Foto: Jacob Nielsen

Hvem holder egentlig øje med, hvad der foregår i Hvidovre – nummer 34 på listen over de største danske kommuner? Eller Frederiksberg, der med 104.000 indbyggere er landets syvende største? Og hvem kigger overborgmester Frank Jensen og hele Københavns Kommunes enorme administration over skulderen og sørger for, at borgerne ved, hvad der foregår?

Svaret er, at det er der stort set ikke nogen, der gør. Lokal- og regionalaviserne i hele Danmark har det økonomisk hårdt, og coronakrisen har kun forværret situationen. Derfor er der et bredt ønske om, at de kommende medieforhandlinger kan være med til at holde hånden under en fortsat fri og kritisk lokal presse. Men hvem skal sikre den frie og afgørende debat i de mange store kommuner i og omkring København, som ikke har deres egne dagblade og lokalredaktioner?

En by som Hvidovre har en gratis ugeavis med to journalister tilknyttet. Københavns og Frederiksberg kommuner dækkes sporadisk af de landsdækkende medier og derudover af meget tyndt bemandede gratis ugeaviser.

Jo, der findes både TV 2 Lorry og P4 København, men sandheden er, at Lorry skal dække 34 kommuner for præcis de samme penge, som for eksempel TV 2 Bornholm, TV 2 Fyn og TV 2 Midtvest modtager for at dække henholdsvis en, ni og 13 kommuner. Samme billede gør sig nogenlunde gældende for DR’s distrikter, hvor der ikke er den store forskel på bemandingen på trods af enorme forskelle i sendeområderne.

Til sammenligning har Jysk Fynske Mediers redaktion i Hedensted Kommune fem journalister tilknyttet. Derudover dækkes Hedensted Kommune med 47.000 indbyggere af P4 Trekanten og TV 2 Syd. Det er godt og vigtigt for borgerne i Hedensted, men det viser, hvor galt det egentlig står til i København og omegn.

Så selv om langt de fleste journalister i Danmark bor og arbejder i hovedstaden, så skal de ikke kigge forbi Valby Bakke for at finde en nyhedsørken. Den er lige uden for DR, TV 2, Politiken og Berlingskes domiciler på de fine adresser i hovedstaden.

Derfor er det vigtigt, at diskussionen i de kommende medieforhandlinger ikke kun kommer til at handle om at styrke de lokale og regionale medier i provinsen. Det er mindst lige så vigtigt at få knækket koden til, hvordan de knap halvanden million indbyggere i hovedstadsområdet også sikres adgang til kritisk og kontinuerlig dækning af de store beslutninger, som bliver truffet i deres lokalområder med konsekvenser for deres hverdag.

Måske ikke en populær dagsorden at samle op for politikerne på Christiansborg, hvor der lader til at være skabt konsensus om, at København ikke skal have for meget – af noget som helst. Men hvis ikke de store københavnske dagblade vil eller kan tage stafetten op og tage et større ansvar for de lokalområder, hvor de har flest læsere, må politikerne på banen med nye løsninger.

De må lægge hovederne i blød og finde modeller, som ikke kun understøtter de eksisterende kriseramte lokale og regionale dagblade, men som også styrker den nære nyhedsformidling i hovedstadsområdet.

De kan starte med at se på, om det er rimeligt, at de to store public service-kanalers mulighed for at give borgerne en tæt og nær dækning er så skæv. Derudover bør det være muligt at finde en model til at understøtte nye digitale initiativer, som dækker det lokale demokrati – også i hovedstadsområdet.