Ugeaviserne får deres egen støttepulje ved det kommende medieforlig – det er i hvert fald forventningen hos flere ugeaviser. Spørgsmålet er bare, hvordan en ny millionstøtte til de gratis husstandsomdelte medier skal fordeles.

”Vi står i en branche, hvor der er hårdt brug for fyrtårne og en satsning på kvalitet. Det kan man ret nemt få, hvis man laver en fordelingsnøgle, hvor man fordeler støtten efter journalistiske årsværk,” siger Mette Lyhne, chefredaktør på Herlev Bladet.

Dermed sender hun en tydelig opfordring til de politikere, der skal forhandle om et nyt medieforlig.

Mette Lyhne ser en  støttepulje til ugeaviserne som et springende punkt for at få ejerne af ugeaviserne til at satse mere på kritisk journalistik og frem for alt ansætte flere journalister.

Men Thorkil Christensen, chefredaktør på ugeavisen Aars Avis, som han også selv ejer, ser anderledes på sagen. Han mener, at en kommende millionstøtte til ugeaviserne bør deles ligeligt mellem alle landets cirka 250 ugeaviser.

”Der skal være et grundbeløb til hver avis, så uanset om det er en stor avis eller en mindre avis, så skal de have det samme,” siger han.

Thorkil Christensen sidder også i bestyrelsen for Danske Medier, og det bliver hans linje, den toneangivende brancheorganisation vil anbefale politikerne i det kommende  medieforlig.

Snydt i første omgang

Ugeaviserne må stadig se langt efter den støttepulje på 25 millioner, som de blev stillet i udsigt med medieforliget i 2018. Selv om der var politisk flertal bag puljen, blev den nemlig aldrig vedtaget, og derfor nåede ugeaviserne ikke i praksis at få deres egen støttepulje.

Eftersom kulturminister Joy Mogensen tidligere har udtalt, at regeringens medieudspil kommer ”senere på året” sætter flere ugeaviser nu deres lid til, at der snart igen bliver pustet liv i ugeavispuljen.

25 millioner svarer til godt 100.000 kroner per ugeavis. Ifølge Thorkil Christensen ikke nok til at holde hånden økonomisk under hver enkelt ugeavis, men et vigtigt politisk signal.

”Set udefra vil det give en accept af, at ugeaviserne betyder noget. Jeg tror på, at den støtte fra en pulje vil have en afsmittende effekt på vores øvrige indtægtskanaler, altså annoncører og så videre,” siger Thorkil Christensen.

Han lægger ikke skjul på, at coronakrisen har forværret situationen på et i forvejen presset annoncemarked. Ugeaviserne fylder også godt på listen over medier, som har søgt støtte fra mediernes hjælpepakke.

”Hvis der ikke snart sker noget, så kan det ende med, at vi ikke dækker hele landet,” siger Thorkil Christensen.

Og det er ifølge ham det vigtigste argument for foreløbigt at dele en eventuel kommende støttepulje ligeligt mellem alle landets ugeaviser: Ellers er risikoen, at en eller flere ugeaviser må dreje nøglen om.

”De små ugeaviser har et akut behov for bare at have noget at overleve for,” siger han.

Skrevet af kommunikationsafdelinger

Men hvis ugeaviserne skal have skattekroner i mediestøtte, så skal de også vise, at de leverer journalistik for pengene, siger Mette Lyhne på Herlev Bladet.

”Reelt har man det her kommunale enevælde mange steder, hvor det i praksis er kommunernes kommunikationsafdelinger, der skriver ugeaviserne. Og det er et kæmpe problem. Hvis man bare pumper mediestøtte ud til den praksis, så er intet jo vundet,” siger Mette Lyhne.

Hun har tidligere kritiseret ugeaviserne for ikke at have noget bundniveau.

Thorkil Christensen siger, at han er åben for at se på Mette Lyhnes model, hvis puljen til ugeaviser på et tidspunkt bliver markant større end de 25 millioner. Men her og nu handler det om overlevelse, og der er en verden til forskel på at producere Herlev Bladet i hovedstadsområdet og mindre ugeaviser i for eksempel Vestjylland, mener han.

”Hvis først vi får lukket nogle aviser langt ude vestpå, så kommer de aldrig i gang igen, for derude har de mistet de butikker, som køber annoncer. Der har Herlev stadig en mere levende by at være avis i,” siger han.

Det argument bider Mette Lyhne ikke på. Hun påpeger, at annoncegrundlaget også er udfordret i Herlev og fortsætter:

”Vi skal ikke udgive ugeaviser bare for at udgive dem. Vi skal udgive dem, fordi vi vil lave journalistik. Ellers skal vi lade være med at kalde dem aviser og så stå ved, at det ikke er journalistik, vi laver,” mener hun.