search

Principiel sag: Må avis skrive, hvad terrorists far og mor fik i kontanthjælp?

Var det i orden, at B.T. bragte fortrolige oplysninger om terrorist Omar el-Husseins familie? Det mente byretten ikke – i dag er sagen for landsretten

Opdateret 22/6: Søren Kjellberg Ishøy er blevet frikendt i sagen, efter denne artikel blev publiceret. Læs mere her.

Hvor går grænsen for, hvilke fortrolige oplysninger medierne må bringe? Det spørgsmål skal Østre Landsret tage stilling til i en principiel sag, som starter ved retten i dag.

Sagen handler om B.T.’s dækning af Omar el-Hussein, manden bag terrorangrebet på Krudttønden og Synagogen i Krystalgade i 2015. Dengang bragte B.T. fortrolige oplysninger om Omar el-Husseins familie. Blandt andet skrev avisen, hvor mange penge Omar el-Husseins mor og far havde modtaget i kontanthjælp, ligesom avisen beskrev sociale problemer for forældrene og lillebroderen.

B.T. tabte sagen ved byretten, hvor journalist Søren Kjellberg Ishøy blev idømt 10 dagbøder á 500 kroner samt sagens omkostninger i 2019. Men i dag starter ankesagen.

Og den er vigtig for pressefriheden, understreger B.T.’s chefredaktør, Michael Dyrby.

”Sagen er vigtig for journalister, fordi man ønsker at begrænse, hvad medierne må skrive om en person – her i en terrorsag. B.T. skrev disse artikler for at fortælle, at Københavns Kommune havde kendskab til familien. Kunne man have gjort noget tidligere? Det har samfundets interesse at få afdækket, hvad der førte til, at Omar el-Hussein blev terrorist,” siger han.

Anklager: Ikke krav på at vide alt

”De ting, der har stået i B.T. om sagen, har helt klart offentlighedens interesse. Derfor er jeg uenig med retten i, at jeg skulle dømmes for at viderebringe fortrolige oplysninger,” sagde Søren Kjellberg Ishøy til Journalisten, da han blev dømt i byretten.

Omvendt har anklagemyndigheden lagt vægt på at skelne mellem oplysninger om Omar el-Hussein selv og hans familie.

”Det er åbenbart, at samfundet har en interesse i at vide, hvem Omar el-Hussein var i tiden, efter at han havde begået et terrorangreb,” forklarede senioranklager Søren Harbo i 2019.

”Men det er ikke på samme måde åbenbart, at samfundet har krav på eller har en interesse i at vide alt om hans familie,” tilføjede han.

De fortrolige oplysninger fik B.T. fra kommunalbestyrelsesmedlem Finn Rudaizky (DF). Han blev også dømt ved byretten, men selv om han var uenig i dommen, valgte han at acceptere den. Finn Rudaizky bakker dog fuldtonet op om B.T. og Søren Kjellberg Ishøy i dagens ankesag.

”Der er desværre brug for journalister som Søren Kjellberg Ishøy, der kan afsløre de kommunale svigt. Vi har brug for journalistikken til at holde kommunerne i ørerne. Journalisterne skal vi ikke jagte rundt i landets retssale. Det her er en principiel sag om, at journalister kan bruge de materialer, de får tilvejebragt,” skriver Finn Rudaizky i en mail til Journalisten.

Går lidt videre, end loven normalt tillader

Michael Dyrby fastholder, at B.T. gjorde det rigtige ved at bringe de fortrolige oplysninger.

”Journalister har udvidede beføjelser, som gør, at vi nogle gange, både i vores research og i det, vi fortæller, går lidt videre, end loven normalt tillader. Det må vi, når vi beskæftiger os med de vigtigste sager om liv og død. Dette er den største terrorsag på dansk jord nogensinde – her skal være mulighed for at bringe den slags oplysninger. Det giver ingen mening, hvis man ikke må fortælle om de sociale forhold, opvæksten, alt hvad der har gjort ham til det menneske, han var, med de synspunkter, han havde.”

Michael Dyrby var ikke selv chefredaktør, da sagen rullede i 2015. Men han synes ikke, der er en finger at sætte på B.T.’s dækning af Omar el-Hussein. Tværtimod.

Er der noget, B.T. skulle have gjort anderledes i denne sag?

”Det er før min tid, men jeg synes, de har gjort det strålende og rigtigt. Det var i høj grad journalisters arbejde, som var med til at afsløre, hvordan politiet fumlede nede ved synagogen, eller at udstyret ikke virkede efter hensigten. Men kommunens rolle var stort set mørklagt. Hvis ikke B.T. havde skrevet den historie, var den rolle ikke blevet kendt,” siger Michael Dyrby.

Mediechefer bakkede op

Da dommen faldt i byretten, bakkede en stribe mediechefer også op om, at sagen burde ankes til Landsretten.

”Jeg synes virkelig, B.T. har en værdig kamp at kæmpe,” sagde Jacob Nybroe, chefredaktør på Jyllands-Posten.

”Man skal være inde i alle sagens detaljer for at kunne vurdere, om det har været berettiget, at B.T. har bragt de fortrolige oplysninger. Men jeg forstår godt, at B.T. anker dommen,” sagde Mikkel Hertz, nyhedsdirektør på TV 2.

Journalisten afventer en kommentar fra Statsadvokaten.

Kommentarer
5
Villy Henry Kristensen
23.08.20 12:35
Jeg bakker fuldstændig op om BT
Fremhævet af Journalisten
Thomas Jørgensen
24.08.20 11:50
”Journalister har udvidede beføjelser, som gør, at vi nogle gange, både i vores research og i det, vi fortæller, går lidt videre, end loven normalt tillader...."

Nej Michael Dyrby . Journalister skal som alle andre overholde loven - også indenfor det stofområde de dækker. Alternativet er et lov tillæg "Journalister undtaget", og den går vel ikke?

Dermed må en journalist der har motorkøretøjer som stofområde, godt køre 110 på eks. Isterødvejen(90 km/t er grænsen) - han skal jo levere noget nyttig information om køretøjets præstationer.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Bech Pedersen
24.08.20 12:59
Du tager fejl, Thomas Jørgensen.

På nogle områder har journalister lov til at gøre ting, som ville få almindelige mennesker i fedtefadet. Eller måske er det mere korrekt at sige, at de efterfølgende ofte får tilgivelse, hvis sagen skulle blive prøvet ved retten.

De kan eksempelvis formulere sig på måder, som i en privat facebooktråd ville blive betragtet som injurierende.

De kan også nægte at svare på spørgsmål eller udlevere oplysninger med henvisning til kildebeskyttelse.

De kan filme med skjult kamera, hvilket ellers klart er imod reglerne.

Osv. osv.

Så længe der er tale om afdækning af sager, der har væsentlig offentlig interesse, så helliger målet (ofte) midlerne.

En journalist kan dog helt sikkert IKKE slippe af sted med at køre for hurtigt på landevejen, blot fordi han/hun vil teste bilens formåen ;-)
Fremhævet af Journalisten
Thomas Jørgensen
24.08.20 13:12
Jeps, Jesper - og det er jo en MEGET utydelig grænse, og den overskrides måske for ofte?
Hvad er vigtigt for samfundets øvrige befolkning at vide? Hvad er ikke?

Indtægtsforhold hos en familie hvis søn, IKKE familien selv, er vel ikke en information der er afgørende for pågældende journalists historiefortælling, eller vigtig for læseren at få oplysninger om?
Fremhævet af Journalisten
Jesper Bech Pedersen
24.08.20 13:44
Det har vi et uafhængigt retsvæsen til at vurdere, så det er heldigvis ikke noget, som hverken du eller jeg behøver kloge os på ?
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen