Etik og citatregler

Kilder og deres citater

Når Journalisten interviewer kilder, kan de efter aftale få citater til gennemlæsning. Det gælder både interview til magasin og digitale platforme. Aftalen omfatter kun faktuelle fejl og forståelsesfejl og kun personlige citater. Ordet ”godkendelse” accepteres ikke. Efter interviewets afslutning er citaterne underlagt mediets/journalistens redigeringsret og kan ikke trækkes tilbage.

Citater kan forelægges via telefon eller e-mail. I begge tilfælde gentages formålet med forelæggelsen. Der sættes en rimelig frist for tilbagemelding i forhold til deadline – og den fastholdes. En kilde kan ikke få andres citater, da materialet er fortroligt indtil offentliggørelse (derfor tilsendes hele artiklen kun i særlige tilfælde, hvor kilden optræder alene, for eksempel i et portræt).

Faktuelle fejl eller klare misforståelser i teksten rettes. Forslag om tilføjelser kan tages med, hvis det er åbenlyst, at en sammenhæng fremtræder uklar eller forvansket. Ændringer i sprog og formuleringer afvises, såfremt journalisten har gengivet udsagnene loyalt og præcist. Kilden kan ikke påvirke valg, vinkling og vægtning af stof i artiklen. Artiklen kan efterfølgende blive forkortet i redigeringsprocessen.

 

Når Journalisten citerer

Journalisten lægger vægt på gennemsigtighed i vores kontakt med kilder. Hvis kilderne ikke vil stille op til interview med Journalisten, skal det fremgå for læserne.

Det skal fremgå af Journalistens artikler, hvis

  • En kilde ikke ønsker at stille op til mundtligt interview
  • En kilde kun ønsker at udtale sig på skrift
  • Et citat er fra en pressemeddelelse
  • En talsperson eller andre har fremsendt citatet på vegne af kilden

Journalisten skriver kun, at en kilde ”siger”, hvis vi faktisk har talt med kilden.

I artikler frem til den 12/1 2017 var talte citater markeret med »« og skrevne med ””. I dag er alle citater markeret med ””. Det skal fremgå af sammenhængen, om citatet er talt eller skrevet.

 

Anonymisering skal aftales

Journalisten anonymiserer kun efter aftale. Vi navngiver de kilder, som udtaler sig til os, medmindre andet er aftalt før interviewet.

Alt er til citat

Særligt når der er tale om professionelle, medievante kilder, fx pressechefer eller politikere, forventer vi som udgangspunkt, at alt er til citat, når vi præsenterer os som journalister.

Hvis en medarbejder i et ministerium eller en virksomhed oplyser, at den ansvarlige magthaver (minister, direktør mv.) ikke vil udtale sig, skriver vi altid kilden til den oplysning.

Reglerne gælder for alle former for korrespondance, herunder telefonisk kontakt, mail, SMS og Facebook-chat.

 

Rettelser, præciseringer og opdateringer

Det skal altid markeres under en artikel på journalisten.dk, hvis der laves meningsbærende rettelser, opdateringer eller præciseringer. I alvorlige tilfælde markeres ændringen også i underrubrikken. I særligt alvorlige tilfælde markeres ændringen i rubrikken, ligesom det kan være nødvendigt at gøre opmærksom på fejlen i en ny artikel.

Når en ændring markeres i underrubrikken, skal det fremgå, om der er tale om en opdatering, præcisering eller rettelse, samt hvornår den er lavet.

Når en ændring markeres under artiklen, skal samme oplysninger fremgå, samt hvad der er ændret i artiklen og hvorfor. I underrubrikken markeres ændringen i parentes, under artiklen i kursiv.

Mindre ændringer, fx stavemåder, titler og sprog, kan gennemføres uden markering af ændringerne.

Hvis en medarbejder på Journalisten ønsker at rette eller præcisere en artikel på journalisten.dk, skal den digitale redaktør som minimum orienteres.

 

Ændringer i allerede publiceret indhold

Journalisten ændrer som udgangspunkt ikke i tidligere publiceret indhold, medmindre der er tale om rettelser eller præciseringer.

Den ansvarshavende redaktør kan i særlige tilfælde vurdere, at en artikel eller andet indhold, der er publiceret online og nævner en person ved navn, efterfølgende skal ændres af hensyn til personen.

Journalisten har tre måder at foretage disse rettelser i gamle artikler på:

  • Anonymisering. Et navn erstattes af initialer alle steder i artiklen.
  • Afindeksering. En artikel gøres ikke-søgbar i søgemaskiner som Google. Den er stadig publiceret på Journalisten.dk, men eksempelvis en søgning på kildens navn vil ikke få artiklen til at dukke op.
  • Afpublicering. Artiklen fjernes fra Journalisten.dk. Dette betragtes som det mest vidtgående indgreb.

Journalisten overvejer kun at gøre brug af anonymisering, afindeksering eller afpublicering, hvis kilden eller en repræsentant herfor henvender sig og tydeligt kan dokumentere, at artiklens skadevirkning ikke står mål med de historiske og journalistiske argumenter for ikke at foretage ændringer.

Hvis Journalisten foretager anonymisering eller afindeksering, skal det fremgå klart både af underrubrikken og artiklen.

Ved afindeksering skal der i underrubrikken stå: “Denne artikel er blevet afindekseret den xx kl xx, så den kun i begrænset omfang kan findes via søgemaskiner. Der er ikke ændret i artiklen.”

Ved anonymisering skal der i underrubrikken stå: ”En kilde i denne artikel er blevet anonymiseret den xx kl xx. Der er ellers ikke ændret i artiklen.”

Ved både anonymisering og afindeksering skal der – ligesom ved andre væsentlige ændringer i artikler på Journalisten.dk – være en uddybende forklaring inklusiv tidspunkt i kursiv under artiklen.

Journalisten skal i internt elektronisk arkiv gemme originale versioner af det først publicerede materiale. Det skal her fremgå, hvornår og hvorfor navnet er slettet.

 

Løbende opdateringer

I forbindelse med vigtige nyhedshistorier, hvor en artikel opdateres løbende på journalisten.dk, markeres det med formuleringen ”opdateres” i underrubrikken samt nederst i artiklen. Når opdateringen er afsluttet, markeres det i underrubrikken med ”(Opdateret kl. X)”, samt under artiklen med en beskrivelse samt tidspunkt i kursiv.

 

Retssager

Når Journalisten dækker en retssag, tilføjes en ”status på sagen”-faktaboks til artiklen på journalisten.dk. Den samme faktaboks skal optræde på alle artikler om samme sag, som bringes på journalisten.dk. Hver gang, Journalisten igen omtaler sagen, opdateres faktaboksen. Opdateringerne vil automatisk optræde i boksen på alle artikler om sagen.

Formålet med ”status på sagen”-bokse er, at det fremgår af en artikel, hvordan sagen er faldet ud efter artiklens publicering – eksempelvis kan det stå i en artikel, at en person blev dømt skyldig ved landsretten, uden at det fremgår, at han blev frikendt ved Højesteret.

 

Copyrights og forbehold

Journalisten har den fulde ret over hele denne hjemmeside, det gælder såvel de grafiske, de programmelle som de indholdsmæssige dele af hjemmesiden. Ved anvendelse af udpluk helt eller delvist gælder de eksisterende love og regler om copyright og ophavsret.

Journalisten skal kontaktes og give tilladelse, hvis internetbrugeren anvender produktet i officielle eller kommercielle sammenhænge.

Desuden tager Journalisten forbehold for ændringer, fejl og mangler i hjemmesidens indhold.

 

Senest opdateret 11/10 2017.