Nyhedsoverblik

Pressenævnet udtaler kritik af B.T. for at have bragt videooptagelser af æggekast mod en studentervogn, hvor nummerpladeoplysninger var usløret.

Ifølge Pressenævnet fremgik en bilejers nummerplade tydeligt i både billede og video, selv om optagelserne viste en mulig lovovertrædelse.

Pressenævnet vurderer, at nummerpladen gjorde bilejeren identificerbar, og at omtalen kunne være bragt af B.T. uden de oplysninger. Med til den vurdering hører, at den offentlige interesse ifølge Pressenævnet ikke oversteg hensynet til den berørte privatperson.

B.T. får også kritik for efterfølgende at have afvist at anonymisere artiklen.

Juryen bag journalistprisen Kristian Dahl Prisen har nu fundet frem til fire nominerede projekter.

De nominerede er:

• Helle Fuusager, Zetland, for dokumentarværket 'Stefanie lever'.
• Klara Trebbien Rasmussen, Politikens Forlag, for bogen 'Flæsk'
• Simone Nilsson, Kristeligt Dagblad, nomineret for sine artikler om den 31-årige ukrainer Marynka Dovhanytj, som forsøger at holde fast i sit liv og sin hverdag under krigen.
• Morten Scriver Andersen, GlobalNyt, for hans forbilledlige arbejde med at bringe vigtige, men oversete historier og vinkler til den danske offentlighed

Prisen gives til ”en yngre journalist, som med lødig journalistik har skabt øget interesse for sit stofområde”. Det er samtidig et krav, at man er medlem af Kreds 1. Med prisen følger et legat på 15.000 kr.

Vinderen offentliggøres ved en prisuddeling tirsdag den 19. maj 2026 kl. 16.00 på Gammel Strand 46, hvor alle de nominerede bliver hædret.

Berlingske Media er ifølge en pressemeddelelse kommet godt fra start under ejerskabet af norske Amedia.

Ifølge pressemeddelelsen har koncernen leveret det bedste EBITDA-overskud siden 2019 på i alt 94,6 millioner kroner, hvilket ifølge pressemeddelelsen er en rekord.

Omsætningen i koncernen steg i 2025 til 647 millioner kroner, som var en fremgang på fire procent i forhold til året før. Ifølge tidligere regnskaber lå omsætningen dog højere i både 2021 og 2022, hvor nettoomsætningen var over 730 millioner kroner.

Pressemeddelelsen indeholder kun fem tal fra regnskabet, og viser således ikke det fulde billede af koncernens aktiviteter. Seneste regnskab viser dog, at koncernen i 2024 havde 457 ansatte, hvilket var godt 80 færre end i 2023.

Medierne er ikke gode nok til at håndtere mennesker med handicap, på trods af at omkring en million danskere lever med et handicap.

Sådan lyder det i dag i et debatindlæg fra CP Danmark - Landsforeningen for cerebral parese.

Derfor har landsforeningen udgivet en guide, der skal hjælpe både journalister og kommunikationsfolk til at håndtere emner og mennesker med handicap bedre.

Guiden skitserer 10 faldgruber, som kan undgås. Guiden opfordrer blandt andet til at undgå at fremstille mennesker med handicap ensidigt som afvigende eller tragiske og opfordrer også til at bruge mennesker med handicap som kilder i historier, der ikke handler om handicap. I forhold til fotos, opfordrer foreningen blandt andet til at til at undgå præcis den type billeder, som er brugt på denne omtale: Nemlig stereotype nærbilleder af hjælpemidler.

Der er også en stribe formuleringer, som man bør undgå. Det er formuleringer som ”lider af et handicap”, ”på trods af sit handicap” og ”bundet til kørestolen”.

Guiden er udviklet sammen med mennesker, der selv lever med handicap, og på baggrund af viden og erfaringer fra området.

Bogkæden Bog & idé bruger nu kunstig intelligens til at lave spørgsmål/svar-interviews med forfattere til kædens hjemmeside.

Det skriver Politiken.

”For os er det afgørende, at ai fungerer som et supplement, der åbner bøgerne for læserne, og ikke som en erstatning for forfatterens egen stemme eller den klassiske fortælling”, udtaler kædens administrerende direktør, Marianne Lyngby Pedersen, i en mail til Politiken.

Til Politiken oplyser forlagene Gyldendal, People’s Press, Gutkind, Lindhardt og Ringhof samt Politikens Forlag, at de ikke vil lade den kunstige intelligens interviewe forfattere på baggrund af uploads af forfatternes manuskripter:

”Vi er åbne over for nye måder at nå ud til læserne på, men ligesom vores bøger er skrevet af ægte mennesker, foretrækker vi også, at samtalen omkring litteraturen foregår imellem mennesker,” skriver eksempelvis presse- og kommunikationschef hos Politikens Forlag, Rikke Dal Støttrup.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, melder sig ud af Michael Dyrbys AI-medie, Projekt Y, og sælger alle sine aktier i foretagendet.

Det skriver Morten Messerschmidt i et opslag på Facebook.

Beslutningen kommer, efter Dansk Folkeparti fik solid fremgang ved folketingsvalget, og partiet har derfor planer om at tage Danmark i en ny retning.

”De ambitioner skal ikke stå i vejen for at skabe et nyt medie i Danmark. Derfor har jeg – og Dot – solgt vores aktier i projekt y. Det sker ikke af lyst. For hele mit liv har jeg kæmpet for, at danskerne en dag måtte få et medie, der ser verden med andre øjne end det, Danmarks Radio og de store medier tilbyder. Det er præcis, hvad projekt Y skal gøre,” skriver han.

Når årets Eurovison Song Contest for 70. gang løber af stablen den 12.-16. maj i Wien, vil den slovenske public service tv-station RTV ikke vise festlighederne, men derimod en række film om Palæstina. Det skriver Tthe Guardian.

Torsdag bekræftede den slovenske tv-station RTV, at de ville implementere et sendeforbud mod verdens største livemusikbegivenhed. I stedet vil de sende filmserien Voices of Palestine med palæstinensiske dokumentarer og spillefilm.

Flere lande gør det samme, da heller ikke Irland og Spanien vil transmittere Eurovision Song Contest efter en beslutning om, at boykotte live-arrangementet på grund af Israels deltagelse.

Det er første gang, at begivenheden ikke vil blive sendt på spansk tv, siden landet begyndte at deltage i 1961. Irlands offentlige tv-station RTÉ annoncerede i december sidste år, at de hverken ville sende eller deltage i begivenheden.

Holland og Island meldte sig også ud af arrangementet i december sidste år, men konkurrencen vil stadig blive vist på deres respektive nationale tv-stationer, NPO og RÚV.

Herhjemme bliver arrangementet vist på DR, hvor danske Søren Torpegaard Lund er i konkurrence med 34 andre lande, herunder Israel.

Rusland har været udelukket fra at deltage siden 2022, efter sin fuldskala invasion af Ukraine.

DR's tidligere nyhedsdirektør, Sandy French, bliver fra 1. juni ny politisk direktør for Lederne.

Hos Lederne skal hun stå i spidsen for afdelingen for Politik og Presse.

”Sandy French medbringer en betydelig ledelseskvalitet og en dyb politisk indsigt, der skal understøtte vores videre udvikling som en væsentlig samfundspolitisk aktør. Jeg glæder mig enormt til samarbejdet og til de resultater, vi skal skabe sammen,” siger administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, i en pressemeddelelse.

Sandy French blev fyret fra DR i oktober efter at have været nyhedsdirektør siden 2017.

Fyringen kom i forbindelse med en omstrukturering af organisationen i DR, og at DR afsluttede sin undersøgelse af nyhedsdirektørens brug af taxa på DR's regning, som viste sig at være i strid med DR's retningslinjer. Der var ingen grund til at tro, at Sandy French havde handlet forsætligt i sagen, men taxakørslerne indgik i DR's samlede vurdering og beslutning om at afbryde samarbejdet, lød det fra DR.

Pressenævnet udtaler kritik af B.T. for sit brug af billede til en artikel om, at det vækker debat, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i overtal på 32 danske grundskoler.

Til artiklen havde B.T. brugt et billede fra et klasselokale på en af de skoler. På billedet ser man to elever, og den ene af dem rækker hånden op. Det er den elevs mor, der har klaget til Pressenævnet.

Elevens mor kontaktede B.T. to gange for at få billedet fjernet uden at modtage et svar. Først efter klagen til Pressenævnet fjernede B.T. billedet og gav moderen et svar. Men elevens mor fastholdt sin klage til Pressenævnet, da hun mener, at der er tale om en krænkelse af barnets privatliv. Hun mener også, at hendes søn - faktuelt forkert - blev beskrevet som ikke-vestlig indvandrer.

”Denne fejlinformation koblet med billedet sætter ham i et meget negativt og stigmatiserende lys, hvilket kan skade hans omdømme,” skrev hun i klagen til Pressenævnet.

Moderen får medhold i begge punkter. Først og fremmest lægger Pressenævnet vægt på, at medier generelt skal være varsomme med at vise billeder af børn, og at de bør indhente forældres samtykke.

Derudover vurderer Pressenævnet, at koblingen mellem det fremtrædende artikelbillede og vinklen på historie ”kan give det fejlagtige indtryk, at kritikken af elevsammensætningerne er rettet mod ”den specifikke elev, og at han derved skulle være omfattet af den personkreds af ”ikke-vestlige elever”, der rettes kritik mod i artiklen”. Slutteligt lægger Pressenævnet vægt på, at eleven er fuldt genkendelig på billedet.

”Pressenævnet udtaler derfor kritik af B.T. for at have anvendt billedet i en misvisende og krænkende sammenhæng og uden at have indhentet samtykke hertil,” skriver Pressenævnet i kendelsen.

Det er ikke kun Ole Sloth, ansvarshavende chefredaktør på Lolland-Falsters Folketidende, der er skuffet over Højesterets dom i en sag om navneforbud.

Det er brancheorganisationen Danske Medier, der har bistået lokalmediet i sagen, også.

Vi er naturligvis ærgerlige over dommen, og vi er bekymrede for, hvilke konsekvenser den kan få for mediernes muligheder for at dække straffesager. Vores opfattelse er, at retspraksis alt andet lige kan gøre det sværere – særligt for lokale medier – at omtale straffesager, hvor der er nedlagt navneforbud,” siger chefjurist i Danske Medier, Holger Rosendal, i en pressemeddelelse.

En nu pensioneret journalist ved lokalmediet blev forleden idømt en bøde på 10.000 kroner for at have brudt navneforbuddet i en sag om en tidligere kommunalt ansat, der dengang var tiltalt for at have misbrugt sin stilling til at opnå seksuelle ydelser.

I artiklen beskrev Folketidende alder, køn, stilling i kommunen, kommunens og den konkrete forvaltnings navn, og at den tidligere ansatte havde været ansat i kommunens forvaltning i en årrække. Sammenlagt var de oplysninger nok til, at vedkommende kunne identificeres, mente Højesteret.

Både Danske Medier og Ole Sloth efterlyser med dommen et klart svar på, hvordan sagen så kunne være beskrevet. Det gav Steen Schaumburg-Müller, juraprofessor ved SDU, i går et klart bud på:

”De skulle have udeladt oplysninger som alder og ansættelsesforhold - det synes jeg faktisk ikke er så svært,” forklarede Sten Schaumburg-Müller.

I går blev den erfarne libanesiske journalist og korrespondent, Amal Khalil, dræbt af israelske luftangreb. Det skriver det internationale journalistforbund IFJ.

Amal Khalil arbejdede for den libanesiske avis, Al-Akhbar. Sammen med den lokale freelancefotograf Zeinab Faraj rapporterede hun fra krigen i det sydlige Libanon nær byen Al Tayri, da et israelsk luftangreb ramte et civilt køretøj foran dem og dræbte to personer.

Mens journalisterne søgte dækning i nærliggende bygninger, vendte dronen tilbage og angreb deres bil.

Ifølge Journalistforeningen i Libanon (UJL) og libanesiske embedsmænd, angreb den israelske hær to timer senere bygningen, hvor journalisterne havde søgt tilflugt, hvilket resulterede i, at den styrtede sammen.

Redningshold fra Røde Kors blev af israelske styrker forhindret i at nå frem til Amal Khalil i flere timer. Da redningsarbejderne ankom til stedet var de kun i stand til at evakuere Zeinab Faraj, der er hårdt såret. Det var ikke muligt for dem at bjærge Amal Khalil, der lå fanget under murbrokkerne.

Allerede i september 2024 havde Amal Khalil modtaget dødstrusler fra den israelske hær.

IFJ tilslutter sig Libanons Journalistforening (UJL) i kraftigt at fordømme det de kalder for et målrettet angreb på Amal Khalil. IFJ understreger, at bevidste angreb på civile, herunder journalister, udgør krigsforbrydelser.

Fire journalister og mediearbejdere er blevet dræbt i Libanon, siden USA og Israel iværksatte koordinerede angreb på Iran den 28. februar 2026.

Flere journalister har de seneste dage og uger klaget til Folketingets Ombudsmand, fordi flere myndigheder klapper i på grund af regeringsforhandlingerne.

Det bekræfter Folketingets Ombudsmand overfor Journalisten.

Fagbladet Journalisten beskrev i sidste uge, at flere journalister er stødt på en hidtil ret ukendt praksis hos myndigheder, navnligt hos styrelser. Her har de i flere tilfælde ikke kunnet få en kommentar til en sag af faktuel karakter, fordi nogle styrelser opfatter loven sådan, at de ikke kan udtale sig under regeringsforhandlinger. Siden har flere journalister henvendt sig til Journalisten med tilsvarende sager, og hvor de heller ikke har kunnet få styrelserne til at pege på, hvilke regler der står i vejen for, at de udtaler sig.

Og det har altså udløst klager til ombudsmanden.

I første omgang har ombudsmanden dog sendt dem videre til myndighederne, så de kan få mulighed for at svare journalisterne på klagerne. Samtidig har ombudsmanden bedt at blive underrettet om styrelsernes svar.

Hvis journalisterne ikke får tilstrækkeligt svar eller ønsker at klage over det svar, de får fra myndigheden, kan de gå videre med klagen til Folketingets Ombudsmand.

De tavse myndigheder er et nyt fænomen, der er opstået i forbindelse med, at regeringsforhandlinger trækker ud. Ikke desto mindre er det en praksis, der undrer Karsten Pedersen, lektor i offentlig kommunikation ved RUC. For i flere tilfælde vil en styrelses svar ikke have meget med politik at gøre.

”Arbejdstilsynet bliver jo ikke spurgt om noget politisk, hvor det spiller ind, hvilken regering der kommer,” forklarede Karsten Pedersen om et af de eksempler, Journalisten beskrev.

Mads Boysen forlader TV 2 og sin rolle som souschef i TV 2 Kommunikation.

Det skriver han i et opslag på LinkedIn, hvor han også beskriver, at halvdelen af afdelingens medarbejdere flytter til en anden afdeling:

”I løbet af de kommende måneder flytter over halvdelen af mine medarbejdere over i en ny afdeling - det giver rigtig god mening, og jeg er sikker på, det bliver supergodt.”

Hos TV 2 uddyber kommunikationschef Cathrine Kier, at der er tale om halvdelen af den del af TV 2 Kommunikation, som Mads Boysen har haft ansvaret for.

Det er fem fastansatte og to studentermedhjælpere, der rykker til TV 2’s nye produktafdeling, der har det samlede ansvar for kundeoplevelsen hos TV 2.

Det er medarbejdere, der blandt andet laver programtekster til TV 2 Play.

”Den opgave kommer selvfølgelig til at rykke ind i den nye produktafdeling, hvor mange gode kræfter i TV 2 skal arbejde sammen på en ny måde.”

Ifølge Cathrine Kier vil der ikke ske andre personalemæssige ændringer i TV 2 Kommunikation.

I morgen får Danmark et nyt, gratis nyhedsmedie, der har en ambition om at give danskerne mere viden og konkrete redskaber til et liv med højere mental trivsel.

Lanceringen af mediet MenTalt.org sker på et tidspunkt, hvor stress, mistrivsel og psykiske udfordringer fylder mere end nogensinde før i Danmark.

Målet er at bringe den nyeste faglige viden, handlingsanvisende guides, debat og personlige fortællinger om mental sundhed, trivsel og livskvalitet.

Målgruppen er nysgerrige, syge, sårbare og pårørende, skriver MenTalt.org i en pressemeddelelse.

Emnerne kan for eksempel handle om skolevægring, nye behandlinger af ADHD og håndtering af negative tanker.

Andre medier er velkommen til at læse med og følge op på historierne, forklarer chefredaktør Kristoffer Frøkjær.

”Vi vil gerne dele stof med andre medier. Vi er jo ikke sat i verden for at tjene penge, blot for at inspirere til mere alsidigt stof om mental sundhed og sygdom i medierne,” siger han.

Kristoffer Frøkjær er blandt andet tidligere vært og redaktør på DRs P1 og fellow på Constructive Institute.

MenTalt.org udkommer ugentligt som nyhedsbrev og på sociale medieplatforme.

Det er etableret af foreningen ”Psykisk sund i Danmark” i samarbejde med Forskningsafdelingen, Midt- og Vestsjællands Hospital, og Center for evidensbaseret psykiatri.

I projektet medvirker desuden Mediernes Forsknings- og Innovationscenter fra Syddansk Universitet. MenTalt.org søsættes med støtte fra Novo Nordisk Fonden med midler til tre år.

En kreds bestående af stort set alle svenske medier øger nu presset på Meta for at stoppe fupannoncer, hvor medier og journalister bliver misbrugt.

Brancheorganisationen Utgiverna har hyret advokatfirmaet TIMEĐANOWSKY i Stockholm til at undersøge mulighederne for at anlægge en civil retssag mod Meta, der blandt andet står bag Facebook og Instagram.

Det skriver næstformand i Utgiverne og tidligere chefredaktør på Expressen, Thomas Mattsson, i et opslag på LinkedIn.

Fokus for aktionen er at stoppe misbrug af medier og journalister i svindel-annoncer, fordi de svækker mediernes troværdighed.

I forvejen har Utgiverna politianmeldt Meta og organisationen arbejder også for at Meta skal bandlyses fra sammenslutningen af annoncører, IAB Sweden.

Bag Utgivarna står de svenske public service-medier, TV4 og brancheforeningerne for magasiner og dagblade.

"Der er et stærkt engagement blandt Sveriges førende medieorganisationer, medievirksomheder og medieledere for at tage fat på dette problem," skriver Thomas Mattsson.

Meta har tidligere forklaret, at det er svært at stoppe svindlen, fordi bagmændene hele tiden finder nye veje til at omgå systemerne.