Leder: Tør danske medier tale åbent om egne fejl?

”Ligesom der venter et kæmpe efterspil om, hvordan regering og myndigheder tacklede coronakrisen, bør de danske medier spørge sig selv om det samme,” skriver Christian Lindhardt

”Som menneske kommer du til at lave fejl, og det, at man snakker åbent om det og lærer af dem, har været en del af min faglige opdragelse.”

Ordene her er desværre ikke sagt af en journalist eller chefredaktør, men af Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i et interview i ’Mennesker og Medier’ den 24. april.

Sundhedsstyrelsen har begået fejl og haft skiftende strategier, siden coronaen for tre måneder siden erobrede avisernes forsider. Alt andet ville også være mærkeligt, når vi rammes af en virus, vi kender meget lidt til.

Men har de danske medier så også begået fejl? Der er blevet lavet masser af fremragende dækning af corona i de danske medier, men i dækningen, hvis omfang ingen nuværende danske mediefolk har oplevet magen til, er der selvfølgelig også blevet begået mange fejl – både store og små. En stor var for eksempel, da TV 2 fejlagtigt breakede på, at forsamlinger over 500 personer er tilladt fra 10. maj. Den fejl blev beklaget.

Men corona-dækningen har også vist eksempler på medier, der stædigt fastholder, at stort set alt i deres dækning bare er i orden. Som for eksempel Berlingskes chefredaktør,

Tom Jensen, der er interviewet til dette nummer af Journalisten. En stramning af et citat af Kåre Mølbak kunne ifølge Tom Jensen kun ”på den fine, fine, fine gramvægt måske have indeholdt et forbehold” i underrubrikken. Men rubrikken er stædigt blevet fastholdt af Berlingske, siden diskussionen om den opstod, efter at Kåre Mølbak på et pressemøde sagde, at han var blevet strammet.

I ’Presselogen’, ’Mennesker og Medier’, ’Q & CO’ og ’Mediemøllen’ er der langt imellem mediechefer, der lægger sig fladt ned og erkender, at deres valg og beslutninger kan diskuteres. Og menige journalister svarer ofte vredt igen, når der på sociale medier rejses spørgsmål om deres vinkler eller research. Det er sjældent frugtbare diskussioner.

Men ligesom der venter et kæmpe efterspil om, hvordan regering og myndigheder tacklede coronakrisen, bør de danske medier spørge sig selv om det samme.

Var det rigtigt at gå i breaking på ’seks døde i Danmark’ to måneder inde i krisen?

Var det i alle tilfælde rigtigt at sætte (dygtige) nyhedsjournalister uden sundhedsfaglig baggrund til at blæse konflikter op mellem eksperter og myndigheder? Og var de gode nok til at finde de rigtige eksperter og give dem modspil?

Var proportionerne i orden og nuancerne med, når myndighederne blev kritiseret for, hvad de burde have vidst og gjort hvornår i betragtning af den fart, krisen har udviklet sig med?

Og var det rigtigt at bringe historier om ”XX-forskning viser måske …” – ofte forskning baseret på et meget tyndt grundlag?

Regeringen og myndighederne kommer til at evaluere deres krisekommunikation. Den vil mediedanmark vente på i spænding.

Men tør de danske medier også tale åbent om de fejl, de har begået i coronadækningen, og hvad de har lært af dem? Det bør de.

9 Kommentarer

Jan Erik
7. MAJ 2020
@Tom Jensen

Dit indlæg her understreger med al tydelighed hvor vigtig en sådan refleksion er. Desværre viser du også tydeligt hvor svært det bliver.

Stærkt bekymrende at medier kan blive så selvfede at de ikke engang kan tale om muligheden for at fejle!
Mikkel Andersen
6. MAJ 2020
Vi, der er ansat i sygehusenes kommunikationsafdelinger, har de sidste par måneder haft travlt som aldrig før - selv om vi ikke kunne åbne vore døre, som vi plejer.
Men på trods af det, tænker jeg, at der er begået rigtigt mange gode og flotte artikler gennem hele coronakrisen. Så den ros vil jeg gerne dele ud.
Skulle jeg lede efter håret i suppen, må det være, at der har været utrolig meget fokus på frygt. Frygten har drevet mange af historierne, og det har gjort befolkningen bange.
En del af frygten var måske velbegrundet - og politikerskabt - men helt generelt har sundhedsvæsnet som et samlet hele været på forkant med udviklingen, der har været styr på stumperne, og man har ageret på baggrund af de mangelsituationer, der har været ved at opstå.
Så jeg må appellere til, at komme med nysgerrighed frem for frygt - også selv om vinklen måske bliver lidt kedeligere.
Maud
5. MAJ 2020
Det ville være yderst forfriskende og måske ligefrem opbyggende.
Mediernes spørgetid gik hurtigt fra relevant til håbløst konfrontative og flueKn***ende, for at blive i et allerede brugt billede.
Skønt der har været så meget brug for kritisk journalistik. Sundhedsstyrelsen har lige som de ufaglige journalister bredt sig lige så ufagligt ind over store dele af landet, med lægmandsvideoer der forsøgte at bruge sundhedsinfo som pædagogisk løftestang/løftesang.. både for skoleliv og børnepædagogik. En frygtelig uskik, der har sat store spørgsmål ved integriteten af div udsagn såvel som Styrelsens evne til at udvise rettidig omhu, på felter der ikke var deres.
Men der har journalisterne været tavse og mere optagede af deres egne millimeterspørgsmål.
Tom Jensen
5. MAJ 2020
Jeg taler gerne åbent. Således har jeg også udtalt mig til Journalisten.

Men for at kunne tilfredsstille Journalistens krav om selvransagelse er jeg jo nødt til konkret at vide, hvilke fejl det er, Journalistens chefredaktør mener, Berlingske har begået i coronadækningen (udover Kåre Mølbak-overskriften om social afstand, som jeg står 100% ved, fordi den var helt og aldeles dækkende - i øvrigt til en artikel, der loyalt videreformidlede en myndighedspersons budskab)?

Hvad er det for fejl, vi skal tale åbent om? Hvad er det for fejl, vi skal lære af? Hvilke artikler og afdækninger er det, Journalisten mener er udtryk for, at vi har sat folk til at blæse konflikter op?

Er det denne artikel om, at der døde 16 ældre på et københavnsk plejehjem, hvor der gik to uger før alle pårørende og ansatte var informeret om, at plejehjemmet var ramt af coronasmitte?

https://www.berlingske.dk/samfund/foerst-to-uger-efter-smitteudbrud-var-alle-medarbejdere-orienteret-om

Er det denne artikel om, at der gik to måneder, fra myndighederne vidste at coronaen smittede uden symptomer, til sundhedspersonale blev advaret om det i retningslinjerne?

https://www.berlingske.dk/samfund/nye-oplysninger-om-covid-19-smitte-far-politikere-til-at-kraeve-svar-noget

Er det denne artikel om, hvordan man i Esbjerg greb virusberedskabet anderledes an og undgik dødsfald på plejehjemmene - i modsætning til mange andre steder i landet?

https://www.berlingske.dk/samfund/nul-smittede-paa-esbjergs-plejehjem-vi-har-hellere-villet-paavirke

Er det denne artikel om, at myndighederne allerede 30. januar fik foruroligende oplysninger om coronavirus’ smittepotentiale - men i ugerne derefter blev ved med at fastholde, at der var lav risiko for at smitten kom til Danmark?

https://www.berlingske.dk/samfund/i-februar-fremkaldte-nyt-studie-om-covid-19-et-gys-hos-flere-eksperter-den

Er det denne artikel om, at det et stykke ind i april i modstrid med en række internationale forskningsstudier stadig fremgik af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at risiko for smitte fra personer uden symptomer var meget lav?

https://www.berlingske.dk/samfund/internationale-studier-og-topforskere-danske-myndigheder-giver-upraecise

...en afdækning, der gav anledning til, at myndighederne ændrede anbefalingerne:

https://www.berlingske.dk/samfund/sundhedsstyrelsen-aendrer-anbefalinger-om-coronasmitte

Er det disse historier allerede fra marts om at Danmark kun i ringe omfang følger internationale standarder for især test, men også opsporing, inddæmning og isolation, som WHO anbefaler?

https://www.berlingske.dk/politik/faa-timer-efter-danmark-skiftede-spor-i-kampen-mod-coronavirussen-blev

https://www.berlingske.dk/danmark/efter-hidsig-debat-skaerer-who-igennem-masser-af-test-er-bedste-vaben-mod

https://www.berlingske.dk/samfund/mens-de-danske-sundhedsmyndigheder-manede-til-ro-advarede-who-mere-end-20

https://www.berlingske.dk/politik/nu-advarer-who-danmark-vil-vaere-lukket-ned-i-maanedsvis-uden-skifte-til

https://www.berlingske.dk/samfund/whos-ekspert-i-danmark-siger-klart-hvordan-coronavirus-bekaempes.-men

https://www.berlingske.dk/samfund/har-danmark-grebet-bekaempelsen-af-coronavirus-forkert-an

...et forløb der mundede ud i bred kritik fra en lang række af Folketingets partier

Er det disse artikler der dokumenterede, at det danske beredskab ved coronaepidemiens udbrud var mangelfuldt?

https://www.berlingske.dk/samfund/efter-fire-uger-med-coronavirus-ingen-havde-overblik-over-testudstyr

https://www.berlingske.dk/politik/da-corona-ramte-os-afsloerede-den-store-huller-i-danmarks-beredskab-vi-har

Er det denne artikel, hvor en række topforskere betoner vigtigheden af at fokusere på test for antistoffer?

https://www.berlingske.dk/samfund/opraab-fra-topforskere-drop-debat-om-test-for-corona-vi-bruger-tiden

Er det disse artikler, der afdækker, hvordan der under epidemien har været konstant skiftende meldinger fra myndighederne?

https://www.berlingske.dk/samfund/i-februar-fremkaldte-nyt-studie-om-covid-19-et-gys-hos-flere-eksperter-den //

https://www.berlingske.dk/samfund/i-flere-uger-reagerede-myndighederne-ikke-paa-afgoerende-viden-om-covid-19

https://www.berlingske.dk/samfund/mette-frederiksen-beder-om-danskernes-gode-vilje-nu-kritiseres-regeringen

Er det denne artikel, hvor det med afsæt i en lang række internationale forskningsstudier afdækkes, at danske og svenske myndighedernes flirten med flokimmunitet både er uforsvarlig og umulig?

https://www.berlingske.dk/samfund/topforskere-gaar-i-rette-med-danske-myndigheders-udtalelser-om-immunitet

Er det disse artikler, hvor der fra førende jurister udtrykkes stor bekymring over de historiske magtbeføjelser, haste-epidemiloven giver regeringen og særligt sundhedsministeren?

https://www.berlingske.dk/politik/topjurister-med-bekymret-opraab-midt-i-krisen-politikernes-coronaregler

https://www.berlingske.dk/politik/stoettepartier-klar-til-at-bremse-vidtgaaende-coronaregler-ville-normalt

https://www.berlingske.dk/politik/eksperter-er-bekymrede-for-ministers-enorme-magt-og-nu-er-de-klar-med

--

Hvor er det, der konkret i denne afdækning er blevet begået fejl, som vi i dag burde beklage og bør lære af?

Og ville det ikke have været journalistisk formålstjenligt at spørge eksempelvis Søren Brostrøm konkret om dette, udover at lade ham få fri bane til helt generaliseret og uden eksempler at beskylde medierne - og konkret Berlingske - for at gøre det til en sport at lede efter hår i suppen?

Hvilke af ovenstående artikler mener Journalisten bare er hår i suppen?
Christian Lindhardt
5. MAJ 2020
Tom Jensen, jeg læser dit opslag som et nej til det spørgsmål jeg stiller sidst i lederen: ‘Tør de danske medier også tale åbent om de fejl, de har begået i coronadækningen, og hvad de har lært af dem?’ Det synes jeg er ærgerligt.
Og så synes jeg i øvrigt det er ufint at beskylde mig for at gå myndighedernes ærinde, fordi jeg prøver at rejse en vigtig debat om mediernes håndtering af coronakrisen.
De bedste hilsner, Christian Lindhardt

Flere

Læs også

<span class=Corona-generalen om pressens dækning: ”Man ledte efter håret i suppen”">

Corona-generalen om pressens dækning: ”Man ledte efter håret i suppen”

04. MAJ 2020

TV 2 i coronabrøler om forsamlingsforbud: ”Det gik for hurtigt”

21. APRIL 2020