search

”Der mangler en kontinuerlig dækning, hvor man følger op,” forklarer Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Mandag Morgen. Rasmus Meisler

i

Danmarks største nyhedsørken? Du gætter aldrig, hvor den ligger

Nyhedsørkener findes ikke kun i provinsen. Den journalistiske bevågenhed af Københavns Kommune og Frederiksberg er så tynd, at hovedstaden nærmer sig en nyhedsørken. Ugeaviserne bløder, og public service-kanalerne fra DR og TV 2 skal dække mere end 30 kommuner. ”Det er et uhyggeligt stort sendeområde,” siger tidligere DR-chef

Med 45.000 ansatte har Københavns Kommune flere medarbejdere end Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet tilsammen.

Københavns Kommunes budget på 47 milliarder kroner er større end hele Legos omsætning.

København er landets mest folkerige kommune med over 600.000 indbyggere. Og det er det sted i Danmark, hvor der bor flest journalister.

Alligevel er der for lidt eftersyn med de politiske beslutninger i Frederiksberg og Københavns Kommune. Og det er et demokratisk problem, siger Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Mandag Morgen.

”Dækningen er mest punktnedslag. Enten handler det om en kæmpe katastrofe om for eksempel udslip af spildevand, eller også er det historien om en politiker, der præsenterer nogle nye store planer,” siger Lisbeth Knudsen.

Hun forklarer, at der bliver lavet mange gode og vigtige historier om København.

”Men det er mere sensationssager. Der mangler en kontinuerlig dækning, hvor man følger op,” forklarer Lisbeth Knudsen.

Vil du betegne København som en nyhedsørken?

”Ja, fordi der ikke er en kontinuerlig dækning,” siger hun.

”Der mangler en kontinuerlig dækning, hvor man følger op.”

Lisbeth Knudsen

Før sommerferien kom det for eksempel som en overraskelse, at Gentofte og København udleder så meget spildevand i Øresund. Og efter sommerferien burde der have været mere fokus på corona i København, mener Lisbeth Knudsen.

Kommunalforsker på DMJX Roger Buch giver Lisbeth Knudsen ret i, at København og Frederiksberg er nyhedsørkener i den forstand, at den kontinuerlige journalistik mangler.

”Jeg kan følge hende fuldstændigt, og det er en demokratisk udfordring. Det er forudsætningen for et moderne demokrati, at der er en daglig behandling af det, der sker i lokalområdet,” siger Roger Buch.

Hovedstadsområdet har ganske vist de landsdækkende medier til at beskrive, hvad der sker, forklarer Roger Buch. Men dækningen kan ikke sammenlignes med for eksempel Aarhus.

”Aarhus har jo Stiftstidende, der løbende skriver, hvad der sker. Det har København ikke,” forklarer han.

Herning, Aalborg eller Svendborg

På Frederiksberg er mediebilledet ifølge Venstres viceborgmester, Jan E. Jørgensen, det samme som i København.

Problemet er, at de landsdækkende dagblade ikke dækker København og Frederiksberg som lokalstof.

”Berlingske er begyndt at lave mere lokalt stof. Det er klogt. Men dækningen kan ikke måle sig med, hvad man finder i for eksempel Herning, Aalborg eller Svendborg,” siger Jan E. Jørgensen.

Han er enig med Lisbeth Knudsen i, at medierne ikke er tæt nok på beslutningerne i kommunen.

”Der er meget lidt nyhedsdækning af Frederiksberg Kommune sammenlignet med resten af landet,” forklarer han.

Politikerne kunne blive bedre til at tippe journalisterne, siger Jan E. Jørgensen.

”Men det er jo ikke optimalt, at det er kommunalbestyrelsen, der sætter dagsordenen. Der skal være en presse, der holder øje med, hvad vi laver og skriver, både om det gode og det mindre gode,” forklarer han.

Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard siger, at landsdækkende medier i København ofte dækker landsdækkende emner.

”Og derfor kan man nogle gange komme til at overse, hvad der sker lige foran næsen på en.”

Hun kan godt mærke, at hovedstadsområdet ikke er højt prioriteret.

”Man har meget historierne for sig selv. Det er der også en pointe i,” siger hun.

Er København en nyhedsørken?

”Vi gør i hvert fald vores for at vande den.”

Mette Østergaard siger, at Berlingske ikke bare venter på at blive tippet fra kilderne.

”Vi ser dagsordener igennem i kommunerne. Det er der ikke mange, der gør,” siger hun.

Berlingskes Metropol-redaktion laver dagligt historier om hovedstadsområdet, og på indlandsredaktionen skriver fire journalister ifølge Mette Østergaard om alt fra politik til byudvikling, trafik og aktuelle sager.

Men kan Berlingske følge med i alt, hvad der sker i hovedstadsområdets mere end 30 kommuner?

”Vi kan ikke følge med i det hele. Men det kan vi jo heller ikke i vores dækning af erhvervslivet eller kulturlivet. Vi skal prioritere, hvad der er mest relevant for vores målgruppe,” siger hun.

Aviser som Berlingske og Politiken har ressourcer til at tage sager op, siger Finn Rudaizky, medlem af borgerrepræsentationen i København for Dansk Folkeparti. Men samlet set er kvaliteten af lokaljournalistikken blevet dårligere.

Lokalaviserne behandler ofte sager via læserbreve – ikke med selvstændig journalistik.

”Ingen kigger på, hvad politikere lavede for et år siden. Man slipper alt for let.”

Finn Rudaizky

”Det er godt, men det er ikke nok,” mener Finn Rudaizky, der har siddet i borgerrepræsentationen i 26 år.

”Tidligere kom journalisterne mere ned i dybden. De havde skrevet det ind i deres kalender, at der var en sag, de skulle følge op på.”

Det er der mindre af i dag.

”Ingen kigger på, hvad politikere lavede for et år siden. Man slipper alt for let,” siger Finn Rudaizky.

Han nævner, at Folketingets Ombudsmand tidligere har kritiseret ansættelsen af medarbejdere i overborgmester Frank Jensens sekretariat, fordi medarbejderne havde arbejdet for Frank Jensen under valgkampen.

”Hvorfor er der ikke flere journalister, der undersøger, hvem borgmestrene har ansat i dag?” spørger han.

Danmarks største nyhedsørken? Du gætter aldrig, hvor den ligger 5

Et uhyggeligt stort sendeområde

DR København og TV 2 Lorry er de to regionale public service-kanaler, der har hovedstaden som sendeområde. Problemet er, at de også skal dække så meget andet. Faktisk omfatter DR Københavns sendeområde mere end 30 kommuner, forklarer den tidligere chef for DR København Casper Dall.

”Det er et uhyggeligt stort sendeområde,” siger Casper Dall, der i dag er pressechef i Klimaministeriet og ikke udtaler sig i kraft af sin nye rolle.

Casper Dall siger, at man hidtil mest har talt om nyhedsørkener i provinsen. Men man kan sagtens argumentere for, at de også findes i hovedstaden:

”København og Frederiksberg kan være lige så store nyhedsørkener som dem, der potentielt kan være rundt om i landet.”

De 10 største kommuner i Region Hovedstaden (indbyggertal)

København: 633.035
Frederiksberg: 104.118
Gentofte: 74.773
Gladsaxe: 69.109
Helsingør: 62.966
Køge: 61.184
Rudersdal: 56.623
Lyngby-Taarbæk: 56.046
Hvidovre: 53.422
Hillerød: 51.234

Om opgavens omfang siger han:

”Når man har så mange kommunalbestyrelser, dagsordener og udvalg, man skal følge i hovedstadsområdet, så er det en kæmpe udfordring. Og det er svært at stampe et kildenetværk op. Det kan man simpelthen ikke med de ressourcer, der er til rådighed,” forklarer Casper Dall.

Hvis DR København satsede hele butikken på København og Frederiksberg, ville seerne i andre kommuner falde fra.

”Der er mange gode historier fra København og Frederiksberg, som er umulige at gøre interessante for dem, der bor i Roskilde, Halsnæs eller Stevns Kommune. Det kan lade sig gøre, men det giver store journalistiske udfordringer,” siger Casper Dall.

Mens TV 2 Lorry skal betjene to millioner mennesker i 34 kommuner, er TV Midtvests sendeområde 11 kommuner og TV 2 Bornholms blot en enkelt. Men det økonomiske tilskud fra staten er det samme for alle regionale tv-stationer.

”Det er jo grotesk, at Lorry får det samme i tilskud som de øvrige regionale tv-stationer, når de dækker en tredjedel af landets kommuner.”

Jan E. Jørgensen

”Det er jo grotesk, at Lorry får det samme i tilskud som de øvrige regionale tv-stationer, når de dækker en tredjedel af landets kommuner,” lyder det fra Jan E. Jørgensen.

På TV 2 Lorry kunne nyhedschef Ninna Kokholm godt drømme om en mere fintmasket dækning.

”Vi kan ikke sidde og læse dagsordener i teknisk udvalg, skoleudvalget, socialudvalget og så videre i alle 34 kommuner,” siger hun.

Lorry prøver efter bedste evne at følge med.

”Men det er virkelig mange kommuner,” siger Ninna Kokholm.

”Nærmest umenneskeligt”

Roger Buch kalder det ”nærmest umenneskeligt”, at Lorry skal dække så mange kommuner.

Forskellen mellem TV 2-regionerne voksede med kommunalreformen, hvor især kommuner i provinsen blev slået sammen. Dermed var der færre rådhuse at holde øje med.

Ninna Kokholm siger:

”Man kan diskutere, om det er et demokratisk problem. Vi kan i hvert fald ikke tilbyde det samme som TV 2-regioner med færre kommuner.”

”Det er en overdrivelse at kalde det en nyhedsørken.”

Ninna Kokholm

Ninna Kokholm ser dog ikke København som en nyhedsørken.

”Vi tager sager op og holder fast, indtil vi har fået de nødvendige svar. Og vi er jo flere om buddet,” siger hun og henviser til DR København, Politiken og Berlingske.

”Så det er en overdrivelse at kalde det en nyhedsørken,” siger Ninna Kokholm.

Syv sparerunder på under fire år

Den mest nære journalistik i København leveres af Hovedstadens Mediehus, som udgiver ni forskellige ugeaviser i København og på Frederiksberg. Hovedstadens Mediehus har været gennem syv sparerunder på tre et halvt år, og det er gået ud over den journalistiske bemanding.

Der er nu fem menige redaktionelle medarbejdere tilbage på de ni ugeaviser plus fire medarbejdere, som ikke er DJ-medlemmer.

Sparerunderne smitter af på journalistikken.

”Jo flere journalister, jo bedre journalistik. Det er klart. Vi er nødt til at prioritere, og vi kan ikke dække så tæt, som vi ønsker,” siger Jesper Gisli, direktør i Hovedstadens Mediehus.

Jesper Gisli vil ikke kalde København en nyhedsørken.

”Vi må lige spise brød til,” siger han.

”Jo flere journalister, jo bedre journalistik. Det er klart. Vi er nødt til at prioritere, og vi kan ikke dække så tæt, som vi ønsker.”

Jesper Gisli

Men det er ikke optimalt, at Frederiksberg Bladet kun har én journalist til at dække kommunens 104.000 indbyggere.

”Der er ikke den journalistik, der burde være i forhold til beslutningerne,” siger Jesper Gisli, der tilføjer, at Frederiksberg Bladet i dag er det eneste Frederiksberg-medie.

Ved medieforhandlingerne i 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti var hovedtemaet ”en bedre balance”. Eller ”Go West”, som Lisbeth Knudsen i dag kalder det. Politikerne ønskede, at provinsen skulle have mere end hovedstaden, og derfor endte Radio4 i Aarhus, og der blev flyttet penge fra de store landsdækkende nyhedsmedier til de regionale og lokale medier.

Journalisten har tidligere om den meget tynde mediedækning på Djursland.

Op til de aktuelle medieforhandlinger har kulturminister Joy Mogensen sagt, at hun vil prioritere regionale medier og sætte ind mod nyhedsørkener.

Lisbeth Knudsen opfordrer mediepolitikerne til at huske hovedstaden.

”Når politikerne et blevet mere opmærksomme på lokaljournalistikken, håber jeg, at man ikke bare ser på lokalmedierne på Fyn og i Jylland, men også på Sjælland og i hovedstaden,” siger hun.

”Man burde tage hver 10. journalist på Christiansborg og sætte dem til at skrive om kommunerne.”

Roger Buch

Joy Mogensen ønsker ikke at stille op til interview med Journalisten, men henviser til et interview på Journalisten.dk i juni, hvor hun sagde, at ”der er brug for kritisk journalistik i hele Danmark”.

”Vi må ikke ende der, hvor de lokale politikere, myndigheder og virksomheder ikke længere bliver stillet til ansvar af en kritisk og medieoplyst offentlighed. Der er brug for kritiske spørgsmål fra de journalister, som kender det lokale stof,” sagde hun ved den lejlighed.

Roger Buch foreslår, at de landsdækkende medier flytter ressourcer fra Christiansborg til kommunalpolitikken i for eksempel hovedstadsområdet.

”Man burde tage hver 10. journalist på Christiansborg og sætte dem til at skrive om kommunerne. Hvis man gjorde det, ville man kunne grave oceaner af historier frem, som ikke bliver lavet i dag.”

Præcisering: Det har i en tidligere version fremgået, at der er fem menige redaktionelle medarbejdere i Hovedstadens Mediehus. Direktør Jesper Gisli oplyser, at der dertil skal lægges fire medarbejdere, som ikke er medlem af DJ. Mediehuet har også tre freelancere tilknyttet, en virksomhedspraktikant og fem lønnede studentermedhjælpere, der arbejder én dag om ugen. 

Kommentarer
9
Lasse Glavind
31.08.20 18:42
Hvis Ninna Kokholm fra Lorry virkelig ønsker en bedre journalistisk dækning af København - for demokratiet og borgernes skyld - så skal hun lynhurtigt droppe den der letter selvforelskede vinkel med, at det er overdrevet at tale om en nyhedsørken i København. Det er korrekt, at Lorry engang imellem har lavet glimrende journalistik om Københavns Rådhus, og også at man i nogle tilfælde har fulgt op mere end en gang, men det ikke korrekt at give det indtryk, at Lorry bare er i nærheden af at dække hovedstadens problematikker og følge op i det omfang, der skal til, hvis rådhuset/rådhusene og deres embedsmænd og politikere skal holdes bare lidt i ørerne og borgerne skal kunne tage informerede valg. Og Jesper Gislis såkaldte lokalaviser i København er reelt ikke andet end boligannoncepamfletter trykt på avispapir med indpakkede reklamebudskaber fra lokale erhvervsdrivende og valgannoncelæserbreve fra lokalpolitikerne. Der er ingen kritisk opfølgning eller debat overhovedet.

Så sent som i dag har Frank Jensen betinget sig at retten til at deltage i årets budgetforhandlinger er, at man tilslutter sig Lynetteholms-projektet - et projekt til 100 mia., der i sin blev aftalt bag lukkede døre mellem overborgmesteren og Lars Løkke og aldrig har været debatteret i noget demokratisk forum. Projektet afgør i høj grad Københavns fremtid de næste 50 år og skriger på kritisk journalistik og debat, men den er ikkeeksisterende.
Fremhævet af Journalisten
Anne Diklev Pallesen
31.08.20 20:17
Tusind tak til journalistens redaktion for at sætte fokus på en meget relevant problemstilling! Jeg arbejder selv på P4 København,og blandt andet ved det kommende kommunalvalg, som vi glæder os helt enormt til, er manøvren med at dække kommunalvalg i alle vores 33 kommuner en Meget stor (men selvfølgelig fed) opgave. Et lille spørgsmål til redaktionen: Har man lyttet til vores radio inden artiklen blev til, eller er det kun skrevne medier og tv, der hentydes til? Vi dækker nærmest dagligt politik på København rådhus, så jeg synes ikke, det er en helt fair beskrivelse. Men alt i alt en meget vigtig debat, som også tåler politisk bevågenhed.
Fremhævet af Journalisten
Lasse Glavind
31.08.20 21:06
Anne, det er en helt fair beskrivelse. Du skal ikke læse det, som en kritik af jer - I er trods alt bare et "lillebitte elektronisk nichenyhedsmedie" der har fokus på at levere en daglige driftsikker nyhedsstrøm, og som derfor i sagens natur ikke kan gå i dybden med tingene - og eller har noget historisk perspektiv og indsigt - og I er derfor helt afhængige af, at der findes andre redaktioner, som har den mulighed og kan se de lange linjer.
Fremhævet af Journalisten
Lene Rimestad
01.09.20 06:26
Det modsatte af nyhedsørken har vi på Fyn. I Odense og omliggende kommuner, der ivrigt dækkes af Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, DR Fyn og TV 2 Fyn. Alle med innovative og dygtige medarbejdere, der er kolleger og konkurrenter. Og med SDU, der leverer studerende. Det kan sagtens blive bedre, men det er klart bedre end mange andre steder. Medierne konkurrerer om historierne. I øvrigt undersøger fellow på SDU Anders Østerby med nyhedsørkner i dette semester.
Fremhævet af Journalisten
Jesper Gisli
01.09.20 08:54
en lille men dog vigtig rettelse: Vi har 13 journalistiske medarbejdere tilknyttet i dag, plus fem studentermedhjælpere. Ikke fem.
Nuvel. Der er fem der modtager Fagbladet Journalisten i deres postkasse og betaler kontingent til Dansk Journalistforbund, men det er vist en anden sag.
13 er tallet.
?
Fremhævet af Journalisten
Jesper Gisli
01.09.20 08:56
Ud over det jeg er citeret for i Fagbladet Journalistens udmærkede og vigtige artikel, sagde jeg to ting mere da de ringede før sommerferien:

1: i forlængelse af ‘nu skal vi lige spise brød til’: Vores lokale læsere vil have ultralokal journalistik og aktivitet. Hvis vi journalister tror, at de vil have at vi konsekvent kritisk dissekerer ‘rådhuset’, eller beretter lystigt om politiske visioner og budgetaftaler, så tager vi grueligt fejl. Se på alle data. De bekræfter hvad jeg siger.

2: Ja, SELVFØLGELIG skal de lokale nyhedsmedier også have mediestøtte. Kom i gang. Corona har om noget vist hvor vigtige de lokale medier er. Derfor tager Journalisten.dk jo også denne ting op. Det gab mellem de beløb andre mediehuse får i Hovedstadsområdet, og vores runde 0, giver jo ingen mening!

(Ikke ordret gengivet)
Fremhævet af Journalisten
Lasse Glavind
02.09.20 11:59
"Hvis vi journalister tror, at læserne vil have konsekvent kritisk journalistik, så tager vi grueligt fejl" - skriver Gisli.

Det er jo ren en tilståelsessag - læs hans københavnske udgivelser (det er hurtigt overstået) - og døm selv.

Spørgsmålet er helt grundlæggende, om mediestøtten skal være konkurrenceforvridende erhvervsstøtte til særligt udvalgte i en gren af underholdningsbranchen eller en støtte til kritisk journalistik, demokratisk debat og oplyste borgere. Gisli er så ikke den eneste, der er "forvirret" på det punkt, og det ville nok være en god idé at droppe fokusset på at støtte "mediehuse" (Gislis eget klarer sig øjensynlig også fint med deres læserpopulære petitstofvinkel uden mediestøtte) og i stedet fokusere på at støtte kritisk journalistik. Det er det sidste, der er kronisk mangel på - ikke mediehuse.
Fremhævet af Journalisten
Steffen Egelund
02.09.20 18:08
Jeg kan ikke beskrive hvor trist det er, at den fjerde statsmagts fagblad bedriver click bait. Følg min Twitter konto. Du gætter aldrig hvorfor
Fremhævet af Journalisten
Anders Ojgaard
03.09.20 10:24
På Magasinet KBH ville en justering af støttereglerne have en dramatisk indvirkning.

Vi producerer sagligt indhold og forsøger — så vidt der er ressourcer til det — at gå i dybden med stoffet og være til tider meget kritiske over for offentlige instanser og andre aktører i den københavnske byudvikling.

Med cirka to årsværk er vi dog for små til produktionsstøtte. Dét betyder en yderst stram økonomi, reducerede muligheder for dybde og, ikke mindst, en voldsom skævvridning i vores konkurrence med både mediehusenes nichemedier, der alene qua deres størrelse er berettiget til offfentlig støtte, og med TV2s lokale redaktioner, der er på finansloven.

Situationen er hverken til gavn for mediebilledet eller for den almindelige oplysning. Det er ikke mindst blandt de små medier, at man finder viljen til at grave dybere og til at forny, men mediestøtte-reglerne allokerer alle offentlige støttemidler til de større medier og holder dermed potentiel vækst i underskoven nede.

Produktionsstøtte bør være baseret på hvad der produceres, og ikke hvor mange der skulle til for at producere det.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen