Med fire nye lokalredaktioner – i Randers, Horsens, Vejle og Viborg – og det nye medie JP Lokal har Jyllands-Posten taget første træk i en ny aviskrig i det jyske.

Sådan lyder analysen fra forsker og professor i medieledelse på CBS Anker Brink Lund.

”Er det her en form for drilleri fra JP/Politikens Hus over for deres største tilbageværende konkurrent, Jysk Fynske Medier? Ja, det er det nok. Hidtil har de reelt haft monopol i de her byer. Men nu får de Jyllands-Posten på nakken. Det kan godt blive interessant,” siger han.

Men der er også langt mere på spil end bare at stjæle nogle læsere fra Jysk Fynske Medier, når Jyllands-Posten igen skal drive lokalmedier, understreger Anker Brink Lund.

”Det er også et led i overlevelseskampen. Det, de starter, er vel nærmest en blanding af de tidligere guldfugle, ugeaviserne, og så de skrantende dagblade,” siger han.

”JP’s identitet er, at det er det eneste landsdækkende dagblad med hovedsæde uden for København. Jeg kan ikke se dem skrue op i København igen, så det er et vigtigt sats for dem. De vender tilbage til deres sjæl fra starten i 1873, hvor seks mennesker i Aarhus sagde, at de mente, man kunne lave lokaljournalistik bedre – selv om man dengang mente, at deres forretningsmodel var penge direkte i kloakken.”

En klar trussel for Jysk Fynske 

Jyllands-Posten vil ansætte i alt 20 journalister på de fire nye lokalmedier. Det skal være et abonnementsmedie rettet mod dem, der foretrækker at få nyheder på mobil og via nyhedsbreve.

”Det her er et svar til dem, som gerne vil inspireres og vide, hvad der foregår i deres by, men som måske ikke vil betale for at få lokalavisen ind på dørmåtten hver dag, og som synes, at lokaljournalistik kan være lidt støvet,” siger Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør på Jyllands-Posten, om de nye medier.

Anker Brink Lund mener, at satsningen bør vække bekymring hos Jysk Fynske Medier, der reelt har avismonopol i de byer, hvor JP nu gør sit indtog.

Kan det være et reelt problem for Jysk Fynske Medier? 

”Ja, det kan det godt. Bliver det her et prisspørgsmål, hvor JP/Politikens Hus kaster rigtig mange ressourcer efter det og får skabt et journalistisk produkt, som lokale beslutningstagere og det lokale erhvervsliv bliver nødt til at forholde sig til, så vil det sætte pres på de andre lokalaviser,” siger han.

Men hvordan skal Jyllands-Posten lykkes med at gøre aviserne til en kommerciel succes? Ifølge Anker Brink Lund er det klogt, hvis JP prissætter abonnementerne meget lavere end Jysk Fynske Medier, så de bliver en reel konkurrent til deres lokale udgivelser.

”JP/Pol har en stor pengetank. Og her gør de det, de er bedst til. Men deres udfordring er, at de skal levere et produkt af høj kvalitet til en billig pris hos folk, der oplever, at de allerede får nyhederne gratis på nettet eller gennem ugeavisen.”

Kan være 20 år for sent 

Anker Brink Lund mener grundlæggende, at Jyllands-Posten skal have ros for det nye sats.

”Det er al ære værd. Det er et tiltag, der lever op til dagspressens rolle som lokal vagthund. De kan næppe undgå at styrke en ikke særligt prangende kommunal dækning. Og det kan også tvinge Jysk Fynske Medier til at opgradere og virkelig satse på journalistikken på deres lokale redaktioner. For læserne betyder det helt sikkert en stærkere lokal presse,” siger han.

”Kan de så ovenikøbet med abonnenter og annoncekroner få skabt en forretning, der på længere sigt bidrager lokalt, så er det ikke så dumt,” siger han.

Men Anker Brink Lund frygter også, at det er et par årtier for sent, at JP satser lokalt.

”Nu kommer mit men. Og der skal være et men, for ellers er jeg ikke forsker: Det kommer nok 20 år for sent,” siger han.

Hvorfor det?

”Dengang havde bladhusene endnu ikke mistet annonceindtægterne lokalt. Og der var større læserloyalitet. Men i stedet fokuserede de dengang stenhårdt på markedsandele på landsplan. Ugeaviserne blev betragtet som malkekøer. Hver gang man tjente en krone der, så brugte man en krone og 25 øre på sit dagblad,” siger han.

”Så kort sagt forsøger man nu at starte noget, man i mange år har forsømt. Om det stadig lever om 10 år, det ved jeg ikke. Men jeg tror, det er det rigtige, de forsøger.”