Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe. Uffe Weng/Ritzau Scanpix
Pressenævnet udtaler kritik af Jyllands-Posten, fordi avisen ikke har fjernet navnet på en mand, der er idømt tre års ubetinget fængsel i en gammel narkosag.
Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, er uenig i den kendelse.
”Vi retter os selvfølgelig efter kendelsen, men jeg er meget uenig i den. Den kan få uoverskuelige konsekvenser,” siger han.
Sagen handler om en mand, der i 2007 forsøgte at smugle tre kilo heroin ind i Danmark sammen med en ven. Manden var dengang 18 år og blev idømt tre års ubetinget fængsel.
”En rejse til Sunny Beach i Bulgarien skulle have været belønningen for at smugle tre kilo heroin til Danmark. I stedet endte det tirsdag med tre års fængsel for to 18-årige mænd fra Odense,” skrev Jyllands-Posten om sagen i 2007.
Ville have artiklen slettet
Men den ene af de dømte henvendte sig til avisen i februar 2020 og bad om at få artiklen fjernet. Det afviste avisen, og så klagede manden til Pressenævnet.
Nævnet afviser i dets kendelse, at artiklen skal fjernes. Men manden skal anonymiseres.
Det sker med henvisning til B8 i de presseetiske regler: ”Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt.”
”Det er alvorlig kriminalitet at indsmugle tre kilo heroin”
Jyllands-Postens Jacob Nybroe er uforstående over for kendelsen.
Han henviser til Danske Medier og Dansk Journalistforbunds fortolkningspapir, som forklarer medierne, hvordan de presseetiske regler skal forstås. Her står:
”Derimod er det ikke oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet.”
”Jeg synes, at tre år er en langvarig fængselsstraf. Og jeg synes, det er alvorlig kriminalitet at indsmugle tre kilo heroin i det her land. Derfor er jeg meget uenig i kendelsen,” siger Jacob Nybroe.
JP: Ikke godt for historieskrivningen
Han mener, kendelsen kan gøre principiel skade på mediernes rolle i det danske samfund.
”Det er problematisk. Vi har et ønske om, at man ikke fordrejer erindringen eller det billede af virkeligheden, som et avis-arkiv er. Det sker her. Og det er ikke godt for historieskrivningen. Man udsætter vores kollektive erindring for en hygiejne, der går alt for langt,” siger Jacob Nybroe.
”Der er offentlighed i retsplejen i Danmark, og det er en del af den offentlighed, at man kan omtale folk, som har fået straffe,” fortsætter han.
Pressenævnet lægger vægt på fire forhold
Men Pressenævnet har vurderet, at den dømte skal anonymiseres. Det fremgår af kendelsen, at nævnet i ”en samlet vurdering” lægger vægt på fire forhold: Den dømtes unge alder, at forholdet ”efter de foreliggende oplysninger må anses for enkeltstående”, at det er længe siden, og at den dømte ikke ”indtog en særlig betroet eller fremtrædende stilling i samfundet”.
I sin klage henviser den dømte desuden til, at artiklen påvirker hans mulighed for at få job og starte egen virksomhed, ligesom hans nærmeste påvirkes af den.
Jacob Nybroe understreger, at han ikke er modstander af ”retten til at blive glemt”. Han nævner for eksempel, at kilder har ret til at blive anonymiseret i artikler om mindre kriminalitet, eller hvis en case-person engang stod frem og fortalte om ømtålelige oplevelser.
”Hvis du har begået et simpelt biltyveri som 16-årig, så skal du have mulighed for at sige ”jeg kvajede mig”, uden at vi behøver huske det for evigt. Men når man som myndig har smuglet tre kilo heroin over grænsen, så er vi langt forbi en drengestreg,” siger Jacob Nybroe.
Journalisten har forsøgt at få et interview med Pressenævnets formand om sagen. Nævnets sekretariat oplyser, at formanden ikke ønsker at udtale sig. Sekretariatet henviser til afgørelsen og ønsker at tilføje, at den ”er truffet efter en konkret afvejning”.
Opdateret klokken 15.11: Pressenævnets sekretariat oplyser, at formanden ikke vil udtale sig om sagen.
12 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
For det første, så tager 'The Internet Archive' kun en kopi af et domæne nogle få gange i løbet af året, og den kopier kun forsiden og nogle få undersider, så det er langt fra sikkert, at der ligger en kopi af den pågældende artikel i arkivet.
Og for det andet, så indekserer Google ikke indholdet på 'The Internet Archive’.
Du kan selvfølgelig forsøge dig med, at bruge søgefunktionen på 'The Internet Archive’, men den er så elendig, at de fleste hurtigt opgiver det projekt.
OM det navn slettes på Jyllandspostens hjemneside/artikel er fuldstændig irrelevant, da ALT DIGITAL DATA der NOGENSINDE har været på en almen tilgægelug hjemneside, vil for ALTID kunne findes på 'The Internet Archive' (www.archive.org)..
Så HVORFOR de gik efter ham mht. at slette eller ikke slette mandens navn er TOTALT LATTERLIGT OG VISER BLOT AT DE DER SAD I PRESSELOGEN IKKE VIDSTE HVAD DE TALTE OM OG HELLER IKJE HAVDE GJORT DERES HJEMMEARBEJDE, EN FLOK AMATØRER ER HVAD DE ER..
Det kan ikke være rigtigt, medierne og journalisterne skal bruge alle mulige syge og irrelevante undskyldninger for, at de aktivt bidrager til et system, hvor medierne gør det muligt, at snage i en persons fortid, blot ved at indtaste hans navn i Google's søgefelt.
Medierne er faktisk aktivt medvirkende til, at opbygge og bidrage til det “Big brother” overvågningsamfund, som de selv mener, at de skal beskytte os imod.
Og jeg plæderer ikke for, at der skal fjernes artikler eller slettes navne, mit forslag er ganske enkelt, at systemerne skal sættes op, så der ikke kan søges på navne, når artiklerne har nået en vis aldersgrænse, hvor de personer som er omtalt i artiklerne, har ret til at blive glemt.
På den anden side, så er pressenævnet åbenbart ret uvidende om at man (ofte) ikke KAN fjerne ting fra nettet. Der er søgemaskiner, arkiverede versioner af sider på archive.org, folk der har en kopi af teksten / et citat fra den liggende andre steder, etc etc. Så er det lidt formålsløst.
Flere