Dokumentarist Ulrik Holmstrup mener, at medierne skal blive bedre til at imødekomme dømte, som gerne vil have fjernet deres navn fra gamle artikler eller fra søgeresultater. Han afviser kritikken af en kendelse i Pressenævnet, som netop kritiserer Jyllands-Posten for ikke at fjerne navnet på en dømt i en gammel narkosag.

En af kritikerne af Pressenævnet er ellers Dansk Journalistforbund, og Ulrik Holmstrup sidder i Pressenævnet, udnævnt af forbundet.

Han sad med om bordet, da den omdiskuterede beslutning blev truffet. Pressenævnet har kritiseret Jyllands-Posten for ikke at slette navnet på en mand, der som 18-årig blev idømt tre års fængsel for at smugle heroin.

”Hvilken betydning har det, at den artikel dukker op, når man googler ham? Nogen siger, at man redigerer historien. Det mener jeg bestemt ikke. Der er tale om, at en artikel ikke skal dukke op, så snart en mands navn googles. Han var 18 år, det er 12-13 år siden. For mig har hans navn ingen betydning for historien. Det her er hans mulighed for at komme videre,” siger Ulrik Holmstrup.

Hvad er medierne bange for?

Han understreger, at han ikke udtaler sig på Pressenævnets vegne – kun sine egne.

”Medierne skal blive meget mere imødekommende i sager om anonymisering eller afindeksering. Hvad er det, vi er så bange for?” siger han.

For fire år siden talte vi også sammen.

Dengang havde Pressenævnet også lige kritiseret Jyllands-Posten for ikke at slette navnet i en gammel artikel. Dengang kritiserede Dansk Journalistforbund og Danske Medier også kendelsen.

Men Ulrik Holmstrup står fast på, at det er rigtigt at kritisere Jyllands-Posten i den aktuelle sag.

”Jeg synes stadig, det er den rigtige kendelse. Hvis ”retten til at blive glemt” skal betyde noget for nogen, så er det lige præcis i sager som denne,” siger Ulrik Holmstrup.

Hård kritik

Kendelsen har ellers fået hård kritik. Den kan have ”uoverskuelige konsekvenser”, mener Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, mens Dansk Journalistforbunds formand kalder kendelsen problematisk og bekymrende.

Pressenævnet har baseret sin kendelse på en samlet vurdering, hvor man lægger vægt på fire forhold: Den dømtes unge alder, at forholdet ”efter de foreliggende oplysninger må anses for enkeltstående”, at det er længe siden, og at den dømte ikke ”indtog en særlig betroet eller fremtrædende stilling i samfundet”.

Den dømte oplyser i sin klage, at artiklen påvirker hans mulighed for at få et job og starte egen virksomhed, ligesom den har konsekvenser for hans nærmeste.

Sammenligner med en straffeattest

Ulrik Holmstrup sammenligner med en straffeattest. Den renses efter op til 10 år afhængigt af, hvad man er dømt for.

”I din straffeattest er du ren efter op til 10 år. Det er, fordi vi som samfund giver folk en chance for at starte igen, når de har udstået deres straf, og der er gået en rum tid, hvor de ikke har begået ny kriminalitet. Det er underligt, at vi som medier siger, at du aldrig kan slippe ud af kløerne på os,” siger Ulrik Holmstrup.

Han understreger, at det ikke betyder, at medierne skal fjerne et navn, bare fordi en persons straffeattest er blevet renset. Det beror på ”en konkret vurdering”, som Ulrik Holmstrup siger igen og igen i interviewet.

”Det er en konkret vurdering i den konkrete situation. Hver gang. Af samme grund har jeg meget svært ved at forstå, at nogen kan svinge sig op til at sige, at denne kendelse har kæmpe principiel betydning.”

”Man svinger sig op på den høje hest”

Ulrik Holmstrup henviser til debatten i 2016. Dengang sagde kritikerne også, at kendelsen var principiel. Men Ulrik Holmstrup er ikke enig – og det var han heller ikke dengang.

”Dengang talte man om, at det ville få mærkbare konsekvenser. Men det fik det ikke, og det tror jeg heller ikke, den aktuelle sag får. I dag siger man, at det åbner en ladeport for mange dømte. Man svinger sig op på den helt høje hest, og det synes jeg slet ikke, sagen kan bære,” siger Ulrik Holmstrup.

I et interview med Journalisten har Holger Rosendal, chefjurist i Danske Medier, fortalt, at organisationen i 2016 fulgte op på debatten med et brev til Pressenævnet.

”Siden har Pressenævnet i sine kendelser anlagt en anden vurdering,” forklarede Holger Rosendal.

Men Ulrik Holmstrup har intet kendskab til det brev.

Når du siger, at kendelsen i 2016 ikke fik mærkbare konsekvenser, kan det så ikke skyldes, at Pressenævnet rettede ind efter kritikken?

”Jeg har ingen erindring om, at vi har modtaget sådan et brev. Så det har ikke påvirket mig.”

Men kan kendelsen ikke blive principiel, fordi den danner præcedens?

”Nej, for det er en konkret afvejning i den konkrete sag. Jeg vil ikke afvise, at næste gang en ung mand med hovedet under armen begår noget kriminelt, så henviser vi til denne sag og fjerner navnet. Men der er også masser af kriminelle, hvor vi ikke ville gøre det,” understreger Ulrik Holmstrup.

Gælder kun alvorlig kriminalitet

Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, har henvist til den vejledning, som Danske Medier og Dansk Journalistforbund har lavet om de presseetiske regler. Her står om ”retten til at blive glemt”:

”Derimod er det ikke oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet.”

Ulrik Holmstrup anerkender, at der i den konkrete sag er tale om lang fængselsstraf og alvorlig kriminalitet. Men:

”De skriver, at det ”ikke er oplagt”. Man lægger op til en vurdering, og det er den, vi skal lave. Der er særlige omstændigheder i denne sag, som fremgår af kendelsen,” siger han.

Ulrik Holmstrup påpeger, at det aldrig bliver aktuelt med ”retten til at blive glemt”, hvis artiklen ikke handler om alvorlig kriminalitet.

”Det giver ingen mening at diskutere drengestreger. Hvis det ikke er alvorlig kriminalitet, ville medierne jo ikke bringe navnet i første omgang.”

Vi skal finde vores ben i det

UIrik Holmstrup byder debatten velkommen.

”Når jeg deltager i debatten, er jeg selvfølgelig klar til at lytte til argumenter, som jeg selv måtte have overset. Da ”retten til at blive glemt” kom, og vi talte sammen for fire år siden, var det fuldstændig nyt. Vi skulle finde vores ben i det. Og det gør vi i og for sig stadig. Uanset om der var kommet debat eller ej, ville en kendelse som denne være noget, vi diskuterer på Pressenævnets plenum-møde, så alle synspunkter kan komme frem.”

Men kommer kritikken til at betyde, at du vil gøre noget anderledes næste gang, Pressenævnet skal drøfte en lignende sag?

”Nej, det gør det ikke. Det er en konkret afvejning i en konkret sag. Derfor kan det også godt være, at næste sag falder anderledes ud, men det er ikke på grund af debatten,” siger Ulrik Holmstrup.

Journalisten har bedt om et interview om sagen med Pressenævnets formand, højesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen. Nævnets sekretariat oplyste mandag, at formanden ikke vil udtale sig, og henviser til kendelsen.