search

”Det er mere reglen end undtagelsen, at dørene bliver lukket”

Dørene lukkes oftere i retssager, selvom de som hovedregel skal være åbne. ”Meget frustrerende,” siger Maria Søgård Jørgensen fra Vejle Amts Folkeblad

En 76-årig mand er stukket med en køkkenkniv nær brystet og maven. Det er mandag aften den 22. december 2020 på det psykiatriske botilbud Sukkertoppen i det sydlige Vejle.

Dagen efter taler retsreporter Maria Søgård Jørgensen fra Vejle Amts Folkeblad i telefon med efterforskningslederen i sagen fra Sydøstjyllands Politi.

Tror du, at dørene bliver lukket til grundlovsforhøret, spørger Maria Søgård Jørgensen efterforskningslederen, hvor en 41-årig kvindelig beboer er sigtet for knivoverfaldet.

Efterforskningslederen fortæller hende, at alle vidner i sagen er blevet afhørt, og vurderer derfor, at Maria Søgård Jørgensen roligt kan køre ud til Retten i Kolding.

Men ved grundlovsforhørets begyndelse begærer anklageren alligevel dørene lukket. Forklaringen på dørlukningen lyder: For at undgå påvirkning af eventuelle vidner.

”Jeg protesterer og siger, at jeg er blevet oplyst om, at alle vidner er blevet afhørt,” fortæller Maria Søgård Jørgensen, der bliver bakket op af forsvareren, som også protesterer.

”Men så siger anklageren, at nogle af vidnerne havde været så rystede på det tidspunkt, at de muligvis skulle genafhøres,” siger Maria Søgård Jørgensen.

Protesterne bliver afvist. Dommeren vil ikke tage nogen chancer og sender Maria Søgård Jørgensen uden for døren.

Hensyn til efterforskningen

Maria Søgård Jørgensen er en af flere retsreportere, som oplever, at et stigende antal grundlovsforhør bliver holdt for lukkede døre.

”Det er mere reglen end undtagelsen, at dørene bliver lukket,” siger Maria Søgård Jørgensen og husker én bestemt begrundelse, som går igen i næsten alle sager.

”Det er af hensyn til efterforskningen. En betegnelse, som dækker så bredt, at man ikke har en jordisk chance for at argumentere imod. Det er meget frustrerende.”

Ifølge Retsplejeloven er retsmøder som udgangspunkt offentlige. Men fem retsreportere, som Journalisten har talt med, har den modsatte oplevelse.

Flere lukkede retssale 2

”Det er mere reglen end undtagelsen, at dørene bliver lukket,” siger Maria Søgård Jørgensen, retsreporter på Vejle Amts Folkeblad. Tobias Nicolai

Journalisten har talt med retsportere fra Vejle Amts Folkeblad, Lokalavisen Aarhus, TVMidtvest, Midtjyllands Avis og Nordjyske. De oplever alle sammen flere dørlukninger.

”Jeg tror, at det handler om, at man går med livrem og seler. Det er nærmest blevet en automatreaktion fra nogle anklageres side,” siger retsreporter og nyhedsredaktør Brian Holst fra Midtjyllands Avis.

Landsforeningen for forsvarsadvokaterne oplever også, at dørlukning bliver begæret oftere og imødekommet i større omfang af dommere ved grundlovsforhør og fristforlængelser.

”Dørlukninger var ikke lige så fremherskende for 10-12 år siden. Anmodningerne bliver i meget hyppigt eller nærmest fuldt omfang imødekommet,” siger formand Kristian Mølgaard.

Ingen faktuelle tal

Hvad siger tallene så? Det vides ikke. Domstolsstyrelsen kan ikke trække statistik på antallet af sager med dørlukning, fordi ”det ikke markeres noget sted i sagsbehandlingssystemerne”.

Det samme melder byretterne tilbage om, herunder Retten i Lyngby, hvor Elisabet Michelsen er retspræsident med i alt 14 års erfaring som dommer i de danske retssale.

”Du beder mig om at bruge en medarbejder i en hel uge, hvis vi manuelt skal gennemgå samtlige retsbøger. Det er meget ressourcekrævende,” siger Elisabet Michelsen.

”Det er muligt, at der fremsættes flere anmodninger om dørlukning i grundlovsforhør, men jeg er ikke sikker på, at det har medført en stigning i antallet af kendelser.”

Elisabet Michelsen understreger, at offentlighed i retsplejen er et grundlæggende princip, men at det i nogle tilfælde står over for andre hensyn især i den indledende fase.

”Navnlig under et grundlovsforhør vil der ofte være behov for dørlukning, fx for at politiet kan efterforske sagen, uden at medgerningsmænd eller vidner får oplysninger om beviser og detaljer i sagen. Omvendt vil der kun sjældent være behov for dørlukning, når sagen hovedforhandles i retten. Det kan dog ske i sager, hvor der er behov for at beskytte vidner, fx i sager om seksuelle krænkelser,” siger hun.

Line Scharf, formand for Foreningen af Offentlige Anklagere, oplever ikke, at anklagerne uberettiget eller i højere grad end tidligere begærer om dørlukning i sager.

Hun siger dog, at sagerne i dag sammenlignet med for 10 år siden er blevet mere alvorlige og efterforskningen mere kompleks. Det kan forklare en eventuel stigning.

”Du har ikke haft terrorsager i samme omfang. Bandekrige har vi haft, men ikke hyppigheden i skudepisoder. Der er kommet flere ting på paletten,” forklarer Line Scharf.

Øksedrabet i Sabro

Danni Paulsen arbejder bl.a. som retsreporter på Lokalavisen Aarhus. Han oplever, at flere grundlovsforhør bliver holdt for lukkede døre med ”standardfraser” og ”svag argumentation”.

Han husker en opsigtsvækkende sag i Sabro nordvest for Aarhus den 24. april 2019, hvor en psykisk syg ung mand dræbte sin mor og morfar med en økse i sin morfars lejlighed.

”Manden blev fanget på stedet med blod over det hele. Der var ingen tegn overhovedet på medgerningsmænd og ingen vidner, der kunne påvirkes,” siger Danni Paulsen.

Men dommeren lukkede dørene, og Danni Paulsen sendtes udenfor, fordi anklagerens begrundelse om, at der kunne være andre gerningsmænd om drabet, blev godtaget.

”Jeg er ikke efterforsker, så jeg ved det ikke. Men det virker, som om det er meget åbenlyst, at der ikke er andre medgerningsmænd,” siger Danni Paulsen.

Politiet fandt ikke andre gerningsmænd. Den 29-årige mand erkendte dobbeltdrabet på sin mor og morfar og blev den 27. maj året efter dømt skyldig.

Dobbelt lukkede døre

Retsreporter Jesper Ramsing fra Nordjyske sidder i bilen. Han har lige været i retten for at dække en overgrebssag mod børn. Også her forsøgte man at lukke dørene.

”De forsøgte at køre retssagen bag dobbelt lukkede døre,” fortæller Jesper Ramsing.

”Jeg oplever, at dørlukningen til grundlovsforhør er steget markant inden for de seneste år. Men det har også efterhånden sneget sig mere og mere ind i hovedforhandlinger.”

Dobbelt lukkede døre betyder, at offentligheden eller pressen ikke må overvære retssagen eller indledningen, hvor spørgsmålet, om dørene skal lukkes, bliver behandlet.

Dagens retsmøde var en hovedforhandling. Det er den afsluttende del af en retssag, hvor sagens beviser og argumenter præsenteres, hvorefter der afsiges dom.

Selv om forsvarerens anmodning om at lukke dørene blev afvist, mener Jesper Ramsing, at forsøget tjener som et godt eksempel.

”Det er helt uvant, at man i sager, som ikke handler om terror og fremmede magter, snakker om lukkede døre til hovedforhandlinger,” fortæller Jesper Ramsing.

Dommerens nej til at lukke dørene i sagen viser, at systemet virker i dag i forhold til hovedforhandlinger. Men det kan nå at ændre sig, mener Jesper Ramsing.

”Sådan var det også med grundlovssager engang. For når man forsøger mere og bliver dygtigere til det, får man på sigt også mere held med det,” siger Jesper Ramsing.

”Vi begynder at pille ved noget af det helt fundamentale i vores retsstat og retssikkerhed.”

Rygter på Facebook

En af de negative konsekvenser ved dørlukninger er ifølge Brian Holst fra Midtjyllands Avis, at der opstår rygtedannelser og gætterier på sociale medier.

Det oplevede han i forbindelse med en voldssag blandt unge i Silkeborg-området.

”De, der var blevet udsat for volden, stod frem og fortalte, hvordan de var blevet tæsket. Men dækningen var meget ensidig, fordi vi ikke kunne høre de sigtede drenges forklaringer.”

Det mener Brian Holst, at man kunne have undgået, hvis man havde holdt dørene åbne til grundlovsforhøret. I stedet blev tonen meget hård på Facebook.

”Der opstod usande rygter og en fremmedfjendsk folkestemning omkring de her 14-16-årige drenge, som havde begået volden. Vi holdt faktisk op med at lægge artiklerne på Facebook.”

Flere lukkede retssale 1

Brian Holst, retsreporter og nyhedsredaktør fra Midtjyllands Avis, mener, at en af konsekvenserne ved dørlukninger er, at der opstår rygtedannelser og gætterier på sociale medier. Tobias Nicolai

Rygtedannelser på sociale medier på grund af dørlukning er et problem, som man i Landsforeningen for Forsvarsadvokater kan genkende.

”Jeg oplever ikke så meget, at det er mig, der har behov for og ikke kan komme til orde. Det er min klient, der ikke kan komme til orde, og det kan hans pårørende heller ikke på vegne af ham,” siger formand Kristian Mølgaard.

”Relationerne til de pårørende bliver vanskeligere, fordi de kan være tilbøjelige til at tro, at tingene er meget mere komplicerede, end de er. Det kan give en unødig mystificering.”

Den kække journalist

Flere af retsreporterne ønsker, at anklagerne bliver mere udfordret, når de begærer dørlukning. Nogle siger af dommerne og andre af forsvarsadvokaterne.

Men pilen peger også indad, mener redaktionschef Lars Lundgaard på TV Midtvest, der er ansvarlig for dækning af politi- og kriminalstof og sparrer med retsreporterne om de sager.

”Vi skal som journalister være mere kritiske og ikke så autoritetstro,” siger Lars Lundgaard.

”Vi skal udfordre systemet, stille uddybende spørgsmål om årsag til dørlukning til anklager og i højere grad protestere over dommernes afgørelser.”

Men journalister må ikke sidde på hænderne. De skal slippe den kække journalist løs og ikke underlægge sig den højtidelige stemning, der er over et retsmøde.

”Den højtidelige stemning kan påvirke journalister – især de unge – til ikke at være så udfarende, som de bør være. Vi skal ruske op i os selv,” siger Lars Lundgaard.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen