search

Overblik: Sådan skal techgiganter tvinges til at betale for nyheder

Joy Mogensen vil tvinge techgiganter til at betale, når danske mediers indhold optræder på deres platforme. Men hvordan? Hvad vil det betyde for medierne, internettet – og dig? Her er 6 svar og et ikke-svar

”Hvis medierne skal blive ved med at lave journalistik, så skal de selvfølgelig også betales for brugen af den. Nu giver vi medierne retten til at lave kollektive aftaler med techgiganterne og kræve betaling for brugen af nyheder.”

Sådan lyder det fra kulturminister Joy Mogensen, som i dag har offentliggjort et lovforslag, som for første gang skal tvinge techgiganter som Google til at betale medierne for indhold, der optræder på Googles platforme.

Loven, som er implementeringen af et EU-direktiv, kan grundlæggende forandre spillereglerne på internettet. Derfor er den også omdiskuteret.

Direktør i JP/Politikens Hus Stig Kirk Ørskov har kaldt det for ”en af de vigtigste kampe i moderne mediehistorie”. Googles internationale topchef Richard Gingras har i et interview med Journalisten omvendt sagt, at han mener, man risikerer at ødelægge det frie internet.

Men hvad er meningen med loven, hvad skal der betales for, og er der mon penge til dig?

Her er 6 svar og et ikke-svar:

 

Hvorfor skal vi overhovedet have den lov?  

Loven er startet i EU, hvor man i 2019 vedtog et nyt ophavsretsdirektiv. Det skal implementeres i Danmark, og derfor har vi fået lovforslaget.

Direktivet fra EU opdaterer ophavsretten til en digital tidsalder, men et af de store stridspunkter var netop den nye rettighed til presseudgivere. Med denne ret i hånden kan et medie kræve en aftale om betaling fra en tech-platform, når mediets indhold optræder på platformen. Det er frivilligt, om et medie har lyst til at indgå aftaler.

Hvad er det, man skal betale for?  

Grundlæggende handler direktivet IKKE om links, men om de korte tekster og uddrag, der følger et link på for eksempel søgemaskiner.

Det er helt centralt, hvor meget eller lidt indhold der skal være, før et medie kan kræve betaling. Den nye ret gælder nemlig ikke ”enkelte ord eller meget korte uddrag”. Men hvad det betyder, får vi ikke svar på i dagens lovforslag.

”Kulturministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en specifik grænse for enkelte ord eller meget korte uddrag. Der er tale om en dynamisk standard, der vil udvikle sig over tid, hvorfor det vil være for statisk og ufleksibelt at fastsætte, at et bestemt antal ord udgør et meget kort uddrag,” lyder det i bemærkningerne.

Hvorfor er folk kritiske over for forslaget?  

Der er kritik fra flere sider. Google er kritisk over for forslaget, fordi man mener, at det vil ødelægge internettets økosystem, hvis der skal betales for en så grundlæggende funktion som et uddrag i en søgemaskine.

”Det handler ikke om manglende vilje til at investere i medieindustrien. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det uden at skade de grundlæggende principper og forvride øko-systemet på internettet,” sagde Googles Richard Gingras til Journalisten i januar. Som VP for News er han Googles absolutte topchef på dette felt og den mand, der skal lukke aftaler med medierne i Europa.

Men forslaget har også fået kritik fra mindre medier, som frygter at blive kørt over. Foreningen Nye Medier er bekymret for, om konflikten kan skade deres mulighed for at få trafik fra techgiganterne, mens de ikke forventer at få ret meget økonomisk ud af at lave aftaler, fordi de er små.

Omvendt mener Danske Medier og en række andre udgiverorganisationer, at loven er afgørende for at rette op på en ubalance på nettet, hvor techgiganterne bør betale for den værdi, mediernes indhold skaber.

Skal min tante så betale, når hun deler mine artikler på Facebook?  

Nej, privatpersoner er undtaget. I øvrigt er det stadig uafklaret, om Facebook er omfattet. Da direktivet blev lavet i EU, sigtede det først og fremmest mod Google og nyhedsaggregatorer, men siden er Facebook blevet en del af diskussionen – ikke mindst på grund af det, der skete i Australien.

Hvad skete der i Australien?

I Australien har man vedtaget en lov, som pålægger techgiganter at betale medierne. Loven er grundlæggende anderledes end den europæiske, da den handler om konkurrence og ikke ophavsret. Men Facebook valgte at blokere nyheder for alle australske brugere i protest over forslaget. Det endte med, at der blev indgået et kompromis, og blokaden blev ophævet.

Men sammenstødet i Australien er blevet fulgt nøje i Europa. Kunne Google eller Facebook finde på at slukke for nyheder her også?

Er der penge til mig? 

Det bliver et ikke-svar, for det er umuligt at svare på endnu. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, og hvis der bliver indgået aftaler mellem udgivere og techgiganter i Danmark – så vil det betyde en pose penge, der skal fordeles. Men det er meget usikkert, hvor mange penge der er tale om. Og det er mindst lige så usikkert, hvordan de skal fordeles.

Det har været et kardinalpunkt for de europæiske journalistforbund i deres lobbyarbejde i EU, at medarbejderne skal have en stor bid af kagen, så udgiverne ikke løber med det hele.

Mogens Blicher Bjerregård, formand for det europæiske forbund EFJ, har kaldt loven ”et brækjern til at indgå aftaler”.

”Men der er en stor opgave forude, som er at forhandle aftalerne på plads i de enkelte EU-lande,” har han forklaret Journalisten.

Men i andre EU-lande tegner der sig meget forskellige billeder af, hvordan implementeringen ender. I nogle lande står udgiverne til at få det hele – hvis altså der er noget at få, mens andre lande som Danmark formentlig ender tættere på en aftale, hvor man deler pengene på en eller anden måde.

Hvad sker der nu? 

Folketinget skal diskutere lovforslaget. EU’s deadline for, at loven skal være implementeret, er 7. juni 2021.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen