search

Det første delegeretmøde: “Man har svært ved at tage fat om nældens rod”

At gå ned med stress som studerende. At blive udnyttet som gratis arbejdskraft. De usikre vilkår som freelancer. Journalisten talte med fire debutanter på DJ’s delegeretmøde og spurgte: Hvad er den største udfordring i dit fag? Og hvordan løser vi det?

Dansk Journalistforbunds delegeretmøde blev skudt i gang i går, søndag den 28. april.

Over 300 delegerede er mødt op – og flere af dem er med for første gang.

Vi talte med fire af dem fra forskellige steder i karrieren og fra forskellige fag for at finde ud af, hvad de ser som den vigtigste udfordring i mediebranchen – og for at høre, hvad de forventer sig af delegeretmøde.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Signe Goldmann, 47 år, selvlært freelancefotograf

Hvorfor blev du fotograf?

“Jeg er egentlig uddannet retoriker. Men jeg sprang ud som selvlært fotograf for fire år siden. Når jeg tager billeder, kan jeg gå helt i flow, hvor jeg bare er ét med kameraet. Det er en nem måde at udtrykke sig på. Det føles intuitivt og naturligt for mig. Jeg er med til at formidle følelser og stemninger igennem nogle billeder. Det føles dejligt, når jeg kan se, at de motiver, jeg fanger med mine billeder, får folk til at reagere.”

Hvad er dine forventninger til delegeretmødet?

“Jeg har forskellige forventninger. Jeg forventer selvfølgelig, at der bliver taget talt om rapporterne, der har været om fagene og forbundet. Så har jeg en forventning om at møde nogle mennesker, som står med nogle af de samme udfordringer, som jeg selv gør. En fornemmelse af, at man ikke står alene i verden, som man nemt kan komme til at gøre som freelancer og selvstændig.”

Hvad er den største udfordring i dit fag?

“Det er skiftet fra at være fastansat til at være freelancer og selvstændig. Man kommer til at være meget alene. Problematikken starter, lige så snart man skifter fra cpr til cvr. Så bliver man holdt udenfor det, som fagforeninger har været gode til i mange år, nemlig gode løn- og arbejdsforhold. Det betyder, at freelancere let kommer til at presse og underbyde hinanden, hvis vi ikke passer på. Det er en hård branche.”

Hvad er løsningen på udfordringen?

“Det handler om at stå sammen. Så jeg har startet et kontorfællesskab. Foreløbig er der en grafiker, der er flyttet ind ud over mig og en elev, som er min datter. Men der er plads til, at der kan rykke én eller to ekstra ind også. Men det kræver også tid at tale med folk, og lige nu har jeg så travlt. Tanken er, at man bruger hinanden til det, man er bedst til – i stedet for at underbyde hinanden."

Hvad er den største udfordring for DJ de næste to år?

“Forholdene for freelancere, som er en meget svær udfordring. Man har svært ved at tage fat om nældens rod, fordi det kan blive karteldannelse, hvis man aftaler lønninger og den slags. Det, man traditionelt har gjort ift. lønmodtagere, kan man ikke gøre ift. freelancere. Men man kan se, om man kan ændre noget generelt, hvor man gør det nemmere at stå sammen og få freelancere med ind i overenskomsterne.”

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Sune Amstrup, 28 år, professionsbachelor i visuel kommunikation

Hvorfor ville du arbejde med visuel kommunikation og grafisk design?

“I folkeskolen syntes jeg, det var sjovere at sætte mine opgaver op end at skrive dem. Det er også det, jeg oplever, når jeg arbejder nu. Så det er kommet meget naturligt til mig. I gymnasiet overtog jeg også det magasin, der var, så jeg kunne få lov til at layoute det. Og jo mere, jeg har arbejdet med det, jo større er min interesse blevet.”

Hvad er sjovest ved dit arbejde?

“Udfordringen i at finde ud af, hvordan jeg gør ting, der ikke er visuelle, interessante og visuelle. Og så bliver jeg udfordret på hver eneste opgave, fordi jeg konstant skal gøre mig nye erfaringer og ofte bliver nødt til at starte helt forfra. Jeg bliver udfordret rigtig meget. Jeg kan gå fra at være med til at lave scenografi til en musical til at udvikle en visuel identitet for en udstilling på Statens Museum for Kunst. Det er spændende.”

Hvorfor er du med på delegeretmøde?

“Fordi det er vigtigt at være med. Som nyuddannet grafiker har jeg oplevet, at det ikke er det nemmeste i verden at finde arbejde. Jeg har også set mange problemer med ulønnet arbejde igennem min uddannelse – blandt andet i min praktik. Det vil jeg gerne være med til at ændre. Det er også derfor, jeg har meldt mig til bestyrelsen i Visuelt Forum. Og så vil jeg gerne blive klogere på, hvem jeg egentlig deler forbund med udover den lille krog i Visuelt Forum.

Hvad er din forventning til delegeretmøde?

“Enten bliver det meget kedeligt, eller også bliver det vildt fedt.”

Hvad er den største udfordring i dit fag?

“Bare fordi du er praktikant eller nyuddannet, skal branchen ikke kunne drive rovdrift på dig og forvente, at du arbejder gratis. Hvis mange tilbyder gratis arbejdskraft, betyder det også, at det er svært at komme i arbejde bagefter. Hvilket det ikke burde være, fordi de mennesker, der ikke kan få arbejde, er vildt talentfulde.”

Hvad er løsningen?

“Første skridt er at gøre folk opmærksomme på problemet. Og finde ud af, hvordan det fungerer i andre fag. Ved at komme ind i DJ kan jeg se, at eksempelvis journalistpraktikanter har en fast løn. Arbejdsmarkedet er måske lidt anderledes for grafiske designere med mange små studier og selvstændige. Men derfor er det endnu mere vigtigt, at folk er opmærksomme på, at det ikke er en god idé at tilbyde sin arbejdskraft gratis. Det er en dårlig retning, hvis det for arbejdsgiverne bliver en kamp om at underbyde hinanden og sikre sig mest gratis arbejdskraft.”

Hvad er dit bedste råd til andre i dit fag?

“Lad være med at arbejde sammen med røvhuller, haha. Mit personlige mål er, at jeg skal arbejde med folk, der ikke bare synes, det er fedt at få en masse til at arbejde gratis for sig. Det er meget basalt. At arbejde med nogen, du kan mærke vil dig det bedste. Det bliver man glad af.”

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Regitze Ørnstrup Christensen, 26 år, journaliststuderende på 4. semester på DMJX

Hvorfor vil du gerne være journalist?

“Jeg er enormt nysgerrig på mennesker og samfundet, og hvordan vi formidler til hinanden, så alle er med. Det er vigtigt, at vi kan hæve barren for journalistikken, så vi kan komme lidt foran bilhandlerne på troværdighedslisten. Personligt vil jeg gerne være sportsjournalist. Sport gør mig rigtig glad. Når jeg får kuldegysninger over noget, vil jeg gerne give det videre til andre.”

Hvorfor er du med på delegeretmøde for første gang?

“Studerendes trivsel er højt på dagsorden på delegeretmøde, og det synes jeg også er mega vigtigt. Jeg har selv oplevet, hvordan det kan være hårdt som studerende og har også været nede med stress. Det er vigtigt, vi har det godt, når vi uddanner os. Og så er delegeretmøde også en stor mulighed for, at du som studerende kan komme ud og møde andre mennesker fra branchen og netværke.”

Hvad er den største udfordring for de studerende i branchen?

“Jeg er på den første årgang, som på DMJX har fået skåret et halvt år af praktikken. Det kan både være en god og dårlig ting. Men jeg føler, at jeg bliver en dårligere journalist end dem, der har været før mig på skolen, og jeg føler, jeg bliver en dårligere journalist end dem, der kommer efter mig. Vi er prøvekaniner for de nye fag og hele strukturen på 4. semester. Det har sejlet. Jeg føler ikke, jeg bør blive en dårligere journalist, fordi de skal få det her til at fungere.”

Hvad er løsningen på det?

“Der skal helt sikkert mere struktur på det nye semester. Men det er svært at sige, om de seks måneders praktik skal tilbage. For ved næste panikdag ser det ud til, at det kommer til at gå lige op med ansøgere og praktiksteder. Det er i vores favør. Men spørgsmål er, om nok vil gå på kompromis med deres ønsker til, at pladserne bliver fyldt ud. Hvis ikke nogen vil tage til Lolland-Falsters Folketidende eller på Danske Kommuner, så er det lige meget, at vi har cuttet seks måneder.”

Hvilket råd vil du give til andre, der vil læse journalistik?

“Mit råd er, at der er mange, som er i samme båd på studiet. Men du er aldrig alene. Det er ikke alle, der til at starte med har en idé om, hvad de vil lave. Men jeg tror, at når man får det på plads, så er det nemmere at hænge i. Også, når det er hårdt. For der kommer formentlig en mulighed for at prøve det, du drømmer om. Så bliv ved.”

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Elisabeth Hamerik Schwarz, 38, freelancejournalist

Hvorfor blev du journalist?

“Jeg var ikke sikker på, at jeg kunne blive journalist, fordi jeg havde en dansklærer i gymnasiet, der syntes, jeg var håbløs til alt. Så jeg var ret gammel, 26 år, da jeg søgte ind på journalistuddannelsen på SDU. Til gengæld har jeg hele tiden haft det sådan, at jeg vil kæmpe for, hvad jeg tror på. I dag er jeg selvstændig som freelancejournalist.”

Hvad er dine forventninger til delegeretmødet?

“Mine forventninger er, at delegeretmødet formår at tage nogle beslutninger. Ved sidste delegeretmøde blev rigtig mange ting udskudt, og det er sindssygt ærgerligt. Jeg tror også, at der kommer nogle interessante debatter, hvor nogle af dem går fuldstændig i hårdknude – for eksempel om forbundet skal skifte navn. ’Give it up,’ tænker jeg.”

Hvad er den største udfordring i dit fag?

“Det er helt klart journalisters troværdighed og armslængdeprincippet hos public service-medierne. Det er sindssygt godt, at rapporterne om Fagenes Fremtid skriver om et journalistløfte og specifikke branchekort. Og så er det sindssygt problematisk, hvad der er sket på Radio24syv og DR. Vi skal turde stille stolen for døren og sige stop overfor politikere.”

Hvad er den største udfordring for DJ de næste to år?

“Jeg kan heldigvis godt få enderne til at mødes. Men det kan mange freelancere ikke. Forholdene bliver dårligere, og virksomhederne går ned i betaling for opgaverne. Det er ikke fedt. Freelancere skal også have mad på bordet. Vi skal også betale vores regninger. Vi kan ikke betale dem med luft. Derudover oplever jeg hele tiden, at jeg skal frasige min ophavsret, fordi mit arbejde skal videreudnyttes. Men jeg har ikke set en krone i 10 år af det, og det er jeg pænt træt af.”

Hvad er løsningen på udfordringerne?

“At medier ikke lægger pres på journalister til både at lave journalistik og sponsoreret indhold om samme stofområder. Jeg frygter, at det går den vej, når journalister skal nå mere og mere. Nogle siger måske ikke fra, fordi de er bange for at blive fyret. Så skal vi som forbund være meget mere modige og turde sige fra overfor politikere. De skal ikke kunne flytte redaktioner og ødelægge radiokanaler, fordi de har en anden politisk overbevisning. Det er ikke fair og truer journalistikken. Til sidst skal vi forhandle aftaler med mediehusene om en overenskomst for freelancere.”

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen