”Skal vi starte med en rundvisning?”

Direktør Anne-Marie Dohm byder velkommen på Radio4’s nyhedsredaktion tæt på banegården i Aarhus. Stemningen her i newsroom på 3. sal er stille og lavmælt. Omkring 20 journalister er i gang med at lave Radio4’s timenyheder og aktualitetsprogrammer. Men der er ingen dramatik, råb eller deadlinepanik. De fleste er opslugt af det, der sker på deres skærme.

Stilheden står i skærende kontrast til det højdramatiske forløb, der førte til, at Radio4 sidste år vandt tilladelsen og de 790 millioner kroner til at sende taleradio i otte år. Radio24syv ville ikke lave radio i provinsen. Det ville Radio4 godt.

↑ ”En enkelt profil er nul og en prut, hvis ikke holdet rundt om fungerer perfekt,” siger Anne-Marie Dohm, direktør, Radio4. Foto: Andreas Bang Kirkegaard.

 

Dengang spåede kritikerne, at de færreste kilder med bopæl i hovedstadsområdet ville orke at lægge vejen forbi Aarhus. Kanalchef på Radio24syv

Mads Brügger tvivlede på, at en taleradio med en placering langt væk fra København kunne finde de rigtige værter.

”Det kan godt være, at der går en usleben diamant rundt i Viborg, men hvis han eller hun ikke allerede var blevet opdaget, så ville det være meget mærkeligt,” sagde Mads Brügger dengang.

Hård medfart ved premieren

Ved premieren 1. november 2019 var der også mere ris end ros fra anmelderne.

Jyllands-Postens Niels Lillelund kritiserede Radio4 for at være ”forudsigeligt som døden og DR”.

Politikens Henrik Palle skrev om morgenfladen:

”Det er god gammeldags morgenflow, som Jørn Hjortings mor lavede det.”

Suzanne Moll sagde til Journalisten, at værterne lød for meget som på P4.

”Og de er jo også fra P4 mange af dem. De skulle måske have fundet nogle flere nye stemmer,” sagde Suzanne Moll, der var med til at starte TV 2 Radio og Radio24syv.

Det er ikke første gang, at nye medier får en hård medfart ved premieren.

Så hvor godt klarer Radio4 sig egentlig her efter 12 måneder i æteren?

↑ Foto: Andreas Bang Kirkegaard.

 

Journalistisk lektor på SDU og tidligere P1-chef Anders Kinch-Jensen lytter jævnligt til Radio4. Han synes, at ”Radio 4 forener letheden i P4’s form-sprog med P1’s tyngde”.

Den største forskel mellem Radio24syv og Radio4 er, at Radio4 ikke har Radio24syvs vildskab.

”Men det er jo heller ikke meningen,” forklarer Anders Kinch-Jensen.

Når Anne-Marie Dohm skal beskrive Radio4’s profil, forklarer hun, at Radio4’s mission blandt andet er at finde den rette balance.

”Vi går hårdt til kilderne, men det er den oprigtige nysgerrighed, som præger dækningen. Hvor man ikke hele tiden banker folk op ad væggen og hænger dem til tørre, men hvor man oprigtigt prøver at finde ud af, hvad der er foregået,” forklarer Anne-Marie Dohm.

Mere Brønderslev, mindre Borgen

Holdet på Radio4 er en ung flok. Gennemsnitsalderen er under 35 år. Der er 50 medarbejdere her i Aarhus, mens seks arbejder i Studiestræde i København.

Fordelingen af redaktionelle medarbejdere lever dermed op til kravet om, at mindst 70 procent af redaktionen skal sidde her. En af medarbejderne i nyhedsafdelingen i Aarhus er redaktionschef Mikkel Skovsgaard. Han har daggamle skægstubbe og kort brunt hår.

↑ Mikkel Skovsgaard er tidligere redaktør på TV 2 Nyhederne og satser på mindre Christiansborg og mere lokalt. Foto: Andreas Bang Kirkegaard.

 

Han taler i et hæsblæsende tempo og beskriver iværksætterånden i huset.

”Det har været helt vildt fedt. Der er en lyst til, at nu gør vi det her. Vi er sammen om det. Det vil vi. Vi er et hold. Det er en helt anden følelse,” siger Mikkel Skovsgaard.

Han var tidligere redaktør på TV 2 Nyhederne. For ham er det vigtigt, at Radio4 kommer rundt i hele landet.

”Jeg er meget optaget af at være tættere på den dagsorden, der er ude i landet. Mindre Christiansborg og mere om borgmestrene og dem, der bor i Ikast, Brønderslev og Kerteminde.”

Katrine Hedegaard flyttede med sin familie fra København til Mols, da hun fik arbejde på Radio4.

Hun er vært på portrætprogrammet ’Drømmesengen’, hvor hun taler med kendte mennesker som Joan Ørting, Bubber og Sigurd Barrett om deres selvbillede, mens de ligger på to senge under åben himmel.

↑ En gang var ‘langt væk’ Nordsjælland for Katrine Hedegaard, da hun var freelancejournalist på P1 og skulle ud på reportager. Foto: Andreas Bang Kirkegaard.

 

Katrine Hedegaard er glad for de muligheder, Radio4 har givet hende.

”Man kan meget mere her end på et medie, der er mere etableret, og hvor det måske er de kendte, der bliver værter på portrætprogrammerne,” siger hun.

Katrine Hedegaard synes, at Radio4 er god til at komme rundt i hele Danmark.

Da hun var freelancejournalist på P1 og Radio24syv, lavede hun reportager om København eller Nordsjælland, ”hvis det skulle være langt væk”.

Nu kommer hun rundt i hele landet.

”Ja, hvor har jeg ikke været?” spørger hun.

Gæsterne står i København

Et af de helt store slagsmål ved udbuddet af FM4 var, om politikere og kulturpersoner ville stille op i radioen i Aarhus, når mange af dem bor i hovedstaden. Thomas Schumann er vært på to Radio4-programmer, og mange af hans kilder befinder sig i København. Han må ofte interviewe fra studiet i Aarhus, mens gæsterne står i københavnerstudiet.

Derfor er det sket, at han selv er rejst til København for at tale med kilderne ansigt til ansigt.

↑ For Thomas Schumann er det nærmere en undtagelse end kutyme, at han får kilder i studiet. Foto: Andreas Bang Kirkegaard.

 

Han glider tommelfingeren op og ned på sin mobiltelefon og leder efter svaret på, hvornår han sidste gang har haft en gæst i studiet.

”Jeg havde en i mandags. Men før det kan jeg faktisk ikke huske, hvornår jeg har haft nogen i studiet. Det bedste er at sige, at det er undtagelsen,” siger Thomas Schumann.

Ville programmet blive bedre, hvis du arbejdede i København?

”Ja, det vil jeg mene. I hvert fald i forhold til at have kilderne foran sig,” forklarer Thomas Schumann.

Ikke en gratis omgang, men plads til god stemning

Morgenvært Jacob Grosen har været tidligt oppe. Nu er han på vej hjem for at få en lur.

Han synes, at Radio4 skiller sig ud ved den tætte kontakt til danskerne. Han ønsker, at Radio 4’s lyttere skal have en behagelig morgen, når de tænder for radioen.

”Men det skal også være en morgen, hvor man bliver oplyst og føler, at der bliver gået til kilderne. Det er ikke en gratis omgang, men der er også plads til den gode stemning,” forklarer han.

↑ Jacob Grosen er den første, lytterne hører om morgenen, når de tænder for Radio4. Han lover god stemning – men langtfra en ukritisk tone. Foto: Andreas Bang Kirkegaard.

 

Tre måneder efter at Radio4 gik i gang med at sende, kritiserede tidligere nyhedsredaktør Mette Viktoria Pabst på Twitter politikerne for ikke at stille op.

Jacob Grosen fortæller, at de fleste kilder er med på en telefonforbindelse eller står i Radio4’s studie i København. Har alle partier været i studiet siden?

”Nej, det tror jeg ikke. Det er en svær ting at gå ind i, fordi corona-pandemien også har spillet en stor rolle, så vi ikke kunne få folk i studiet,” siger Jacob Grosen.

Anne-Marie Dohm medgiver, at nogle politikere og kilder er svære at få i studiet i Aarhus. Hun siger, at det tager tid for en ny radiokanal at opbygge et kendskab og at blive prioriteret i mediebilledet.

”Men det er noget pjat at forlange, at folk skal stå i Aarhus, hvis de arbejder i København. Det er derfor, vi har studier begge steder. Vi skal gøre det muligt for folk at stille op,” fortæller Anne-Marie Dohm.

En ufarlig snak

Det var Dansk Folkeparti, der i 2019 fandt på kravet om, at 70 procent af taleradioens medarbejdere skulle arbejde i Vestdanmark. P1 lå i København, og der var et stort behov for en taleradio, der tog udgangspunkt i provinsen, forklarede medieordfører Morten Marinus i marts 2019.

Dengang tog Journalisten til Jyllands geografiske midtpunkt mellem Viborg og Mønsted for at spørge, om Radio24syv virkelig var så københavnsk.

Vi mødte overraskende mange radiolyttere, der hørte Radio24syv. Journalisten har ringet til tre af dem for at spørge, om de nu har skiftet til Radio4. Det har ingen af dem.

 

Pædagogisk leder Jakob Busch har hørt et Radio4-program samme morgen, fordi han vidste, Journalisten ville ringe. Han beskriver det som en varm og meget ufarlig snak ligesom i Ude og Hjemme.

”Jeg ved ikke, om programmet er repræsentativt, men det fik mig i hvert fald ikke til at tænke, at det skal jeg høre mere af,” siger Jakob Busch.

Uddannelsesleder Ole Mortensen beskriver Radio4 som en mellemvare med lidt taleradio og lidt P4.

”De skarpe formater har jeg ikke hørt endnu,” siger Ole Mortensen.

Han har kun hørt Radio4 sporadisk. I stedet er han skiftet til Podimo.

”FM er dødt for mig lige nu,” siger han.

Bibliotekar Elisabeth Kaper Buch elskede ’Huxi og det gode gamle folketing’ og sladderprogrammet ’Det, vi taler om’ på Radio24syv.

Hun gav i begyndelsen Radio4 en chance, men opgav.

”Jeg fik en fornemmelse af, at det var ligesom P4, og det var ikke det, jeg ledte efter,” siger Elisabeth Kaper Buch.

I Elisabeth Kaper Buchs hverdag er Radio4 nærmest ikkeeksisterende. Hun møder ikke nogen, der taler om programmer fra Radio4. Hun er ikke stødt på podcasts fra Radio4, og hun har ikke set reklamer for stationen.

”Måske er jeg bare ikke en del af deres segment,” siger hun.

En hel del lyttere

Anne Marie Dohm vil ikke forholde sig til kritikken.

”Man kan diskutere, hvor seriøst det er at spørge tre lyttere. Især når de – som disse – ikke rigtigt lytter til radioen,” siger hun.

Hun forklarer, at Radio4 sender 126 timers ny radio om ugen.

”Så forhåbentlig kan de fleste finde både journalistiske historier, nyhedsdækning og programmer, som de er glade for,” forklarer hun.

Og faktisk har Radio4 en hel del lyttere.

I det første halvår havde Radio4 ifølge Kantar Gallup flere lyttere, end Radio24syv havde det første halvår. Radio4 havde 296.000 lyttere i uge 39 i 2020 mod Radio24syv, som havde 274.000 lyttere i uge 39 i 2012.

Med til historien hører dog, at Radio4 sandsynligvis ”overtog” mange lyttere fra Radio24syv, fordi de sender på samme frekvensbånd.

 

Nu er udfordringen for Radio4, at stationen ikke er god nok til at fastholde lytterne.

”Lytterne hænger ikke på i så lang tid som på P1 – og som Radio24syvs lyttere gjorde,” siger Anders Kinch-Jensen.

Som lytter tager det for lang tid at finde ud af, hvad programmerne på Radio4 handler om.

”Det er svært at stå på programmerne og nemt at stå af, og det skal helst være omvendt. Det er en klassisk startvanskelighed ved taleradio,” forklarer Anders Kinch-Jensen.

Ifølge Anne-Marie Dohm er opgaven at skabe programmer, der kan fastholde lytterne.

Hun hører fra mange, at de eksempelvis fast lytter til ’Radio4 Morgen’ eller ’Det sidste måltid’, ’Krimiland’ eller andre Radio4-programmer.

”Men jeg tror, at det er forkert efter et år at sammenligne Radio4 med en lukket radiokanal, som havde eksisteret i otte år, og et P1, som har eksisteret i en menneskealder. Man skal huske, at P1 også tog et par år om den omstilling, som DR satte i værk, fordi kanalens lyttere i snit havde rundet 70 år,” forklarer hun.

Diamanterne på Radio4

Det er Radio4’s opgave at levere nyheder og være debatskabende. Radio4 er det seneste år blandt andet blevet citeret i andre medier for, at et politisk flertal ønsker, at herre- og kvindelandsholdsspillerne skal tjene lige meget, når de spiller på fodboldlandsholdene.

I en anden sag afslørede Radio4 med aktindsigter, at Forsvarets ansatte misbrugte kreditkort i sexbutik.

Anne-Marie Dohm nævner en række egenhistorier. For eksempel at der blev afholdt forelæsning med 200 unge på Aarhus Universitet – trods corona-restriktionerne.

Men i det store og hele har Radio4 ikke været i stand til at være dagsordensættende i det omfang, som stationen havde lagt op til, mener Anders Kinch-Jensen.

”De har ikke lavet mange solohistorier. De tager historier, man også finder andre steder, og sætter deres eget præg på dem. Det kan også have en værdi. Men det er typisk ikke noget, de selv har udviklet, selv om det er deres mål at være debatskabende og dagsordensættende,” siger Anders Kinch-Jensen.

↑ Foto: Andreas Bang Kirkegaard.

Anne-Marie Dohm siger, at Radio4 har udviklet mange egenhistorier, der har sat en dagsorden. Men det er hele tiden en balance.

”Vi skal både have vores eget greb på eksisterende dagsordener som eksempelvis corona, præsidentvalget i USA, problemerne i Hviderusland og vedtagelse af kommunernes budgetter. Lytterne skal kunne regne med, at de er klædt godt på i selskab med Radio4. Og at vi ikke nedprioriterer væsentlige fælles dagsordener, siger direktøren.

Og hvad så med Mads Brüggers spådom om, at der jo nok ikke gik en usleben diamant rundt i Viborg?

Til det lyder svaret fra Anne-Marie Dohm:

”Det er så naivt at forestille sig, at en enkelt profil kan løfte sådan en opgave. En enkelt profil er nul og en prut, hvis ikke holdet rundt om fungerer perfekt.”

Hun vil derfor ikke pege på en enkelt stjerne.

”Jeg vil gerne betragte medarbejderne som diamanter,” siger Anne-Marie Dohm.

 

Stadig meget ung

Idéen med at lægge Radio4 uden for København var, at det skulle kunne høres, at den lå i provinsen. Er det lykkedes?

Anders Kinch-Jensen siger, at Radio4 i begyndelsen gjorde meget ud af, at de sendte fra Aarhus.

”Det er ikke så tydeligt længere, og det ser jeg som en styrke. I deres valg af emner og kilder prøver de at se sig som en landsdækkende radiokanal, og det gør de godt,” siger Anders Kinch-Jensen.

Radio4 har fortsat til gode at finde sit helt eget udtryk. Det er noget, der vil tage tid.

”Hvis man er en etårig kanal i radiobranchen, så er man stadig meget ung. Så det er ikke så unaturligt, at de stadig leder lidt efter deres egen profil,” siger Anders Kinch-Jensen.