Siden 2014 har alle EU-borgere fået mulighed for at gå til Google og bede dem fjerne søgeresultater, der for eksempel kan linke til artikler. Over 800.000 links er fjernet i Europa, og 9.000 i Danmark.

I 2014 vandt Mario Costeja Gonzalez en sag mod Google ved EU-Domstolen. Her fik han ret i, at Google skulle fjerne søgeresultater, der linkede til omtale af en gammel tvangsauktion. Siden har næsten 2.000.000 EU-borgere kontaktet Google for at få fjernet links.

”Da dommen faldt i 2014, var jeg bekymret for, hvilken betydning det ville få for medierne. Dommen handlede ikke direkte om medierne, men den kunne få en uheldig virkning for medierne,” forklarer Holger Rosendal, chefjurist, Danske Medier.

”Jeg frygtede, at Google ville fjerne nogle links til medieindhold for en sikkerheds skyld, også selv om offentligheden faktisk burde have adgang til dem. Men jeg synes faktisk, Google har forsøgt at håndtere opgaven seriøst og ordentligt. Man kan utvivlsomt finde eksempler på, at Google har fjernet links, som ikke burde være fjernet. Men mit hovedindtryk er, at Google har forvaltet deres forpligtelse over for informationsfriheden på en fornuftig måde. Indtil videre er min bekymring gjort til skamme,” uddyber han.

”Tillader mig at tro, der ser fornuftigt ud”

Hvis en EU-borger gerne vil have fjernet et søgeresultat, henvender vedkommende sig til Google. Google foretager en afvejning af persondatabeskyttelsen over for informationsfriheden og kan vælge at fjerne søgeresultatet. Hvis Google giver afslag, kan borgeren gå til datatilsyn og herefter domstole. Hvis Google giver medhold, orienteres hjemmesidens ejer om, at der er sket en begrænsning af det pågældende link. Hjemmesiden – fx et medie – får ikke at vide, hvorfor linket er fjernet, eller hvem der har klaget.

Google foretager disse vurderinger uden offentlig indsigt. Hvordan kan I så vide, at de forvalter opgaven på en fornuftig måde?

”Vi baserer det på, at vi indtil videre kun er stødt på ganske få eksempler fra medierne, hvor artikler med stor relevans for offentligheden er blevet begrænset i deres tilgængelighed. Det svarer selvfølgelig ikke på, om links er fjernet, som ikke burde være det, men eftersom medierne får en advisering, når et link er fjernet, og vi ikke har set medier fare op som trolde af æsker over det, så tillader jeg mig at gå ud fra, at det ser fornuftigt ud.”

Over for Journalisten har både Ekstra Bladet og Politiken udtrykt undren over nogle af de historier, som Google har fjernet. Holger Rosendal oplyser, at han ikke er bekendt med de sager, der problematiseres.

↑ Holger Rosendal, chefjurist i Danske Medier: ”Jeg frygtede, at Google ville fjerne nogle links til medieindhold for en sikkerheds skyld, også selv om offentligheden faktisk burde have adgang til dem. Men jeg synes faktisk, Google har forsøgt at håndtere opgaven seriøst og ordentligt.” ––Illustration: Morten Løfberg

Fjernelse kan give god mening

Danske Medier har ikke en holdning til ”retten til at blive glemt” som generelt princip. Organisationen vil kun forholde sig til den del, der påvirker medierne. Men her anerkender Holger Rosendal, at der kan være eksempler, hvor det er rigtigt, at søgeresultater fjernes fra for eksempel Google.

”Der vil være sager, som medierne helt klart ikke bør begrænse adgangen til, men hvor en borger skal have lov at prøve sagen ved Google. Jeg kan ikke afvise, at der er situationer, hvor det giver mening at fjerne et link, selv om artiklen skal forblive på nettet. Det kan for eksempel være situationer, hvor en biperson i sagen nævnes i en i øvrigt væsentlig artikel, eller situationer, hvor man på anden vis kan sammenstille information om en person via søgeresultatet,” forklarer Holger Rosendal.

Han understreger dog, at Danske Medier altid helst vil have, at man i danske sager går til medierne i stedet for Google, hvis man ønsker noget fjernet fra mediernes digitale spalter.

Ny sag på vej i Frankrig

I Danmark har alle borgere mulighed for at bede medier om at anonymisere dem, afindeksere en artikel eller helt afpublicere den af hensyn til borgernes privatliv. Det kan eksempelvis være en case-person, som i dag har svært ved at få job, fordi vedkommende stod frem med private forhold i en gammel artikel. Dette princip står i de presseetiske regler og gælder dermed alle medier, der er underlagt medieansvarsloven.

En fransk sag er undervejs ved EU-Domstolen, hvor det vil blive afgjort, om ”retten til at blive glemt” skal gælde Google i hele verden. Det franske datatilsyn gør gældende, at man ikke er glemt, hvis søgeresultaterne stadig dukker op alle andre steder end i EU, og derfor kræver de franske myndigheder, at Google fjerner søgeresultaterne globalt. Omvendt har Google gjort gældende, at hvert land selv må afgøre, hvad der skal være tilgængeligt for dette lands borgere.

Hvad mener Danske Medier?

”Foreningen har heller ikke her taget principiel stilling. Man bør dog være opmærksom på, at såfremt man ønsker at udstrække EU-regler til andre jurisdiktioner, kan det efter omstændighederne være vanskeligt at argumentere mod, at regler fra tredjelande – det kunne fx være fra Kina, USA, Rusland eller Saudi Arabien – søges anvendt på EU-territoriet,” lyder det fra Holger Rosendal.