Større risiko for fake news, større afstand mellem borgere og politikere, lavere valgdeltagelse og dårligere sammenhængskraft.

Det er bare nogle af konsekvenserne af den udvikling, Anders C. Østerby det seneste halve år har set nærmere på som fellow på SDU’s Center for Journalistik.

Her har han undersøgt begrebet nyhedsørkener i en dansk kontekst og kortlagt, hvor mange lokale dagbladsredaktioner og ugeaviser der er forsvundet mellem 2010 og 2020.

”De faktuelle tal vil nok få folks øjenbryn til at hæve sig,” siger Anders C. Østerby, der til daglig er lokalredaktør på Fyns Amts Avis’ Ærø-redaktion.

”Vi har mistet lige knap 25 procent af alle lokale dagbladsredaktioner og 25 procent af alle ugeaviser på bare 10 år. Det er både kritisk, bekymrende og alarmerende. Hvis vi ikke gør noget, vil den udvikling fortsætte,” siger Anders C. Østerby.

De er her ikke – men de er på vej  

En nyhedsørken defineres af Anders C. Østerby som ”et geografisk defineret område, hvor der ikke er fast tilstedeværende journalister, og hvor der ikke er en kontinuerlig journalistisk dækning af det område i bred forstand.”

”Det er udbredt i USA, men jeg satte mig for at undersøge, om vi også har nyhedsørkener i Danmark, og hvor galt det egentlig er fat,” forklarer han.

Og har vi så nyhedsørkener i Danmark?

”Ud fra de gængse definitioner har vi nok ikke. Men vi er måske på vej derhen. Der er områder, som er i fare for at ende uden journalistisk dækning, og som kommer tæt på at være nyhedsørkener,” siger Anders C. Østerby og tilføjer:

”Men i virkeligheden er det mere interessant at se på, hvad vi kan gøre for at bremse udviklingen. For det opløftende er, at vi kan gøre noget ved det.”

Her er de danske nyhedsørkener

Den altovervejende bagvedliggende årsag til, at nyhedsørkenerne breder sig, er, at det bliver sværere og sværere at finansiere lokaljournalistik.

Som eksempler på områder, der de seneste 10 år har mistet dagbladsredaktioner og en stor del af dækningen af det politiske liv, nævner Anders C. Østerby Norddjurs og Syddjurs kommuner, som Journalisten tidligere har beskrevet. Men også Favrskov og Skanderborg kommuner sander til.

”Jammerbugt Kommune har heller ikke længere en lokal dagbladsredaktion – de journalister fra Nordjyske, der dækker kommunen, gør det fra afstand,” siger Anders C. Østerby.

Når 25 procent er forsvundet på 10 år, kan forklaringen så ikke også være, at der simpelthen var for mange lokale dagbladsredaktioner og ugeaviser før?

”Jo, i hvert fald i forhold til ugeaviser kan det sagtens være, at der har været for mange, og at vi er på et mere rimeligt niveau nu. Men vi er også ved at være der, hvor der helst ikke skal forsvinde flere. At to ugeaviser i en kommune er fusioneret, er måske fint, men hvis den eneste tilbageværende forsvinder, så er det kritisk.”

Resultatet af Anders C. Østerbys undersøgelse af nyhedsørkener er rapporten ’Det sander til – sådan undgår vi nyhedsørkener i Danmark’, der udkommer tirsdag den 26. januar. Samme dag afholder SDU en konference om emnet, der afvikles som et webinar. Du kan tilmelde dig her.