Journalistens etik og citatregler

Som medlemsmedie for medlemmer af Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) skal Journalisten udkomme med journalistik af høj kvalitet på alle platforme.

Journalistikken skal være kritisk og korrekt, og kilderne skal sikres en ordentlig og fair behandling.

Journalisten er tilmeldt Pressenævnet, og vi følger reglerne for god presseskik i Medieansvarsloven.

Journalisten har frihedsbrev, hvilket betyder, at mediet redigeres efter principperne om fuld redaktionel frihed og uafhængighed af særinteresser.

Chefredaktøren ansættes af DJ’s hovedbestyrelse og er ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven.

Vi dækker Dansk Journalistforbund kritisk og efter samme journalistiske principper som alle andre organisationer og virksomheder.

For at sikre redaktionel uafhængighed i historier og sager, der omhandler DJ selv, udpeges en redaktør med ansvar for journalistisk dækning og debat om DJ’s interne forhold.

Redaktøren kan frit og på eget initiativ iværksætte journalistiske undersøgelser af forbundets ledelse, beslutninger, økonomi og organisation og skal derudover sikre en åben og kritisk medlemsdebat.

Redaktøren refererer redaktionelt til den ansvarshavende chefredaktør, som kun kan standse eller ændre indhold af presseetiske eller juridiske grunde.

Redaktøren er beskyttet mod afskedigelse og forringelse af ansættelsesvilkår på samme måde som en tillidsrepræsentant.

De etiske retningslinjer skal sikre en høj journalistisk kvalitet. Alle redaktionelle medarbejdere – både faste og freelancere – er forpligtet til at kende retningslinjerne og til at overholde dem.

Journalistik

Indhold der bringes på Journalisten skal være korrekt, fair og nuanceret.

Vi er åbne om vores journalistiske metoder, kildegrundlag og eventuelle usikkerheder.

Vi forholder os kritisk til kilders motiver, lader relevante parter mulighed for at komme til orde, og en kritiseret part skal altid have en rimelig mulighed og frist for at komme til orde.

Hvis en kritiseret part ikke er hørt i en artikel, skal det altid fremgå hvorfor.

Medmindre der er tale om væsentlig offentlig interesse:

• Bringer Journalisten ikke oplysninger, der kan krænke privatlivets fred.
• Nævner Journalisten ikke navne på mistænkte, sigtede og tiltalte.
• Nævnes navne på dømte kun, hvis de har fået en straf på min. to års ubetinget fængsel.

Der kan for eksempel være tale om væsentlig offentlig interesse, hvis en person har en magtfuld rolle indenfor politik, erhvervslivet eller en anden vigtig organisation, er en markant person i den offentlige debat eller fremstår som et forbillede for andre.

Journalisten må ikke fremstille andres arbejde som deres eget.

Vi kildeangiver altid i et af de første afsnit, når vi citerer historier fra andre medier, og vi efterlever de vejledende regler om citatskik.  Vi forholder os kildekritisk til oplysninger i andre medier og skal selv forsøge at forelægge for kritiserede parter, hvis der rejses alvorlig kritik.

Journalisten bringer ikke sponsoreret journalistik eller kommercielt indhold, der kan forveksles med redaktionelt stof.

Kilder og deres citater

Når Journalisten interviewer kilder, kan de efter aftale få citater til gennemlæsning.

Aftalen omfatter kun faktuelle fejl og forståelsesfejl og kun deres egne citater. Kilderne kan således ikke ”godkende” deres citater.

Faktuelle fejl eller klare misforståelser i teksten rettes. Forslag om tilføjelser kan tages med, hvis det er åbenlyst, at en sammenhæng fremtræder uklar eller forvansket.

Kilden kan ikke påvirke valg, vinkling og vægtning af stof i artiklen.

Særligt når der er tale om professionelle, medievante kilder, fx mediechefer eller politikere, forventer vi som udgangspunkt, at alt er til citat medmindre andet er aftalt.

Hvis en relevant kilde afslår interview eller ikke ønsker at medvirke, skal det fremgå for læserne.

Det skal desuden fremgå, hvis

• En kilde ikke er vendt tilbage på Journalistens henvendelser
• En kilde ikke ønsker at stille op til mundtligt interview
• En kilde kun ønsker at udtale sig på skrift
• Et citat er fra en pressemeddelelse
• En talsperson eller andre har fremsendt citatet på vegne af kilden, i de tilfælde, hvor det er relevant.

Vi oplyser altid vores kilder om det, hvis vi optager en samtale med henblik på offentliggørelse.

Brugen af anonyme kilder

Journalisten kan for at beskytte sårbare kilder anonymisere dem, men kun når der foreligger vægtige journalistiske grunde til anonymiteten, og oplysningen har væsentlig offentlig interesse.

Journalisten er forpligtet til at forholde sig kritisk til anonyme kilders motiv og til at søge andre kilder for at dokumentere eventuel kritik.

Chefredaktøren skal altid godkende brugen af anonyme kilder og kan orienteres om kildens identitet, hvis det er nødvendigt for at vurdere, om artiklen holder, eller i forbindelse med en klage.

Hvis Journalisten har lovet en kilde anonymitet, respekteres det under alle omstændigheder. Vi beskytter deres identitet og fortrolige oplysninger gennem ansvarlig håndtering af data, kommunikation og dokumenter.

Rettelser, præciseringer og opdateringer

Journalisten forpligter sig til altid hurtigt at rette en artikel, hvis vi bliver gjort opmærksomme på en fejl.

Det skal altid markeres under artiklen, hvis der laves meningsbærende rettelser, opdateringer eller præciseringer. I alvorlige tilfælde markeres ændringen også i underrubrikken. I særligt alvorlige tilfælde markeres ændringen i rubrikken, ligesom det kan være nødvendigt at gøre opmærksom på fejlen i en ny artikel.

Når en ændring markeres i underrubrikken, skal det fremgå, om der er tale om en opdatering, præcisering eller rettelse, samt hvornår den er lavet.

Når en ændring markeres under artiklen, skal samme oplysninger fremgå, samt hvad der er ændret i artiklen og hvorfor.

Mindre ændringer, fx stavemåder, titler og sprog, kan gennemføres uden markering af ændringerne.

Hvis der skal laves en væsentlig rettelse, skal chefredaktøren orienteres.

Hvis Journalisten har viderebragt væsentligt forkerte oplysninger på sociale medier eller andre eksterne platforme, skal fejlen så vidt muligt korrigeres samme sted.

Ændringer i allerede publiceret indhold

Journalisten ændrer som udgangspunkt ikke i tidligere publiceret indhold, medmindre der er tale om rettelser eller præciseringer.

Chefredaktøren kan i særlige tilfælde vurdere, at en artikel eller andet indhold, der er publiceret online og nævner en person ved navn, efterfølgende skal ændres af hensyn til personen.

Journalisten har tre måder at foretage disse rettelser i gamle artikler på:

• Anonymisering. Et navn erstattes af initialer alle steder i artiklen.
• Afindeksering. En artikel gøres ikke-søgbar i søgemaskiner som Google. Den er stadig publiceret på Journalisten.dk, men eksempelvis en søgning på kildens navn vil ikke få artiklen til at dukke op.
• Afpublicering. Artiklen fjernes fra Journalisten.dk, hvilket er det mest vidtgående indgreb. Vi afpublicerer kun artikler, hvis præmissen for artiklen er fuldstændigt forkert eller det vurderes, at den kan gøre uforholdsmæssig stor skade på en person i forhold til den offentlige interesse.

Journalisten overvejer kun at gøre brug af anonymisering, afindeksering eller afpublicering, hvis kilden eller en repræsentant herfor henvender sig og tydeligt kan dokumentere, at artiklens skadevirkning ikke står mål med de historiske og journalistiske argumenter for ikke at foretage ændringer.

Hvis Journalisten foretager anonymisering eller afindeksering, skal det fremgå klart både af underrubrikken og artiklen.

Ved både anonymisering og afindeksering skal der – ligesom ved andre væsentlige ændringer i artikler på Journalisten.dk – være en uddybende forklaring inklusive tidspunkt i kursiv under artiklen.

Brug af billeder

Journalisten bringer som udgangspunkt ikke billeder, der er manipulerede eller frembragt med kunstig intelligens. Dog kan et manipuleret billede bringes, hvis der er tale om dokumentation for en historie, der for eksempel handler om det konkrete manipulerede billede. I det tilfælde, skal det markeres tydeligt, at der er tale om et manipuleret billede, og det skal godkendes af chefredaktøren.

Der må kun publiceres billeder, der er frembragt på lovlig vis, ikke er skjulte optagelser og som ikke krænker privatlivets fred. Chefredaktøren kan dog godkende, at der kan ske en undtagelse, hvis billedet er dokumentation for en historie, der har væsentlig offentlig interesse.

Hvis et eller flere fotos indgår i en collage eller grafik skal det markeres. En collage må ikke have karakter af at være et realistisk billede.

Nyhedsbilleder, der ikke er aktuelle, skal markeres med ’arkivfoto.’

Brug af kunstig intelligens

Medarbejdere på Journalisten må gerne bruge kunstig intelligens til for eksempel research, inspiration og ideudvikling. Men vi publicerer alene indhold, som en medarbejder på Journalisten har researchet, faktatjekket og taget ansvar for.

Alle artikler, fotos, illustrationer og grafikker er lavet af mennesker, hvor kunstig intelligens kan være et værktøj i processen.

Vi bruger den kunstige intelligens kritisk og dobbelttjekker altid, hvis det for eksempel bruges til research.

Citater, billeder, lydoptagelser eller dokumenter lavet af kunstig intelligens kan bringes, hvis der er tale om dokumentation for en historie, der handler om selve det indhold, der er lavet med kunstig intelligens. I det tilfælde skal det markeres tydeligt, at der er tale om et indhold skabt af kunstig intelligens, og det skal godkendes af chefredaktøren.

Vi sikrer, at vi ved brugen af kunstig intelligens ikke viderebringer oplysninger, der er fortrolige eller kan skade kildebeskyttelsen.

Debat

Journalisten bringer debatindlæg, hvis indholdet er relevant for DJ’s medlemmer, det er skrevet i god tone, overholder lovgivningen, ikke er injurierende og ikke indeholder faktuelle fejl.

Desuden vil vi altid forelægge og give mulighed for replik, hvis debatindlægget indeholder kritik af konkrete personer, organisationer eller virksomheder.

Journalistisk integritet

Ansatte på Journalisten må ikke lade personlige, økonomiske eller politiske interesser påvirke deres journalistik. Potentielle interessekonflikter herunder lønnede bestyrelsesposter og bijob skal oplyses til chefredaktøren, som vurderer, om journalisten kan dække sagen.

Ansatte på Journalisten har ytringsfrihed som alle andre, men de skal være opmærksomme på, at deres ytringer kan påvirke opfattelsen af Journalistens uafhængighed og troværdighed.

Hvis offentlige ytringer i en konkret sag kan skabe tvivl om habiliteten, kan chefredaktøren beslutte, at sagen skal dækkes af en anden.

Ansatte på Journalisten må ikke modtage eller give gaver eller andre personlige fordele, som kan påvirke eller rejse tvivl om journalistikkens uafhængighed. Tilbud om rejser, ophold eller lignende skal godkendes af chefredaktøren.

Senest opdateret 9. september 2026.