Det går alt for langsomt i Pressenævnet.

Det er alle parter sådan set enige om. Klagere som Kirstine Holst, der har ventet otte måneder på at få sin sag behandlet, synes det. Pressenævnet selv synes det. Og også fra politisk side er der nu kritik af tempoet hos nævnet.

”Jeg synes, det er et voldsomt problem. Pressenævnet er for mange mennesker den sidste udvej og det eneste klageorgan, hvis man er blevet behandlet dårligt i pressen. Det er jo ofte her-og-nu-sager, og så kan det ikke hjælpe noget, at man skal vente mange måneder på at få sin sag afklaret,” siger Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2020 på 166 dage, altså godt fem en halv måned. For bare et par år siden var sagsbehandlingstiden mellem 50 og 80 dage, og sådan var det i mere end et årti, indtil den pludselig steg til 150 dage i 2018. Siden har den ikke været under de 150 dage, men tværtimod længere i både 2019 og 2020.

”Jeg vil sige, at to-tre måneder burde være maksimum. Længere er det ikke rimeligt, at offeret skal vente, eller at befolkningen skal gå rundt med en forkert opfattelse,” siger Preben Bang Henriksen.

Antallet af sager er ikke steget

Den nærliggende forklaring på stigningen kunne være et større antal klagesager, men det er ikke tilfældet. I 2018, hvor fordoblingen af sagsbehandlingstiden sås for første gang, modtog nævnet 160 sager – 26 færre end året forinden.

I 2019 modtog nævnet 201 sager, hvilket er i den høje ende, men ikke helt uden for normalen. Og sidste år var det 158 sager, hvilket er under gennemsnittet for de seneste 15 år. Alligevel blev de tre år med afstand top-3 på listen over år med længst sagsbehandlingstid.

Formanden for Pressenævnet kan vælge at afvise sager. Disse sager tælles ikke med i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ovenfor. Den drejer sig udelukkende om såkaldte realitetskendelser, hvor der er truffet en kendelse i nævnet.

Forklaringer bliver ikke uddybet

I sine årsberetninger fra både 2018, 2019 og 2020 fastslår Pressenævnet selv, at sagsbehandlingstiden er alt for lang. Der fremhæves også mulige forklaringer. Det gælder eksempelvis udskiftninger i personalet og barsel. GDPR-lovgivning og coronavirus. Og også at sagerne er blevet mere komplekse og omfangsrige.

Fælles for forklaringerne er imidlertid, at det ikke er uddybet, hvordan disse udfordringer konkret har resulteret i længere sagsbehandlingstider. Herunder, hvordan sagernes kompleksitet og omfang er steget, som der nævnes flere gange.

Journalisten har forsøgt at få et interview med Pressenævnets formand eller en anden talsperson fra nævnet for at få uddybet disse ting, men det har ikke været muligt.

Sekretariatsleder Lisbeth Feldvoss henviser i stedet til årsberetningerne i et skriftligt svar, hvor hun desuden nævner nogle af de samme forklaringer, der står skrevet der.

Hun skriver samtidig, at nævnet har iværksat tiltag for at bringe behandlingstiderne ned, men det har ikke været muligt at få uddybet, om der er tale om de samme tiltag, nævnet beskriver i årsberetningerne tilbage til 2018.

Tiltag, der tilsyneladende ikke har vist sig effektive endnu, eftersom nævnet selv fastslår i den seneste årsberetning, at sagsbehandlingstiden stadig er alt for lang. Ifølge Lisbeth Feldvoss drejer det sig blandt andet om en opnormering af timetallet i sekretariatet, og at nævnet ”håber ved udgangen af 2021 at kunne se en effekt ved en forbedret sagsbehandlingstid”.

Ministeren kaldes på banen

Pressenævnet betales af medierne ud fra en fordelingsnøgle, der er fastsat i Medieansvarsloven. Her fremgår det for eksempel, at DR betaler 29 procent af nævnets omkostninger, TV 2 21 procent, mens andre medier betaler mindre andele. Men Preben Bang Henriksen vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt, at politikerne må gribe ind.

”Vi kan jo ikke bare acceptere, at nævnet ikke lever op til sine forpligtelser. I første omgang vil jeg mene, at ministeren må tage en alvorlig snak med Pressenævnet,” siger han.

Samme opfordring lyder fra SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, som også mener, det er på tide at tage et politisk opgør med sagsbehandlingstiderne.

”Det kan jo forundre, når der ikke er tale om et stigende antal sager. Vi må bede ministeren om at gå i dialog med Pressenævnet for at få kortlagt årsagerne bedre,” siger hun.

Uacceptabelt og uretfærdigt

Selv om Pressenævnet altså betales af medierne, er det i sidste ende politikernes ansvar, at det fungerer, understreger Karina Lorentzen Dehnhardt.

”Det bliver en politisk sag, hvis ventetiderne bliver uacceptabelt lange, og det er de i deres nuværende længde. Det er uretfærdigt over for både klageren og den anklagede, at de skal vente så længe.”

Pressenævnet har i 2021 et budget på lige under fire millioner kroner. Heraf bruges størstedelen på lønomkostninger til sekretariatet.

Journalisten har forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup, men meldingen fra Justitsministeriet er, at han ikke har tid til at medvirke. Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, er ikke vendt tilbage på flere forespørgsler om et interview.