Hvad kræver det at være god til det, du laver?

”Jeg synes, det kræver, at man prøver at være så tro mod sig selv og sin personlighed, at man har modet til at lade sig begejstre. Jeg kan godt lide at høre begejstring i radioen. Jeg har også stået og grædt i radioen – flere gange. Nogle synes sikkert, det er uprofessionelt, men det synes jeg faktisk ikke. Man må godt have sin personlighed med. Det værste ved radioværter er, når man ikke kan mærke dem.”

Kan alle blive gode radioværter?

”Ikke nødvendigvis. I flowradio skal man have noget musikalitet og sans for, hvad der klinger godt og giver et godt flow. For eksempel skal man kunne finde ud af at time sin musik til det, man vil sige. Det kan være, du taler ind over et nummer, hvor sangen først begynder efter 27 sekunder, men efter 13 sekunder kommer der et fedt beat, så der skal du holde kæft. Det kan også være at holde nogle velvalgte pauser for at understrege ting, det kræver også en form for musikalitet. Det er også vigtigt, at man har en behagelig stemme. Jeg kan godt lide, at man lyder så naturlig som muligt, og det er ikke alle, der kan det. Nogle tager deres radiovært-maske på, når de går i studiet, men jeg synes, man skal lade masken ligge og bare tale, som man gør, når man er sammen med andre mennesker.”

Du var fastansat radiovært i DR. Så sagde du op og blev radiovært i DR på freelance-basis. Hvad var pointen med det?

”Pointen var, at jeg ikke havde det så godt med at sidde i en fast vagtplan og blive sat i vagter, jeg ikke synes, jeg er særlig god til. For eksempel at skulle upline kilder. Og så ville jeg have noget mere variation i mit arbejdsliv. Som freelancer fik jeg mulighed for at speake på DR1, DR2, DR-K og dokumentarfilm. Jeg elsker variationen, og det fungerer godt, selv om jeg i en periode blev smidt på porten af DR, fordi jeg begyndte at arbejde for Radio4. De ændrede heldigvis mening. Jeg tænker også over, at jeg en dag kan løbe tør for held. Men lige nu synes jeg, jeg har en luksustilværelse.”

Hvordan har radio ændret sig?

”Da jeg startede i halvfemserne, var der en masse lokalradioer, hvor folk ikke tjente penge. Det var sådan lidt ungdomsklub-agtigt – man syntes, det var fedt at hænge ud og bruge fritiden på det. Det er der kommet mange gode radioværter ud af. Pludselig tog det fart med, at radioerne begyndte at opkøbe hinanden, og så blev det meget professionelt. Nu er spørgsmålet bare, hvor de nye radioværter skal komme fra. Der er ingen fødekæde, for ingen tager nogen ind, der ikke har lavet radio før. Og der er ikke nogen uddannelser, hvor du kan sidde og lave fire timers musikradio hver uge – som er det, man bliver god af.”

Har du forskellige stemmer til forskellige opgaver?

”Dokumentar-speak er selvfølgelig en anden genre end radio. Jeg er desværre den, der bliver hidkaldt, når der er tale om mord, voldtægt, Anden Verdenskrig og den slags. Jeg har spurgt, om jeg ikke kan få nogle dyreunger, men det kan jeg ikke. Jeg speakede engang en video for Rockwool om sikkerhed på deres fabrikker, og så spurgte jeg teknikeren, hvorfor jeg altid skal lave sådan nogle ting. Svaret var: Fordi du har så meget troværdighed i din stemme. Når du fortæller, at man skal tage sin sikkerhedshjelm på, så gør man det. Men hvis det passer, at jeg lyder troværdig, så er det jo en kæmpe ting.”

↑ Foto: Simon Læssøe

Som radio-tilkaldevikar – kan man nå at få ”sjælen” med sig fra program til program?

”Nu skal jeg for eksempel over og lave P4 Trekanten, så jeg har lyttet nogle af de programmer for at høre, hvordan de laver det, og hvordan tonen er? Jeg kan så høre, at Trekanten lyder meget som det, jeg har lavet på P4 København. Udfordringen er, at jeg ikke kender området geografisk, eller de lokale kilder. Men når jeg er vikar for Camilla Due på ’Ring til Duen’ på Radio4, så er jeg bare nødt til at være mig selv. Jeg er et helt andet menneske, og jeg kan ikke lave det, som hun gør. At få mit eget taleradio-program på Radio4 (’Du er ikke alene’, red.) har været en kæmpe udfordring, for jeg kunne ikke på forhånd lytte mig til, hvordan det skulle lyde.”

Hvad er den bedste/værste reaktion, du kan få fra en lytter?

”Den bedste reaktion er, hvis nogen kan finde på at skrive, at de følte sig godt tilpas i mit selskab. Det værste er de der hade-sms’er – at man er en kælling, man skal lukke røven, man skal bare dø. Der er nogle ret vilde mennesker derude. Det er ikke, fordi folk kun må skrive gode ting. Men jeg bliver ked af det, når nogen skriver, at jeg er irriterende. Jeg er en pleaser, og jeg har brug for at få ros og blive klappet på håret.”

Har du nogen sinde taget dig selv i at tænke: Hold k… noget bavl, jeg står og lukker ud?

”Det har jeg da gjort rigtig mange gange. Nogle gange siger jeg det bare ligeud: Jeg kan godt høre, jeg er kommet lidt ud ad en tangent, så det bedste er nok at, vi tager noget musik. Det bedste, man kan gøre, er at være ærlig. Jeg kender også radioværter, der forproducerer alle deres speaks, fordi de er bange for at lave fejl. Men jeg synes ikke nødvendigvis, fejl er skidt. Det giver en form for nærvær – man kan høre, der er et menneske.”

Hvad er din våde drøm om et radioprogram?

”Jeg er megamisundelig på Sara Bro, der får lov at lave ’Sara & Monopolet’. Jeg synes, det program er så fedt med gode gæster, der rent faktisk har lyst til at komme og give af sig selv, så man lærer dem at kende på en helt anden måde. Samtidig er det en gave, at folk har lyst til at kontakte programmet og få tre-fire mennesker til at sidde og tale om deres problem foran 1,3 millioner lyttere. Det er det ultimative for mig. Jeg synes, Sara Bro gør det utroligt godt. Men hold kæft … hvis jeg kunne blive ferieafløser.”