search

”Måske behøver man ikke rydde fladen, hver gang der bliver foretaget en terroranholdelse”

Hans Davidsen-Nielsen fra Politiken har tilbragt 10 måneder hos Constructive Institute for at blive klogere på, hvordan medierne kan blive bedre til at dække terror. Her er, hvad han har lært

Hans Davidsen-Nielsen fra Politiken var en af dem, der sidste år fik et fellowship på Constructive Institute for at undersøge, hvordan medierne kunne blive bedre til at dække terror fremover.

”Jeg er dødtræt af at være nyttig idiot for terrorister og tosser,” skrev han i en klumme i Politiken, kort tid inden han begyndte sit fellowship på Aarhus Universitet.

”Grin bare ad mit nye liv som konstruktiv journalist,” skrev han også.

Et år senere har Journalisten ringet ham op for at høre, hvad han har lært efter 10 måneder på Aarhus Universitet og Constructive Institute.

”Det har været enormt spændende at sidde med de unge studerende, som er helt vildt dygtige, belæste og kloge, også langt klogere end mig selv,” fortæller Hans Davidsen-Nielsen.

Han har blandt andet brugt sit fellowship på at læse forskellige fag inden for psykologi og statskundskab. Og til spørgsmålet om, hvad han har lært, svarer han:

”Det er jo svært at dække terror på en konstruktiv måde, om man så må sige. Men medierne kunne give det samme eksponering som anden alvorlig kriminalitet og gå til stoffet på en anden og mere kildekritisk måde,” siger han.

Det handler om eksponering

Hans Davidsen-Nielsen har også konkrete bud på, hvor medierne skal starte.

”Først og fremmest skal man huske at spørge, hvad det er, der driver den enkelte gerningsmand til at udføre disse handlinger,” siger han.

Det spørgsmål kan nemlig lede medierne til andre vigtige overvejelser i forhold til, hvordan de skal gribe en historie an, forklarer han.

”Problemet ved nutidens terrordækning er, at medierne let kommer til at fungere som et redskab for de mennesker, der begår det,” siger han med en henvisning til tidligere angreb, hvor eksponering i medierne kan have været en motiverende faktor for gerningsmanden.

Blandt andet den 29-årige mand, der fortalte sin nabo, at han ville komme i avisen senere, lige inden han kørte ind i et karnevalsoptog i den tyske delstat Hessen i februar måned i år.

Anders Breivik, gerningsmanden bag angrebet på Oslo og Utøya, er et andet eksempel, mener Hans Davidsen-Nielsen.

”I mange tilfælde synes jeg, at medierne skal tage mere stilling til, hvad de egentlig ønsker at lægge mikrofon til. Vi kan ikke se bort fra det, der sker i verden. Men man kan stille sig selv spørgsmålet, hvad der er væsentligt at viderebringe.”

Derudover kan medierne overveje, om de skal udelade navnet på gerningspersonen eller skrue ned for eksponeringen.

”Jeg taler ikke om censur eller selvcensur, men mere doseringen af informationen. Måske behøver man ikke rydde fladen, hver gang der bliver foretaget en terroranholdelse.”

Terror får for meget opmærksomhed

I nogle tilfælde får terror i dag mere medieopmærksomhed, end det kan bære, mener Hans Davidsen-Nielsen.

”Når der bliver foretaget en anholdelse, står PET og Københavns Politi på Politigården og siger absolut ingenting. Alligevel går landet i breaking-gult. Det gør jo ikke meget andet end at skubbe folks frygt for at blive offer for terrorangreb, som jo rent statistisk er enormt usandsynligt,” siger han og fortsætter:

”Medierne er ikke sat i verden for at skabe et dårligere sted, hvor vi er med til at øge motivationen for at begå voldelige handlinger.”

Tidligere eksempler på god dækning

Hans Davidsen-Nielsen peger på to tidligere eksempler, hvor medierne har været gode til at tackle terror.

I 2013 og 2014 blev fotografen Daniel Rye holdt som gidsel af Islamisk Stat i 13 måneder.

”Der besluttede medierne ikke at nævne sagen, før han var blevet løsladt. Det tjener danske medier til ære. Omtalen kunne potentielt have bragt hans liv i yderligere fare eller ført til, at prisen blev endnu højere. Det viser, at det er muligt at gøre undtagelser.”

Et andet eksempel er efter terrorangrebet på Christchurch i New Zealand, hvor fem store nyhedsorganisationer blev enige om nogle fælles redaktionelle retningslinjer for, hvad de ville viderebringe af terroristens udtalelser.

”New Zealandske medier ønskede ikke at være en platform for nogen, som spreder ekstremistisk propaganda. Selvfølgelig ville de dække retssagen, men de ville gøre det på deres egen måde,” siger han.

Kulturændring på vej

Ifølge Hans Davidsen-Nielsen er der brug for en kulturændring, hvor medierne genovervejer den måde, de dækker et emne eller problem.

”Og den kulturændring tror jeg sådan set også er på vej, hvor flere chefer og journalister får øjnene op for mere løsningsorienteret journalistik,” siger han.

Hans Davidsen-Nielsen peger på klimaforandringer og coronakrisen som andre områder, hvor der både er brug for kritisk og løsningsorienteret journalistik.

”Terror er i sin natur destruktiv, men coronakrisen og klimaspørgsmålet er temaer, hvor der virkelig også er behov for at se fremad, og ikke kun tilbage.”

Mange journalister har ifølge Hans Davidsen-Nielsen for stort fokus på kun at afdække et problem frem for også at interessere sig for mulige løsninger.

”Det er mere prestigefyldt og ærefuldt – og det, man vinder Cavling-prisen på.”

”Men det at gå skridtet videre, når du har afdækket et problem og sige, hvad vi kan gøre ved det? Det er der ikke særlig mange, der gider at interessere sig for, for det forbinder man ikke med at være rigtig journalist.”

Kommentarer
1
Per Hansen
17.06.20 19:57
Det er ret uhyggeligt, at de alle sammen siger det samme, når de har været på det kursus. De kommer hjem i en omprogrammeret tilstand, totalt blottet for sans for den virkelighed, der er derude. I stedet aflirer de haagerupperiet, der dybest set er et naivt forsøg på at gøre positiv italesættelse journalistikkens eneste bud, gerne ved undlade at informere folk om alt det, der sker, hvis det ikke passer ind i haagerupperiets centrum-venstre-radikale verdensbillede, hvor alt går bedre. Og hvis det ikke gør, er det mediernes skyld. Sørgeligt at store fonde har ladet sig besnakke til at finansiere det cirkus.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen