search

”Jo, det er god journalistik at gå kritisk til myndigheder, når vi er uklare. Men stil skarpe spørgsmål, i stedet for smarte spørgsmål med falske præmisser,” siger Søren Brostrøm. Foto: Jonas Pryner Andersen

i

Corona-generalen om pressens dækning: ”Man ledte efter håret i suppen”

Det kunne næsten kun gå galt, da coronapandemien væltede verden bagover og en hel journaliststand med minimal indsigt i pandemier pludselig skulle dække kompliceret sundhedsstof hjemmefra. Her er historien om, hvordan det gik

Det var efter et corona-pressemøde med myndighederne den 24. marts, at Nanna Mathiasen – en 34-årig mor til fire fra Silkeborg – fik nok af journalister. Så meget, at hun fór til tasterne på Facebook:

”Øv, hvor jeg synes, det er ærgerligt, at Søren Brostrøm skal stå og “undskylde” over for pressen, hvad han har gjort og ikke gjort (…) vi skal klappe af manden i stedet for at se på de ”fejl”, han har lavet,” skrev Nanna Mathiasen, der normalt ikke blander sig i den slags debatter, men mest deler børnebilleder og kædebeskeder på sin facebookprofil.
Men journalisternes spørgsmål på pressemødet blev bare for meget.

”Det blev simpelthen en børnehave at høre på. Selvfølgelig skal journalister være kritiske. De skal bare være det over for sagens kerne og ikke de der petitessefejl,” mener Nanna Mathiasen.

I dag er hendes opslag delt knap 53.000 gange og liket af 29.000 mennesker.

Og hun er ikke den eneste, der har harceleret over medierne. Også journalist Claus Jessen kritiserede i et facebookopslag 1. april medierne for at miste proportionerne i den kritiske dækning. Claus Jessen opfordrede til ”for pokker” at give politikere og myndigheder ”mest muligt ro til at passe deres arbejde”.Det synspunkt gav over 2.000 likes og delinger.

”Jeg tror, jeg ramte en følelse, som mange sad med. En følelse af, at vi ikke gider flueknepperiet og det, jeg kalder ’hår-i-suppen’-journalistik,” siger Claus Jessen.

Han understreger, at han som journalist naturligvis mener, at pressen skal stille kritiske spørgsmål og gå magthaverne efter i sømmene.

”Men vi kan også komme så langt ned i plat og gøgl og ubegavede dumme spørgsmål i spørgetimen, at jeg nogle gange har slukket tv’et i frustration. Jeg kan godt forstå, hvis folk nogle gange tænker, at journaliststanden er tung i hovedet,” siger Claus Jessen.

Han opfordrer pressen til at udvise en særlig grad af omtanke i dækningen af corona.

”For hver eneste gang en journalist rejser en kritik af myndighederne, så er vi med til at svække tilliden til selvsamme myndigheder. Og det kan være farligt,” mener Claus Jessen.

 

<span class="rodt">Corona-generalen om pressens dækning: </span>”Man ledte efter håret i suppen”↑ Nanna Mathiasen og journalist Claus Jessen. Foto: Michael Drost-Hansen

 

En bekymrende kritik

Men den slags holdninger bekymrer Thomas Funding, politisk redaktør på Avisen Danmark. Allerede dagen efter statsminister Mette Frederiksens nedlukning af Danmark 11. marts mindede han om, at det er pressens opgave at kritisere magthaverne – herunder også Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

”Det er meget naturligt at tænke, at tiden ikke er til at problematisere. Men vores rolle er også at kontrollere og gå kritisk til de beslutninger, der bliver truffet,” sagde Thomas Funding dengang til Journalisten.

Når han skrev kritiske corona-analyser i Avisen Danmark, fik han mange henvendelser fra utilfredse læsere, der mente, at nu handlede det om at stå sammen og støtte op.

Samme reaktion mødte TV 2’s politiske redaktør, Troels Mylenberg. Antallet af seer-mails i hans indbakke er nærmest tidoblet under corona – og reaktionerne kommer især fra yderpolerne, der enten mener, at han er for ukritisk eller for hård ved regeringen.

”Hvis de oplever, at man stiller kritiske spørgsmål til regeringens beslutninger, bliver man nærmest gjort skyldig i at udbrede coronavirus og være til fare for nationens sikkerhed.”

Troels Mylenberg

”Det blev hurtigt ret hadefuldt – særligt fra dem, der mener, jeg er for kritisk over for regeringen. Hvis de oplever, at man stiller kritiske spørgsmål til regeringens beslutninger, bliver man nærmest gjort skyldig i at udbrede coronavirus og være til fare for nationens sikkerhed,” siger Troels Mylenberg.

Og det er bekymrende, mener både han og Thomas Funding.

”Hvis det er udtryk for, at der nogle steder i befolkningen er en holdning til, at pressen kun skal være kritisk, når det går godt, så har vi en udfordring. Det er jo netop, når det går skidt, at der er brug for, at vi er der,” siger Thomas Funding.

 

<span class="rodt">Corona-generalen om pressens dækning: </span>”Man ledte efter håret i suppen” 1↑ Thomas Funding, politisk redaktør på Avisen Danmark. Foto: Michael Drost-Hansen

 

Massiv dækning

Ifølge Infomedia producerede danske medier 413.000 corona-historier fra 1. januar til 26. april. Det svarer til, at der er bragt 10 gange så mange historier om corona som om folketingsvalget under valgkampen sidste år.

Og det er ikke kun de ganske få journalister med sundhed som stofområde, der har dækket coronakrisen.

”Alle er sat ind på det her,” siger Kristian Lund, der som redaktør på Sundhedspolitisk Tidsskrift har set sit stofområde blive oversvømmet af journalister.

”Det er ikke befordrende for kvaliteten, at en flok amatører sidder derhjemme og dækker noget, de ikke har forstand på.”

Kristian Lund

Pludselig blev sendefladerne, netmedierne og avissiderne fyldt med historier om flokimmunitet, værnemidler og håbet om en snarlig vaccine. Dækningen toppede i uge 12, tredje uge i marts, hvor de fleste journalister arbejdede hjemmefra. Det kunne næsten kun gå galt, forventede Kristian Lund, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og B.T.

”Det er ikke befordrende for kvaliteten, at en flok amatører sidder derhjemme og dækker noget, de ikke har forstand på,” siger han.

 

 

 

Ude af komfortzonen

Men hvordan er det så gået med dækningen af corona? Har pressen faktisk husket de kritiske spørgsmål – eller kammede kritikken over i flueknepperi, usaglig kritik og falske modsætninger?

Spørger man en af sagens absolutte hovedpersoner, Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, har han kunnet mærke, at mange journalister, der til daglig for eksempel laver politisk journalistik, har været på udebane.

Han har for eksempel svaret på en byge af spørgsmål fra Ekstra Bladets politiske reporter Brian Weichardt på pressemøder og på Ekstra Bladet tv.

”Og det vil jeg gerne sige til citat i Journalisten: Brian er uden for sin comfort zone. Og det tror jeg, at en del journalister har været i den her situation,” siger Søren Brostrøm, der tilføjer, at Sundhedsstyrelsen gerne stiller sig til rådighed til at klæde journalisterne på.

”Sundhedsstof er svært stof. Epidemier er svært stof. Og de færreste af os har prøvet krisehåndtering af epidemier. Selvfølgelig kommer man let uden for sin comfort zone,” siger han.

Den håndsrækning fra Sundhedsstyrelsens direktør siger Brian Weichardt, at han er ”utroligt glad for”.

”Søren har ret i, at jeg aldrig har beskæftiget mig med sundhed, corona eller pandemier. Men jeg har beskæftiget mig med mennesker, der svarer udenom – og det gør han.”

Brian Weichardt

”For indtil nu har det været utroligt svært at få dem til at stille op til interview. De siger, at jeg må spørge til pressemødet, hvor vi kun må stille to spørgsmål – og så brokker han sig bagefter over, at der er ting, pressen ikke har forstået,” siger han.

Til gengæld erkender Brian Weichardt blankt, at sundhedsstoffet er nyt for ham.

”Søren har ret i, at jeg aldrig har beskæftiget mig med sundhed, corona eller pandemier. Men jeg har beskæftiget mig med mennesker, der svarer udenom – og det gør han,” siger han.

 

↑ Søren Brostrøm. Foto: Jonas Pryner Andersen

 

Journalister er venlige mennesker

Også flere af de corona-eksperter, som de seneste uger er blevet journalisternes nye yndlingskilder, fortæller om journalister uden meget viden at trække på. Derfor har eksperterne også benyttet sig af citattjek for at undgå fejl og misforståelser.

En af dem er Thomas Benfield, professor på Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, der blandt andet gav talrige interviews om malaria-midlet klorokin, og da WHO mente, at Danmark lavede for få tests.

”Journalisterne stillede nogle fine spørgsmål, men jeg oplevede også, at det ikke var sundhedsjournalisterne, jeg talte med. Så jeg brugte måske en time på at forklare hele baggrunden,” siger han.

Professor i virologi Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet beskriver journalister som venlige mennesker, der ikke kom med forudindtagede holdninger. Men de kom heller ikke med særligt mange faglige forudsætninger.

”De fleste journalister er oppe imod noget, som de ved meget lidt om. På den måde er de på niveau med resten af befolkningen. Til at begynde med skulle jeg sige det samme mange gange. Sådan er det nok ofte med fagspecifikt stof,” siger Søren Riis Paludan.

Også for Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet, er det nærmest blevet et fuldtidsjob at tale med journalister. Men han er positivt overrasket over, hvor seriøst medierne er gået til opgaven.

”Man opdager, at hold da op, hvor er journalisterne kompetente hele vejen rundt. Jeg har faktisk ikke mødt nogen, der var helt i skoven – sågar Ekstra Bladet er jeg gode venner med.”

Hans Jørgen Kolmos

”Det er jo et smaddersvært område at gebærde sig i. Men man opdager, at hold da op, hvor er journalisterne kompetente hele vejen rundt. Jeg har faktisk ikke mødt nogen, der var helt i skoven – sågar Ekstra Bladet er jeg gode venner med,” siger han.

”De bedste journalister kommer tilbage, så vi ikke starter fra nul,” siger Søren Riis Paludan, der ikke mener, dækningen har været for sensationel.

”Slutprodukterne har været langt bedre, end jeg lige tænkte, da de ringede op,” siger Thomas Benfield.

Jagten på hår i suppen sætter ind

Efter Danmarks nedlukning i anden uge af marts fulgte mange nyhedshistorier om stigende dødstal og smittekurver og lavpraktisk servicejournalistik om sygdomssymptomer og håndvask. Lå Danmark på den røde eller den grønne kurve, og bevægede vi os mod ”italienske tilstande” med overfyldte hospitaler?

Men i den tredje og fjerde uge af marts skete der ifølge Søren Brostrøm et skift, da christiansborgjournalisterne for alvor kom på banen.

”Der gik vi fra asken til ilden. De fokuserede på og fandt sprækkerne mellem myndighederne. For der skete jo ikke andet på Christiansborg,” sammenfatter han.

”Det blev til totalt store overskrifter – og det skal medierne have lov til. Men jeg synes, man ledte efter håret i suppen.”

Søren Brostrøm

For eksempel blev det en historie, at Søren Brostrøm og Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut gav modstridende anbefalinger om retningslinjerne for børns legeaftaler. DR skrev, at ”Sundhedsstyrelsen går i rette med Seruminstitut”, og Ekstra Bladet skrev, at ”de danske sundhedsmyndigheder skifter mening om legeaftaler og coronasmitte, som vinden blæser”.

”Det blev en historie om, at myndighederne sagde forskellige ting. Det blev til totalt store overskrifter – og det skal medierne have lov til. Men jeg synes, man ledte efter håret i suppen,” siger Søren Brostrøm.

Er det ikke god journalistik, at medierne interesserer sig for uoverensstemmelser mellem myndighederne, så befolkningen kan forstå, hvad de skal gøre og ikke gøre?

”Jo, det er god journalistik at gå kritisk til myndigheder, når vi er uklare. Men stil skarpe spørgsmål, i stedet for smarte spørgsmål med falske præmisser,” forklarer Søren Brostrøm.

Især Berlingske har ifølge Søren Brostrøm været fremme i bussen.

”På et tidspunkt var det en sport for Berlingske at finde håret i suppen,” siger han og konkluderer, at han ikke mener, det var kvalificeret kritisk journalistik:

”Det blev konflikt for konfliktens skyld,” siger han.

Faktisk har Søren Brostrøm svært ved at komme i tanke om historier, der har afdækket alvorlige fejl og fået myndighederne til at ændre kurs.

”Jeg kan ikke udelukke det. Men jeg synes ikke, der har været så meget afdækkende journalistik, hvor man gravede sig ned i substansen. Det har handlet om nogle fodfejl,” mener han.

”Jeg synes ikke, det er at finde hår i suppen, at myndighederne melder forskelligt ud eller zigzagger i deres kommunikation til borgerne.”

Tom Jensen

Det afviser chefredaktør Tom Jensen fra Berlingske.

”Jeg synes ikke, det er at finde hår i suppen, at myndighederne melder forskelligt ud eller zigzagger i deres kommunikation til borgerne. Hvis borgerne kan komme i tvivl om, hvorvidt myndighederne mener det ene eller det andet, så er det en vigtig og afgørende historie, som vi har en forpligtelse til at dække kritisk,” siger Tom Jensen.

Brian Weichardt fra Ekstra Bladet er enig:

”Jo mere der kommer frem, jo mere forvirrende er det. Så må vi gerne knalde, men ikke kramme, og så åbner de zoologiske haver, og så gør de ikke alligevel. Det fløjter rundt,” mener han.

Tom Jensen påpeger, at Berlingskes kritiske dækning i flere tilfælde har fået regering og myndigheder til at skifte kurs og ændre praksis. Blandt andet i forhold til Danmarks teststrategi.

”Det har på intet tidspunkt været en sport for os at finde hår i suppen. Det her er ikke en sport, det er alvor – også for os,” siger han.

Til gengæld erkender Tom Jensen, at det komplicerede stof i de første dage væltede dem bagover.

”Læringskurven har virkelig været stejl. Vi havde ikke så mange fagmedarbejdere med speciale i coronavira for tre måneder siden. Det har vi nu. Men det tog tid at omstille vores organisation og komme ind i stoffet,” siger han.

 

Brølere og strammede vinkler

Selv om flere fremhæver netop Berlingskes corona-dækning positivt, har der ifølge kritikere også været svipsere.

22. april skrev mediekommentator Søren Schultz Jørgensen i Politiken, at Berlingskes forsidebasker, hvor Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut varslede afstand og ingen håndtryk og kram i mindst et år, var ”en pæn stor stramning” af den faglige direktørs udtalelser. På et pressemøde sagde Mølbak også selv, at Berlingske havde ”vinklet meget skarpt” på hans citater.

Det kalder Tom Jensen noget pjat. Han siger, at underrubrikken ”på den fine, fine, fine gramvægt” måske kunne have indeholdt et forbehold:

”Men artiklen, inklusive overskriften, står vi 100 procent på mål for. Mølbak har godkendt alle citater. Den kritik er ganske enkelt rystende usaglig,” siger han.

Samme uge leverede TV 2 en af corona-dækningens brølere, da mediet kom til at skrive, at op til 500 danskere må mødes efter 10. maj. Det var en fejl, har nyhedschef Jacob Kwon erkendt.

”Vi skulle lige have brugt fem minutter ekstra og have skrevet det korrekt i første omgang,” sagde han.

I corona-udbruddets tidlige fase jokkede JydskeVestkysten også i spinaten, da regionalmediet 17. marts skrev, at statsminister Mette Frederiksens delvise nedlukning af landet udløste en hamstringsbølge med ”stormløb mod Bilka”. Artiklen var ledsaget af et billede af lange køer i Bilka i Esbjerg. Men i virkeligheden var billedet et arkivfoto, og artiklen var en kladde, der ifølge chefredaktøren blev publiceret ved ”en graverende fejl”.

Tak for omsorgen

Søren Brostrøm kan godt forstå perspektivet hos de mediekommentatorer, der fra starten af corona-udbruddet mente, at medierne skulle afholde sig fra at søge konflikter og lede efter hår i suppen.

”Men det var ikke noget, jeg selv efterspurgte,” siger han.

Og faktisk synes han helt generelt, at mediedækningen af corona har været fin.

”Jeg sidder ikke med en kæmpemæssig utilfredshed,” siger han.

På sociale medier kritiserer mange journalisterne for at være for pågående og stille præcis de samme spørgsmål på pressemøderne. Bliver du også irriteret over det?

”Nej. Jeg er da glad for omsorgen ude i befolkningen for mig og mine kolleger. Men jeg har prøvet det i så mange år, så det går mig ikke synderligt meget på,” siger Søren Brostrøm.

Hans største kritikpunkt over for medierne går på, at nogle eksperter efter hans mening ikke har fået nok modspil. Det gælder for eksempel i forbindelse med WHO’s test-test-test-anbefaling.

”Vi prøvede at være høflige og sige, at man godt kunne være lidt mere kritiske over for, hvordan de internationale anbefalinger skulle forstås. Det kom først en uge eller to senere – jeg tror også, at det hos nogle mediefolk kom som en selverkendelse,” siger Søren Brostrøm.

”Man springer nogle gange over, hvor gærdet er lavest, og ringer lidt rundt og finder nogle, der siger, at Sundhedsstyrelsen er talentløs og tager fejl, og så har man en historie.”

Søren Brostrøm

Han ved godt, at det ligger i journalistikkens væsen at gå efter konflikten. Men nogle gange har journalisterne skudt genvej.

”Man springer nogle gange over, hvor gærdet er lavest, og ringer lidt rundt og finder nogle, der siger, at Sundhedsstyrelsen er talentløs og tager fejl, og så har man en historie. Det skal fagfolk have lov til at synes. Men journalisterne kunne godt udfordre dem lidt mere,” siger Søren Brostrøm.

På Berlingske mener Tom Jensen kun, det er godt, at medierne lader kritiske røster komme til orde.

”Jeg synes ikke, det er et problem, at medier gør opmærksom på, at eksperter er uenige. Det er jo den måde, man i et oplyst samfund når frem til større erkendelser på,” siger han.

Men skal man ikke være ekstra påpasselig med ikke at blæse kritik ud af proportioner i en situation, hvor scenariet udvikler sig konstant, og fagfolk er uenige?

”Man skal altid være påpasselig med at blæse kritik ud af proportioner. Men vi kan bare aldrig blive enige om, hvad de rette proportioner er,” siger Tom Jensen.

”Den ekstreme magtudøvelse gør faktisk, at vi skal være endnu mere grundige i vores kritiske journalistik.”

Tom Jensen

Chefredaktøren understreger, at vi er i en situation, hvor vi i historisk omfang har givet magt til regeringen og embedsapparatet.

”Den ekstreme magtudøvelse gør faktisk, at vi skal være endnu mere grundige i vores kritiske journalistik,” mener han.

Lå på lur for at finde fejl

Journalist Claus Jessen – der i starten af april fik massiv medvind til sit facebookopslag – siger i dag, at mediedækningen især var for bombastisk i den akutte fase, hvor scenariet ændrede sig konstant, og selv fagfolks kendskab til Covid-19 var begrænset.

”Når man færdes i så stormfuldt og ukendt farvand, så sæt da for fanden farten lidt ned. Vis omtanke og hold proportionerne,” lyder Claus Jessens opfordring til medierne.

Kristian Lund fra Sundhedspolitisk Tidsskrift roser medierne for en dækning, hvor proportionerne var i orden. Han troede ellers, det var uundgåeligt, at pressen ville skabe panik og frygt, da coronaen ramte Danmark.

”Det er tit det, der sker. Men det har ikke været tilfældet den her gang,” siger han.

Faktisk har han ikke kunnet finde nogen graverende fejl.

”Jeg kan ikke se, hvor det virkelig er gået galt. Det samlede pressekorps har opført sig pænt.”

Kristian Lund

”Jeg har ellers ligget på lur og holdt øje. Men jeg kan ikke se, hvor det virkelig er gået galt. Det samlede pressekorps har opført sig pænt,” siger Kristian Lund.

Det indtryk har politisk redaktør Thomas Funding også. Da det første chok havde lagt sig, fandt medierne med tiden den rette balance mellem at oplyse og rejse kritik, mener han.

”Især Berlingske har været outstanding på hele diskussionen om tests og diskussionen om flokimmunitet. De har været godt med. Men det har hele branchen faktisk,” siger Thomas Funding.

Og noget tyder på, at befolkningen er enig. Journalisten har via Yougov spurgt 1.027 danskere, om de synes, at medierne har været for kritiske eller ukritiske i dækningen af coronakrisen. 61 procent mener, at medierne samlet set ramte den rigtige balance.

Samme konklusion når en undersøgelse fra SDU frem til.

”Over halvdelen synes, at dækningen har været tilpas – hverken for kritisk eller for ukritisk,” siger professor mso Morten Skovsgaard, der står bag undersøgelsen.

 

Tak til medierne for den flade kurve?

Som Thomas Funding ser det, har bekymringen for, at kritisk journalistik ville undergrave opbakningen til myndighederne, vist sig at være forkert.

”Statsministerens og myndighedernes troværdighed er jo fortsat rekordhøj. Og vi har som danskere gjort, hvad vi er blevet bedt om. Det er jo derfor, kurven blev så flad. Og det er altså på trods af den kritiske dækning,” siger Thomas Funding.

Claus Jessen mener dog ikke, at den flade kurve nødvendigvis kan tilskrives mediernes ageren.

”Jeg tror også, det er en menneskelig reaktion, at vi rykker sammen og lytter til myndighederne, når vi er truet på den her måde. Det er ikke nødvendigvis journalisternes fortjeneste,” siger han.

Statens Serum Institut ønsker ikke at udtale sig om mediernes dækning af corona-epidemien. ”Det er slet ikke vores opgave,” skriver presseafdelingen i en mail.

Kommentarer
13
inger-lene poulsen
04.05.20 11:23
En god opsummering. Jeg synes også der kan være for mange ens spørgsmål, og nogle gange er det for meget for mig at følge. Ingen tvivl om, at det har været nyt stof for journalisterne. Jeg følger tv2 news, og ser både Funding og Mylenberg. Synes de plejer at være meget neutrale og vidende, når de deltager. Jeg så også Tom Jensen på news. Os der følger politik, og politiske magasiner får bedre indtryk af journalisterne. Vi (seere og læsere) har en tendens til at se ud fra egen overbevisning. At gå til politikerne er vel oplagt, også i modgang. Regeringen padler også en gang imellem, og da de har magten er det særligt vigtigt at stille kritiske spørgsmål. Det er ikke hver gang de svarer. Nogle af dem virker skrøbelige. Brostrøm sidder i klemme, og stor respekt for at han altid er klar med svar.
Fremhævet af Journalisten
Esben Agerlin Olsen
04.05.20 15:16
Det har fået meget omtale, at Sverige foreløbig har noget højere relativt dødstal end Danmark.

Det har ikke fået så meget omtale, at Norge og Finland i dødstal har klaret sig dobbelt så godt som Danmark med kun har halvt så mange døde pr. 1 mio. indbygger.

Det fremgår af en daglig tabel i Politiken.
Fremhævet af Journalisten
Kim Ravn-Mortensen
04.05.20 16:14
Venter stadig på den dag en dansk journalist indrømmer fejl og godtager kritik.
Fremhævet af Journalisten
William Jensen
04.05.20 17:05
Jeg elsker suppe, og spiser den helst varm. Har mødt alt for mange, der nok aldrig får varm suppe, trist for dem, den når altid at blive kold, medens de febrilsk sidder og leder efter hår.
Fremhævet af Journalisten
Knud Odgaard
05.05.20 18:01
Som 75 årig lungepatient, er det meget utrygt, at se hvordan journalister i deres dækning af corona-virus, kan medvirke til at tilliden til ministre og sundhedsstyrelsen bliver mindre.
Den mindre tillid vil medvirke til en mere afslappet holdning i forhold til omgangsformerne og
dermed gøre det vanskeligere at kontrollere smitten. Det kan blive et spørgsmål om liv eller død.
Fremhævet af Journalisten
Klaus
05.05.20 21:58
Som almindelig læser/seer synes jeg dækningen har været af svingende kvalitet. Når man med egne ører har hørt og set et pressemøde, har man jo en forventning om, at man nogenlunde kan genkende det billede, medierne giver efterfølgende. Det behøver ingenlunde at være tilfældet. Derfor mister man sin respekt overfor journalisterne og medierne. Der har været undtagelser, hvor især DR har leveret sober, alsidig og kritisk journalistik. I den anden ende kan man finde BT og Berlingske, der nærmest har leveret kampagnejournalistik mod regeringen. Helt generelt har man været kritisk, meget kritisk, overfor alt statsministeren eller en hvilken som helst anden minister sagde eller gjorde. Vi var helt nede i, at kulturministerens musiksmag ikke var rigtig. Det kan man så mene er fint nok, og vi skal også have en kritisk presse. Men når den samme presse forsømmer at være bare en lille smule kritisk overfor oppositionen knækker filmen. Og det er vel i virkeligheden det, der er det største problem. Når et parti fx vil åbne efterskolerne, storcentre eller hvad ved jeg, leveres det ukritisk videre til læseren. Der bliver ikke, som i slet ikke, stillet kritiske spørgsmål. Til gengæld kan man filosofere i spaltevis over røde kommentarer skrevet på et talepapir, der ikke blev brugt. Det der i virkeligheden er mediernes problem er, at vi alle sammen kom ind i deres verden ved at overvære pressemøderne direkte. Dermed kunne man ved selvsyn opdage, hvor meget der bliver manipuleret med nyhederne.
Fremhævet af Journalisten
John Poulsen
06.05.20 06:43
En gang bavl og øregas som Journalisten her vælter ud.
For et par år siden væltede vistnok 6 svinetransporter indenfor kort tid, enkelte lige uden for slagteriet i Horsens. Hvad gjorde journalisterne? Jo de interviewede den der blev kaldt noget lignende som kørselsansvarlig hos Danish Crown som udtalte “alle retningslinier er overholdt, så man kan ikke klandre nogen....”. ....og det var det....ingen journalistisk undren, ingen yderlige kritiske spørgsmål....intet.
Se det er eklatant dårlig journalistik.
Og det samme ser vi nu under corona.
Man ævler rundt om perfiditeter, håret i suppen er et glimrende udtryk. Som i selv omtaler her gik der christiansborg-uenigheds-flimmer i det hele med en lang række ligegyldige og helt uvæsentlige spørgsmål.
Hvorfor stilles der ikke spørgsmål om hvorfor myndighederne konstant er 1-2 måneder bagefter aktuel viden ? Hvorfor vedbliver man med USA vinkling, som jo ikke har flere dødsfald end EU? Hvorfor stiller man ikke spørgsmål ved den himmelråbende coronadødsdefinition ? Hvorfor har man ikke spurgt ind til myelinskader, skader på centralnervesystemet, døde hjerneområder, skader på lever, nyrer og bugspytkirtel, skader i mave/tarmsysteme, de permanente lungeskader ? Eller de store skader på hud, tæer og selveste vævet i blodkarrene. Om effekten på hæmoglobins evne til at transporter ilt ? Om lav kalium og høj d-dimer, om væsentligt forhøjet risiko for blodpropper ? Eller om de idiotiske 48 timer efter man “føler” sig rask ?
Eller om fejlende testmetoder ? Eller den lave testpræcision ? Hvorfor spørger man ikke ind til hvorfor Lægemiddelstyrelsen valgte at dem på plejehjem skulle dø? Eller at flokimmunitetsteorien med stor sandsynlighed er en floskel grundet de mange mutationer og varianter og forholdet om gen-syge ? Hvor er perspektiveringen til HIV, hvor man efter 30 år stadig ikke har en vaccine, sat i forhold til at coronaen er mange gange mere potent ? Hvorfor får Lægens Bord ingen kritiske spørgsmål ?
Hvor er spørgsmålene omkring de fejlkonstruerede visirer som plejepersonalet får udleveret og set brugt på tv ?
Eller en simpel ting som effekten af de forskellige grene af denne virus, som har forskellig effekt i forhold til alvorligheden i det enkelte land?
Eller hvorfor har man ikke spurgt læge Lars fra Århus hvorfor han synes at han ikke opførte sig stjernedumt da han opfordrede folk til at tage på skiferie i Italien for derefter at konstatere mere end 100 skiferiesmittede i Århusområdet ?
Set i lyset af ovenstående er det eklatant tåbeligt at køre hele dage med fokus på hvor lidt udenrigsministeren ved om respiratorer !
Svaret er sikkert, at det intet kræver af journalisten blot at stille overfladiske spørgsmål uden substans. Man krummer jo tæer over journalisternes spørgsmål ved pressemøderne....
Journalistens dækning på siden her er jo også...hmmm....ja....helt ligegyldig og overfladisk
Kom nu ind i kampen !
Fremhævet af Journalisten
M. Paulsen
11.05.20 12:00
John Poulsen
Hørt og enig!
Fremhævet af Journalisten
Inge Nielsen
12.05.20 23:56
John Poulsen....også enighed her fra.

Alle jeg kender, slukker for tv når journalisterne skal stille spørgsmål..........det er jo pinligt! Jeg holdt ud et par gange, så stoppede jeg.
Jeg har man gange spurgt mig selv om alle journalister er Radikale?...eller venstre-folk.
Jeg hørte/så også presselogen hvor Tom Jensen var helt faktaresistent...pinligt for en presse-mand.

Helt fra starten, hvor et "samlet" folketing stod bag beslutninger, var det jo tydeligt - via medierne (incl tv.....interviewrende journalister havde svært ved at skjule egne holdninger/sympatier) - at læse, at især V og Radikale havde sendt partisoldaterne i byen.......alt mens de selv med garanti selv var/er ekstremt lettede over ikke selv at stå med ansvaret!...........(mediestøtte?)......og samtidig angst for at blive overset.

At stort set alle medier har i den grad, fokuserer på håret i suppen, fortæller måske noget om, hvilke partier medierne ønsker at pleje?

OG aldrig har ordet "ekspert" optrådt SÅ ofte i en dækning.......uanset sammenhæng....uanset side....uanset vinkel.....der er "eksperter" til det hele !! .....grænsende til det komiske.

OG hvorfor har journalister så meget fokus på div tal fra hele verden (døde, smittede,testede osv.) - når de VED at der er 100 forskellige måder at opgøre på.....og 100 årsager til/interesser i de opgivne tal fra div. lande......og hvad med lande, hvor sundhedsvæset er forsikringsstyrede?....hvem får hjælp?...hvem indlægges?....hvem testes?..skal de selv betale? .....hvem dør osv .....manipulerede tal?

Medierne leverer klynk klynk....enkelt-historier i utal....hvorfor jager I ikke amoralske ansøgere til støttekroner? Anders Fog, Bestseller og mange flere ! ......nb på, at aftalen er lavet bredt + med erhvervet!.......+ nb på at det er opositionen der har presset på for at pengene skal udbetales INDEN de kan revisortjekkes, så svindlere har kronede dage!

Lad være med at fortælle jer selv at I stiller kritiske spørgsmål.....det gør I ikke, men I kunne måske fremover forsøge at stille undersøgende/uddybende INTELLIGENTE spørgsmål.
Fremhævet af Journalisten
Flemming Bach Thomassen
14.05.20 23:03
Hvor er den kritiske journalistik
Jeg savner i høj grad en mere kritisk journalistik i forhold til behandligen af Corona epidemien. Det er de samme personer der bliver hørt hele tiden, Kåre Mølbak, Lone Simonsen, Allan Randrup Thomsen, Peter Qvortrup Geisling osv., og der bliver stort set ikke stillet spørgsmål ved deres påstande og forudsigelser.
Selv om vi kan se at de gang på gang tager fejl, og tilsyneladende mangler realitetssans i forhold til epidemien.
Først den røde og den grønne kurve. Hvor det burde være indlysende fra dag 1 at den grønne kurve var forkert. Den forudsætter en konstant R værdi lidt over 1, hvilket hverken var rigtigt før eller efter nedlukningen, Den bør være, og har vist sig at være noget under 1. Men ingen kritiske spørgsmål til den. Ikke engang nu, hvor man dog begynder at kunne se at den er forkert.

Så forudsigelsen om at belastningen på sygehusene ville toppe i ugen efter påske. Og Kåre Mølbaks seneste om at den topper omkring 1. juli. Det selv om at det burde være indlysende at antallet af indlæggelser ville toppe omkring 14 dage efter indgrebet, fordi det ville få antallet af nye smittede til at falde. Antallet af indlagte måtte så forventes at toppe en uges tid senere. Og ganske rigtigt. Nyindlæggelser toppede 26-3, målt som 5 dages gennemsnit, og antallet af indlagte toppede 1-4.

Så kom forudsigelsen om at vi fik brug for 827 respiratorpladser når epidemien var på sit højeste. Selv om en fremskrivning af kurven for indlagte allerede for 2 uger siden, da de kom med tallet pegede på at vi ville når op på 600 – 700 indlagte når der var flest, og dermed 120 – 150 respiratorpladser. Hvilket også viser sig at holde stik. Denne fejlagtige forudsigelse har desværre haft den konsekvens at mange flere end nødvendigt har fået udsat deres operationer. Det har vi heller ikke hørt kritiske spørgsmål til.

Så kom Allan Randrups påstand i lægens bord om at R værdien da var 1,1. På et tidspunkt hvor antallet af nyindlagte havde været faldende i flere dage. Og det er simpel matematik at det kun kan falde når R værdien er under 1. Men ingen kritiske spørgsmål.
Og der var en kvindelig epidemiolog – husker ikke hvem – der sagde at vi helst ikke skulle under en R værdi på 1, fordi så kunne vi ikke opnå gruppeimmunitet. Men ingen kritiske spørgsmål, selv om gruppeimmunitet betyder at 60% af befolkningen skal smittes, hvilket vil koste i omegnen af 30.000 menneskeliv, og holde samfundet i et jerngreb i meget lang tid.

Og slet ingen kritiske spørgsmål til deres påstande om at gruppeimmunitet, med de nævnte konsekvenser, er uundgåeligt. Skøndt erfaringerne fra de seneste 3 uger og andre lande viser det modsatte.

Der har heller ikke været kritiske spørgsmål til hvorfor man ikke tidligere udnyttede den testkapacitet der var på universiteter og hos private firmaer, og hvorfor man var så tilbageholdende med at teste i begyndelsen. Hvis de syge skiturister der kom hjem fra Østrig omkring 1-3 var blevet testet, var det blevet opdaget at her var en stor smittekilde næsten en uge tidligere, og smittespredningen i Danmark kunne være stoppet næsten en uge tidligere. Bl.a. Ved at sende alle dem der vendte hjem direkte i karantæne. Det kunne formodentligt have reduceret epidemien til måske 1/3 af det nuværende omfang.

Jeg uddyber gerne.

Heldigvis lader det ikke til at regering og folketing lytter for meget til dem.
Fremhævet af Journalisten
Finn Serup Jensen
14.05.20 23:58
Efter mange år i faget forstår jeg til fulde mediernes behov for at skarpvinkle.
Men jeg bliver trist til mode, når udtalelser helt bevidst bliver fejlciteret live. Fx tirsdag den 11. maj, hvor Søren Brostrøm er i TVA-studiet.
Tidligere på dagen har Kåre Mølbak på et pressemøde sagt, at det er "meget lidt sandsynligt", at der kommer en anden bølge af corona, og: "jeg ser det ikke for mig". Forudsætningen er naturligvis, at vi alle opfører os fornuftigt.
I TVA-studiet få timer senere bliver Søren Brostrøm bedt om at kommentere Kåre Mølbaks udtalelser. Studieværten refererer Mølbak for at have sagt, at "det er helt usandsynligt" og senere "simpelthen usandsynligt", at der opstår en anden bølge.
Formålet var helt tydeligt ikke at gøre os seere klogere men i stedet at "afsløre" myndighedernes slingrekurs.
Desværre afslørede interviewet og intervieweren noget helt andet.
Fremhævet af Journalisten
Flemming Bach Thomassen
15.05.20 22:22
Hvor er den kritiske journalistik?

Jeg savner i høj grad en mere kritisk journalistik i forhold til behandligen af Corona epidemien. Det er de samme personer der bliver hørt hele tiden, Kåre Mølbak, Lone Simonsen, Allan Randrup Thomsen, Peter Qvortrup Geisling osv., og der bliver stort set ikke stillet spørgsmål ved deres påstande og forudsigelser.
Selv om vi kan se at de gang på gang tager fejl, og tilsyneladende mangler realitetssans i forhold til epidemien.
Først den røde og den grønne kurve. Hvor det burde være indlysende fra dag 1 at den grønne kurve var forkert. Den forudsætter en konstant R værdi lidt over 1, hvilket hverken var rigtigt før eller efter nedlukningen, Den bør være, og har vist sig at være noget under 1. Men ingen kritiske spørgsmål til den, selv nu hvor alle kan se den var forkert .

Så forudsigelsen om at belastningen på sygehusene ville toppe i ugen efter påske. Det selv om at det burde være indlysende at antallet af indlæggelser ville toppe omkring 14 dage efter indgrebet, fordi nedlukningen ville få antallet af nye smittede til at falde. Antallet af indlagte måtte så forventes at toppe en uges tid senere. Og ganske rigtigt. Nyindlæggelser toppede 26-3, målt som 5 dages gennemsnit, og antallet af indlagte toppede 1-4. Men selv længe efter det var begyndt at falde blev medier ved med at sige det ville toppe efter påske.

Så kom forudsigelsen om at vi fik brug for 827 respiratorpladser når epidemien var på sit højeste. Selv om en fremskrivning af kurven for indlagte allerede midt i marts, da de kom med tallet pegede på at vi ville når op på 600 – 700 indlagte når der var flest, og dermed 120 – 150 respiratorpladser. Hvilket også viser sig at holde stik. Denne fejlagtige forudsigelse har desværre haft den konsekvens at mange flere end nødvendigt har fået udsat deres operationer. Det har vi heller ikke hørt kritiske spørgsmål til.

Så kom Allan Randrups påstand i lægens bord om at R værdien da var 1,1. På et tidspunkt hvor antallet af nyindlagte havde været faldende i flere dage. Og det er simpel matematik at det kun kan falde når R værdien er under 1. Men ingen kritiske spørgsmål.
Og der var en kvindelig epidemiolog – husker ikke hvem – der sagde at vi helst ikke skulle under en R værdi på 1, fordi så kunne vi ikke opnå gruppeimmunitet. Men ingen kritiske spørgsmål, selv om gruppeimmunitet betyder at 60% af befolkningen skal smittes, hvilket vil koste omkring 30.000 menneskeliv, og holde samfundet i et jerngreb i meget lang tid.

Og slet ingen kritiske spørgsmål til deres påstande om at gruppeimmunitet, med de nævnte konsekvenser, er uundgåeligt. Skønt erfaringerne allerede fra primo april og andre lande viser det modsatte.

Der har heller ikke været kritiske spørgsmål til hvorfor man ikke tidligere udnyttede den testkapacitet der var på universiteter og hos private firmaer, og hvorfor man var så tilbageholdende med at teste i begyndelsen. Hvis de syge skiturister der kom hjem fra Østrig omkring 1-3 var blevet testet, var det blevet opdaget at her var en stor smittekilde næsten en uge tidligere, og smittespredningen i Danmark kunne være stoppet næsten en uge tidligere. Bl.a. Ved at sende alle dem der vendte hjem direkte i karantæne. Det kunne formodentligt have reduceret epidemien til måske 1/3 af det nuværende omfang.
Og hvor var de kritiske spørgsmål da der i forbindelse med genåbningsplanen ved påskens slutning bliv udgivet epidemikurver der viste et stærkt stigende antal i begyndelsen af april, selv om antallet allerede da havde været tydeligt faldende i over en uge.
Det er jo ikke af ond vilje at eksperterne har lavet prognoser der skyder så voldsomt ved siden af. Det må være fordi de har hængt fast i nogle erfaringer fra andre epidemier og ikke fra starten af har forstået at samfundets præmisser for den udvikling denne gang er fundamentalt anderledes, og at den derfor ikke udvikler sig ad en traditionel epidemikurve. Det er så banalt at det ikke kan passe at jeg er den eneste der har kunnet se det. Der må være journalister der også har kunnet se det. Jeg finder det er et alvorligt samfundsmæssigt problem hvis man nærmest anser eksperterne for gud, og ikke stiller spørgsmål, selv når det er lysende klart at de tager fejl. Og eksperterne er da også selv begyndt at rette deres fejl, men det har taget lang tid.
Jeg uddyber gerne.

Folketinget handlede heldigvis fornuftigt med den hurtige nedlukning. Jeg er ikke så imponeret over prioriteringerne i genåbningsplanen, men ellers har politikerne faktisk reageret ret fornuftigt trods den dårlige rådgivning de har fået. Men dem har medierne til gengæld været kritiske over for.
Med venlig hilsen
Flemming Bach Thomassen
Fremhævet af Journalisten
Inge Nielsen
15.05.20 23:14
Flemmi g Bach Thomassen...det har ikke været kritisk journalistik der har manglet - men intelligent journalistik!
Bagsædechauførerne har i den grad bæltet op af hullerne....udsendte partisoldater?....
Timelange optakter til pressemøder, hvor man GÆTTER på hvad mødet handler om...eller burde handle om (ren stemningsmanipulation af befolkningen).....efterfulgt at pressemødet....efterfulgt af piiiinlige platte spørgsmål....efterfulgt at timelange analyser af mødet....
Og gerne i andre udsendelser og avismedier,senere citeret fordrejet i ord, tonationer, vinklinger osv.
Jeg så Lippert på tv2 idag, og jeg oplevede det stærk, at han med spørgsmål, vinklinger mm forsøgte at SKABE modstand mod regeringen. Hans Engel var måtte skære igennem og påpege at det altså ikke bare var en ond regering der bevidst ville genere de unge (pågældende emne).
Tv2 er alt andet end neutralt medie....og Lippert i særdeleshed.
Journalister og medier dækker coronaen som om det var en stor sportsbegivenhed......få nu alt det partifnidder væk...situationen er alt for alvorlig....og nej - det er ikke regeringen det er kommet med coronaen.....HELE verden er lukket ned, så hvad nytter jeres insisterene krav om at de SKAL kunne se ind i en krystalkugle?....SKAL kunne detajl forudse alt?....
Blot for at I straks efter bebrejder for at det ikke gik PRÆCIST som det aftvungne svar.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen