Pressenævnet har i en omstridt kendelse givet en dømt advokat medhold i, at JP bør slette hans navn fra en 11 år gammel artikel.
Artiklen beskrev, at advokaten af Højesteret blev dømt til at betale 8 millioner kroner i erstatning til en række utilfredse investorer i en konkursramt virksomhed, hvor vedkommende havde en central rolle som advokat og bestyrelsesmedlem.
Dermed gjorde Pressenævnet brug af et nyt punkt i de presseetiske regler om retten til at blive glemt på internettet. Reglen blev tilføjet til de presseetiske regler i 2013, da Danske Medier og Dansk Journalistforbund, DJ, sidst reviderede reglerne.
Kendelsen fik mandag hård kritik af både Danske Medier og en uafhængig mediejurist. Ifølge dem var det ikke meningen, at fremtrædende personer i samfundet skulle kunne bruge den nye regel til at få slettet deres navn i gamle artikler.
DJ: Det var ikke meningen
Og nu tilslutter DJ sig koret af forundrede kritikere. En kritik, som nu betyder, at Danske Medier og DJ overvejer, om de i fællesskab skal revidere vejledningen til de presseetiske regler.
»Det var ikke hensigten med reglen. Vi er overraskede over, at Pressenævnet har udlagt reglerne på denne måde. Vi risikerer, at mange nu vil forsøge at få slettet navne i gamle artikler med henvisning til Pressenævnets nye kendelse. Hvis der kommer flere kendelser af denne type, må vi nok se på, om vi ikke bør ændre vejledningen,« siger DJ-formand Lars Werge til Journalisten.
»Vi havde mere tænkt på eksempler som det hiv-smittede adoptivbarn, der er nævnt i vejledningen. Eller hvis man som 17-årig har stjålet en knallert, og man mange år senere som voksen oplever problemer med sådan en artikel i forbindelse med jobsøgning. Hvis man derimod som advokat er idømt en erstatningsdom i millionklassen, og man stadig arbejder som advokat, så synes jeg ikke, der er urimeligt, at man stadig kan se det navn i en artikel om dommen 11 år senere,« siger Lars Werge.
Pressenævnet lagde vægt på fravær af fængselsstraf
Han undrer sig over, at Pressenævnet har tillagt vejledningens eksempel med langvarige fængselsstraffe så stor betydning.
Pressenævnets næstformand sagde mandag til Journalisten, at nævnet blot arbejder ud fra den vejledning, som Danske Medier og DJ har lavet til de presseetiske regler.
»Her taler vi om en 11 år gammel erstatningssag og ikke en fængselsstraf, og her er det vores opfattelse, at ytringsfriheden må vige for hensynet til privatlivet,« sagde advokat Martin Lavesen.
I vejledningen til de presseetiske regler er der kun nævnt nogle få eksempler på, hvornår det vil være enten rimeligt eller urimeligt at kræve, at ens navn bliver slettet fra en gammel artikel.
”En 10 år gammel artikel, hvor en adoptivmor fortæller om sit hiv-smittede, navngivne barn, vil være et eksempel på en artikel, som et medie bør fjerne, fordi det kan give barnet problemer senere i voksenlivet,” står der i vejledningen.
I den modsatte ende af skalaen bliver det præciseret, at det ikke er oplagt, at medier skal fjerne artikler om personers langvarige fængselsdomme for alvorlig kriminalitet.
Imellem disse to yderpoler er blot nævnt, at ”for eksempel kan oplysninger om offentlige personer som politikere være relevante længe efter publiceringen”.
Vanskelig øvelse at ændre vejledningen
Lars Werge erkender, at vejledningen til det nye punkt i de presseetiske regler måske ikke er god nok.
»Uden at være jurist, så kan jeg godt se, at vejledningen måske åbner for en fortolkning, som vi ikke så, at der var mulighed for dengang,« siger Lars Werge.
Bør der også i vejledningen stå andre eksempler på offentlige personer end politikere?
»Når vi nævnte offentlige personer ”som” politikere, så var det tænkt som folk med en vis indflydelse i samfundet. Store og betydningsfulde advokater har også en vis indflydelse i samfundet. Man kunne ud over politikere tilføje erhvervsfolk, advokater og så videre. Men problemet er, at selv hvis vi præciserer vejledningen yderligere, så vil der altid være sager og personer, som falder uden for de nye præciseringer,« siger Lars Werge.
Vil DJ nu arbejde for at få præciseret vejledningen, så der bliver lagt en anden linje i Pressenævnet om retten til at blive glemt?
»Spørgsmålet er, om den her sag er så stor, at vi nu skal rette på vejledningen. Der skal være et meget stort hul i vejledningen, før vi ændrer den. Nu skal vi i fællesskab se på, om det her hul er så stort, at vi bør revidere vejledningen,« siger Lars Werge.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det undrer mig mere, at medierne er uvillige til at indrette sig efter en snart 20 år gammel virkelighed, at informationer i selv umådeligt gamle netartikler kan fremfindes ved en simpel søgning på en søgemaskine, og derved virker som informationsdatabaser.
Det burde have ført til noget selvransagelse, når der for artikler indeholdt i mediernes egentlige informationsdatabaser findes sletnings- eller anonymiseringskrav allerede 3 år efter optagelsen i databasen af oplysninger om bl.a. strafbare forhold. Kun hvor hensynet informationsfriheden undtagelsesvis tilsiger tilsiger det modsatte, kan sådanne oplysninger opbevares ud over de 3 år.
Kære Lars. Nu har vi i årevis været forvænt med, at nævnet kun udtrykte kritik af medierne, når andet ikke var muligt, og nu er vi så på den anden boldbane. Vildskuddet er Presseteisk Nævn, hvor alle parter sidder med særinteresser, blandt andet udgivernes og DJ. Den tid er forbi.
Det er kun helt rimeligt, at medierne kan oplyse navnene på de kriminelle, som har fået en dom, men når en kriminel har udstået straffen, så skal vedkommende ha' en chance for, at komme videre med hans/hendes liv, og derfor skal gamle nyhedsartikler ikke til tid og evighed fungere som en offentlig tilgængelig straffeattest.
Løsningen må være, at medierne laver et system, som helt automatisk sørger for, at artikler med navne på dømte personer, ikke længere optræder i Google's søgeresultater, når den kriminelle har udstået den idømte straf.
For dem der ikke får en fængselsstraf, men blot bliver idømt en bøde eller et erstatningsanvar, der kunne man fastsætte en forældelse på tre eller fem år.
Og reglerne skal ikke være sådan, at artiklerne skal fjernes eller ændres, det vil nemlig være historieforfalskning, det skal bare være sådan, at de gamle artikler ikke kan søges frem med Google på den dømtes navn.