”Jeg er blevet en smule klogere,” siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, der i juni bad justitsminister Nick Hækkerup (S) om svar angående de stigende sagsbehandlingstider i Pressenævnet.

Det har ellers været et spørgsmål, der har været svært at blive klogere på. Pressenævnet selv har i sine seneste tre årsberetninger selv slået fast, at sagsbehandlingstiderne er alt for lange.

For at give en forklaring på det, har Pressenævnet tidligere henvist til årsberetningerne. Her bliver der listet årsager som udskiftning i personale og barsel, ligesom nye GDPR-regler, coronavirus og mere komplekse og omfangsrige sager har været medvirkende faktorer.

Den nærmere forklaring på, hvordan det har haft betydning for sagsbehandlingstiderne, har dog stået hen i det uvisse.

Sårbart over for sygdom og barsel

I svaret til Kulturudvalget uddyber Pressenævnet dog nu, at det er sårbart over for sygdom, orlov og stillingsskift, da nævnet ud over en sekretariatsleder består af tre juridiske fuldmægtige, en kontorfuldmægtig og en studentermedhjælper. De fuldmægtige er ansat på deltid med mellem 25 og 30 timer om ugen.

”Et forholdsvis lille sekretariat som Pressenævnets er sårbart over for bl.a. sygdom, barselsorlov og stillingsskift, da det kræver en vis oplæring og opbygning af erfaring, før en medarbejder kommer op på ”fuld produktion”,” skriver Pressenævnet i svaret til justitsministeren.

Pressenævnet har ifølge svaret været ramt af netop flere længere sygdomsforløb og barselsorlov siden 2016, og det har altså været en medvirkende årsag til, at sagsbehandlingstiderne er steget.

Karina Lorentzen erkender, at det kan være svært for nævnet at forudse sygdom og barsel, men:

”Man kan tænke, at det også er begivenheder, der vil indtræffe med jævne mellemrum,” siger hun og tilføjer:

”Jeg vil opfordre til, at der bliver lagt en backup-plan for, hvad man gør, hvis der kommer sygemeldinger. De er sårbare, og præcis når man er det, er man nødt til at kunne reagere hurtigt, når det sker,” siger Karina Lorentzen.

Har iværksat flere tiltag

Det er ikke kun sygdom og barselsorlov, der har fået sagsbehandlingstiderne i Pressenævnet til at stige. Det samme har behandlinger af nye tilmeldinger til Pressenævnet, og arbejdet for nævnets medlemmer har været vanskeliggjort af coronakrisen. Derudover oplyser Pressenævnet, at nogle sager er blevet mere komplekse og omfangsrige.

”Pressenævnet har imidlertid løbende iværksat initiativer for at afbøde de uheldige virkninger på sagsbehandlingstiden, som er en følge heraf,” oplyser nævnet i svaret til Justitsministeren.

Der har i 2020 været afholdt særlige indsatsdage for fuldmægtige for at komme noget af sagspuklen til livs. Der har været udlånt kontorfuldmægtige fra Justitsministeriet to gange ugentligt i forbindelse med en langtidssygemelding, og en fuldmægtig gik sidste år op på 37 timer om ugen.

Derudover har en tidligere erfaren medarbejder i sekretariatet i perioder bistået med juridisk sagsbehandling.

I år har Pressenævnet også foretaget nogle ændringer, der blandt andet betyder, at det nu er studentermedhjælperen, der varetager den indledende sagsbehandling.

Kan få brug for flere ressourcer

Tiltagene betyder, at sagsbehandlingstiden nu er gået fra 189 dage i januar til 156 for de sager, der blev afgjort i juni, og det er Pressenævnets forventning, at sagsbehandlingstiden vil komme endnu længere ned i den sidste del af 2021.

Og det er en udvikling, Karina Lorentzen vil holde øje med.

”Vi skal holde øje med, om sagstrykket fortsætter, for så kan det være, der skal ske mere på det her område ved at indsætte nogle flere ressourcer,” siger hun.

Karina Lorentzen understreger, at det er vigtigt for borgerne, at sagsbehandlingstiderne bliver bragt ned.

”Man beder typisk Pressenævnet kigge på noget, fordi det kan have en indgribende karakter for en selv, hvis man mener, at noget er fremstillet forkert i pressen,” siger hun og tilføjer:

”Derfor har det stor betydning for den borger, som så må vente. Vi ved alle sammen godt, at det er førstehåndsindtrykket, der printer sig fast. Derfor er det ikke uden betydning, hvor lange sagsbehandlingstiderne er.”