Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, kritiserer kendelsen. Uffe Weng/Ritzau Scanpix

Pressenævnet udtaler kritik af Jyllands-Posten, fordi avisen ikke har fjernet navnet på en mand, der er idømt tre års ubetinget fængsel i en gammel narkosag.

Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, er uenig i den kendelse.

”Vi retter os selvfølgelig efter kendelsen, men jeg er meget uenig i den. Den kan få uoverskuelige konsekvenser,” siger han.

Sagen handler om en mand, der i 2007 forsøgte at smugle tre kilo heroin ind i Danmark sammen med en ven. Manden var dengang 18 år og blev idømt tre års ubetinget fængsel.

”En rejse til Sunny Beach i Bulgarien skulle have været belønningen for at smugle tre kilo heroin til Danmark. I stedet endte det tirsdag med tre års fængsel for to 18-årige mænd fra Odense,” skrev Jyllands-Posten om sagen i 2007.

Ville have artiklen slettet

Men den ene af de dømte henvendte sig til avisen i februar 2020 og bad om at få artiklen fjernet. Det afviste avisen, og så klagede manden til Pressenævnet.

Nævnet afviser i dets kendelse, at artiklen skal fjernes. Men manden skal anonymiseres.

Det sker med henvisning til B8 i de presseetiske regler: ”Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt.”

”Det er alvorlig kriminalitet at indsmugle tre kilo heroin”

Jyllands-Postens Jacob Nybroe er uforstående over for kendelsen.

Han henviser til Danske Medier og Dansk Journalistforbunds fortolkningspapir, som forklarer medierne, hvordan de presseetiske regler skal forstås. Her står:

”Derimod er det ikke oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet.”

”Jeg synes, at tre år er en langvarig fængselsstraf. Og jeg synes, det er alvorlig kriminalitet at indsmugle tre kilo heroin i det her land. Derfor er jeg meget uenig i kendelsen,” siger Jacob Nybroe.

JP: Ikke godt for historieskrivningen

Han mener, kendelsen kan gøre principiel skade på mediernes rolle i det danske samfund.

”Det er problematisk. Vi har et ønske om, at man ikke fordrejer erindringen eller det billede af virkeligheden, som et avis-arkiv er. Det sker her. Og det er ikke godt for historieskrivningen. Man udsætter vores kollektive erindring for en hygiejne, der går alt for langt,” siger Jacob Nybroe.

”Der er offentlighed i retsplejen i Danmark, og det er en del af den offentlighed, at man kan omtale folk, som har fået straffe,” fortsætter han.

Pressenævnet lægger vægt på fire forhold

Men Pressenævnet har vurderet, at den dømte skal anonymiseres. Det fremgår af kendelsen, at nævnet i ”en samlet vurdering” lægger vægt på fire forhold: Den dømtes unge alder, at forholdet ”efter de foreliggende oplysninger må anses for enkeltstående”, at det er længe siden, og at den dømte ikke ”indtog en særlig betroet eller fremtrædende stilling i samfundet”.

I sin klage henviser den dømte desuden til, at artiklen påvirker hans mulighed for at få job og starte egen virksomhed, ligesom hans nærmeste påvirkes af den.

Jacob Nybroe understreger, at han ikke er modstander af ”retten til at blive glemt”. Han nævner for eksempel, at kilder har ret til at blive anonymiseret i artikler om mindre kriminalitet, eller hvis en case-person engang stod frem og fortalte om ømtålelige oplevelser.

”Hvis du har begået et simpelt biltyveri som 16-årig, så skal du have mulighed for at sige ”jeg kvajede mig”, uden at vi behøver huske det for evigt. Men når man som myndig har smuglet tre kilo heroin over grænsen, så er vi langt forbi en drengestreg,” siger Jacob Nybroe.

Journalisten har forsøgt at få et interview med Pressenævnets formand om sagen. Nævnets sekretariat oplyser, at formanden ikke ønsker at udtale sig. Sekretariatet henviser til afgørelsen og ønsker at tilføje, at den ”er truffet efter en konkret afvejning”.

Opdateret klokken 15.11: Pressenævnets sekretariat oplyser, at formanden ikke vil udtale sig om sagen.