er klart, at hvis medlemstilgangen stopper, så må vi få den til at accelerere,” siger Lars Werge.
DJ har investeret massivt i rekruttering de senere år. Alligevel falder medlemstilvæksten, og sidste år var den på blot 1 procent. Har de her investeringer i rekruttering været pengene værd?
”Ja,” svarer Lars Werge.
16 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I årevis er udgifterne steget mere end indtægterne. Det har kunnet lade sig gøre, fordi man efter DR-konflikten ikke satte strejkekassekontingentet på 70 kroner i bero, men begyndte at bruge løs af både formueafkastet og de 70 kroner. Det har jeg påpeget på delegeretmøde efter delegeretmøde uden at få støtte fra andre end nogle få delegerede fra JP, der også undrede sig. Vi bør give forbundet en hestekur og sætte strejkekassekontingentet 70 kroner ned, løbende. En kontingentstigning vil forværre vores situation. Men husk, I har de politikere, I har stemt på.
Kære Jens
De konkrete tal for rekrutteringen fremgår ikke at halvårsregnskabet.
Vi har tidligere beskrevet nyansættelserne:
https://journalisten.dk/dj-opruster-efter-chikanesag
mvh
Hvorfor skal disse tårnhøjt lønnede fagforeningsbetalte mennesker have en måneds lønnet orlov oveni hatten?
Kære Øjvind
"DJs indtægter på nye medlemmer er faldende". Det betyder, at stigningen i indtægter ikke er så stor som forventet. Men hvor ser du tallet for indtægter på medlemmer, Øjvind? Hvor er tallet for udviklingen?
"Samtidigt er lønpuljen i DJ steget, blandt andet på grund af nyansættelser efter chikanesagen", skriver du. Hvor mange nyansættelser er der kommet? Hvem er blevet ansat? Hvad er deres opgave?
I har vel fået halvårsregnskabet, når I skriver denne artikel og kan lave så meget grafik? Hvorfor lægger I det ikke frem?
Kære Jens
DJs indtægter på nye medlemmer er faldende. Det samme er afkastet af investeringer.
Samtidigt er lønpuljen i DJ steget, blandt andet på grund af nyansættelser efter chikanesagen. Det rammer regnskabet i 2018, men rækker også ind i fremtiden.
De tal forklarer samlet det mulige fremtidige underskud.
Jeg synes, det fremgår af artiklen.
Mvh
Flere