Med 45.000 ansatte har Københavns Kommune flere medarbejdere end Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet tilsammen.

Københavns Kommunes budget på 47 milliarder kroner er større end hele Legos omsætning.

København er landets mest folkerige kommune med over 600.000 indbyggere. Og det er det sted i Danmark, hvor der bor flest journalister.

Alligevel er der for lidt eftersyn med de politiske beslutninger i Frederiksberg og Københavns Kommune. Og det er et demokratisk problem, siger Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Mandag Morgen.

”Dækningen er mest punktnedslag. Enten handler det om en kæmpe katastrofe om for eksempel udslip af spildevand, eller også er det historien om en politiker, der præsenterer nogle nye store planer,” siger Lisbeth Knudsen.

Hun forklarer, at der bliver lavet mange gode og vigtige historier om København.

”Men det er mere sensationssager. Der mangler en kontinuerlig dækning, hvor man følger op,” forklarer Lisbeth Knudsen.

Vil du betegne København som en nyhedsørken?

”Ja, fordi der ikke er en kontinuerlig dækning,” siger hun.

”Der mangler en kontinuerlig dækning, hvor man følger op.”

Lisbeth Knudsen

Før sommerferien kom det for eksempel som en overraskelse, at Gentofte og København udleder så meget spildevand i Øresund. Og efter sommerferien burde der have været mere fokus på corona i København, mener Lisbeth Knudsen.

Kommunalforsker på DMJX Roger Buch giver Lisbeth Knudsen ret i, at København og Frederiksberg er nyhedsørkener i den forstand, at den kontinuerlige journalistik mangler.

”Jeg kan følge hende fuldstændigt, og det er en demokratisk udfordring. Det er forudsætningen for et moderne demokrati, at der er en daglig behandling af det, der sker i lokalområdet,” siger Roger Buch.

Hovedstadsområdet har ganske vist de landsdækkende medier til at beskrive, hvad der sker, forklarer Roger Buch. Men dækningen kan ikke sammenlignes med for eksempel Aarhus.

”Aarhus har jo Stiftstidende, der løbende skriver, hvad der sker. Det har København ikke,” forklarer han.

Herning, Aalborg eller Svendborg

På Frederiksberg er mediebilledet ifølge Venstres viceborgmester, Jan E. Jørgensen, det samme som i København.

Problemet er, at de landsdækkende dagblade ikke dækker København og Frederiksberg som lokalstof.

”Berlingske er begyndt at lave mere lokalt stof. Det er klogt. Men dækningen kan ikke måle sig med, hvad man finder i for eksempel Herning, Aalborg eller Svendborg,” siger Jan E. Jørgensen.

Han er enig med Lisbeth Knudsen i, at medierne ikke er tæt nok på beslutningerne i kommunen.

”Der er meget lidt nyhedsdækning af Frederiksberg Kommune sammenlignet med resten af landet,” forklarer han.

Politikerne kunne blive bedre til at tippe journalisterne, siger Jan E. Jørgensen.

”Men det er jo ikke optimalt, at det er kommunalbestyrelsen, der sætter dagsordenen. Der skal være en presse, der holder øje med, hvad vi laver og skriver, både om det gode og det mindre gode,” forklarer han.

Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard siger, at landsdækkende medier i København ofte dækker landsdækkende emner.

”Og derfor kan man nogle gange komme til at overse, hvad der sker lige foran næsen på en.”

Hun kan godt mærke, at hovedstadsområdet ikke er højt prioriteret.

”Man har meget historierne for sig selv. Det er der også en pointe i,” siger hun.

Er København en nyhedsørken?

”Vi gør i hvert fald vores for at vande den.”

Mette Østergaard siger, at Berlingske ikke bare venter på at blive tippet fra kilderne.

”Vi ser dagsordener igennem i kommunerne. Det er der ikke mange, der gør,” siger hun.

Berlingskes Metropol-redaktion laver dagligt historier om hovedstadsområdet, og på indlandsredaktionen skriver fire journalister ifølge Mette Østergaard om alt fra politik til byudvikling, trafik og aktuelle sager.

Men kan Berlingske følge med i alt, hvad der sker i hovedstadsområdets mere end 30 kommuner?

”Vi kan ikke følge med i det hele. Men det kan vi jo heller ikke i vores dækning af erhvervslivet eller kulturlivet. Vi skal prioritere, hvad der er mest relevant for vores målgruppe,” siger hun.

Aviser som Berlingske og Politiken har ressourcer til at tage sager op, siger Finn Rudaizky, medlem af borgerrepræsentationen i København for Dansk Folkeparti. Men samlet set er kvaliteten af lokaljournalistikken blevet dårligere.

Lokalaviserne behandler ofte sager via læserbreve – ikke med selvstændig journalistik.

”Ingen kigger på, hvad politikere lavede for et år siden. Man slipper alt for let.”

Finn Rudaizky

”Det er godt, men det er ikke nok,” mener Finn Rudaizky, der har siddet i borgerrepræsentationen i 26 år.

”Tidligere kom journalisterne mere ned i dybden. De havde skrevet det ind i deres kalender, at der var en sag, de skulle følge op på.”

Det er der mindre af i dag.

”Ingen kigger på, hvad politikere lavede for et år siden. Man slipper alt for let,” siger Finn Rudaizky.

Han nævner, at Folketingets Ombudsmand tidligere har kritiseret ansættelsen af medarbejdere i overborgmester Frank Jensens sekretariat, fordi medarbejderne havde arbejdet for Frank Jensen under valgkampen.

”Hvorfor er der ikke flere journalister, der undersøger, hvem borgmestrene har ansat i dag?” spørger han.

↑ Foto: Rasmus Meisler.

Et uhyggeligt stort sendeområde

DR København og TV 2 Lorry er de to regionale public service-kanaler, der har hovedstaden som sendeområde. Problemet er, at de også skal dække så meget andet. Faktisk omfatter DR Københavns sendeområde mere end 30 kommuner, forklarer den tidligere chef for DR København Casper Dall.

”Det er et uhyggeligt stort sendeområde,” siger Casper Dall, der i dag er pressechef i Klimaministeriet og ikke udtaler sig i kraft af sin nye rolle.

Casper Dall siger, at man hidtil mest har talt om nyhedsørkener i provinsen. Men man kan sagtens argumentere for, at de også findes i hovedstaden:

”København og Frederiksberg kan være lige så store nyhedsørkener som dem, der potentielt kan være rundt om i landet.”

Om opgavens omfang siger han:

”Når man har så mange kommunalbestyrelser, dagsordener og udvalg, man skal følge i hovedstadsområdet, så er det en kæmpe udfordring. Og det er svært at stampe et kildenetværk op. Det kan man simpelthen ikke med de ressourcer, der er til rådighed,” forklarer Casper Dall.

Hvis DR København satsede hele butikken på København og Frederiksberg, ville seerne i andre kommuner falde fra.

”Der er mange gode historier fra København og Frederiksberg, som er umulige at gøre interessante for dem, der bor i Roskilde, Halsnæs eller Stevns Kommune. Det kan lade sig gøre, men det giver store journalistiske udfordringer,” siger Casper Dall.

Mens TV 2 Lorry skal betjene to millioner mennesker i 34 kommuner, er TV Midtvests sendeområde 11 kommuner og TV 2 Bornholms blot en enkelt. Men det økonomiske tilskud fra staten er det samme for alle regionale tv-stationer.

”Det er jo grotesk, at Lorry får det samme i tilskud som de øvrige regionale tv-stationer, når de dækker en tredjedel af landets kommuner.”

Jan E. Jørgensen

”Det er jo grotesk, at Lorry får det samme i tilskud som de øvrige regionale tv-stationer, når de dækker en tredjedel af landets kommuner,” lyder det fra Jan E. Jørgensen.

På TV 2 Lorry kunne nyhedschef Ninna Kokholm godt drømme om en mere fintmasket dækning.

”Vi kan ikke sidde og læse dagsordener i teknisk udvalg, skoleudvalget, socialudvalget og så videre i alle 34 kommuner,” siger hun.

Lorry prøver efter bedste evne at følge med.

”Men det er virkelig mange kommuner,” siger Ninna Kokholm.

”Nærmest umenneskeligt”

Roger Buch kalder det ”nærmest umenneskeligt”, at Lorry skal dække så mange kommuner.

Forskellen mellem TV 2-regionerne voksede med kommunalreformen, hvor især kommuner i provinsen blev slået sammen. Dermed var der færre rådhuse at holde øje med.

Ninna Kokholm siger:

”Man kan diskutere, om det er et demokratisk problem. Vi kan i hvert fald ikke tilbyde det samme som TV 2-regioner med færre kommuner.”

”Det er en overdrivelse at kalde det en nyhedsørken.”

Ninna Kokholm

Ninna Kokholm ser dog ikke København som en nyhedsørken.

”Vi tager sager op og holder fast, indtil vi har fået de nødvendige svar. Og vi er jo flere om buddet,” siger hun og henviser til DR København, Politiken og Berlingske.

”Så det er en overdrivelse at kalde det en nyhedsørken,” siger Ninna Kokholm.

Syv sparerunder på under fire år

Den mest nære journalistik i København leveres af Hovedstadens Mediehus, som udgiver ni forskellige ugeaviser i København og på Frederiksberg. Hovedstadens Mediehus har været gennem syv sparerunder på tre et halvt år, og det er gået ud over den journalistiske bemanding.

Der er nu fem menige redaktionelle medarbejdere tilbage på de ni ugeaviser plus fire medarbejdere, som ikke er DJ-medlemmer.

Sparerunderne smitter af på journalistikken.

”Jo flere journalister, jo bedre journalistik. Det er klart. Vi er nødt til at prioritere, og vi kan ikke dække så tæt, som vi ønsker,” siger Jesper Gisli, direktør i Hovedstadens Mediehus.

Jesper Gisli vil ikke kalde København en nyhedsørken.

”Vi må lige spise brød til,” siger han.

”Jo flere journalister, jo bedre journalistik. Det er klart. Vi er nødt til at prioritere, og vi kan ikke dække så tæt, som vi ønsker.”

Jesper Gisli

Men det er ikke optimalt, at Frederiksberg Bladet kun har én journalist til at dække kommunens 104.000 indbyggere.

”Der er ikke den journalistik, der burde være i forhold til beslutningerne,” siger Jesper Gisli, der tilføjer, at Frederiksberg Bladet i dag er det eneste Frederiksberg-medie.

Ved medieforhandlingerne i 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti var hovedtemaet ”en bedre balance”. Eller ”Go West”, som Lisbeth Knudsen i dag kalder det. Politikerne ønskede, at provinsen skulle have mere end hovedstaden, og derfor endte Radio4 i Aarhus, og der blev flyttet penge fra de store landsdækkende nyhedsmedier til de regionale og lokale medier.

Journalisten har tidligere om den meget tynde mediedækning på Djursland.

Op til de aktuelle medieforhandlinger har kulturminister Joy Mogensen sagt, at hun vil prioritere regionale medier og sætte ind mod nyhedsørkener.

Lisbeth Knudsen opfordrer mediepolitikerne til at huske hovedstaden.

”Når politikerne et blevet mere opmærksomme på lokaljournalistikken, håber jeg, at man ikke bare ser på lokalmedierne på Fyn og i Jylland, men også på Sjælland og i hovedstaden,” siger hun.

”Man burde tage hver 10. journalist på Christiansborg og sætte dem til at skrive om kommunerne.”

Roger Buch

Joy Mogensen ønsker ikke at stille op til interview med Journalisten, men henviser til et interview på Journalisten.dk i juni, hvor hun sagde, at ”der er brug for kritisk journalistik i hele Danmark”.

”Vi må ikke ende der, hvor de lokale politikere, myndigheder og virksomheder ikke længere bliver stillet til ansvar af en kritisk og medieoplyst offentlighed. Der er brug for kritiske spørgsmål fra de journalister, som kender det lokale stof,” sagde hun ved den lejlighed.

Roger Buch foreslår, at de landsdækkende medier flytter ressourcer fra Christiansborg til kommunalpolitikken i for eksempel hovedstadsområdet.

”Man burde tage hver 10. journalist på Christiansborg og sætte dem til at skrive om kommunerne. Hvis man gjorde det, ville man kunne grave oceaner af historier frem, som ikke bliver lavet i dag.”

Præcisering: Det har i en tidligere version fremgået, at der er fem menige redaktionelle medarbejdere i Hovedstadens Mediehus. Direktør Jesper Gisli oplyser, at der dertil skal lægges fire medarbejdere, som ikke er medlem af DJ. Mediehuet har også tre freelancere tilknyttet, en virksomhedspraktikant og fem lønnede studentermedhjælpere, der arbejder én dag om ugen.