Sig navnet ’Jesper Rosener’, og mange vil tale om Jysk Fynske Mediers direktør som en kontant type, en økonomimand, der endnu ikke er helt hjemmevant på den publicistiske banehalvdel.

Selv betegner han sig som ’virksomhedsmand’ og mener, at det spænder over lige dele ’forretningsmand’ og ’publicist’.

”Der er mange, der vil sige, at han er en hård nyser,” siger Per Westergaard, tidligere chefredaktør på Fyens Stiftstidende og i dag formand for Jysk Fynske Medier, om Jesper Rosener.

”Hård og til tider brutal og meget ærlig,” siger tidligere chefredaktør på Fyns Amts Avis Troels Mylenberg om Jesper Roseners ledelsesstil.

Tilsammen udgjorde Jesper Rosener, Troels Mylenberg og Per Westergaard direktionen i det daværende Fynske Medier fra 2012.

Troels Mylenberg og Per Westergaard havde begge en journalistisk baggrund, Jesper Rosener udgjorde det økonomiske ben i direktionen. Han startede på Fyens Stiftstidende i 1998 som ’controller’ og har aldrig arbejdet på en redaktion. Det gav et ret forskelligartet syn på det arbejde, de lavede.

”Vi jokede med, at Jesper, han læste ikke avis, han læste annoncer. Og det betragtede han egentlig som ros,” husker Troels Mylenberg, der var glad for Jesper Rosener som direktør og mener, hans økonomiske evner var helt nødvendige for mediehuset på Fyn.

Blandt medarbejderne har Jesper Rosener fået øgenavnet ’Bøffen’ på grund af sin fireårige periode som direktør for Jensens Bøfhus.

Siden maj 2018 har han været formand for brancheforeningen Danske Medier, der arbejder for gode vilkår for mediebranchen og for publicistiske principper. Dermed får han en helt central lobbyistrolle før og under forhandlingerne om et nyt medieforlig. En rolle, hvor hans styrke er økonomi frem for publicisme.

”Jesper er en talmand, han er revisor. Han taler meget om publicistiske opgaver, men hans styrke er ikke ordene, hans styrke er tallene.”

Troels Mylenberg

”Jesper er en talmand, han er revisor. Han taler meget om publicistiske opgaver, men hans styrke er ikke ordene, hans styrke er tallene. Derfor er det vigtigt, at han er omgærdet af nogen, som også kan signalere publicisme, for det er ikke hans kernekompetence,” siger Troels Mylenberg.

Det bekræfter Stig Kirk Ørskov, der var formand før Jesper Rosener. Han betegner Rosener som ’et venligt og åbent menneske’.

”Man opdager også ret hurtigt, at selv om han har haft nogle år i sin tidligere karriere i Jysk Fynske Medier, så oplever jeg en mand, for hvem kernen i det, vi går og laver – det publicistiske – det har han en tårnhøj respekt for, men det er måske stadig lidt fremmed for ham,” siger Stig Kirk Ørskov.

Han roser Jesper Rosener for at være god til at inddrage de andre i bestyrelsen, når emnerne bevæger sig ind på klassiske publicistiske spørgsmål som for eksempel offentlighedsloven.

Blodbilledet

Jesper Rosener tager imod på sit direktørkontor på Jysk Fynske Mediers hoveddomicil i Vejle. Vi skal tale om hans rolle som lobbyist i de kommende medieforligs-forhandlinger, men først vil han lige understrege, at jeg skal skelne mellem hans to ’kasketter’: Direktør-kasketten for Jysk Fynske Medier og formands-kasketten for brancheorganisationen Danske Medier.

”Normalt, når jeg giver interview, så får I ikke lov til at holde om begge dele,” siger Jesper Rosener.

Hans kontor kunne ligge i et kontorhotel, hvor han lige er tjekket ind og har stillet en farverig kugleramme og billeder af sine tre børn bag hæve-sænkebordet. Ifølge Jesper Rosener er det ’ikke ret tit’, han er her. Han er mindst lige så ofte i Odense, og så er der alle timerne på vejene.

På væggen hænger et dramatisk fotografi, som forestiller et afhugget kohoved i en stor, mørkerød blodpøl.

Det er taget af mediehusets fotograf Katrin Becher Damkjær i 2011, og Jesper Rosener er så begejstret for det, at han har fået det forstørret og har to eksemplarer hængende: Et her på kontoret i Vejle og et endnu større i sit hjem i Munkebo.

’Blodbilledet’ bliver det kaldt blandt medarbejderne. Da Jesper Rosener tog det med sig fra Odense til sit nye kontor i Vejle, sneg de ansatte sig ind på kontoret for at kigge på det, når ledelsen ikke var der, fortæller Mie Sparre, journalist på Vejle Amts Folkeblad og stedfortrædende tillidsrepræsentant.

”Folk spurgte: ’Har han taget blodbilledet med fra Fyn?’,” fortæller hun.

I foråret dukkede billedet af den slagtede ko op i baggrunden, da Jesper Rosener på grund af coronakrisen holdt møder over Teams fra kælderen i sin privatbolig.

Det var noget, medarbejderne talte om.

”Det er sådan et underligt signal at sende, at han sad foran det foto med et afhugget hoved og en kæmpe blodpøl, det er jo derfor, det har ramt alle,” siger Mie Sparre.

”Og så var det helt vildt mærkeligt, at vi kunne se, at han også har billedet derhjemme,” tilføjer hun.

”Jeg har besøgt mange slagterier. Jeg har set mange kvæg blive slagtet, for at man kunne lave nogle bøffer, så det har noget fortid for mig.”

Jesper Rosener

For Jesper Rosener symboliserer billedet af den slagtede ko en del af hans egen historie, at han tidligere var direktør i Jensens Bøfhus, nu i Danmarks næststørste mediekoncern.

”Jeg har besøgt mange slagterier. Jeg har set mange kvæg blive slagtet, for at man kunne lave nogle bøffer, så det har noget fortid for mig. Og så synes jeg bare, det er et fantastisk billede,” siger han.

Ugen efter skulle Jesper Rosener igen holde videomøde. Denne gang skulle han takke medarbejderne for at være gået 10 procent ned i løn i tre måneder for at afbøde fyringer, mens coronakrisen bragede.

Det gjorde han med vinkølere i baggrunden.

”Så sad han der og talte mådehold,” siger Mie Sparre.

Jesper Rosener griner, da han bliver foreholdt episoden.

”Jeg håber ikke, at et billede eller en vinreol i baggrunden er afgørende for, hvilket signal jeg sender. Er jeg bevidst om, at det godt kan sende et signal? Ja, det er jeg da. Men jeg håber ikke, det er det, der bliver afgørende,” siger Jesper Rosener.

Et ansigt på fyringsrunder

Det var i 2012, Jesper Rosener blev hentet fra stillingen som direktør i Jensens Bøfhus tilbage til mediehuset i Odense, dengang til stillingen som direktør i Fynske Medier.

Troels Mylenberg husker Jesper Roseners entré.

”Mit første indtryk var, at nu skulle der ske noget, at det her var en driftig direktør,” siger han.

Og det skulle der. De fynske aviser var ikke de samme solide forretninger som tidligere, og set med Jesper Roseners øjne var det oplagt med en fusion. Han havde blikket rettet mod Jyske Medier og Den Sydvestjyske Venstrepresse.

Ifølge hans beregninger kunne synergieffekterne være på op mod 100 millioner. For virksomheder med samme mission og samme formål.

”Det var nok til at sige, at det var så fornuftigt, det her, at det skal vi simpelthen have gjort,” siger Jesper Rosener.

Jysk Fynske Medier blev en realitet i 2015. Siden da har koncernen været igennem otte sparerunder. Sidste efterår skrev Journalisten, at antallet af medarbejdere på redaktionerne var faldet fra 500 til 380. Ikke noget, der har været populært.

”Det er jo ikke ham, der skræmmer annoncørerne væk. Og det er jo en trend i tiden, at folk ikke vil betale så meget for nyheder.”

Lene Sarup

”Det er ham, der bliver personificeringen af den dårlige økonomi på alle medierne i Jysk Fynske Medier; at vi ramler ind i den ene sparerunde efter den anden,” siger Lene Sarup, tillidsrepræsentant på Fyens Stiftstidende.

Selv er hun dog ikke overbevist om, at opgaven kunne have været løst bedre med en anden mand på direktørposten.

”Det er jo ikke ham, der skræmmer annoncørerne væk. Og det er jo en trend i tiden, at folk ikke vil betale så meget for nyheder,” siger Lene Sarup.

Eksamensstemning

En anden del af Jesper Roseners plan som direktør handlede om at ’nedbryde søjler’ i organisationen, ikke mindst mellem de journalistiske redaktioner og de kommercielle afdelinger i huset.

Efter inspiration fra LEGO og Syd Energi i Esbjerg indførte Fynske Medier ’tavlemøder’. De bliver stadig holdt hver 14. dag i Jysk Fynske Medier.

På tavlemøderne får chefer fra de forskellige afdelinger, inklusive annonceafdelinger og redaktioner, hver deres tavle med KPI’er, målsætninger og resultater. Deltagerne går fra tavle til tavle, og hvis en afdeling ikke har nået sine mål, skal andre komme med forslag til, hvordan målet kan indfries.

”Det fungerer fantastisk,” siger Jesper Rosener om tavlemøderne.

Også Troels Mylenberg var begejstret for tavlemøderne, da de blev indført. De gav overblik og kunne etablere nye samarbejder på tværs af afdelingerne. Men efterhånden skete der noget med stemningen.

”Nogle følte, det var en eksamen, og man kunne stå der og blive udstillet, hvis ikke man havde nået sine mål,” siger Troels Mylenberg.

Hvordan var Jesper, hvis KPI’erne ikke var indfriet?

”Ligesom han altid var: Direkte og brutal og nogle gange uden forståelse for, hvor brutalt det, han sagde, kunne lyde,” siger Troels Mylenberg.

”Nogle følte, det var en eksamen, og man kunne stå der og blive udstillet, hvis ikke man havde nået sine mål.”

Troels Mylenberg

”Hele pointen med tavlerummet var jo, at man skulle kunne flage i en tryg form, at man ikke kunne nå sine mål. Det lykkedes vi sgu nok ikke helt med.”

Jesper Rosener kan ikke genkende, at han skulle have været brutal på tavlemøderne, ligesom han afviser, at der er en ubehagelig stemning af eksamen.

”Det kan godt være, at der er nogen, der over tid har haft den oplevelse. Men hvis du spurgte min chefgruppe i dag, så er det intet, der minder om eksamen,” siger han.

Medlemmerne af chefgruppen skiftedes til at lede tavlemøderne, og en dag havde Troels Mylenberg inviteret en dirigent med til at holde et lille oplæg på tavlemødet. Dirigenten fortalte om Carl Nielsen og forestod, at chefgruppen sang ’Jens Vejmand’ som fællessang.

”Jeg kan huske, at Jesper stod der og himlede med et skævt smil. Han er ikke ligefrem højskoletypen,” siger Troels Mylenberg.

Selv siger Jesper Rosener, at han ikke husker episoden.

”Troels var en kæmpe gevinst i vores organisation. Men lige nøjagtigt den dag, der syntes jeg ikke, han var en gevinst,” siger han og læner hovedet bagover i et grin.

Danmark uden for København

GPS-skærmen i Jesper Roseners Tesla er på størrelse med skærmen på en bærbar computer. Han er på vej fra Odense til generalforsamling på Svendborg Avis, solbrun og veltilpas med hænderne på rattet. Radioen spiller Radio 4, og sidste uge kom et nyt resultat på Jysk Fynske Mediers vigtigste KPI: Antallet af brugere, de hver uge er i berøring med på tværs af platforme.

2,6 millioner, lyder den nye rekord. I 2022 skal tallet være på tre millioner.

”Det var det første, jeg sagde på tavlemødet i torsdags, at der er noget, der skal på grøn tavle i dag,” siger Jesper Rosener.

Det har også været en god sommer for Avisen Danmark – den fælles landssektion, som opstød i kølvandet på fusionen og målt på læsertal Danmarks største avis. Hen over sommeren har avisen bragt flere opsigtsvækkende politiske interviews, og i dag kan Avisen Danmark bryste sig af en kronik fra statsminister Mette Frederiksen og et par andre ministre om regeringens kommende pensionsudspil.

”Selvfølgelig kunne vi godt tænke os, at de der højdespringere kom hele tiden. Men sådan en position tror jeg ikke, der findes på mediemarkedet,” siger Jesper Rosener.

Han mener, det er helt naturligt, at hans mediehus med lokale og regionale medier udgiver en stort set landsdækkende avis.

”Hvis ikke vi havde den, hvem skulle så på baggrund af medierne tale demokratipåvirkning for Danmark med udgangspunkt i provinsen? Vi har et andet udgangspunkt end andre landsdækkende aviser. For os er det vigtigt at fortælle om alle de ting, som ikke sker i København,” siger han.

Gjort produktionen bedre

For Jesper Rosener er det ikke rækken af fyringsrunder, som træder frem, når han skal beskrive udviklingen i Jysk Fynske Medier siden fusionen i 2015. Han fremhæver udviklingspuljen på 140 millioner kroner, et nyt live-center i Horsens, som overvåger alle koncernens digitale sites, og nye ejerskaber i Radio 4, Helsingør Dagblad og Hovedstadens Mediehus.

”Det er min vurdering, at jeg kun har gjort produkterne bedre. Læserværdien, den demokratiske påvirkning generelt, den påvirkning vi udgør i samfundet, den er i hele perioden kun blevet bedre,” siger Jesper Rosener.

Men kan du forstå, hvis nogle af dine medarbejdere synes, du er en hård mand?

”Hmmm.”

”Kan det godt for organisationen virke, som om jeg er hård? Ja. Det er jeg med på. Men jeg synes såmænd, jeg er lige så menneskelig som alle de andre.”

Jesper Rosener

Jesper Rosener kniber øjnene let sammen.

”Hvis det er det, de synes, så er jeg. Men jeg har en afgørende rolle i at stå fast. Kan det godt for organisationen virke, som om jeg er hård? Ja. Det er jeg med på. Men jeg synes såmænd, jeg er lige så menneskelig som alle de andre,” siger han.

Svendeprøven kom med corona

I foråret landede Jesper Rosener sit svendestykke som lobbyist for Danske Medier, da der skulle forhandles om en corona-hjælpepakke til medierne.

Kulturministeren spillede ud med 12,5 millioner i nye penge. To dage senere lavede hun en aftale med en bred forligskreds af partier om en hjælpepakke på 180 millioner kroner.

I mellemtiden havde Jesper Rosener fremlagt Danske Mediers bud på en hjælpepakke til 200 millioner kroner i pressen og for medieordførerne. Han gik også offensivt ud med budskabet om, at medierne kunne have fået flere penge fra lønkompensationsordningen, hvis de var stoppet med at udkomme. Men at medierne i stedet valgte at udfylde deres særlige samfundsansvar.

Her, flere måneder efter, kan kulturministerens udspil stadig få ham til at hæve stemmen.

”Det, jeg oplever på første møde i Kulturministeriet, er en lillebitte pakke til nogle lokale og regionale. Og ja, nogle gange er jeg måske lidt brysk og lidt direkte. Jeg sagde, at ’de penge må I gerne beholde, for dem gider jeg ikke engang have’.”

Han suger luft ind.

”Det var også … helt ærligt, det var dybt urimeligt,” siger han.

Uenighed om statsstøtte

Medieforliget kan på flere måder vise sig at blive en mere kompliceret lobbyopgave end corona-hjælpepakken.

For det første står medierne langtfra øverst på politikernes dagsorden i et efterår domineret af pensionsreform, corona-økonomi og forventninger om nye klimatiltag.

For det andet er der en klassisk strid i Danske Medier, Jesper Rosener skal have styr på – nemlig den om, hvor meget de frie private medier egentlig går ind for mediestøtte.

”Jeg og andre lokale og regionale vil presse på mere end nogensinde tidligere for at få ikke bare en omfordeling, men en samlet udvidelse af den ramme, der skal bruges til mediestøtte,” siger Per Westergaard.

”Vi synes, man skal vænne sig til mindre mediestøtte snarere end mere mediestøtte,” siger Stig Ørskov på den anden side.

Jesper Rosener tror ikke, uenighederne er større, end at medlemmerne nok skal finde en fælles linje.

Hans hovedmission handler om noget helt andet: Nemlig regulering af techgiganterne.

Og ikke bare en ny techskat, hvor pengene ender i statskassen. Han vil have en del af pengene kanaliseret over i dansk medieproduktion, for eksempel i form af rettighedsafgifter.

”Så ville vi få et økosystem, hvor de nye indtægtsstrømme, som techgiganterne henter på annoncemarkedet, er med til at finansiere noget af det, som vi tidligere brugte de samme indtægtsstrømme til, nemlig journalistisk kraft,” lyder logikken fra Jesper Rosener.

Frankrig blev mødt med amerikanske trusler om handelskrig, da de besluttede at indføre en techskat. Australien er kommet på kant med Google, efter at deres regering har foreslået en model i stil med den, Jesper Rosener ønsker i Danmark.

”De reaktioner, som kommer nu, var nogen af dem, man i en eller anden grad havde frygtet,” siger Jesper Rosener og fortsætter:

”Skulle vi så sige, at fordi det er problematisk, så gør vi ikke noget ved det? Det duer jo ikke.”

Han drejer ind på parkeringspladsen foran Hotel Svendborg, hvor generalforsamlingen skal foregå.

Helt ærligt, tror du, du får politikerne til at kræve, at techgiganterne lægger nogle penge, som kan gå videre til mediebranchen?

”Ellers ville jeg ikke tage den opgave og sætte den mission.”