search

Danske Medier undrer sig: Skal navnet også fjernes på voldtægtsmænd?

Først kritik fra Jyllands-Posten. Så fra Dansk Journalistforbund. Nu melder Danske Medier sig også som skeptisk over for omstridt kendelse i Pressenævnet

Problematisk og bekymrende, mener Dansk Journalistforbund. Uoverskuelige konsekvenser, lyder det fra Jyllands-Posten. Og nu melder Danske Medier sig også på banen med kritik af en omdiskuteret kendelse fra Pressenævnet.

”Jeg synes bestemt, at visdommen i afgørelsen kan drøftes,” siger chefjurist Holger Rosendal.

Pressenævnet har i kendelsen kritiseret Jyllands-Posten for ikke at slette navnet på en mand, der som 18-årig blev idømt tre års fængsel for at smugle narko. Nævnet mener, at manden har ret til at ”blive glemt”, så hans kriminelle fortid ikke dukker op på Google.

”Kendelsen har en karakter, så den vil blive genstand for drøftelse i vores redaktionelle udvalg. Derfor er det også svært for mig at give en klar vurdering af, om kendelsen er rigtig eller forkert. Men jeg kan sige, at den går imod den vejledning, som vi har lavet,” siger Holger Rosendal.

I strid med vejledningen

De presseetiske regler er lavet af Danske Medier i samarbejde med Dansk Journalistforbund. Da reglerne blev opdateret og fik tilføjet en ”ret til at blive glemt”, lavede de to organisationer en vejledning til at fortolke dem.

Her står, at ”det ikke (er) oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet”.

Både Jyllands-Posten, Dansk Journalistforbund og nu Danske Medier mener, at Pressenævnets kendelse går imod vejledningen.

”Da vi justerede de vejledende regler for god presseskik, kom vi netop med det eksempel på, hvornår man ikke burde fjerne oplysninger – ved alvorlig kriminalitet og langvarig fængselsstraf. Vi ville markere, at i den boldgade er der normalt ingen grund til at fjerne oplysninger,” siger Holger Rosendal.

Hvad hvis han var dømt for voldtægt?

Chefjuristen undrer sig over, om Pressenævnet ville være nået frem til samme afgørelse, hvis manden havde begået anden kriminalitet med samme straframme.

”Pressenævnet mener åbenbart her, at når der er tale om en ung mand, som gjorde noget dumt for mange år siden og tilsyneladende kun én gang, så skal han kunne glemmes. Det får mig til at tænke på, om Pressenævnet ville nå samme afgørelse, hvis en ung mand for 12 år siden havde fået tre års fængsel for grov kriminalitet, for eksempel hvis han på et værtshus havde smadret en ølflaske i hovedet på, og vansiret, en anden person? Eller hvis han var dømt for voldtægt af en grovhed, som giver tre års fængsel? Det er ikke oplagt, at sådanne personer skal anonymiseres,” siger Holger Rosendal.

Så du mener, at man kan rejse tvivl om, hvorvidt kendelsen her er i overensstemmelse med reglerne og vejledningen?

”Ja, det synes jeg. Det går imod vejledningen, hvor netop alvorlig kriminalitet og lang fængselsstraf er markeret som et yderpunkt, hvor man ikke fjerner oplysninger. Man kan diskutere, om det er en rigtig afgørelse. Men den endelige konklusion vil jeg overlade til vores redaktionelle udvalg.”

Journalisten har bedt om et interview om sagen med Pressenævnets formand, højesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen. Nævnets sekretariat oplyste mandag, at formanden ikke vil udtale sig, men henviser til kendelsen.

Skal være varsom med at ændre reglerne

Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen, mener, at kendelsen kalder på en præcisering af reglerne.

Det vil Holger Rosendal ikke afvise, men han mener ikke, det er nødvendigt endnu.

”Man skal være varsom med at bede om præcisering af reglerne på baggrund af én afgørelse, som måske er forkert. Styrken ved vores presseetiske regler er netop, at de er så rummeligt formulerede, at der er plads til, at Pressenævnet kan manøvrere. Det synes jeg i langt de fleste sager, at Pressenævnet gør glimrende. Men det sker også, at der er kendelser, man med rette kan kritisere, og så kan Pressenævnet justere sin kurs.”

Kritiserede også Pressenævnet i 2016

Holger Rosendal henviser til en anden sag om ”retten til at blive glemt” fra 2016, som Journalisten også omtalte.

Dengang udtalte Pressenævnet også kritik af Jyllands-Posten for ikke at fjerne navnet på en dømt. Der var tale om en advokat, som klagede og fik medhold i Pressenævnet.

Kendelsen fik kritik fra både Dansk Journalistforbund og Danske Medier, som mente, den gik for langt.

”Dengang skrev vi i et brev til Pressenævnet, at kendelsen var i strid med hensigten bag bestemmelsen. Siden har Pressenævnet i sine kendelser anlagt en anden vurdering,” siger Holger Rosendal.

Kommentarer
4
Jesper Bech Pedersen
28.04.20 11:26
Hvorfor skulle Pressenævnet dømme anderledes, hvis han havde begået vold eller voldtægt?

Den udtalelse kunne Journalisten godt have udfordret chefjuristen på.

Det mudrer da kun tingene endnu mere til, hvis man skal til at gradbøje kriminalitet på den måde i sager, hvor strafferammen er den samme.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
28.04.20 13:33
Tilbage i middelalderen brugte man ikke ressoucer på at sætte alm. kriminelle i fængsel, man havde i stedet fire former for straf, der startede med et antal dage i gabestok på byen torv, så alle byens borgere kun se, hvem forbryderen var, næste trin op var en gang pisk på byens torv, her var det også til offentlig skue, hvem der var kriminel, tredje trin var en tillægsstraf med en brændemærkning i forbryderens ansigt, og den ultimative straf var naturligvis halshugning eller hængning.


Fælles for de tre første straffe var, at alle i byen skulle være bekendt med, hvem der var forbryderen, og ved brændemærkningen var de kriminelle stemplet for resten af livet, de kunne ikke en gang flygte til en anden landsdel.

Og de danske medier kan jo overveje, om de er i gang med, at genindføre en digital udgave af middelalderens straffemetoder, ved at sætte de kriminelle i en “gabestok” og “brændemærke” dem, så alle og enhver med en Google-søgning kan se, hvad de tidligere i livet har begået af dumheder.
Fremhævet af Journalisten
Michael Kjærgård
28.04.20 15:18
Jeg ved jo ikke hvem af de to der har ønsket sig anonymiseret, og jeg ved heller ikke om den ene af dem er identisk med den person af samme navn som var FT-kandidat for Stram Kurs. Men jeg synes det er problematisk at man ikke længere uden videre kan Google sig frem til den slags sammenfald.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
28.04.20 22:26
@Michael Kjærgård, denne debat bør ikke handle om en enkeltsag, men derimod om principper, mener du det er rimeligt, at journalister dømmer de kriminelle, og “brændemærker” dem for resten af livet.

Det er jo en forholdsvis ny ting, at man bare kan Google på et givent navn, og se hvad der dukker op, så måske der er behov for, at når dommerne dømmer de kriminelle, at de så samtidigt fastsætter en tidsramme for, hvornår deres udåd skal glemmes af medierne, og ikke længere være søgbar på deres navn.

Og jeg siger ikke, at artiklerne skal fjernes, eller at de kriminelles navne skal slettes, de skal glemmes på den måde, at artiklerne ikke længere kan findes, hvis man kun søger på deres navn.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen