Det er som udgangspunkt ikke tilladt at live-blogge vidner og tiltaltes forklaringer fra retssager, fastslår Højesteret. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
”Jeg kan ikke forestille mig, at det ender med, vi ikke må live-blogge.”
Sådan sagde chefredaktør på TV Øst Jesper Friis til Journalisten i januar. Ordene faldt forud for, at spørgsmålet skulle for Højesteret, efter at landsretten havde givet TV Øst ret.
Nu har Højesteret afgjort sagen, og her gik kendelsen den modsatte vej.
”Højesteret fastslår, at live-blogging under tiltaltes og vidners forklaringer som udgangspunkt er i strid med retsplejeloven og derfor skal forbydes,” forklarer mediejurist Vibeke Borberg.
”Selv om kendelsen vedrører et konkret tilfælde af live-blogging i en for længst afsluttet straffesag, har Højesteret benyttet lejligheden til at komme med en generel udtalelse om live-blogging. Derfor har kendelsen ikke bare betydning for den konkrete sag, men også for adgangen til live-blogging fra retsmøder fremover,” tilføjer hun.
”En betænkelig kendelse”
Det var netop live-blogging fra TV Øst, som var anledning til, at sagen startede. Og hos TV Øst er man kritisk over for dommen.
”Jeg er overrasket over afgørelsen. Det kan få vidtrækkende konsekvenser for vores dækning af retssager. Jeg synes, det er en betænkelig kendelse,” siger ansv. chefredaktør på TV Øst Vagn Petersen.
Sagen startede, fordi TV Øst live-bloggede fra en større sag om hjemmerøverier ved Retten i Nykøbing Falster, hvor op mod 60 vidner afgav forklaring. Forsvarsadvokat Martin Andersen anmodede retten om at stoppe TV Østs live-blogging fra vidnernes forklaringer, fordi det kunne påvirke andre vidner. Det afviste byretten. Martin Andersen kærede sagen til Østre Landsret, som også afviste hans klage. Men nu har Højesteret altså givet ham medhold.
”Jeg er glad for den kendelse. Men jeg er lidt ærgerlig over, at så lavpraktisk et spørgsmål skulle helt til Højesteret. Jeg ville ønske, det var blevet klaret i byretten. For mig var det ret ligetil,” siger Martin Andersen til Journalisten.
Han afviser, at kendelsen gør det sværere for medierne at dække retsmøder.
”Jeg mener ikke, at kendelsen udhuler pressens muligheder for at dække retssager. Det er klart, at live-blogging nu som udgangspunkt er forbudt, men journalister kan stadig være til stede og transmittere tekst under et retsmøde,” siger han og sammenfatter:
”Live-blogging svarer jo nærmest til, at man sætter en mikrofon op i retslokalet.”
Han tilføjer, at dommere fortsat kan tillade live-blogging i sager, hvor det ikke vurderes at være et problem, ligesom de kan tillade live-transmission fra et retsmøde.
Forbyder ikke retsreportage
Kendelsen handler kun om live-blogging, mens tiltalte eller vidner afgiver forklaring. Medierne må altså gerne live-blogge om andre dele af en retssag, fx forelæggelsen eller andre dele af bevisførelsen, forklarer Vibeke Borberg.
Samtidig understreger Højesteret i kendelsen, at det fortsat er tilladt for medierne at lave almindelig retsreportage, som formidler forklaringerne ”uden direkte at gengive, alt hvad der er forklaret”.
”I modsætning til almindelig journalistisk reportage i medierne vil der med live-blogging typisk være tale om en meget præcis gengivelse uden redaktionel bearbejdning. Liveblogging kan derfor indebære, at vidner, der endnu ikke er afhørt, får adgang til i detaljer at gøre sig bekendt med de tiltaltes og andre vidners forklaringer, og det er formentlig det, Højesteret reagerer på,” siger Vibeke Borberg.
Hun påpeger, at det er kombinationen af straks-udgivelse og ordret gengivelse af vidneforklaringer, som Højesteret reagerer på.
”Hvis man skal lede efter en retningslinje i kendelsen, så fremhæver Højesteret direkte, at der ikke er noget i vejen med den almindelige retsreportage, hvor forklaringerne formidles ”uden direkte at gengive alt, hvad der er forklaret”. Der er altså både den samtidige transmission og den nærmest stenografiske karakter, som live-blogging kan have, som Højesteret er betænkelig over for. En live-blogger sidder jo og skriver direkte ud på nettet, hvad der bliver sagt. Nogle journalister er dygtige til det og kan skrive ret fejlfrit præcis, hvad der siges. Men det gør, at et vidne uden for døren har adgang til den forklaring, der gives i retssalen,” siger Vibeke Borberg.
Chefredaktør: ”Det bliver mudret”
Hos TV Øst mener Vagn Petersen, at kendelsen efterlader tvivl om, hvor grænsen går.
”Må min retsreporter forlade lokalet, sætte sig uden for døren eller i sin bil og sende en rapport hjem, som vi lægger på nettet med det samme? Må vi udgive en artikel 30 minutter inde i retsmødet? Hvad er tilstrækkelig redaktionel bearbejdning? Det bliver mudret,” siger han.
Argumentet om, at live-blogging fra vidneforklaringer bør forbydes, fordi det giver adgang til, at vidner kan læse, hvad andre vidner siger i retslokalet, køber Vagn Petersen ikke.
”Der er mange spidsfindige løsninger på det, hvor et vidne eksempelvis kan have nogen siddende i retslokalet, som bagefter briefer om, hvad der blev sagt. Sådan var det også, før nogen begyndte at live-blogge. Man sikrer sig ikke mod det problem ved at forbyde live-blogging,” siger chefredaktøren.
Vagn Petersen mener, at live-blogging som journalistisk metode har været en naturlig del af medieudviklingen, hvor brugerne forventer at få hurtig information på nettet, også om retssager.
”Folks tilgang til nyhedsdækningen forandrer sig, og det gælder også dækningen af retssager. Det er ærgerligt, hvis vi ikke må følge med udviklingen,” siger han.
Forsvarsadvokat Martin Andersen anerkender, at der kan være gråzoner. Men han forventer, at journalister godt kan vurdere, hvornår de live-blogger, og hvornår der er tale om almindelig retsreportage.
”Det er klart, at der kan være gråzoner. Men jeg tror godt, journalister selv ved, hvad live-blogging er,” siger Martin Andersen.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er meget enkelt. I skal ikke liveblogge vidneudsagn, procedure og lignende.
Det skal i ikke fordi i er den fjerde statsmagt der kontrollerer de andre magter. I skal journalistisk bearbejde straffesager. Ikke transskribere. Transskription sørger retten for.
Det er så vildt flippet at et fagblad misser fagets kerne at det er komisk.
Tragisk at nyuddannede højskoleelever fra Jylland uddannes op oplæres af kilderne i artiklen.
"Magtovergivelse" ville være en dækkende rubrik.
Landsrettens kendelse var i den såkaldte ”Brønderslev-sag” og den forbød live-blogging under sagen – men ikke at der løbende blev publiceret artikler fra retten.
Retten i Hjørring havde afsagt kendelse om, at al transmission af tekst, der gengav de tiltaltes og vidnernes forklaringer, var forbudt. Men Vestre Landsret begrænsede forbuddet til kun at omfatte live-blogging og skrev i kendelsen:
”Der kan derimod ikke antages at være tilstrækkeligt behov for i øvrigt at forbyde pressen løbende at publicere artikler til deres respektive mediers hjemmesider undervejs i retsmøderne, der mere generelt omtaler eller gengiver de forklaringer, som de tiltalte og vidnerne har afgivet”.
Kendelsen er meget identisk med den nye fra Højesteret, der henviser til, at byretten burde have forbudt, at journalister livebloggende de tiltaltes og vidnernes forklaringer jf. retsplejelovens § 32 stk. 3 sammenholdt med § 182.
Vestre Landsrets kendelse fra 2011 viser, hvad der hele tiden har været gældende ret, nemlig at retten kan forbyde livetekst – når det skønnes at stride mod retsplejelovens § 182 om vidneførsel.
Kendelsen fra Højesteret og den tidligere fra Vestre Landsret understreger også, at live-blogging fra den øvrige del af retsmødet generelt ikke bør forbydes. Det vil sige, at det er problemfrit at live-blogge anklagerens forelæggelse, dokumentation, aflytninger, procedurer og givetvis også ekspertvidner som retsmedicinere, våbenteknikere etc.
Der hvor problemet kan opstå, er ved livetekst af tiltaltes og centrale vidners forklaringer.
Jeg synes ikke, der er nogen grund til ”panik”. Vestre Landsrets kendelse fra 2011 har ikke ført til et udbredt forbud mod live-blogging, og det er heller ikke sikkert, at Højesterets kendelse kommer til at gøre det.
Det vil hver gang være en konkret afgørelse fra retten efter retsplejelovens § 32 stk. 3. Og selv hvis det forbydes at liveblogge tiltaltes og vidners forklaringer – kan resten af retsmødet livetekstes ligesom der frit kan publiceres redaktionelt bearbejdede artikler, hvor også tiltaltes og vidnernes forklaringer indgår.
Det Højesteret er betænkelig ved, er en ”detaljeret og samtidig gengivelse af tiltaltes og vidners forklaringer under retsmøder”.
Derimod – skriver Højesteret – er der ikke grundlag for at forbyde en tilstedeværende journalist som almindelig reportage – også under retsmødet – at skrive om sagen og formidle indtryk af de afgivne forklaringer, uden direkte at gengive, alt hvad der er forklaret.
Offentlighedsprincippet indskrænkes ikke fordi en række journalister ikke kan få lov at liveblogge.
Tværtimod forsvares den af staten anklagede på samme måde som princippet om mundtlighed forsvares OG offentlighedsprincippet forsvares på tilsvarende vis fordi i jo kan dække hvad der pågår ud fra jeres noter mv..
Det er sådan retssamfundet er tiltænkt. Ikke designet ud fra hvordan jeres arbejdsdag kan hænge sammen i en kommerciel verden.
Retsprincippet er "mundtlighed i retsplejen" og at denne pågår overfor dommere og nævninge/domsmænd.
Hvis der "liveblogges / transkriberes" så forsvinder mundtligheden og de facto er der i så fald ikke grundlag for
mundtligheden.
hvorved retssager kan laves til skrivbordsøvelser.
Det er princippet om mundtlighed Højesteret forsvarer og at den fjerde statsmagt modarbejder et beskyttelsesprincip
er ikke bizart men udtryk for at magten ikke evner at begribe egen rolle.
Det er pinligt udover alle grænser og Journalisten bør spørge sig selv om hvorfor Vibeke Borberg anvendes som ekspertkilde
-------------------------
Lige siden Højesteret blev oprettet i 1661, har mundtlighedsprincippet været gældende. Med årene er mundtligheden imidlertid undergået en motivforskydning. Oprindeligt var mundtligheden det helt afgørende for dommernes beslutningsgrundlag. I dag fylder det skriftlige materiale langt mere end før. Men mundtligheden værdsættes fortsat højt, særligt når den af advokaterne nyttiggøres til at give et oplysende og klart billede af den virkelighed, en sag angår, og de regler, der gælder for netop denne del af virkeligheden.
http://www.hoejesteret.dk/om/artikler/Documents/Mundtlighed%20i%20retsplejen%20for%20H%C3%B8jesteret%20-%20UfR-artikel%2023%20maj%202014.pdf
--------------------------
Og Øjvind og Andreas ku' overveje om de skal til en interesseorganisation hvor der er mere fleksible arbejdstider. Radio 24/7 måske.
Flere