Debat: Mediestøtten uddeles efter princippet: Dem, der i forvejen får, skal have endnu mere

”Fint nok med demokratiet, men hvem har fundet på, at det kun er forældede forretningsmodeller, der kan værne om demokratiet?,” spørger Kristoffer Granov og Alexander Rich Henningsen

Så kom den forventede redningsplanke til de gamle statsstøttede medier, hvis forretningsmodeller er baseret på en anden tidsalder og derfor selvfølgelig har brug for staten til at komme igennem pandemien. Pakken består ganske enkelt i kompensation for tab af annonceindtægter. Og det på trods af, at mediehusene selv fortæller, hvor store abonnentfremgange de har haft under krisen.

Vi ser det som dybt problematisk og bagstræberisk, at regeringen vælger at kaste en redningsplanke til gamle forretningsmodeller og ikke til medier, der rent faktisk skaber nybrud i journalistikken. Alle nyere medier, det vil sige medier opstået efter fremkomsten af internettet, kan ikke rigtigt bruge den her pakke til noget som helst. Præcis som ved de sidste adskillige medieforlig fører man således en mediepolitik, der kun er det af navn. I realiteten er der tale om brancheforeningen Danske Mediers afpresning af politikerne med den velkendte sang om deres helt særlige betydning for demokratiet. Og fint nok med demokratiet, men hvem har fundet på, at det kun er forældede forretningsmodeller, der kan værne om demokratiet? Eller er mediepolitkerne så bange for medierne, at de ikke vil lave politik, der kan bringe det danske mediebillede ind i det nye årtusind sammen med resten af samfundet?

Hvor lidt mon den her pakke betyder for et nyt, reelt innovativt medie som Zetland, der ikke baserer deres journalistik på annonceindtægter? Hvor lidt mon den betyder for Føljeton, der rent faktisk har opfundet en helt ny måde at drive et medie på? Hvor lidt mon den betyder for Heartbeats, der forleden måtte fyre seks medarbejdere?

Det kan undre, at dette land åbenbart ikke kan fremelske en eneste kulturpolitiker med visioner på medieområdet. Vi troede engang på Uffe Elbæks og Marianne Jelveds nye medieforlig, men de små positive fremgange blev pulveriseret af bureaukrati, detailstyring og god gammeldags inkompetence i Kulturstyrelsen. I dag er loven – og forvaltningen af den – et resultat af et uskønt parløb mellem politkere uden visioner for medieområdet og embedsfolk, der intet ved om realiteterne i branchen og ingen reel indsigt har i, hvad det vil sige at bedrive seriøs journalistik. Mediestøtten uddeles efter et matthæusprincip: Dem, der i forvejen får, skal have endnu mere. Mens de nye og små medier, der skaber reel journalistisk innovation, holdes udenfor.

Af Kristoffer Granov og Alexander Rich Henningsen, hhv. chefredaktør og redaktionschef, ATLAS Magasin

8 Kommentarer

Karsten Jensen
15. APRIL 2020
Mediestøtten har reelt været omdannet til erhvervsstøtte de senere år. Selv veletablerede medier hiver millioner ud af Statskassen.
Niels Riis Ebbesen
6. APRIL 2020
@ Henrik Lind Jørgensen, sådan helt objektivt, så ville det være ok, hvis man fra politisk hold havde valgt, at støtte mediebranchen i et par år, så den kunne tilpasse sig markedet, og igen blive til en normal branche, der fungerede på alm. markedsvilkår.


Men medierne og journalisterne er tilsyneladende af den opfattelse, at mediestøtten og momsfritagelsen skal være nogle faste ydelser, som skatteyderne år efter år skal slippe ved “kasse et”, så de danske medier kan fungere, som et kæmpe stort beskæftigelsesprojekt.

Og da der ikke er nogen udsigt til, at journalisterne har planer eller ønsker om, at løse de strukturelle problemer der er i mediebranchen, så må det være helt i sin orden, at jeg og andre løbende kan påpege det urimelige i alle de støtteordninger som medierne får.
Henrik Lind Jørgensen
6. APRIL 2020
@Niels: Du har fremført dine synspunkter i mange år. Mon ikke danske journalister havde lyttet - og reageret - hvis de virkeligt ville? Du må nok prøve at finde alternative medier. Både herhjemme og i udlandet, og ellers er der jo Netflix, Dplay, Viaplay - og en gåtur i solskinnet. Det gælder om at finde noget indhold i tilværelsen, når de traditionelle medier nu ikke kan bidrage med noget.
Niels Riis Ebbesen
5. APRIL 2020
Tja… de danske medier er efterhånden blevet et kæmpe stort beskæftigelsesprojekt, hvor journalisterne slår nogle koldbøtter til ære for skatteyderne, som giver dem supplerende bistandshjælp.


Hvornår lærer de danske journalister at lave nogle rigtige produkter, som de rent faktisk kan sælge og få penge for.
Peter H. Ellebøjl
4. APRIL 2020
Det er korrekt, at medierne er ramt på annoncerne og ikke abonnementerne. Faktisk er der kommet en mindre stigning her. Man skal dog ikke bilde sig selv ind, at de øgede abonnementssalg tilnærmelsesvist kan opveje de gigantiske annoncenedture, de traditionelle mediehuse har. Et tab som de i øvrigt kun delvist kompenseres for.

Debattørerne synes, det er underligt, at Zetland ikke får penge, fordi Zetland ikke har annonceindtægter, som mediet kan tabe. Øhhh okay. Hvis det ikke har del i annoncenedturen, skal det da heller ikke have del i støttepakken.

Atlas Magasin, som de færreste kender og endnu færre læser, er lidt for negativ overfor den almindelige presses demokratiske vigtighed. Som om det bare er noget, man siger for at få penge fra staten. Prøv at se på det daglige nyhedsbillede i Danmark - også før covid-19. Det er dem, der holder magthaverne til ilden, sætter store samfundsdebatten i gang, afslører osv. Ikke Zetland eller Atlas.

Alt i alt et dårligt debatindlæg.

Flere

Læs også

Kriseramte medier roser hjælpepakke: ”Den hånd, vi har brug for”

02. APRIL 2020
Hjælpepakke til medierne på plads - sikrer erstatning for tabte annoncekroner

Hjælpepakke på plads: Medierne får erstatning for tabte annoncekroner

01. APRIL 2020