”De subsidier, som medierne får, bør være betinget af, at man dækker hele landet og ikke kun den del, hvor journalisterne selv går på café,” mener borgmester i Norddjurs Jan Petersen. Foto: Andreas Bang Kirkegaard. Collage: Journalisten
De lokale demokratier i Danmark er truet, fordi der er så få journalister tilbage i de små lokalsamfund. Journalisten beskrev i sidste uge Djursland som et eksempel, hvor langt de fleste journalister er forsvundet de seneste 20 år.
Og der er ikke ligefrem udsigt til flere penge til provinsen. I morges kunne Journalisten fortælle, at Jysk Fynske Medier skal spare igen-igen.
Men kan vi gøre noget for at stoppe udviklingen, før vi ender med nyhedsørkener?
Borgmester i Norddjurs, Jan Petersen, er en af de stemmer, som frygter, at Djursland ender som en nyhedsørken – ”hvis det ikke er det allerede”, som han siger. Han ser kun én løsning, og det er politisk regulering.
Vil øremærke mediestøtte
Borgmesteren foreslår, at man stiller nye krav til de dagblade, som modtager mediestøtte – inspireret af de public service-kontrakter, staten har med fx DR.
”Man kan betinge mediestøtte til dagbladene, at de også dækker det lokale liv i yderområderne. De subsidier, som medierne får, bør være betinget af, at man dækker hele landet og ikke kun den del, hvor journalisterne selv går på café,” siger Jan Petersen.
Han anerkender, at det kan være problematisk at stille krav til de journalistiske prioriteringer hos frie og uafhængige medier som dagbladene. Til forskel fra DR er de ikke statsejede. Men han sammenligner med fx supplementspuljen for landsdækkende dagblade, der sikrer Information og Kristeligt Dagblad ekstra støtte.
”Ligesom man har en særlig pulje til Information og Kristeligt Dagblad, fordi man synes, de er vigtige, så kunne man reservere en del af mediestøtten til dagblade, der vil nyhedsdække yderområderne.”
Netop ”nyhedsdække” er et nøgleord for Jan Petersen. Han er træt af, at journalister kører ud til Djursland fra byerne, skriver en historie og tager hjem igen. Det, der mangler, er daglig nyhedsdækning lavet af journalister, som er tæt på lokalsamfundene.
Smertegrænsen er ved at være nået
Der er også stor bekymring for de lokale medier hos Danske Medier. Men adm. direktør Louise Brincker er ikke enig med borgmesteren i, at man bør øremærke en del af mediestøtten til at nyhedsdække yderområderne.
”Man kan ikke stille krav til frie uafhængige mediers indhold, som man gør med en public service-kontrakt til DR. Hvis politikerne definerer, hvilken type indhold der er forudsætning for støtte, så er vi godt på vej ned ad en glidebane, som kan ende i alle mulige rædselsscenarier,” siger hun.
Men Danske Medier er helt enige i, at politikerne er nødt til at gribe ind for at stoppe udviklingen.
”Det er et grundlæggende samfundsansvar, at vi har lokale medier i fremtiden. Og det er politikernes ansvar at sikre, at rammerne er til stede,” siger Louise Brincker og fortsætter:
”Vi har set en gradvis udsultning af lokale og regionale medier i mange år. Men smertegrænsen er ved at være nået. Coronakrisen har lagt yderligere pres på medierne.”
Derfor håber hun også, at medieforhandlingerne hurtigst muligt kommer i gang.
”Vi kan ikke vente til 2021. Så er det for sent,” siger hun.
Send flere penge
For Louise Brincker er det afgørende, at man i det næste medieforlig sikrer flere penge til de lokale og regionale medier. For eksempel med en ny ugeavis-pulje.
Kan vi stoppe nyhedsørkenerne uden flere penge?
”Det tror jeg desværre ikke, vi kan. Det ideelle ville selvfølgelig være, at frie og uafhængige medier ikke var nødt til at få mediestøtte. Men det er ikke realistisk at stoppe udviklingen uden. I USA kan vi se, hvad det kan føre til med nyhedsørkener,” siger Louise Brincker.
Men statsstøtte behandler kun symptomerne. Politikerne må også gå efter nældens rod – og det er ifølge Danske Medier de store techgiganter som Facebook og Google.
”Vi er nødt til at regulere techgiganterne, for de er en stor del af årsagen til problemet. Annoncekronerne pisker ud af de lokale mediekasser, fordi de sociale medier målretter algoritmerne lokalt med stor effekt. Der skal sættes et forpligtende arbejde i gang med den nye medieaftale, som retter op på dette,” siger hun.
Borgmester: Alternativet er værre
Tilbage hos borgmesteren i Norddjurs anerkender han, at man skal passe på armslængden. Men han mener, alternativet er værre.
Er det ikke et problem for armslængden, hvis magthaverne skal blande sig i, hvad medierne må vælge at bringe?
”Jo, det er altid et problem, man skal være opmærksom på. Men vi forfordeler i forvejen nogle medier frem for andre, når vi fx giver forholdsmæssigt mere støtte til Information. Mig bekendt har det ikke påvirket indholdet i avisen,” siger Jan Petersen.
Han frygter, at det lokale demokrati glider medierne af hænde.
”Hvis man ikke gør noget, overlades magten i det lokale demokrati til andre. Det kan være kapitalstærke spillere fra udlandet, som kun har til formål at tjene penge,” siger han og peger både på internationale mediekoncerner og store techgiganter som Facebook.”
Derfor fastholder Jan Petersen sit forslag om at belønne medier, der nyhedsdækker yderområderne, med en øremærket del af mediestøtten.
Risikerer det ikke at blive en unødigt bureaukratisk løsning?
”Det kan jeg ikke udelukke, selv om meget kan lade sig gøre elektronisk i dag. Men jeg vil opfordre kulturministeren til at undersøge det. Nu er problemet diagnosticeret, og så er det oplagt, at ministeren får kloge folk til at se på det hurtigst muligt,” siger han.
Søren er en af de få journalister på Djursland: ”Bliver jeg sidste mand, som lukker og slukker?”">
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Mediestøtten er og bliver en aparte form for bistandshjælp til en branche, som burde lære at drive deres medier på helt alm. markedsvilkår, hvor de nøjes med at producere og sælge de varer, som folk vil købe og betale for.
Hvis der f.eks. er folk fra Norddjurs som mener, at der er behov for et lokalt medie, så kan de som så mange andre allerede har gjort, starte en blog med sladder og nyheder fra lokalsamfundet, de skal bare ikke forvente, at skatteyderne skal støtte projektet men mill. kroner, så der er et par journalister, som kan hæve nogle gode årslønninger.