Opdateret: Den 22/6 2020 blev Søren Kjellberg Ishøy frikendt ved Østre Landsret i sagen, som omtales i denne artikel. Læs mere her.

“Principielt problematisk.”

Det mener BT-journalist Søren Kjellberg Ishøy om den bødedom, han mandag modtog for i 2015 uberettiget at have viderebragt fortrolige oplysninger om Omar el-Husseins familie ved at publicere dem i artikler hos B.T. Det skrev Journalisten mandag. Oplysningerne handlede blandt andet om, hvor meget Omar el-Husseins forældre havde fået i kontanthjælp, og at hans lillebror havde sociale udfordringer.

B.T.’s chefredaktør Michael Dyrby enig i, at dommen er principiel og problematisk. Derfor har mediet besluttet anke dommen til landsretten.

Det mener, at oplysninger var væsentlige for at modbevise påstande fra Københavns Kommune om, at familien var ressourcestærk, og at det ikke var en sag på Omar el-Hussein. Og for at kunne undersøge, hvad Omar el-Husseins baggrund egentlig var. Noget, mediet fandt vigtigt i offentlighedens forsøg på at forstå angrebet på Krudttønden.

Mediechefer bakker anke op

Den beslutning kan tre mediechefer, Journalisten har talt med, godt forstå.

“Jeg synes virkelig, B.T. har en værdig kamp at kæmpe,” siger Jacob Nybroe, der er chefredaktør på Jyllands-Posten.

Mikkel Hertz, nyhedsdirektør på TV 2, siger:

“Man skal være inde i alle sagens dealjer for at kunne vurdere, om det har været berettiget, at B.T. har bragt de fortrolige oplysninger. Men jeg forstår godt, at BT anker dommen.”

Politikens chefredaktør, Christian Jensen, mener også, at B.T. bør anke dommen.

“Det er afgørende vigtigt, at vi som presse og offentlighed kan få indsigt i, hvad der skabte en person, som har begået en terrorhandling. Herunder hans opvækst,” siger Christian Jensen og understreger, at han ikke har læst dommen (Journalisten har læst rettens begrundelse for dommen op for ham, red.).

“Mærkværdig afgørelse”

I dommen kan man læse, at Søren Kjellberg Ishøy er blevet dømt for at overtræde straffelovens paragraf 152 stk. 2. Den siger, at man ikke uberettiget må viderebringe fortrolige oplysninger om rent private forhold.

Men på JP mener Jacob Nybroe – ligesom B.T. – at det var berettiget at fremlægge oplysningerne om familien.

“Den grundlæggende diskussion er, om det har samfundsmæssig interesse. Jeg har svært ved at se, at det ikke har samfundsmæssig interesse at forstå, hvad Omar el-Hussein kommer af – ikke mindst hvis det, som det står i B.T. er korrekt, at kommunen har sagt, at det ikke var en socialt udfordret familie,” siger Jacob Nybroe.

“Med den præmis synes jeg, det er en mærkværdig afgørelse, retten har fundet,” siger han.

Christian Jensen fra Politiken mener heller ikke, der er tvivl om, at sagen har offentlighedens klare interesse – blandt andet, fordi angrebet på Krudttønden og Synagogen i Krystalgade har ført til reformer af Danmarks politik i forhold til terror i form af en terrorpakke.

“Det er en af pressens vigtigste opgaver at beskrive, hvad der fører til så alvorlige begivenheder, så vi også kan lære af det fremadrettet. Derfor undrer det mig, at retten finder, at oplysninger om Omar el-Husseins familiære relationer og kontakt med de sociale myndigheder ikke har offentlighedens relevans,” siger han.

De fremlægger i B.T. blandt andet oplysninger om, præcis hvor meget hans forældre har fået i kontanthjælp for at vise, det var en ressourcesvag familie…

“Selvfølgelig skal man som medie afveje detaljegraden. Men det undrer mig, hvis oplysninger om overførselsindkomster ikke er relevante. Det fortæller om den opvækst, Omar el-Hussein har haft. Det gør oplysninger om brorens sociale udfordringer også,” siger han.

Retten: Ikke nødvendigt at være så detaljeret

I domsafsigelsen har retten taget stilling til forholdet imellem offentlighedens interesse versus hensynet til Omar el-Husseins familie.

Her skriver retten, at “det efter rettens opfattelse ikke kan antages at have været nødvendigt at videregive så detaljerede oplysninger om Omar Abdel El-Husseins families rent private forhold”.

Det mener retten, selvom den også fandt, at Københavns Kommune havde fremlagt forkerte oplysninger i offentligheden. Og på trods af, at offentliggørelsen skete efter et terrorangreb, som retten mener er væsentlig for offentligheden.

Politiken vil nærlæse dommen

Mikkel Hertz fra TV 2 mener, det er svært at vurdere, om retten er kommet frem til den rette kendelse.

“Det er pivsvært,” siger han og tilføjer, at B.T.’s historie overordnet set helt sikkert har almen interesse:

“Når myndighederne har været ude med forkerte oplysninger, er det helt sikkert væsentligt at få dem korrigeret – men om B.T. i den proces er gået for tæt på familien, kan jeg ikke vurdere,” siger han.

Betyder dommen noget for jer på TV 2?

“Det betyder ikke noget for vores praksis for offentliggørelse af fortrolige oplysninger af privat karakter. Der skal vi altid have en stærk journalistisk begrundelse og en stor almen interesse før offentliggørelse,” siger Mikkel Hertz.

På Politiken siger Christian Jensen, at mediet vil nærlæse dommen og se, hvad det betyder for Politikens journalistik.

“Det er klart, at vi skal nærlæse den her afgørelse og tage bestik af den. Det er gældende ret, indtil en anden retsinstans har gjort noget andet gældende. Og det er klart, vi skal drage det ind i vores overvejelser, hvis vi nogensinde står med oplysninger af lignende karakter,” siger han.

Jacob Nybroe er enig med Mikkel Hertz i, at det kræver tunge, etiske overvejelser, før medier publicerer oplysninger som dem, B.T. har bragt.

“Man kan sagtens forstå, hvis familie finder det krænkende. Derfor skal man tænke sig vældigt godt om. Det er ikke dem, der har slået mennesker ihjel. Det er deres søn, og han er ansvarlig,” siger Jacob Nybroe.

Men:

“Vi er på en skala, hvor det har samfundets interesse at vide, nøjagtigt hvad der er sket,” siger Jacob Nybroe.