Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix
Allerede tre uger efter, at Danmark lukkede delvist ned for at begrænse smitten med corona, styrtbløder mediebranchen økonomisk: I fem mediehuse har journalister mistet deres jobs, flere steder er medarbejdere gået ned i løn, og freelancere mister opgaver på stribe og må melde sig ledige.
Journalisten giver her et overblik over, hvordan coronakrisen indtil nu har ramt arbejdsmarkedet for journalister, fotografer og andre mediefolk.
North Media: Onsdag kom det frem, at Helsingør Dagblad ligefrem bliver lukket, hvis ikke avisen får ny ejer inden udgangen af april.
”Vi er sendt til tælling,” skrev avisens chefredaktør Dorthe Carlsen i en leder.
Avisens ejer, North Media, meldte samtidig, at der skal nedlægges seks stillinger i Hovedstadens Mediehus.
Mediehusene Midtjylland: Nyheden i Helsingør kom samme dag, som Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis gennemgik en fyringsrunde med tre redaktionelle fyringer og flere stillingsnedlæggelser. Samtidig går alle ansatte 6,5 procent ned i løn i seks måneder.
Ifølge tillidsrepræsentant på Herning Folkeblad Thomas Damm kom fyringsrunden ikke bag på de ansatte, for avisen havde fra coronakrisens dag et været hårdt ramt på annonceindtægter.
”Da Danmark lukkede ned, stod vi klar med et ishockeytillæg, der var færdigt, som vi var nødt til at droppe. Der røg alle annoncerne i det tillæg også. Det ramte fra den ene dag til den anden,” fortalte han til Journalisten.
Berlingske Media har fyret to redaktionelle medarbejdere og nedlagt i alt 20 stillinger I samme sparerunde har Weekendavisen skilt sig af med de to podcasts ’Huxi og det gode gamle folketing’ og ’Flaskens ånd’.
Altinget har nedlagt 22 stillinger, heraf to journaliststillinger, på grund af corona og vil desuden som en del af sparerunden afhænde fakta-tjekmediet Tjek Det, skriver Mediawatch.
Mediehuset Benjamin Media har fyret otte ansatte, og kulturmediet Heartbeats har fyret seks medarbejdere på grund af coronakrisen. Her skal medarbejderne desuden gå en endnu ukendt procentsats ned i løn.
Coronakrisen har også ramt ugeaviserne. Som beskrevet af Mediawatch har Sjællandske Medier fyret 18 medarbejdere i salg og administration og sparer på ugeaviserne, og på Aars Avis er to salgsmedarbejdere sendt hjem, den ene fyret.
Lønnedgang i den lokale presse
I Jysk Fynske Medier går medarbejderne 10 procent ned i løn i tre måneder for at afbøde fyringer. I midten af marts lød estimatet, at koncernen stod til at tabe omkring 100 millioner i annonceindtægter. Det tal er allerede nu steget til over 125 millioner ifølge direktør Jesper Rosener.
Også på Lolland Falsters Folketidende har direktøren foreslået, at medarbejderne skal gå ned i løn i en afgrænset periode.
Hjem uden løn i fem dage
Mens aviserne bløder annonceindtægter, mister tv- og produktionsselskaber stribevis af opgaver, fordi tv-udsendelser ikke lader sig gøre at lave hjemmefra.
Faktisk er produktionsselskaberne så ekstraordinært pressede, at DJ har indgået en aftale med Producentforeningen om, at ansatte i film og tv-branchen kan blive sendt hjem uden løn i fem dage.
”Vi har sammen med en række øvrige fagforeninger inden for branchen vurderet, at alternativet meget nemt kan blive værre: At mange produktionsselskaber ellers risikerer at gå konkurs,” lød det fra DJ-formand Tine Johansen i en meddelelse fra DJ, da aftalen blev indgået.
500 nye ledige
Også de nyeste ledighedstal fra A-kassen tegner et ekstraordinært dystert billede. Siden coronakrisen begyndte, har 500 meldt sig ledige ved A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog. Normalt er der i alt 1.800 ledige ved a-kassen.
”Jeg har aldrig oplevet noget lignende,” siger direktør i a-kassen Linda Garlov.
Hun vurderer, at de fleste af de nye ledige er freelancere og selvstændige, som normalt klarer sig selv økonomisk.
Freelancere i frit fald
Journalisten har talt med adskillige freelancere, som har mistet opgaver på grund af corona. Blandt andet freelancer Anders Kjærulff, der på få dage mistede for 60.000 kroner, freelancerne Jørn Stjerneklar og Helle Maj, som blev tvunget til at aflyse en foredragsturné på grund af corona, og yderligere fire freelancere, der mærker indkomstgrundlaget smuldre på grund af corona-situationen.
”Jeg er nok gået glip af over 100.000 på den her konto allerede,” lød det for eksempel fra Heidi Meier, som gennem 20 år har haft en enmandsvirksomhed.
Nogle af de helt store mediearbejdspladser forsøger at holde hånden under freelancerne. DR har fundet penge på ’kompetenceudvikling’ til en hjælpepakke til husets freelancere, og på TV 2 har de fastansatte afgivet en af deres årlige fridage det kommende år for at sikre arbejde til husets faste freelancere i april.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det vi være alt for dyrt for Google, FaceBook, Amazon o.s.v., hvis de skal sende deres data trafik over atlanten, så de må nødvendigvis placere nogle datacentre her i europa, og derfor kan EU sagtens gå efter dem, og tvinge dem til at betale skat i de forskellige medlemslande.
Præmissen er i mine øjne lidt forfejlet. Problemet er ikke forretningsmodellen, for der er læsere og trafik nok. Problemet er, at monopollignende techgiganter som fx Google, Facebook, Amazon m.fl. har sat sig tungt på annoncemarkedet og konkurrerer på ulige vilkår, da de ikke lægger en krone i skat i DK. Faktisk et yderligere demokratisk problem, da dette skatteprovenu så heller ikke kan bruges til at ”holde hånden under danske medier” … om man kan lide det eller ej. Men det er en helt anden diskussion.
Kan i virkelig ikke se, at hele den danske mediebranche er et kæmpe stort beskæftigelsesprojekt, hvor skatteyderne sikrer jeres arbejdspladser med en supplerende bistandshjælp, så i ikke skal gå sultne i seng.
Men jeg forstår godt jeres holdning, for alternativet er jo, 70-80% af alle jeres kollegaer skulle stille sig op i arbejdsløshedskøen.
Du har jo ret i, at i en tid, hvor man kan få overflade og pop på Facebook og Youtube, er det sin sag - for nogle - at betale for at få indhold fra og til nogle, der eksempelvis interesserer sig for et lokalsamfund eller for et bestemt emne.
Det er ærgerligt. Men det er også et vilkår. Vi må jo blive dygtigere, og så må vi fortsat overbevise befolkning og politikere om, at en ordentlig presse gør en forskel. For det gør den, mener jeg. At du måske mener noget andet, Niels, er i orden, men der er også den mulighed, at vi sammen - som branche og mediefolk - bliver skarpere. Sammen. Og hver for sig.
Flere