
Carl Redhead/Ritzau Scanpix
En personalefest på den nordnorske lokalradiostation Guovdageainnu Lagasradio (GLR) endte forrige lørdag som en uortodoks live-udsendelse. Det skriver journalisten.no.
Omkring midnat gik nogle af festdeltagerne i studiet og tændte for knappen, som betød, at festlighederne blev sendt i radioen. På radioens facebookside postede de beskeden: ”Live på GLR nuh!”
Redaktør Nils Martin Kristensen, der selv var med 10-15 minutter, erkender, at det skete i fuldskab.
”Vi havde det rigtig sjovt. Set i bakspejlet er det selvfølgelig meget uheldigt,” siger han ifølge journalisten.dk til mediet iFinnmark.
Redaktøren hæfter sig dog ved, at ingen led overlast.
”Det er lidt pinligt. Og strengt taget skulle det ikke være sket. Men der er ikke sket nogen større skade. Det var mest synd for dem, som kom til at lytte til det.”
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.