Hvad handler det om?

Den australske regering har foreslået ny lovgivning, som vil betyde, at Google og Facebook skal betale en andel af deres annonceindtægter til medierne, når de viderebringer indhold fra medierne på deres platforme.

Ifølge en rapport fra University of Canberra i 2019 finder mere end halvdelen af australierne nyheder via Google eller Facebook, skriver Guardian.

Men det politiske forslag har fået Facebook til at true med at blokere indhold fra de australske medier på platformen for at undgå at betale.

Hvorfor er det vigtigt?

Sagen er principiel, fordi det er et af verdens første forsøg på at lave konkret regulering af tech-giganterne, der skal sende penge over til medierne.

Flere lande har foreslået en særlig tech-skat, som er rettet mod bl.a. Facebook og Google, men det er ikke lykkedes at nå til enighed. Australien er dog anderledes, fordi det handler om at sende en ”afgift” direkte fra tech-giganterne til medierne.

Hvad har det med Danmark at gøre?

Konflikten med tech-giganterne er også højaktuel i Danmark. Medierne har i en årrække krævet mere regulering af tech-giganterne, som også på dansk jord tjener mange digitale annoncemillioner, som medierne gerne ville have haft.

Regeringens støttepartier ønsker alle en stærkere regulering af tech-giganterne. Kulturminister Joy Mogensen har i første omgang varslet, at der i løbet af efteråret skal findes en løsning, så streamingtjenesterne bidrager til dansk medieproduktion.

Det sker blandt andet i kølvandet på en konflikt mellem rettighedsorganisationen Koda og Youtube, som er ejet af Google. Da de ikke kunne blive enige i ophavsretsforhandlinger, blev danskere blokeret fra at afspille videoer med dansk musik på Google.

Det førte til et møde mellem kulturminister Joy Mogensen og Google, men ministeren var skuffet efter mødet og kaldte Google ”en uigennemtrængelig organisation”.

”Alle partiers kulturordførere sad i det rum sammen med – i al beskedenhed – mig som regeringens repræsentant, og så sender de en kommunikationsmedarbejder. Til os som de øverste beslutningstagere kan de ikke engang sende en beslutningstager,” sagde kulturministeren til Filmmagasinet EKKO, fordi Google sendte sin danske politiske chef til mødet.

Hvad synes medierne?

Flere medier har ytret sig positivt over for indgrebet i Australien – også i Danmark.

Adm. direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov kalder på Twitter sagen for ”one of the most crucial battles in modern media history”, og koncernchef i Berlingske Media Anders Krab-Johansen kalder det australske indgreb ”fair”.

Australia vs. Big Tech. The @guardian explains one of the most crucial battles in modern media history https://t.co/lOoUlfH3nb

— Stig Ørskov (@orskov) September 7, 2020

Ganske enkelt: Facebook og Google skal betale (i Australien), når de tjener penge på den fri presses journalistik. Fair. Hvad siger @Joymogensen ? #dkmedier https://t.co/Mv7xAUyd6A

— Anders Krab-Johansen (@akrabjohansen) September 7, 2020

I Journalistens interview med Jesper Rosener, Danske Mediers formand og adm. direktør i Jysk Fynske Medier, talte han netop for et indgreb, der tvinger tech-giganterne til at dele indtægterne med medierne.

Hans hovedmission ved de kommende medieforhandlinger bliver at sikre regulering af tech-giganterne. Og det er ikke nok med en form for beskatning. Jesper Rosener vil have penge kanaliseret over i dansk medieproduktion, fx i form af rettighedsafgifter.

”Så ville vi få et økosystem, hvor de nye indtægtsstrømme, som tech-giganterne henter på annoncemarkedet, er med til at finansiere noget af det, som vi tidligere brugte de samme indtægtsstrømme til, nemlig journalistisk kraft,” forklarede Jesper Rosener.

Han afviste, at de skarpe reaktioner fra tech-giganter som i Australien skal afholde regeringer fra at regulere.

”De reaktioner, som kommer nu, var nogen af dem, man i en eller anden grad havde frygtet,” sagde han og fortsatte:

”Skulle vi så sige, at fordi det er problematisk, så gør vi ikke noget ved det? Det duer jo ikke.”

Hvorfor vil Facebook ikke betale?

Tech-giganterne er meget kritiske over for det australske indgreb. Facebook har som nævnt varslet, at de vil blokere for deling af australske nyheder på platformen, hvis reglerne vedtages.

”Det er ikke vores førstevalg – det er sidste udvej. Men det er den eneste måde, vi kan beskytte os selv mod et udfald, som trodser enhver logik, og som på langt sigt vil skade snarere end hjælpe livskraften i den australske mediebranche,” har Will Easton, Facebooks direktør for Australien og New Zealand, skrevet i et indlæg.

Facebook argumenterer for, at alle vinder ved, at mediernes indhold deles på den sociale platform.

”I løbet af de første fem måneder i 2020 har vi sendt 2,3 milliarder klik fra Facebooks nyhedsfeed tilbage til de australske nyhedsmedier uden at få betaling for det,” skriver Will Easton.

Hvad sker der så nu?

Hvis det australske lovforslag vedtages, skal der forhandles om pengene. Forslaget rummer ikke beløb for, hvad tech-giganterne skal betale. Hvis parterne – altså medierne og tech-virksomhederne – ikke kan forhandle sig til en løsning i løbet af tre måneder, udpeges der en neutral mægler, som skal lægge snittet for dem, skriver Guardian.

Samtidig bliver det interessant at se, hvor debatten om en tech-skat ender. Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien presser på for en international aftale via OECD, men de forhandlinger forlod USA før sommerferien. Vil der komme en tech-skat, og hvis enkelte lande går forrest, hvad vil tech-giganternes modtræk så være?

Og hvad vil Joy Mogensen og den danske regering gøre for at tøjle tech-virksomhederne? På Mediernes Årsdag i går mandag kaldte hun kampen for at regulere dem for ”vores generations frihedskamp”. Hun lovede, at regeringen vil præsentere konkrete forslag i dens medieudspil.