”Jeg har fundet vores ønskeliste frem. Hvad har I fået på blokken siden i går?”

Redaktør Louise Bruun Høfler ser rundt på sine kolleger ved mødebordet. Det er tredje morgen, de sidder her sammen, de fire journalister, der fra 1. september har udgjort Jyllands-Postens nye nyhedsmedie i byen, JP Randers. Der er præcis en uge til lancering af redaktionens nyhedssite. Journalist Helle Elgaard Kvist er den første, der byder ind.

”Frida og chikanen er færdig,” siger hun med hentydning til en artikel, hun har skrevet om den seneste udvikling i en opsigtsvækkende sag om en yngre byrådspolitiker, der har fået oprettet falske sexannoncer med sit navn og telefonnummer.

Redaktør Louise Bruun Høfler (midt for til højre) får tjek på lanceringen af redaktionens nye site sammen med Casper Vagner Christensen, Daniel Lingren og Helle Elgaard Kvist. Foto. Andreas Bang Kirkegaard

”Jeg mangler kun lige at få taget et billede af hende, så det ikke bare bliver det officielle kommunebillede, der ryger på sitet,” tilføjer hun.

De andre nikker. Daniel Lingren, en langhåret fyr i 20’erne, rømmer sig fra den modsatte side af bordet. Han har fået nys om en lokal laserbehandlingsklinik, der har fået påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. En ret kras kritik faktisk, siger Daniel Lingren, der har undersøgt sagen nærmere siden i går.

”Det bliver en rigtig god historie. Lige til målgruppen,” siger Louise Bruun Høfler med et anerkendende nik og noterer på A4-arket foran sig.

Mere ungt, mindre støvet

Stemningen er afslappet, og tonen er hyggelig, men der bliver ikke sagt mere end højst nødvendigt. Smalltalk er der ikke tid til, for redaktionen har nøjagtig fire arbejdsdage til at forproducere de artikler, der skal fylde sitet, når JP Randers går i luften 15. september.

De fire skrivere rundt om bordet er en del af de samlet set 18 journalister, Jyllands-Posten har hyret til at fyre op under lokaljournalistikken på fire nye medier i Vejle, Horsens, Viborg og Randers. JP Lokal hedder satsningen, der bliver abonnementsbaseret, rent digital og med skarpt fokus på de 30-50-årige. Til at begynde med lanceret som nyhedssites og nyhedsbreve. Der er ingen tvivl om, at satsningen er en udfordrer til de etablerede lokalmedier i områderne, og at lanceringen giver en ny konkurrencesituation, der lugter af aviskrig, selv om ingen i de øverste ledelseslag hos hverken Jysk Fynske Medier eller Jyllands-Posten vil tage ordet i deres munde.

”Jeg vil nærmere sige, at vi inviterer op til dans. Som jeg ser det, er det en sund konkurrencesituation, vi går i møde,” siger Viggo Lepoutre Ravn, der er ansvarshavende chefredaktør for JP Lokal.

”Vi inviterer op til dans. Som jeg ser det, er det en sund konkurrencesituation, vi går i møde.”

Viggo Lepoutre Ravn, ansvarshavende chefredaktør, JP Lokal

Det publicistiske succeskriterie er, at Jyllands-Posten bliver nærværende på daglig basis i flere dele af Jylland og dermed kan leve op til avisens 2025-mål om at blive opfattet som landsdækkende. Det kommercielle mål holder Viggo Lepoutre Ravn for sig selv. Han håber selvsagt, at så mange som muligt signer op til JP’s tilbud om fri adgang til de nye sites resten af året for 1 krone. Men den helt store prøve står efter nytår, hvor prisen bliver 49 kroner om måneden.

”Vi har behov for, at der er brugere, der vil betale for det, vi laver – meget gerne i kombination med at abonnere på JP.dk og på den måde få hele pakken. Det håber vi, vi kan ved at forny lokaljournalistikkens rolle, så den bliver mere ung og lidt mindre støvet.”

Planen er, at JP’s nye medier skal dække stort og småt. Det grundige og det flygtige. Det kritiske og det feel good-agtige. Efter redaktionsmødet på JP Randers sidder man med fornemmelsen af at have været til idéudvikling med Berlingskes gravergruppe, et klassisk dameblad og et turistkontor på én gang.

”Der er en megafed energi i det her. Det er følelsen af at få en kæmpe chance, og at det bare skal lykkes og blive en succes,” siger Louise Bruun Høfler, redaktør på JP Randers. Foto. Andreas Bang Kirkegaard

”Vi kommer til at skrive om alt fra vejarbejde til svindel på direktionsgangene krydret med lavpraktiske guides til, hvordan du kan bruge din by. Alt det, der har betydning for randrusianerne,” forklarer Louise Bruun Høfler, da vi har sat os i redaktionens stillerum, hvor der lugter af nye møbler og maling.

Hun er 32 år, uddannet cand. public og kommer fra en stilling som journalist på Randers Amtsavis. Hun har stor respekt for sine gamle kolleger, men JP Lokal kan og skal noget andet og mere ungt end det gamle mediehus, hvor en stor del af produktionen fortsat er styret af avisformatet, siger hun. For Louise Bruun Høfler har det været tiltalende at få lov til at være med til at definere et nyt medie fra bunden med mulighed for at udvikle og lege med både formater og indhold.

”Hvor tit får man lige chancen for det i Randers?” som hun siger.

Ligesom sin chef vil hun meget hellere tale om ’sund konkurrence’ end ’krig’.

”Der er en megafed energi i det her. Det er følelsen af at få en kæmpe chance, og at det bare skal lykkes og blive en succes. For mig fylder det langt mere end at bekrige de andre,” siger hun.

”Det bliver vildt godt for randrusianerne, at vi – både på Randers Amtsavis og her – kommer til at gå den ekstra mil for at være først og bedst. Det vil alt andet lige give bedre lokaljournalistik. Til glæde for alle.”

Et hæsblæsende tempo

”Kan du prøve at binde dine snørebånd? Jeg vil gerne have noget, der signalerer ’løb’.”

Journalist Helle Elgaard Kvist guider sin kilde hen mod et skrigorange bord-bænkesæt. Lone, hedder hun, og hun har netop fortalt Helle Elgaard Kvist om, hvordan hun i weekenden har gennemført et ekstremløb på 160 kilometer på Mors. Som en del af løbefællesskabet ’Vi løber i Randers’ er hun en ’god menneskehistorie’, som Helle Elgaard Kvist udtrykte det på redaktionsmødet tidligere på dagen.

”Kan du prøve at binde dine snørebånd? Jeg vil gerne have noget, der signalerer ’løb’,” siger journalist Helle Elgaard Kvist. Foto: Andreas Bang Kirkegaard

Nu kæmper hun med at få redaktionens iPhone12’s fotoapp til at indstille sig på portrætfunktion.

”Måske kan du lige give et par fif,” siger hun til Journalistens fotograf med et grin.

”Vi har først fotokursus i næste uge nemlig.”

Løber-Lone sætter den ene fod op på bord-bænkesættet og smiler til iPhonen. Helle Elgaard Kvist trykker en masse gange på udløserknappen og kniber øjnene sammen for at se resultatet. Hun er tilfreds. Telefonen tager overraskende fine billeder, konstaterer hun. Men hvis det viser sig på fotokurset, at det ikke er godt nok, så vil hun gerne have lov at komme igen og gøre det om, og det er Lone heldigvis helt o.k. med.

”For at bruge en kliché, så asfalterer vi, mens vi kører.”

Helle Elgaard Kvist, journalist, JP Randers

Helle Elgaard Kvist har ligesom Louise Bruun Høfler forladt et job hos Randers Amtsavis og er præcis som sin redaktør tiltalt af muligheden for at skabe noget nyt fra bunden. Også selv om det lige nu foregår i et ret hæsblæsende tempo. Her i løbeklubben har vi for eksempel kun været i godt tre kvarter, da Helle Elgaard Kvist takker af og cykler hjem til redaktionens midlertidige og lidt for lille kontor for at skrive interviewet. To timer senere har hun sin næste aftale med et lokalt projektudviklingsfirma, der forhåbentlig vil afsløre, hvad det har tænkt sig at opføre på den 900.000 kvadratmeter store grund, det har købt i udkanten af byen.

”For at bruge en kliché, så asfalterer vi, mens vi kører,” siger Helle Elgaard Kvist.

”Men vi har jo erfaring og kender byen indgående, så det føles egentlig fedt, selv om langtfra alt er planlagt og klar endnu.”

”Det er os, der kender byen bedst”

Chefredaktør Axel Præstmark svinger højre hånd ud mod det 600 kvadratmeter store redaktionslokale.

”Ja, det er så her, vi holder til.”

Glasruderne, der udgør begge sider af det nyrenoverede, aflange storrumskontor her på 4. sal i hjertet af byen, giver på én gang panoramaudsigt til de røde tage i Randers midtby og til Gudenåen, trafikknudepunktet Randersbro og den gamle industrihavn. Det er her, Randers Amtsavis har boet siden 2019. Her, det 211 år gamle lokalmedies godt 20 journalister går på arbejde hver dag for at ’kæmpe for demokratiet og sammenhængskraften i lokalområdet’, som chefredaktøren udtrykker bladets målsætning på den helt store klinge.

Det er Axel Præstmark, der stiller det første spørgsmål, da vi sætter os ved hans mødebord.

”Nå, hvad skal de så lave derovre?”

Han ser forventningsfuldt på mig. Han havde nok håbet, at jeg kunne give ham lidt guf fra maskinrummet hos konkurrenten på JP Randers. Jeg må desværre skuffe ham. I dag, en uge før lanceringen, er stort set intet konkret om den nye lokalsatsning fra Jyllands-Posten sluppet ud i offentligheden. Måske netop fordi Axel Præstmark og hans kolleger her på Randers Amtsvis ikke skal have en mulighed for at opruste på forhånd. Så jeg stiller i stedet det næste spørgsmål:

Din kollega, chefredaktør på Vejle Amts Folkeblad, Kim Dahl Nielsen, har udtalt, at avisen skal i ’Krig mod Jyllands-Posten’. Har du det på samme måde?

”Jeg bruger ikke krigsretorik. Jeg ser det som en konkurrencesituation, der skærpes. Vi har i forvejen konkurrenter både hos Radio ABC-Gruppen, TV2 Østjylland og DR Østjylland, så vi er vant til det og tager det med ophøjet ro.”

”Jeg bruger ikke krigsretorik. Jeg ser det som en konkurrencesituation, der skærpes.”

Axel Præstmark, chefredaktør, Randers Amtsavis

Axel Præstmark fortæller, at Randers Amtsavis har oplevet en vækst på 6 procent i deres digitale abonnenter det seneste år, og med 30.000 ugentlige avislæsere og 102.000 ugentlige net-læsere føler han sig ikke truet af den lille JP-redaktion.

”Selvfølgelig er det noget, vi tager alvorligt, og noget, vi taler om på redaktionen,” siger Axel Præstmark.

”Men vi er ikke bange for dem. Det er os, der kender byen bedst.”

–––

:::VOXPOP::: Vi har spurgt en håndfuld randrusianere i målgruppen for Jyllands-Postens nye medie i byen, om de har tænkt sig at læse med (foto: Andreas Bang Kirkegaard).

Ebru Bozdogan, hjælper på et bosted, 35 år:

Har du hørt, at Jyllands-Posten har åbnet et lokalt medie her i byen?
”Nej, det anede jeg ikke.”

Læser du lokal journalistik?

”Kun hvis der dukker noget op på Facebook om arrangementer for børn eller 112-historier fra Randers Amtsavis. Ellers er det ikke noget, der interesserer mig. Historier om byudvikling og nye butikker, der åbner, læser jeg aldrig.”

Vil du betale for journalistik på et medie som JP Lokal?

”Nej, det kommer jeg ikke til. Jeg har rigeligt at se til, så jeg har ikke tid til at læse ret meget, og jeg ser mine nyheder i tv.”

Hvis JP Randers skulle skrive noget, der kunne få dig til at læse med, hvad skulle det så være?

”Så skulle det være historier om børn og boligindretning.”

Dennis Feldskov, læser til sosu-assistent, 37 år:

Har du hørt, at Jyllands-Posten har åbnet et lokalt medie her i byen?

”Nej, det har jeg ikke hørt om.”

Læser du lokal journalistik?

”Ja, jeg går gerne Randers Onsdag igennem, når den kommer ind ad døren sammen med reklamerne, men desværre er rigtig meget af det, der står, totalt ukritisk og uden modspil til de politikere, der udtaler sig. Men der er en rigtig god Facebook-side (Facebook Randers med 47.000 medlemmer, red.), hvor man kan få et fint overblik over, hvad der sker i byen, og den følger jeg meget med i.”

Er lokaljournalistik noget, du er villig til at betale for?

”Det kunne jeg nok godt være, men der skal være noget substans i det. Jeg gider ikke betale for at læse om, at borgmesteren har været nede og indvie et vandbassin. Jeg kunne godt bruge noget mere journalistik her fra byen, hvor aktuelle emner bliver taget op, og fronterne bliver trukket klart op – og at der bliver fulgt op på de ting, politikerne siger.”

Heidi Mikkelsen, buschauffør, 43 år:

Læser du lokaljournalistik?

”Jeg læser aldrig aviser, men jeg læser lidt af de gratis artikler på Randers Amtsavis, når det lige slår mig, og ellers ser jeg TV2 Østjylland. Men jeg synes generelt, nyhederne er for negative. Jeg kunne godt bruge nogle glade historier. Der må være andet i verden end corona.”

Men er det ikke fint med kritisk journalistik om det, der sker i lokalområdet?

”Hvis nogen gør noget, de ikke skal, må de rette instanser tage sig af det. Jeg synes ikke, man skal hænge folk ud i medierne.”

Vil du betale for at læse artikler om, hvad der sker i Randers?

”Nej, det kommer jeg aldrig til. Jeg får den information, jeg leder efter, ganske gratis andre steder, så jeg vil hellere støtte for eksempel Børnetelefonen.”

Rasmus Kristensen, medejer af et ventilations­firma, 38 år:

Læser du lokal journalistik?

”Ikke så meget længere. Jeg har engang haft abonnement på Randers Amtsavis, men den blev lidt for lokal til min smag. Jeg synes ikke, der stod nok om verden uden for Randers.”

Vil du betale for at læse med på JP Randers nyhedssite?

”Ja, det skal da helt sikkert have et skud. Men hvis jeg skal blive hængende, skal der være noget sjovt. Jeg kunne godt tænke mig at læse nogle klummer skrevet af redaktørerne. En avis må gerne mene noget, synes jeg. Jeg er også optaget af, hvordan det går i det lokale erhvervsliv, og jeg synes, man bør lave nogle artikler om, hvordan det kan være, at Randers ikke udvikler sig lige så godt som andre lignende byer i Østjylland.”

Mia Lichtenstein, bygningsmaler, 29 år:

Læser du lokale nyheder?
”Nej, det gør jeg ikke. Der er nyheder alle steder, så jeg hører mest P3 og læser på Facebook.”

Hvis du skulle læse lokaljournalistik, hvad skulle så dækkes?
”Jeg går meget op i byudvikling og natur, så det må de gerne skrive mere om. Jeg har også en del veninder, der siger, at Randers er en skodby, så jeg synes, det kunne være fedt med mere positiv omtale af alt det, der faktisk sker i byen.”

Vil du betale for det?
”Det ved jeg ikke. Måske hvis det er skrevet, så jeg har lyst til at læse det færdigt.”