Sent på eftermiddagen fredag den 17. november lagde Dansk Journalistforbund en opsigtsvækkende pressemeddelelse på hjemmesiden.

Under overskriften ”Anklage om sexchikane i DJ” havde formand Lars Werge skrevet en kort tekst:

”For en uge siden, søndag den 12. november, blev jeg gjort opmærksom på et opslag på Facebook. Her retter en tidligere ansat medarbejder i Dansk Journalistforbund – Medier & kommunikation (DJ) anklage mod en af sine daværende kolleger for at have udsat hende for sexchikane, da hun var studentermedhjælper for mere end 7 år siden,” lød det blandt andet.

Lars Werge forklarede, at Dansk Journalistforbund har taget anklagen alvorligt, undersøgt sagen og konfronteret den anklagede.

”Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at bevise, hvorvidt sexchikane har fundet sted,” konstaterer Lars Werge i teksten.

Han tilføjer, at ”sagen har rystet organisationen, da vi i DJ tager kraftigt afstand fra chikane i alle former”.

Godt tre timer før pressemeddelelsen blev sendt ud, havde forbundets øverste ledelse kaldt alle medarbejdere sammen for at orientere om sagen.

”Det skal være trygt at gå på arbejde, uanset hvilken position man har på en arbejdsplads, og kulturen skal være ordentlig. Dette indebærer også, at medarbejderne skal gå til ledelsen eller til deres tillidsrepræsentanter, hvis de har viden om chikane eller overgreb, og det uden at frygte for deres ansættelse eller anseelse,” afslutter Lars Werge pressemeddelelsen.

Hvem svigtede?

Journalisten har undersøgt anklager fra to studentermedhjælpere, der har følt sig udsat for seksuelle krænkelser, mens de arbejdede i Dansk Journalistforbund.

På den ene side er der tale om to ofre, som fremstår tydeligt mærkede. På den anden side er deres anklager umulige at dokumentere.

Dermed er forløbet et klassisk eksempel på, hvorfor anklager om seksuelle krænkelser ofte aldrig kommer frem.

Fælles for de to unge kvinders historier er, at de følte sig pressede, havde svært ved at sige fra og søgte hjælp hos nogen, de stolede på. Alligevel fortæller både direktør, formand og næstformand, at de aldrig har hørt om anklagerne før nu.

Spørgsmålet er derfor: Hvem svigtede?

Det startede med #metoo

Lørdag den 11. november klokken 14.44 lagde Sigrid Benedikte Strøyer et offentligt opslag på Facebook. ”Egentlig er jeg slet ikke typen, der ytrer mig på Facebook …” indleder hun. ”Men jeg bliver nødt til at støtte op om #Metoo-kampagnen, da sexchikane er langt mere udbredt, end man skulle tro”.

Sigrid Benedikte Strøyer blev ansat som studentermedhjælper i Dansk Journalistforbund i april 2009. I facebookopslaget beskriver hun, at en DJ-medarbejder udsatte hende for sexchikane. Medarbejderen var ikke chef, men ifølge Sigrid Benedikte Strøyer var han en af to daglige ledere for hende.

”Jeg var der i nogle år, og jeg fortryder inderligt, at jeg ikke gik til de øverste ledere og fortalte om hans seksuelle krænkelser og hans generelle lederstil. Nogle af mine kolleger kendte til hans metoder, men ingen sagde fra eller sprang til. Det var meget ensomt, og jeg endte med at føle, at det var min egen skyld,” skriver Sigrid Benedikte Strøyer i opslaget.

Sigrid Benedikte Strøyer var ansat i Dansk Journalistforbund frem til maj 2011. Hun var DJ-medlem. Det er hun ikke længere, da hun har forladt branchen. Det er en af årsagerne til, at hun i dag kan tage bladet fra munden uden at frygte for sin karriere.

”Jeg havde mit drømmejob, men jeg stoppede før tid på grund af ham,” siger hun til Journalisten. [quote:1]

Men den anklagede DJ-medarbejder, som i dag har en chefstilling i forbundet, kan slet ikke genkende udlægningen.

”Jeg var dybt rystet, da jeg så det opslag. Jeg har aldrig hørt før, at hun skulle have følt sig krænket. Jeg har været berørt og chokeret hele ugen,” siger han til Journalisten.

Hvordan har du det med, at både nuværende og tidligere kolleger har liket hendes  facebookopslag?

”Det har jeg det rædselsfuldt med. Jeg synes, både nuværende og tidligere kolleger bør holde sig alt for gode til at deltage i noget, de intet aner om,” siger han.

Journalisten har valgt at anonymisere ham, da anklagerne ikke kan dokumenteres. I det følgende kalder vi ham ”Martin”.

Forholdet blev indledt frivilligt

Martin erkender, at han og Sigrid Benedikte Strøyer havde et forhold, imens hun var studentermedhjælper, og han var konsulent. Men Martin afviser, at han på noget tidspunkt har krænket hende. Alle tilnærmelser har været en del af forholdet, fastholder han.

I det hele taget er der meget, de to er uenige om i forhold til, hvad der skete for syv år siden. Sigrid Benedikte Strøyer mener, at han tog initiativ til forholdet, og at hun valgte at stoppe det. Martin mener, at de var lige gode om at starte det og var enige om at stoppe det.

Ifølge Sigrid Benedikte Strøyer blev Martin ved at presse på, da hun havde sagt fra og stoppet forholdet. Det var her, hun begyndte at opleve hans adfærd som krænkende. Hun beskriver, at han sendte hende mails og beskeder med seksuelt indhold både i og uden for arbejdstiden. Hun beskriver også fysiske overgreb.

”På et tidspunkt kommer han op bagfra og tager mig på brysterne, imens jeg står i køkkenet og laver kaffe. Han har også engang taget mig med ind og lukket døren på sit kontor, hvor persiennerne var trukket ned, og så har han holdt om mig og kysset mig på halsen,” fortæller Sigrid Benedikte Strøyer.

Hun erkender, at hun i de situationer havde svært ved at sige meget klart fra ved at gøre fysisk modstand.

”Jeg har ikke skubbet eller slået ham i den situation. Han var jo min daglige leder, og jeg havde ikke lyst til at rage uklar med ham. Jeg ville så pissehamrende gerne have et job i DJ bagefter,” siger hun.

Sigrid Benedikte Strøyer beskriver også, at Martin misbrugte sin magtposition til at lægge pres på hende i arbejds medfør.

”Hvis jeg var sød ved ham, var han sød ved mig. Hvis jeg afviste ham, var han efter mig. I starten talte han meget rosende om mig. Men han begyndte at bagtale mig, da jeg ikke ville mere.”

Martin afviser, at han frøs hende ude eller misbrugte sin position over for hende.

På et tidspunkt blev det for meget for Sigrid Benedikte Strøyer. Hun overvejede at gå til direktøren og fortælle om krænkelserne. Men hun følte sig skamfuld, ikke mindst fordi hun i starten havde haft et forhold til Martin, forklarer hun.

Derfor betroede hun sig uafhængigt af hinanden til de to kolleger, hun stolede mest på. Begge frarådede hende dengang at gå til ledelsen.

Det fortryder de i dag.

Martin ville også i dag ønske, at Sigrid Benedikte Strøyer dengang var gået til direktøren, så sagen kunne være blevet opklaret.

”Det ville jeg faktisk ønske, og det er også det, DJ anbefaler vores medlemmer. Gå til din ledelse eller din tillidsrepræsentant,” siger han.

Direktør Linda Garlov: "Jeg er rystet over det, hun skriver. Jeg har aldrig hørt om det før, eller på nogen måde haft fornemmelsen af, at det foregik. Så havde jeg selvfølgelig reageret på det." (Foto: Thomas Tolstrup)

 

”Vi er en fagforening, for fuck’s sake!”

En af de kolleger, som Sigrid Benedikte Strøyer dengang betroede sig til, var Jonas Thing. Han var ansat i DJ fra 2005 til maj 2017. I dag er han udviklingskonsulent i HK. Han er også en af de tidligere kolleger, som har liket Sigrid Benedikte Strøyers Facebook-opslag. Han har kommenteret opslaget:

”Modige Sigrid. Det er nemlig tøsedrenge, der tysser ned og lægger låg på. Det har jeg lært nu. Jeg håber, han læser med her,” skriver Jonas Thing.

Jonas Thing ansatte Sigrid Benedikte Strøyer sammen med Martin og en tredje medarbejder. Han bekræfter, at Sigrid Benedikte Strøyer refererede til ham og Martin som studentermedhjælper i DJ.

”I det daglige var det os to, der bestemte, hvad hun skulle lave. Og der er ingen tvivl om, at hvis vi havde sagt, at hun skulle fyres, så ville det ske,” vurderer Jonas Thing i dag.

Han fortæller, at Sigrid Benedikte Strøyer en dag kom til ham:

”Hun er rigtig ked af det. Hun fortæller, at det er ved at være for meget, hun kan ikke få ham til at holde op med at trænge sig på. De sidder på et lille kontor sammen, og hun får beskeder fra ham på mail eller telefon, hvor han gør tilnærmelser,” husker Jonas Thing.

”Nu ville hun gå til Linda (direktøren, red.). Jeg kan huske, at jeg snakkede hende fra det. Det fortryder jeg ret meget i dag,” siger han.

Hvorfor talte du hende fra det? 

”Jeg tænkte, at de havde haft noget kørende, og at de sikkert var lige gode om det. Det var sådan en rigtig gammel-maskulin tilgang, hvor jeg tænkte, at hun nok selv var lidt ude om det. Jeg frarådede hende at gå videre med det, og det lyttede hun til.”

”Jeg skulle have taget den svages parti. Lige meget hvad der er foregået inden, så var hun i den situation, hvor hun, den svage part, tog fat i mig, og han var den stærke part. Ingen tvivl om det. Og vi er en fagforening, for fuck’s sake!” siger Jonas Thing.

”En kamp, hun ikke ville vinde”

Han er ikke den eneste, der i dag føler, at han svigtede Sigrid Benedikte Strøyer.

Louise Theil arbejdede i DJ fra 2009 til oktober 2016. I dag er hun teamleder for Karrieretelefonen i HK. Louise Theil fik ”et sug i maven”, da hun læste Sigrid Benedikte Strøyers facebookopslag.

”Jeg tænkte ”hold kæft, hvor har hun stået alene. Gjorde jeg nok?”” siger Louise Theil til Journalisten. [quote:2]

Louise Theil arbejdede i samme afdeling som Sigrid Benedikte Strøyer og Martin. Hun fortæller, at det forhold, de to indledte, var problematisk for arbejdsmiljøet.

”Jeg har sagt ordret til ham, at det skabte mudder, at han havde et forhold kørende med hende. Problemet var jo, at det var ham, der havde ansat hende, og magtforholdet var ikke ligeligt. Selv hvis hun havde lagt op til ham 20 gange, skulle han have sagt nej tak,” mener Louise Theil.

Forholdet stoppede. Og en dag kom Sigrid Benedikte Strøyer til Louise Theil og bad om råd. Hun fortalte, at hun følte sig krænket af Martin.

”Sigrid fortæller mig, at hun er presset og føler sig udsat for sexchikane. Hun sidder på samme kontor som ham, og hun viser mig, hvor hun sad, og hvordan han kom og bøjede sig ind over hende og tog hende på brysterne. Det havde været meget grænseoverskridende for hende,” siger Louise Theil.

Sigrid Benedikte Strøyer fortalte til Louise Theil, at hun havde samlet dokumentation for sexchikanen, og at hun overvejede at gå til den øverste ledelse. De to vendte argumenterne for og imod.

”Jeg vedkender mig, at jeg helt sikkert også har været med på at fraråde hende at gå til ledelsen. Vi havde en snak om det, og vi fik talt os frem til, at det ikke nyttede noget alligevel. Måske var det også mit forkvaklede forsøg på at beskytte hende mod et nederlag. Det var en kamp, hun ikke ville vinde,” fortæller Louise Theil.

Det fortryder hun i dag.

”Jeg står frem nu, fordi jeg er ved at kaste op over, at vi kan tie sådan noget ihjel. At vi er så mange, der ikke tør sige det, vi ved er forkert. Jeg er pissehamrende ked af, at hun har stået alene, og at vi andre stiltiende har accepteret det. Jeg vil ikke blive ved at holde min kæft. For den eneste, vi beskytter, er den, der krænker,” siger Louise Theil.

Hun lægger ligesom Jonas Thing vægt på, at magtforholdet var skævt, fordi den kollega, som ifølge Sigrid Benedikte Strøyer ville presse hende til sex, også var en af hendes daglige ledere.

”Det var ham, der udstak rammerne for hendes ansættelse. Det var ham, der gav feedback på hendes arbejde. Det var ham, der bestemte hvilke opgaver, hun skulle lave og ikke lave. Og det var ham, der ansatte hende. Det var så skævt på alle måder,” siger Louise Theil.

Men Martin afviser over for Journalisten, at han var en daglig leder for Sigrid Benedikte Strøyer. 

”Det er klart, at hun var studentermedhjælper, og det var jeg ikke. Men vi var tre fuldtidsansatte i afdelingen på det tidspunkt, samt Jonas Thing, som kunne sætte hende i gang med opgaver. Jeg havde ikke instruktionsbeføjelse over hende,” siger han.

Ledelsen: Vi vidste intet

Sigrid Benedikte Strøyer gik ikke til den øverste ledelse. Derfor kom det også som et granatchok hos forbundets top, da de læste hendes facebookopslag.

"Jeg er rystet over det, hun skriver. Jeg har aldrig hørt om det før, eller på nogen måde haft fornemmelsen af, at det foregik. Så havde jeg selvfølgelig reageret på det," siger direktør Linda Garlov, som også var direktør dengang.

Heller ikke hverken daværende formand, Mogens Blicher Bjerregård, eller næstformand Fred Jacobsen havde hørt om sagen. [factbox:1]

“Jeg kendte på ingen måde til sagen og får først kendskab til den via facebookopslaget,” skriver Mogens Blicher Bjerregård i en mail.

”Jeg vidste absolut intet om det dengang. Første gang, jeg overhovedet hører om det, er da jeg ser Sigrids opslag på Facebook. Jeg blev chokeret,” fortæller Fred Jacobsen.

 

Næstformand Tine Johansen: "Jeg blev rigtig ked af at finde ud af, at hun er gået til to kolleger, som har haft den viden i syv år uden at reagere på den. Det er ubehageligt, for det har man pligt til." (Foto: Flemming Leitorp)

 

Ikke den eneste sag

Men Sigrid Benedikte Strøyers sag er ikke den eneste, hvor en studentermedhjælper har oplevet seksuelle krænkelser som ansat i Dansk Journalistforbund.

Søndag den 12. november – dagen efter facebookopslaget – fik Sigrid Benedikte Strøyer en besked fra en, hun ikke kendte. Kvinden, som skrev, er også tidligere studentermedhjælper i Dansk Journalistforbund.

Journalisten har valgt at anonymisere hende. Vi kalder hende Josefine. Hun skrev:

”Hej Sigrid, jeg er blevet tippet om dit opslag af flere af mine gamle kolleger i DJ, da jeg også har oplevet sexchikane i forbundet, da jeg var studentermedhjælper derinde. Jeg gik til min nærmeste leder ad flere omgange, og hun tog det videre i systemet, men der skete aldrig mere,” skriver Josefine.

”Jeg vil bare sige, at jeg er meget taknemmelig for dit opslag. Jeg håber, det kan medføre noget reel forandring i et forbund, der udadtil prædiker ligestilling, men indadtil har en ubehagelig og sexistisk kultur,” fortsætter Josefine.

Journalisten citerer beskeden efter aftale med Josefine. Hun stoppede i DJ i 2016 og fortæller, at hun blev udsat for seksuelle krænkelser to gange, mens hun arbejdede i forbundet. Den ene krænkelse kom fra en DJ-medarbejder, den anden fra en tillidsvalgt.

Samlet var oplevelserne så voldsomme for hende, at hun endte med at modtage psykologhjælp.

”DJ betalte for psykologhjælp til mig, fordi jeg knækkede fuldstændigt over de grænseoverskridende hændelser og begyndte at få angstanfald,” siger hun.

Josefine beskriver to episoder: Den ene fandt sted efter Cavling-uddelingen 2016, hvor hun mødte en DJ-medarbejder i byen. Ifølge Josefine ”begyndte han at råbe og skrige ad mig og sagde, at nu var jeg hans fjende, efter at jeg sagde nej til et tilbud om at tage hjem og knalde med ham”.

Den oplevelse påvirkede hende meget, også på jobbet.

”Jeg græd i flere timer efter hændelsen og var ikke længere tryg ved at holde møder med ham alene. Så jeg måtte bruge diverse kneb til at lokke kolleger med, selv om det ikke lige gav mening for dem at deltage i mødet,” fortæller hun. [quote:3]

Josefine gik til sin nærmeste leder og fortalte om oplevelsen. Hendes nærmeste leder var Louise Theil. Denne gang gik Louise Theil videre med sagen, forklarer hun. Hun fortæller, at hun gik til sin chef, daværende udviklingschef Per Nielsen, og indberettede krænkelsen.

”Jeg fortæller ret direkte til Per Nielsen, at hun har afvist at gå i seng med ham, og at han så har overfuset hende i en sådan grad, at hun er rystet og grædende. Jeg fortæller også navnet på den, det drejer sig om. Når jeg går til min leder med noget så alvorligt, forventer jeg helt naturligt, at han bringer det videre til ledelsesgruppen,” siger Louise Theil. 

Per Nielsen er i dag pensioneret. Han afviser at kommentere interne DJ-forhold. Derfor kan vi hverken få be- eller afkræftet det forløb, som Louise Theil beskriver.

Men klagesagen stoppede tilsyneladende hos ham og kom aldrig videre. I hvert fald afviser direktør Linda Garlov, at hun nogensinde havde hørt om den sag, før Journalisten forelagde hende Josefines historie.

"Den episode har jeg aldrig hørt om før. Det lyder jo helt uacceptabelt," siger Linda Garlov.

Journalisten har også været i kontakt med den DJ-medarbejder, som Josefine siger har krænket hende. Han kan godt huske den aften, som hun beskriver, men kan ikke genkende beskrivelsen af episoden.

Han afviser at have råbt af Josefine, og ifølge ham har han aldrig før fået at vide, at hun skulle have oplevet den situation som krænkende. Han understreger, at de har haft masser af fin kontakt siden – ofte på studentermedhjælperens eget initiativ.

Hvis du har følt dig så krænket af ham og utryg ved hans selskab, hvorfor har du så ikke lagt afstand til ham siden?

”Det viser netop, hvorfor det er endnu værre, når krænkeren er en, du står i et magt- eller ansættelsesforhold til,” svarer Josefine.

Den anden krænkelse, hun beskriver fra sin tid i DJ, foregik i efteråret 2015. Heller ikke denne sag har ledelsen kendt til. 

Her var Josefine i sin egenskab af studentermedhjælper til generalforsamling og efterfølgende fest i en af DJ’s studenterorganisationer. Hun fortæller, at hun om natten efter generalforsamlingen blev udsat for et seksuelt overgreb fra et bestyrelsesmedlem.

Efterfølgende gik hun til den DJ-medarbejder, som var studenterorganisationernes kontaktperson: Det var Jonas Thing. Han tog anklagerne alvorligt og gik til det anklagede bestyrelsesmedlem.

”Jeg følte virkelig, at jeg gjorde det rigtige i den situation. Det føltes godt at reagere. For det mindede mig selvfølgelig også om, at jeg ikke fik gjort det rigtige, første gang jeg fik chancen,” siger Jonas Thing i dag.  

Journalisten har været i kontakt med den anklagede. Han bekræfter, at Jonas Thing kontaktede ham angående Josefines oplevelse. Han understreger, at hans opfattelse af situationen var anderledes. Men han fortæller, at anklagen berørte ham meget, og at han derfor frivilligt valgte at forlade bestyrelsen.

Josefine sagde op i DJ i august 2016.

Intern og ekstern undersøgelse [factbox:2]

Tilbage står, at to studentermedhjælpere har følt sig udsat for seksuelle krænkelser, mens de var ansat i Dansk Journalistforbund. 

Både formand Lars Werge, næstformand Tine Johansen og direktør Linda Garlov er chokerede over de to eksempler. Som sagt kendte ingen af dem til Sigrid Benedikte Strøyers historie, før de læste den på Facebook. Josefines historier har de ikke kendt, før Journalisten beskrev dem.

Men ledelsen er heller ikke i tvivl om, hvem der har svigtet Sigrid Benedikte Strøyer.

”Jeg blev rigtig ked af at finde ud af, at hun er gået til to kolleger, som har haft den viden i syv år uden at reagere på den. Det er ubehageligt, for det har man pligt til. Hvis man ikke bryder sig om at gå til Linda, Lars, mig eller min forgænger, så kan man gå til tillidsrepræsentanten. Det er det system, vi tror på og kæmper for både her og ude blandt medlemmerne,” siger næstformand Tine Johansen.

Hun er vred på de to, som står frem og erkender, at de talte Sigrid Benedikte Strøyer fra at gå til ledelsen. 

”Det er et svigt af dimensioner, at de har holdt på den viden. Hvis de anklager er rigtige, så var det her nærmest en sag for politiet,” siger hun.

”Det er alvorligt, hvis det har fundet sted, men det er også nogle alvorlige anklager at rejse. Man skal føle sig på sikker grund – særligt hvis man løfter anklagerne på vegne af nogen,” siger formand Lars Werge.

Også direktør Linda Garlov understreger, at hun først har hørt om de to sager i denne uge. 

Føler du som direktør et medansvar, når du hører om de to sager, som er foregået i din tid?

"Jeg er rigtig ked af at høre det, og jeg er rystet. Jeg har på ingen måde haft fornemmelsen af, at der foregik nogen former for chikane i vores hus. Så nej, på den måde føler jeg heller ikke et medansvar, for jeg kan kun handle på den viden, jeg har,” siger Linda Garlov.

Efter Sigrid Bendikte Strøyers facebookopslag søsatte DJ en intern undersøgelse. Det er denne undersøgelse, som fredag den 17. november blev afsluttet med en pressemeddelelse:

”Ledelsen har brugt denne uge på at undersøge sagen. Vi har været i kontakt med den tidligere medarbejder for at få uddybet beskyldningerne. Dette har vi konfronteret den pågældende medarbejder med, og det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at bevise, hvorvidt sexchikane har fundet sted,” skrev Lars Werge i denne meddelelse fredag den 17. november.

Kort forinden samme dag blev samtlige medarbejdere i DJ orienteret om, at en kollega var anklaget for sexchikane i et facebookopslag, og ledelsen understregede vigtigheden af, at man går til chef eller tillidsrepræsentant, hvis man oplever en krænkelse.

Mandag den 20. november gik ledelsen videre. Her meldte formand Lars Werge i en mail til hovedbestyrelsen og husets ansatte ud, at man endvidere vil søsætte en ekstern undersøgelse af de anklager, som Sigrid Benedikte Strøyer har fremlagt.

 

Formand Lars Werge: "Jeg kan ikke genkende deres beskrivelse af kulturen i DJ. Og jeg er ikke blevet gjort bekendt med, at det var på den måde. Hvis jeg var blevet gjort bekendt med det, så havde jeg reageret på det." (Foto: Flemming Leitorp)

 

Advarsel til efterfølgeren

Sigrid Benedikte Strøyer stoppede i DJ i maj 2011 – nogle måneder før tid, forklarer hun. Flere kilder fortæller, at stemningen var påvirket i den afdeling, hvor både hun og Martin havde arbejdet, også efter at hun forlod den.

I december 2011 blev en ny studentermedhjælper ansat i afdelingen. Hun hedder Nathalie Larsen og fortæller til Journalisten, at hendes nye kolleger advarede hende om Martin.

”Jeg kan huske, at kollegerne advarede mig om, at der havde været en grim sag med ham og min forgænger. De sagde, at jeg hellere måtte være opmærksom på at sætte klare grænser,” fortæller Nathalie Larsen.

Hun syntes dengang, at det var underligt, at det skulle være studentermedhjælperens ansvar at sige stop.

”Det virkede jo helt urimeligt, at vi skulle forholde os til den historik. Og at det var os, der skulle blive bedre til at sætte grænser,” siger hun. 

Nathalie Larsen understreger, at hun ”aldrig har oplevet tilnærmelser eller noget, der minder om” fra Martin.

Heller ikke hendes efterfølger i stillingen som studentermedhjælper, Sofie Lund Larsen, oplevede tilnærmelser fra ham. Men hun fortæller, at der på et tidspunkt løb et rygte i huset om, at de havde en affære.

”Jeg blev flere gange spurgt af kolleger, om vi kyssede, og om vi havde en affære. Det benægtede jeg, for det havde vi ikke. Men det var ubehageligt og føltes skamfuldt. Og det betød helt lavpraktisk, at jeg rykkede ud af hans kontor og satte mig et andet sted, fordi jeg ikke ville mistænkes,” fortæller Sofie Lund Hansen.

Anklager om en problematisk kultur

Anklagerne om sexchikane er ikke det eneste, som nu rettes mod Dansk Journalistforbund. Tre tidligere medarbejdere, herunder Jonas Thing og Louise Theil, mener, at DJ har eller har haft en problematisk kultur. De taler om en kultur, hvor mange i huset har vidst, at Martin havde forhold til underordnede, uden at nogen sagde fra.

Det er også denne kritik, der ligger i den tidligere studentermedhjælper Josefines formulering om, at DJ ”udadtil prædiker ligestilling, men indadtil har en ubehagelig og sexistisk kultur”. [quote:4]

Både Jonas Thing, Louise Theil og en tredje tidligere medarbejder nævner kulturen som en del af årsagen til, at de i sidste ende valgte at forlade DJ.

For at forstå kritikken skal vi tilbage til Martin. Alle tre tidligere medarbejdere henviser nemlig til hans adfærd som omdrejningspunkt for den usunde kultur. Og nu bliver det kompliceret.

Ud over forholdet, som Martin havde til Sigrid Benedikte Strøyer i 2011, havde han nemlig også et gensidigt forhold til Josefine i 2015-16.

I Dansk Journalistforbund er det forbudt for en chef at have et forhold til en medarbejder. Derfor er Martins forhold til Sigrid Bendikte Strøyer kun et problem, hvis man anerkender, at han var leder for hende i 2011.

Uanset hvad var hans forhold til Josefine i 2015-2016 et problem, fordi han i 2014 blev forfremmet til afdelingschef.

Kirstine Christensen Baloti arbejdede i DJ fra 2009 til september 2016. Hun er en af de tidligere ansatte, der bakker op om, at der har været en problematisk kultur i huset, og illustrerer det ved at beskrive en episode, hvor hun så Martin og Josefine sammen til DJ’s julefrokost i 2015.

”Han står med armene om en meget ung studentermedhjælper, kærtegner hende og aer hende på kinden. Det var meget kæresteagtigt. Jeg kan huske, at jeg i situationen tænker: ”For helvede, mand, det er bare ikke i orden. Det er ikke ligeværdigt.” Der er en grund til, at chefer skal gå hjem fra julefrokosten, inden de bliver fulde og gør noget, de ikke burde,” siger Kirstine Christensen Baloti.

”Jeg synes, man skal holde snitterne for sig selv, når man bliver leder. Hvis man ikke gør det, så mangler man fuldstændigt forståelsen for, hvilken mekanisme det er at have instruktionsbeføjelse over et andet menneske,” fortsætter Kirstine Christensen Baloti.

Efter julefrokosten gik hun til sin nærmeste leder og fortalte, at Martin og Josefine havde været sammen til festen. Men set i bakspejlet mener hun selv, at hun ikke fik formuleret sig rigtigt.

”Jeg var ikke skarp nok i min formulering. Jeg var for moralsk i min framing. Jeg skulle have sagt, at det ikke var jævnbyrdigt, for det gør en væsentlig forskel i forhold til bare at ligge i med en kollega. Og hvorfor gjorde jeg ikke det? Måske en naturlig konfliktskyhed? Man kan også blive sovset ind i en opfattelse af ”sådan er det bare”, når ingen andre reagerer,” siger Kirstine Christensen Baloti.

Hun oplevede som medarbejder i DJ en kultur, som hun først rigtigt har erkendt i dag, hvor hun er væk.

”Der var en omgangstone, som gjorde, at hvis vi for eksempel var samlet på personalekonference eller til fest, så var det helt normalt, at nogen sagde: ”Hey, er der nogen, der har snakket med hende den unge derovre om Martin (navn ændret, red.)?” Altså forberedt hende på, at han kunne finde på at forsøge sig. Bagefter tænker jeg: Hvorfor fanden var det egentlig i orden? Hvorfor sagde vi sådan til hinanden? Det er jo helt urimeligt. Og hvorfor gik jeg ikke hen til ham og sagde: ”Hvad har du gang i? Du er dobbelt så gammel som hende, og du er fem gange så magtfuld”,” siger Kirstine Christensen Baloti.

Hun gik også til Josefines nærmeste chef og fortalte, hvad hun havde set til julefrokosten: Det var Louise Theil. Hun fortæller, at hun gik til direktør Linda Garlov og fortalte om forholdet mellem chefen og studentermedhjælperen.

”Jeg fortæller, at det foregår. Og at det for mig at se er helt uacceptabelt, da vi på det tidspunkt har regler om, at det må man ikke. Jeg siger, at jeg ingen mulighed har for at beskytte de unge piger, og at det er meget frustrerende for mig at være en del af,” husker Louise Theil.

Hun fortæller, at Linda Garlov lovede at tage sagen alvorligt, men ikke kunne orientere Louise Theil om det videre forløb.

I dag ved vi, at Martin fik en mundtlig påtale og blev bedt om at afslutte forholdet til Josefine. Det skete i en samtale med direktøren i februar 2016.

Linda Garlov ønsker ikke at udtale sig om personalesager. Men hun siger:

"Jeg får at vide for et par år siden, at der er en affære mellem en studentermedhjælper og en chef. Jeg gør det tydeligt, at det skal stoppes.”

Men vi ved også, at Martin kort efter genoptog forholdet med Josefine. Journalisten er i besiddelse af dokumentation for, at de to fortsatte forholdet i strid med husets regler kort efter påtalen.

Den dokumentation kom også DJ’s direktør, Linda Garlov, i hænde i sidste uge. Det førte ifølge Journalistens oplysninger til en skriftlig advarsel til Martin.

Du siger, at du skred ind, så snart du hørte om det. Men det skete jo igen kort efter. Skred du hårdt nok ind? [factbox:0]

"Ja, det mener jeg. Jeg vil ikke gå i detaljer, men jeg reagerede på den måde, jeg mener er ansættelsesretligt rigtigt. Man tager et skridt ad gangen,” siger Linda Garlov.

Selv erkender Martin, at det var en fejl at have et forhold til en studentermedhjælper, og at han burde have stoppet det, da direktøren tog en samtale med ham.

”Jeg er enig i, at chefer i DJ ikke skal have forhold til medarbejdere. Derfor var det også okay, at jeg efterfølgende har fået en advarsel, fordi jeg et par gange kom til at overtræde det, vi talte om til den samtale. Det var dumt, og det har jeg fortrudt mange gange,” siger Martin til Journalisten.

De forlod DJ

Tilbage i 2016 undrede Louise Theil sig over, at hendes henvendelse til direktøren ikke fik større konsekvenser. Hun mener, Martin burde være fyret.

For hende vejer det tungt, at han også havde et chef-medarbejder-forhold til Sigrid Benedikte Strøyer – et magtforhold, som han altså selv afviser. Men hun mener, at han to gange har krænket reglerne om, at chefer ikke må udnytte deres position til at dyrke sex med underordnede.

”Jeg synes, at jeg har været i en klemme, hvor der på den ene side var en vedtaget politik fra ledelsen, og på den anden side en adfærd, som gik imod den og en manglende konsekvens. Det havde meget stor betydning for, at jeg søgte væk. Jeg synes, man holder hånden over de forkerte,” siger Louise Theil.

Jonas Thing bakker op. For ham er det også afgørende, at Martin ligeledes havde et forhold til Sigrid Benedikte Strøyer. Han er ”ikke et sekund i tvivl” om, at topledelsen har kendt til forholdet mellem de to, selv om ledelsen afviser det.

”En af de væsentligste årsager til, at jeg søgte væk, var, at man stiltiende accepterede den slags adfærd i huset,” siger Jonas Thing.

Ifølge Louise Theil rammer DJ’s problematiske kultur hovedet på sømmet i forhold til, hvorfor mange ofre for sexchikane aldrig står frem.

”Det er kommet dertil, hvor folk er nødt til at gå i medierne, skrive på Facebook og være en del af en kampagne. Det er følelsen af ikke at blive taget alvorligt. Frygten for, hvad der sker, hvis man siger noget, og følelsen af, at når man samler modet og siger det, så sker der ikke noget alligevel,” siger Louise Theil.

Hun anerkender fuldt ud, at hun er medansvarlig for, at Sigrid Bendikte Strøyers sag ikke kom til den øverste ledelses kendskab.

”Det er da et kæmpe svigt. Det er jo det, der er hele grunden til, at vi stiller os frem og bakker hende op nu,” siger Louise Theil.

Ledelsen afviser usund kultur

Men både direktør Linda Garlov, formand Lars Werge og næstformand Tine Johansen afviser kritikken af en usund eller sexistisk kultur i Dansk Journalistforbund.

"Jeg er målløs over, at nogen kan have haft den oplevelse. Der er ikke antydningen af en sexistisk kultur i DJ, og jeg er rystet over, at nogen siger det. I slutningen af 2015 havde vi den seneste APV (arbejdspladsvurdering, red.), og der står intet om, at vi har en sexistisk kultur. Tværtimod kommer vi ud med en høj social kapital og høj trivsel,” siger Linda Garlov.

Tre tidligere medarbejdere – Louise Theil, Jonas Thing og Kirstine Christensen Baloti – står frem og fortæller, at kulturen på forskellig vis har været med til at få dem til at søge væk fra DJ. Hvad tænker du om det?

"Det undrer mig, at de aldrig har sagt noget, mens de var her. Det er på ingen måde blevet taget op, at vi skulle have den slags problemer i DJ. Jeg ville ønske, de var gået til mig, tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten. Der er mange, man kan gå til med den slags,” siger Linda Garlov.

Formand Lars Werge siger:

”Jeg håber, de føler, at de arbejder i en anden kultur nu. Men jeg kan ikke genkende deres beskrivelse af kulturen i DJ. Og jeg er ikke blevet gjort bekendt med, at det var på den måde. Hvis jeg var blevet gjort bekendt med det, så havde jeg reageret på det.”

Næstformand Tine Johansen siger:

”Det lyder, som om problemet er en usund sladderkultur, hvor nogen har været ivrige efter at viderebringe rygter uden at gå til ledelsen og få gjort noget ved det. Men jeg tror og håber, at det problem forsvandt med de medarbejdere. En sexistisk kultur har vi ikke, og det er jeg garant for, at vi ikke får, så længe jeg er i DJ.”

Ikke desto mindre har Dansk Journalistforbund altså nu søsat både en intern og en ekstern undersøgelse af anklagerne om sexchikane. Ligeledes vil man gennemføre en undersøgelse af, hvorvidt DJ har eller i de senere år har haft en usund kultur.

Nedskrevne regler på vej

Ledelsen har også besluttet hurtigst muligt at få nedfældet regler, som skal tilføjes husets personalehåndbog – både for seksuelle krænkelser i huset og forhold mellem ansatte, herunder medarbejdere og chefer.

Det blev besluttet i husets samarbejdsudvalg allerede i slut 2015 og start 2016, at direktør Linda Garlov skulle få indføjet disse regler i personalehåndbogen. Men det skete ikke. [quote:5]

Anledningen dengang var blandt andet Josefines sag, som rygtedes i huset.

”Der gik rygter om, at en student følte sig udsat for sexchikane. Men offeret turde ikke selv gå til ledelsen, og derfor var det kun rygter, men ikke det eneste rygte. Jeg kunne som tillidsmand derfor kun gøre det, at vi i STAR-udvalget foreslog at få nogle generelle retningslinjer, som skulle sikre ofre for chikane og krænkelser, og vidner til det, en bedre beskyttelse i fremtiden, så de ikke behøvede være bange for at gå til ledelsen,” forklarer tidligere tillidsrepræsentant Flemming Reinvard.

Han understreger, at han som tillidsmand mente, at faste regler ville være til gavn for både den anklagede og offeret i sexchikane-sager.

”Der var brug for et klart signal til kulturen i huset. Hvis du bliver udsat for krænkende adfærd, eller som kollega overværer det, så er det ikke okay, og så har vi retningslinjer for, hvordan det skal tackles. Vi oplevede jo, at når der ingen regler var, så vendte ofrene det indad. Vi ville have en slags whistleblower-ventil,” forklarer Flemming Reinvard.

Men ledelsen fik ikke indføjet disse retningslinjer i personalehåndbogen.

”Det blev besluttet, at ledelsen skulle lave dem. Det er ikke sket, og jeg ved ikke hvorfor,” siger Flemming Reinvard.

Direktør Linda Garlov tager ansvaret.

"Det er selvfølgelig superærgerligt med den situation, vi står i nu. Men vi var i gang med en større revision af personalehåndbogen, og så besluttede jeg at tage det med i det arbejde. På grund af travlhed og alt muligt andet er vi ikke færdige. Den må jeg bare tage på mig,” siger hun.

Linda Garlov lover, at personalehåndbogen hurtigst muligt vil blive opdateret med de afsnit om "relationer mellem medarbejdere" og "krænkelser og chikane", som STAR-udvalget i 2015 og 2016 besluttede at tilføje.

Tilbage til Sigrid

Selv om det er syv år siden, fortæller Sigrid Bendikte Strøyer, at hun stadig føler sig meget mærket af sagen.

”Selv i dag bliver jeg helt tør i munden, når vi snakker om det her. Det er jo nogle minder, som jeg ikke har villet tænke på i mange år. Jeg har kuldegysninger, jeg ryster, og jeg kan ikke spise,” fortæller hun om det forløb, som hendes #Metoo-facebookopdatering har udløst.

Omvendt føler Martin sig også udstillet og udsat for et ubehageligt angreb, som han har svært ved at modarbejde. [quote:0]

”Jeg kan intet gøre, når hun skriver sådan på Facebook. Jeg har ingen mulighed for at forsvare mig, og jeg er fuldstændigt retsløs i facebookfeedet. Det kan deles, likes, og ingen ser den anden side af sagen. Hun glemte for eksempel belejligt at skrive, at vi havde en affære. Den er jeg ikke stolt af, men jeg har aldrig nogensinde chikaneret hverken mænd eller kvinder,” siger han.

Sigrid Benedikte Strøyer: "Det er jo nogle minder, som jeg ikke har villet tænke på i mange år. Jeg har kuldegysninger, jeg ryster, og jeg kan ikke spise." (Foto: Sofie Amalie Klougart)