search

Anitas datter har været efterlyst i medierne siden 2008: ”Det gør ondt”

Efterlysninger af savnede og mistænkte florerer i stor stil på nettet – ofte længe efter at de er fundet. Politiet opfordrer medierne til at anonymisere gamle efterlysninger

Anita Ivankovics teenage­datter var 13 år, da hun stak af hjemmefra.

Hun blev efterlyst af politiet, og en række medier bragte efterlysningen på nettet 8. februar 2008.

Allerede samme dag dukkede datteren heldigvis op. Alligevel står hun 13 år efter fortsat som efterlyst på tv2.dk, jv.dk, pol.dk, eb.dk og avisen.dk. Nogle steder med både navn og billede.

Datteren, som i dag er voksen, er flere gange forskellige steder i landet blevet genkendt på grund af den gamle efterlysning. En enkelt gang førte det ifølge moren til, at datteren mistede et drømmejob efter kort tid.

”Hvem vil have en kvinde ansat, der er kendt for, at hun stak af som barn,” spørger hun.

I et andet job blev hun genkendt af en kvindelig kunde.

”Har jeg ikke set dig før?” spurgte kvinden, som dagen efter kom tilbage, fordi hun var kommet i tanke om, at det var efterlysningen, hun kendte datterens ansigt fra.

”Den slags artikler kan være med til at ødelægge menneskers mulighed for at komme videre i livet.”

Anita Ivankovic, mor til efterlyst datter

”Det gør ondt, når det hele tiden dukker op alle steder,” siger Anita Ivankovic.

Hun udtaler sig på vegne af datteren og har en klar opfordring til medierne:

”Jeg vil bede dem om øjeblikkeligt at fjerne hendes navn og billede fra dengang. Den slags artikler kan være med til at ødelægge menneskers mulighed for at komme videre i livet,” siger hun.

Uheldig retstilstand

Politiet udsender hver uge efterlysninger af personer med navn, signalement og billede. Det kan være nedtrykte teenagere som Anitas datter, der er løbet væk hjemmefra. Ældre, som er faret vild, eller personer mistænkt for drabsforsøg, villaindbrud eller cykeltyverier.

Ifølge formanden for Advokat­rådets strafferetsudvalg, Karoline Normann, kan det handle om mennesker, som måske slet ikke har gjort noget forkert.

”Det er jo en uheldig retstilstand for de efterlyste, som ikke er herre over, at politiet vælger at efterlyse dem.”

Karoline Normann, formand for Advokat­rådets strafferetsudvalg

”Det er jo en uheldig retstilstand for de efterlyste, som ikke er herre over, at politiet vælger at efterlyse dem,” siger Karoline Normann.

Hvad betyder det, at efterlysningerne dukker op, når man søger på deres navn på nettet?

”Det er da enormt krænkende – uanset udfaldet af sagen. Det er oplysninger af utroligt følsom karakter, og oplysningerne ligger der til tid og evighed,” siger Karoline Normann.

Pressechef i Rigspolitiet Thomas Kristensen forklarer, at politiet som regel fjerner personlige oplysninger i efterlysningen, når personerne bliver fundet. Og politiet er i stigende grad begyndt at opfordre medierne til at gøre det samme.

Det sker blandt andet ved at sende notifikationer ud til de medier, der abonnerer på nyheder fra politiet.

”Vi fjerner ikke kun oplysningerne fra vores egne kanaler, vi bringer også en opfordring om, at andre gerne må gøre det samme, fordi vedkommende er fundet,” siger Thomas Kristensen.

Nogle gange bliver opfordringen fra politiet fulgt. Men i mange tilfælde bliver artiklerne ikke opdateret – trods politiets anmodning.

Det gælder for eksempel navn og billede på en efterlyst 21-årig kvinde, der forsvandt og siden blev fundet druknet i Hellerup Havn sidste år.

Det gælder navn og billede på en 27-årig kvinde, der forsvandt på Amager i 2019, men siden blev fundet i god behold. Begge efterlysninger optræder fortsat på talrige netmedier og deres Facebook-sider.

Det samme er tilfældet med en efterlysning, hvor en mor var mistænkt for at have bortført sin otteårige datter.

26. januar 2021 skrev Københavns Vestegns Politi på Twitter:

”Da pigen er fundet og moren anholdt, har vi taget billeder, navne og signalementer ned på den oprindelige efterlysning fra den 29.12. Vi opfordrer medierne til at gøre det samme #politidk”

Alligevel er der fortsat billeder af både mor og den otteårige datter hos en stribe netmedier, for eksempel Ekstra Bladet og Avisen.dk.

Chefredaktør Pernille Holbøll skriver i en mail, at Ekstra Bladet som hovedregel fjerner foto og navn på personer, der meldes savnet og bliver fundet igen. ”I særlig grad børn og unge.”

Om artiklen med den otteårige pige skriver hun:

”Jeg ved ikke, hvorfor lige præcis den artikel ikke er afindekseret, men på baggrund af mit svar til dig tidligere, så kan du nok regne ud, at det er en fejl. Umiddelbart burde den være afindekseret,” forklarer Pernille Holbøll.

Hun har fjernet navnet fra artiklen efter Journalistens henvendelse.

Wake up-call

Chefredaktør Per Kuskner siger, at Avisen.dk så vidt muligt følger politiets anmodning om at anonymisere gamle efterlysninger.

Han siger, at ”det ikke er godt nok”, at eftersøgningen af den otteårige pige ikke blev opdateret.

”Den ligger ikke på forsiden, men den kan googles, og vi burde selv have været opmærksom på, at pigen var blevet fundet,” siger han.

Avisen.dk har ikke et system, der holder øje med gamle efterlysninger.

”Det tordner jo ud med artikler hele tiden – men det skal selvfølgelig ikke være nogen undskyldning,” siger Per Kuskner, der kalder Journalistens henvendelse for et ”wake up-call”.

”Det er godt, I tager det op. Jeg tror, vi tager det op på næste redaktionsmøde, hvor vi vil tale om, hvordan vi kan efterkomme det bedre,” siger han.

”Det kan glippe, hvis der er et større tidslap mellem efterlysningen, og at personen bliver fundet, fordi den redigerende, som er på vagt, måske ikke er klar over, at vi tidligere har bragt efterlysningen.”

Thomas Berndt, redaktionschef, Politiken

Redaktionschef Thomas Berndt siger, at politiken.dk fjerner navn og billede på aflyste efterlysninger og laver en opdatering om, at personen er fundet. Men det er svært at undgå svipsere.

”Det kan glippe, hvis der er et større tidslap mellem efterlysningen, og at personen bliver fundet, fordi den redigerende, som er på vagt, måske ikke er klar over, at vi tidligere har bragt efterlysningen,” siger Thomas Berndt.

JydskeVestkystens chefredaktør, Mads Sandemann, siger, at avisen anonymiserer, når politiet oplyser, at den efterlyste er fundet. Men JydskeVestkysten har ikke ressourcer til at gennemgå hele sit arkiv af netartikler.

”Vi har ikke planer om at søge vores arkiv igennem for eventuelle fejl,” siger Mads Sandemann.
Samme meldinger kommer fra Ekstra Bladet, Politiken og Avisen.dk.

”Folk skal selv henvende sig,” sammenfatter Per Kuskner fra Avisen.dk.

Overvejede at ændre sit navn

En, der har gjort en ihærdig indsats for at få sit navn fjernet fra en gammel efterlysning, er den tidligere dømte Kenneth.

For 11 år siden blev han efterlyst af politiet, fordi han var flygtet fra arresten i forbindelse med en røverisag. Han meldte sig selv efter omkring en uge og endte med at få to års fængsel.

”Mine dumme teenageår,” kalder han i dag den tid.

I dag er han i gang med en akademisk uddannelse og lever et liv uden kriminalitet, siger han. Men det har ikke været nemt at lukke døren til fortiden. For den gamle efterlysning optrådte på otte forskellige netmedier – flere steder både med navn og billede.

”Jeg har oplevet, at der var to jobs, jeg ikke fik, fordi arbejdsgiveren fandt mit navn, da de søgte på det,” siger Kenneth.

Han overvejede på et tidspunkt at ændre sit navn for at slippe for at blive sat i forbindelse med efterlysningen.

”Jeg har oplevet, at der var to jobs, jeg ikke fik, fordi arbejdsgiveren fandt mit navn, da de søgte på det.”

Kenneth, tidligere dømt

”Men det var jo stadig mit billede, der optrådte i artiklerne,” siger han.

6. august 2018 besluttede han i stedet at kontakte alle medier, der havde hans efterlysning liggende. Men det skulle vise sig at blive en lang kamp. Nogle accepterede med det samme, andre var mere modvillige.

I alt tog det ham to år og en klage til Pressenævnet at få sit navn fjernet fra alle de otte netmedier.

”Nogle gange følte jeg det, som om det var en kamp, jeg ikke kunne vinde,” siger han.

I januar 2021 var der kun ét netmedie tilbage: Jyllands-Posten. De afviste at afindeksere og henviste til Danske Medier og Dansk Journalistforbunds guide til de presseetiske regler i 2013. Her står der, at det ikke er oplagt, at mediet ”skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet”.

Kenneth, hvorfor mente du, at der skulle gøres en undtagelse for dig?

”Jeg ønskede ikke, at der skulle gøres undtagelser for mig. Jeg ønskede bare, at når man er blevet straffet og har taget sin dom, skal man også have mulighed for at komme videre,” siger Kenneth.

Han indsendte en klage til Pressenævnet, hvor han henviste til, at Jyllands-Posten havde fået kritik for ikke at afindeksere en 13 år gammel narkosag.

Skulle fjernes fra alle artikler

13. april 2021 fik Kenneth medhold i Pressenævnet med den begrundelse, at den begåede kriminalitet – trods grovheden – ikke var grund nok til, at oplysningerne var tilgængelige på nettet. Da han læste afgørelsen, blev han jublende glad.

”Det nyttede jo ikke noget, at mit navn var fjernet fra de andre artikler på nettet, hvis man stadig kunne søge på artiklen fra Jyllands-Posten. Med Pressenævnets afgørelse blev der endelig sat punktum.”

Men faktisk er det yderst sjældent, at Pressenævnet modtager klager over gamle efterlysninger. Det er i alt kun sket to gange.

”Jeg havde kompetencerne til at vide, hvordan jeg skulle bygge en klage op. Det er ikke sikkert, at alle har de forudsætninger,” siger Kenneth.

Det bekræfter forsvarsadvokat Karoline Normann.

”Mine klienter ville desværre typisk ikke have hverken kendskabet eller ressourcerne til at igangsætte en sådan henvendelse,” siger hun.

Journalisten har henvendt sig til de medier, som fortsat havde den 13 år gamle efterlysning af Anita Ivankovics datter liggende. Det har ført til, at Avisen.dk, TV 2, JydskeVestkysten og Politiken har fjernet eller anonymiseret artiklen.

På Ekstra Bladet vil chefredaktør Pernille Holbøll først fjerne artiklen, når Ekstra Bladet får en henvendelse om det fra familien.

”Jeg vidste ikke, at det foregår på den måde. Og jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg skal gøre det,” siger Anita Ivankovic.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen