search

Nichemedier i opråb over mediestøtte-regler: ”Fuldstændigt latterligt”

Olfi, Kforum og Nye Medier raser over, at velpolstrede mediekoncerner får millioner i mediestøtte, mens nichemedier må klare sig uden en krone. Kulturminister Joy Mogensen imødekommer kritikken

”Der er noget helt ravruskende galt, når JP/Politikens Hus vælter støttemillioner ned i kassen, mens små nichemedier som mig ikke kan få mediestøtte, bare fordi vi kun er en eller to personer ansat.”

Sådan lyder kritikken fra Peter Ernstved Rasmussen, stifter af netmediet Olfi, der åbnede i 2016 og skriver om det danske forsvar.

Olfi har godt 2.000 betalende abonnenter. Og i 2019 vandt mediet Foreningen for Undersøgende Journalistiks Graverpris. Men selv om mange finder Olfis journalistik samfundsrelevant, kan Peter Ernstved Rasmussen ikke få mediestøtte.

”Hovedet under armen”

”Jeg laver den ene historie efter den anden, som har aktiveret domstolene, Rigsrevisionen, Forsvarskommandoen, politiet … Men jeg kan ikke få mediestøtte, fordi jeg ikke dækker kultur og ikke har tre fuldtidsmedarbejdere. Det er fuldstændigt hovedet under armen,” mener Peter Ernstved Rasmussen.

Til sammenligning fik Ekstra Bladet i år 17,5 millioner kroner i mediestøtte. Samme beløb fik Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske, B.T., Børsen og Nordjyske Stiftstidende.

”Jeg kan ikke få mediestøtte, fordi jeg ikke dækker kultur og ikke har tre fuldtidsmedarbejdere. Det er fuldstændigt hovedet under armen.”

Peter Ernstved Rasmussen, stifter af netmediet Olfi

Spørgsmålet om mediestøtte er aktuelt, fordi politikerne varmer op til medieforhandlinger. Kulturminister Joy Mogensen (S) har meldt ud, at hun vil give flere penge til de lokale og regionale medier. For som Journalisten har beskrevet, er de lokale og regionale medier udfordrede på økonomien, mens det generelt går godt hos de landsdækkende.

Men hvad med nichemedierne?

For fattig til mediestøtte

Olfi har kun råd til to fuldtidsansatte, og derfor kan mediet ikke få redaktionel produktionsstøtte. Et af kravene for at få støtte lyder nemlig, at der skal være minimum tre årsværk.

Om dét siger Peter Ernstved Rasmussen:

”Det er fuldstændigt sindssygt, at det er afhængigt af antallet af medarbejdere. Mediestøtten burde følge dem, der forsøger at afdække noget.”

For at få produktionsstøtte skal et medie også henvende sig til ”en bred kreds af brugere”. Og mindst halvdelen af indholdet skal bevæge sig ”inden for et bredt emneområde”. Det er også et krav, at mediet dækker kultur.

”Det er da noget vigtigere, at der er nogen, der dækker forsvaret kritisk, end at man har anmeldelser af teaterstykker og biograffilm.”

Peter Ernstved Rasmussen, stifter, netmediet Olfi

Dermed er ordningen god for de brede omnibusmedier – og besværlig for nichemedierne. Om omnibusmedierne siger Peter Ernstved Rasmussen:

”I virkeligheden overdækker de nogle områder: Dansk politik, sundhedssektoren, uddannelse: Det er der jo tusindvis af journalister, der skriver om. Men forsvar – dét er nærmest ikke eksisterende,” siger han.

Især kravet om at dække kultur irriterer ham.

”Det er fuldstændigt latterligt, at for at få mediestøtte skal man også dække kultur. Det er da noget vigtigere, at der er nogen, der dækker forsvaret kritisk, end at man har anmeldelser af teaterstykker og biograffilm,” mener han.

<span class="rodt">Olfi-stifter:</span> ”Det er fuldstændigt latterligt, at for at få mediestøtte skal man også dække kultur” 1

Båden på billedet er indirekte finansieret af Forsvars­ministeriet. Gennem to år brugte ministeriet ét abonnement hos forsvarsmediet Olfi til at kopiere over 200 Olfi-artikler og sende dem til 300 medarbejdere i departementet. Det måtte de ikke. Dansk Journalistforbund gik ind i sagen, og i foråret modtog Olfi 285.000 kroner for brud på ophavsretten. 95.000 af dem blev udbetalt til Olfi-stifter Peter Ernstved Rasmussens private konto. Dem købte han båden for. Foto: Sara Galbiati

Frustration hos Kforum

Hos Kforum er direktør Timme Bisgaard Munk også svært utilfreds.

Kforum har drevet medier i 22 år. Ikke kun Kforum, men også Bureaubiz, Bias og Bootstrapping. De to sidstnævnte har fået innovationsstøtte til opstarten. Men det er aldrig lykkedes nogen af Kforums medier at få produktionsstøtte.

Det irriterer især Timme Bisgaard Munk, at Bureaubiz – som Kforum drev fra 2017 til 2020 – ikke kunne få produktionsstøtte. Bureaubiz er et nyhedsmedie om kommunikationsbranchen. At den slags medier ikke kan få støtte, undrer Timme Bisgaard Munk, når JP/Politikens Hus’ nichemedier, Watch Medier, har fået over otte millioner kroner i mediestøtte i år.

Timme Bisgaard Munk kalder produktionsstøtten for ”en uddeling fuld af absurditeter, hvor millioner bliver givet til mediegiganter med kæmpe formuer, men intet til de små, som har brug for det, som for eksempel Olfi”.

”Det krænker min retsbevidsthed at se den her konkurrenceforvridning, hvor staten går ind og bestemmer, hvem der skal være vindere og tabere.”

Timme Bisgaard Munk, direktør, Kforum

Han siger, at ”mediestøtten er skrevet til en gammel omnibus-virkelighed”.

”Det krænker min retsbevidsthed at se den her konkurrenceforvridning, hvor staten går ind og bestemmer, hvem der skal være vindere og tabere,” siger han.

Opbakning fra Nye Medier

Nye Medier repræsenterer 22 danske medier, primært niche- og opstartsmedier. Her er forperson Anne Sofie Christensen-Dalsgaard – i skrivende stund – i gang med at lægge sidste hånd på organisationens medieudspil.

Ligesom Olfi og Kforum er hun stærkt kritisk over for flere centrale kriterier i mediestøtte-ordningen.

”Vi synes, kriterierne skal ændres, så støtten bliver fordelt mere retfærdigt og passer til mediebilledet, som det ser ud i dag. Vi synes, vores medlemmer kommer med en masse nye bud på, hvordan man kan drive medier og producere indhold, som samfundet kan nyde godt af,” siger hun.

”Vi synes, kriterierne skal ændres, så støtten bliver fordelt mere retfærdigt og passer til mediebilledet, som det ser ud i dag.”

Anne Sofie Christensen-Dalsgaard, forperson, Nye Medier

Om medlemmerne siger hun:

”Det er ganske få, der nogensinde kommer i nærheden af at få mediestøtte. Både innovationsstøtte og produktionsstøtte. De lever simpelthen ikke op til kriterierne, som de er nu,” siger Anne Sofie Christensen-Dalsgaard.

Hvad er det for nogle kriterier, der gør det svært?

”Det er blandt andet kravet om, at der skal være tre årsværk. Det er simpelthen for højt,” siger Anne Sofie Christensen-Dalsgaard.

”Og så er det kravet om, at man skal dække samfund, politik og kultur,” siger hun.

Det spænder også ben for mange, at de selv skal stille med en stor pose penge for at få innovationsstøtte, fortæller hun.

DJ: Reglerne skal laves om

Nichemedierne står ikke alene med deres kritik. Dansk Journalistforbund (DJ) fremlagde i starten af juni en række forslag til en ny medieaftale. Her skriver forbundet:

”Den eksisterende mediestøttelov er for fokuseret på de brede såkaldte omnibus-medier. Siden lovens vedtagelse har det vist sig, at brugerne ofte efterspørger mere fokuserede nichemedier.”

DJ foreslår ”et serviceeftersyn af mediestøtten”, og at ”der lempes på kravet til, hvor bredt et medie skal favne indholdsmæssigt for at kunne få støtte”. Forbundet foreslår også at lempe på kravet om tre årsværk ”i den første periode af et medies levetid”.

”Når det kommer til diskussionen om fordeling af støtte til medier, så mener jeg, at den model, vi har i dag, er uhensigtsmæssig.”

Joy Mogensen, kulturminister (S)

I samme boldgade fremlagde Danske Medier i januar et medieudspil, der foreslår mere støtte til mindre medier – dog primært med fokus på lokale og regionale medier.

Kulturminister klar på drøftelse

Journalisten forelægger hovedpunkterne i kritikken for kulturminister Joy Mogensen (S). I en skriftlig kommentar skriver hun:

”Når det kommer til diskussionen om fordeling af støtte til medier, så mener jeg, at den model, vi har i dag, er uhensigtsmæssig. Der er brug for, at vi fordeler pengene sådan, at lokale og regionale medier i højere grad bliver tilgodeset i forhold til i dag. Netop de medier kæmper i den digitale konkurrence, men er vigtige for vores demokrati.

”Det samme er nichemedier, som eksempelvis laver undersøgende journalistik om emner, der ikke altid når dagspressen. Derfor håber jeg, at vi kan finde en måde at hjælpe dem bedre, end vi gør i dag. Det vil jeg gerne drøfte i medieforhandlingerne,” skriver ministeren.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen