DJ-formand Tine Johansen. Foto: Jacob Nielsen
”Det er bekymrende, hvis man i sager om alvorlig kriminalitet med 10-15 års forsinkelse kan gå tilbage og redigere virkeligheden, som den så ud.”
Sådan siger Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbund, som er kritisk over for en aktuel kendelse fra Pressenævnet.
Hun mener ikke, kendelsen stemmer overens med intentionen bag de presseetiske regler, som Pressenævnet skal håndhæve.
Og det er Dansk Journalistforbund selv, der sammen med Danske Medier har skrevet dem.
Sagen handler om Jyllands-Posten, der har fået kritik af Pressenævnet for ikke at ændre en gammel artikel. Pressenævnet kritiserer avisen for ikke at slette navnet på en mand, der i 2007 blev idømt tre års fængsel for narkosmugling.
Problem for mediernes uafhængighed
Den dømte havde bedt avisen om at fjerne artiklen fra internettet. Det afviste Pressenævnet, men nævnet kritiserer avisen for ikke at slette mandens navn i artiklen.
Og det er den kendelse, som Tine Johansen tager afstand fra.
”Der er masser af eksempler på mediedækning, som er ubehagelig for dem, der bliver skrevet om. Mediernes dækning er ikke nødvendigvis feel-good for dem, der skrives om. Hvis man åbner for, at alvorlig kriminalitet kan redigeres ud, er det et problem for mediernes uafhængighed og frihed til at dække verden, som den ser ud,” fortsætter Tine Johansen.
De presseetiske regler fik tilføjet ”retten til at blive glemt” i 2013. Afsnit B8 gør, at ”følsomme eller private oplysninger” kan fjernes, hvis det ”skønnes rimeligt”.
Følger ikke vejledningen i de presseetiske regler
Jyllands-Posten har accepteret kendelsen, men avisens chefredaktør, Jacob Nybroe, kritiserede afgørelsen i går.
”Jeg er meget uenig i den. Den kan få uoverskuelige konsekvenser,” sagde Jacob Nybroe til Journalisten.
Han henviser til den vejledning, som Dansk Journalistforbund og Danske Medier har lavet til de presseetiske regler. Om ”retten til at blive glemt” lyder det blandt andet:
”Derimod er det ikke oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet.”
Tine Johansen er enig med Jacob Nybroe i, at kendelsen går imod vejledningen.
”Jeg er helt enig i, at denne kendelse falder ind under den formulering om sager, der ikke er omfattet,” siger hun.
Men da Pressenævnet alligevel er nået til det modsatte resultat, vil Tine Johansen kontakte Danske Medier for at drøfte en præcisering af reglerne.
”Jeg synes, denne kendelse kalder på en præcisering af reglerne. Kendelsen trækker i en anden retning, end hensigten er.”
Journalisten har bedt om et interview om sagen med Pressenævnets formand, højesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen. Men nævnets sekretariat oplyste i går, at han ikke vil udtale sig, men henviser til kendelsen.
Derfor vil Pressenævnet have navnet slettet
I kendelsen står, at Pressenævnet i ”en samlet vurdering” har lagt vægt på fire forhold: Den dømtes unge alder, at forholdet ”efter de foreliggende oplysninger må anses for enkeltstående”, at det er længe siden, og at den dømte ikke ”indtog en særlig betroet eller fremtrædende stilling i samfundet”.
I sin klage henviser den dømte til, at artiklen påvirker hans mulighed for at få job og starte egen virksomhed, ligesom hans nærmeste påvirkes af den.
Tine Johansen anerkender, at det kan have et ubehageligt efterspil at begå alvorlig kriminalitet. Men hun er ikke enig i Pressenævnets vurdering af offentlighedens interesse over for den personlige pris.
”Ja, det påvirker folks liv, fremtid og nærmeste, hvis de vælger at smugle heroin. Mediedækningen er en del af den konsekvens, det har at begå en kriminel handling,” siger hun.
Men er det retfærdigt, at man dømmes to gange – først ved retten og så for evigt på internettet?
”Vi har et helt grundlæggende princip om offentlighed i retsplejen. Det er netop for, at man kan beskrive denne type sager. Selvfølgelig er det en belastning, at du kan googles frem i forbindelse med en straffesag. Men det er ikke mediernes skyld, det skyldes den kriminelle handling,” siger Tine Johansen.
Åbner en ladeport for rigtig mange dømte
Hun understreger, at medierne også har en samfundsopgave som historisk arkiv.
”Hvis du en dag skulle skrive en artikel om noget, der foregik for 13 år siden, så skulle du vise det hensyn, at manden har udstået sin straf, måske er der ingen gentagelsestilfælde, og måske er der ingen grund til at nævne hans navn i dag. Men det er et andet hensyn end at gå tilbage og redigere noget, man skrev for 13 år siden. Det åbner en ladeport for rigtig mange dømte, som nu kan bede om at blive slettet,” siger Tine Johansen.
Det er sjældent, at Dansk Journalistforbund kritiserer Pressenævnets kendelser. For fire år siden skete det også, og det handlede også om en sag, hvor Jyllands-Posten fik kritik for ikke at slette et navn. Dengang handlede det om en dømt advokat, som ville have sit navn fjernet.
”Vi er overraskede over, at Pressenævnet har udlagt reglerne på denne måde. Vi risikerer, at mange nu vil forsøge at få slettet navne i gamle artikler med henvisning til Pressenævnets nye kendelse,” sagde daværende formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
https://www.wnycstudios.org/podcasts/radiolab/articles/radiolab-right-be-forgotten