Hvad tænkte du, da du første gang hørte om udrejsecentret?

”Vi skulle på kursus den dag, og jeg stod derhjemme og ordnede hår, da min chef ringede og fortalte, at der skulle være udrejsecenter på Langeland. Som lokaljournalist har man normalt et kildenetværk, der kan tippe, når den slags ting sker, men det her kom helt ud af det blå, så jeg blev lidt paf. Heldigvis havde jeg fået kurset før, så det gav god mening, at jeg dækkede sagen, og det var jeg sindssygt glad for. Så store nyheder kommer ikke så ofte på en lokalredaktion.”

Hvordan har arbejdsdagene været, fra udrejsecenteret blev præsenteret, til det blev droppet?

”Det har været med høj puls, for vi ville gerne være med på nyhedsbeatet. Den dag, nyheden kom frem, gik jeg først hjem klokken 21.30, for man skulle have det hele med, og vi var så heldige at få interview med ministeren. Derefter har vi bare forsøgt at få dækket alle de vinkler, der var relevante for langelænderne: Hvad kunne det betyde for boligpriserne? Hvad er erfaringerne fra Bording?”

– Foto: Emil Jakobsen

En uge i begivenhedernes centrum – er det en fest eller hårdt arbejde?

”Jeg synes, det er det sjoveste – de dage, hvor man løber de ekstra mil og bare har lyst til at blive ved. Den onsdag gik det op for mig, at man faktisk kan lave tre dages arbejde på en dag, når pulsen er høj, og man ligger i konkurrence med de landsdækkende medier. Vi var for eksempel de første til at fortælle, hvilken bygning udrejsecenteret skulle ligge i, fordi vi havde en troværdig, lokal kilde. Det er bare sjovt at være inde i det der game.”

Hvad er et lokalmedies rolle i sådan en lokal krise?

”Vores rolle er at fortælle nyheder for langelænderne. Vi må erkende, at vi ikke helt har de samme muskler som de store medier, selv om vi er fire på Langelands-redaktionen og også har fået god hjælp fra Svendborg. Men det er vigtigt, at vi ikke lader os forblænde af store nyheder, men har fokus på, hvad der er relevant for langelænderne.”

I nogles øjne fremstår langelændernes modstand egoistisk og snæversynet – kan du som lokaljournalist udfordre læsernes holdninger?

”Selvfølgelig. På redaktionen har vi netop talt om, at man i nogle Facebook-grupper næsten er blevet lagt for had, hvis man ikke har deltaget i demonstrationerne. Tonen i protesten har været lidt hård, og sådan noget kan man godt udfordre journalistisk. Vi samarbejder med Avisen Danmark, der har været ovre og møde nogle af de mennesker, der bor på udrejsecenteret i Bording, og jeg har selv talt med en præst, der kun havde positive ting at sige om beboerne. Så jeg synes, vi har forsøgt at være objektive.”

Ud fra et journalistisk synspunkt – ærgrer du dig over, at der ikke kommer et udrejsecenter?

”Det har jeg ikke nogen holdning til.”

Du var i praktik på Fyens Stiftstidende og har været på næsten alle lokal­redaktioner på Fyn – hvorfor?

”Jeg er kæmpe fortaler for lokaljournalistik. Jeg tror, det er alsidigheden – at man får lov at kaste sig ned i alt muligt. Jeg kan lave kriminalstof den ene dag, socialstof den anden, erhvervsstof den tredje. Man er tæt på kilderne, hvilket man også skal navigere rundt i, og i tæt dialog om, hvad vi dækker og ikke dækker. Og så synes jeg bare, lokaljournalistik er utroligt vigtigt. Jeg var på Ærø, hvor der bor 6.000 mennesker – tro mig, vi kunne sagtens have brugt en journalist mere til at dække alle de nyheder, der var.”

Hvad er journalistiske scoops for en lokaljournalist?

”Historien om to syriske piger på Nyborg Gymnasium, som rektoren gjorde sig til forkæmper for, lavede jeg, da jeg var på Nyborg-redaktionen. Det var et tip fra en god kilde i lokalområdet, og den historie endte med at sætte en kæmpe dagsorden. På Langeland har vi skrevet meget om de problemer, folk i udkantsområder har med at låne penge til boliger, hvilket nu er taget op af regeringen. På Ærø skrev vi om, at der ude i Leby Mark bor mennesker, der ikke har indlagt vand. Det blev ikke en nyhed på nationalt plan, men det er sgu da en god historie, at der i Danmark stadig bor mennesker, der ikke har rent drikkevand.”

– Foto: Emil Jakobsen

Er der forskel på at dække Kerteminde, Ærø og Langeland?

”Både og … Over en bred kam er det de samme ting, der interesserer folk: Erhvervsstof, krimi, i mindre grad politik. Men for eksempel på Ærø går kritiske historier om naturen helt vildt godt. Vi havde en historie om, at klokkefrøen var ved at uddø, og det var helt vildt, som det skabte debat. Hvis der er noget, der kan få Ærø-borgerne op i det røde felt, er det noget med landmænd, der ødelægger sine diger.”

Hvilken forskel gør det, om man bor i det område, man dækker?

”Jeg kan godt mærke, jeg lige nu ikke bor på Langeland. Der er noget i forhold til at se ting, opdage små forandringer, snakke med folk på gaden. Så det har en ulempe. Omvendt slipper man for at blive overfuset nede i Brugsen for noget, man har skrevet i avisen, som jeg godt kunne opleve det på Ærø. Jeg er en af dem, der mener, man ikke nødvendigvis behøver bo i sit lokalområde for at lave god journalistik. Det handler om, at man kommer ud og mødes med lokalbefolkningen. Her til sommer har jeg en plan om at tage en uges tur fra Bagenkop til Lohals og skrive historier fra det langelandske sommerland.”

Hvor længe kan man være lokal­journalist på Langeland?

”Så længe man har lyst til at udvikle sin journalistik, holde sig opdateret med kurser og gøre tingene på nye måder – så er der ingen udløbsdato. Det er ikke sådan, at jeg tænker, at jeg skal videre på et tidspunkt. Lige nu er jeg bare glad for at være her.”