search

Ugeaviser forventer millionstøtte, men er uenige om, hvordan den skal fordeles

Giv støtte til ugeaviser efter antallet af journalister, mener Herlev Bladets chefredaktør. Tværtimod – alle ugeaviser skal have samme beløb, lyder det fra chefredaktøren på Aars Avis forud for et nyt medieforlig

Ugeaviserne får deres egen støttepulje ved det kommende medieforlig – det er i hvert fald forventningen hos flere ugeaviser. Spørgsmålet er bare, hvordan en ny millionstøtte til de gratis husstandsomdelte medier skal fordeles.

”Vi står i en branche, hvor der er hårdt brug for fyrtårne og en satsning på kvalitet. Det kan man ret nemt få, hvis man laver en fordelingsnøgle, hvor man fordeler støtten efter journalistiske årsværk,” siger Mette Lyhne, chefredaktør på Herlev Bladet.

Dermed sender hun en tydelig opfordring til de politikere, der skal forhandle om et nyt medieforlig.

Mette Lyhne ser en  støttepulje til ugeaviserne som et springende punkt for at få ejerne af ugeaviserne til at satse mere på kritisk journalistik og frem for alt ansætte flere journalister.

Men Thorkil Christensen, chefredaktør på ugeavisen Aars Avis, som han også selv ejer, ser anderledes på sagen. Han mener, at en kommende millionstøtte til ugeaviserne bør deles ligeligt mellem alle landets cirka 250 ugeaviser.

”Der skal være et grundbeløb til hver avis, så uanset om det er en stor avis eller en mindre avis, så skal de have det samme,” siger han.

Thorkil Christensen sidder også i bestyrelsen for Danske Medier, og det bliver hans linje, den toneangivende brancheorganisation vil anbefale politikerne i det kommende  medieforlig.

Snydt i første omgang

Ugeaviserne må stadig se langt efter den støttepulje på 25 millioner, som de blev stillet i udsigt med medieforliget i 2018. Selv om der var politisk flertal bag puljen, blev den nemlig aldrig vedtaget, og derfor nåede ugeaviserne ikke i praksis at få deres egen støttepulje.

Eftersom kulturminister Joy Mogensen tidligere har udtalt, at regeringens medieudspil kommer ”senere på året” sætter flere ugeaviser nu deres lid til, at der snart igen bliver pustet liv i ugeavispuljen.

25 millioner svarer til godt 100.000 kroner per ugeavis. Ifølge Thorkil Christensen ikke nok til at holde hånden økonomisk under hver enkelt ugeavis, men et vigtigt politisk signal.

”Set udefra vil det give en accept af, at ugeaviserne betyder noget. Jeg tror på, at den støtte fra en pulje vil have en afsmittende effekt på vores øvrige indtægtskanaler, altså annoncører og så videre,” siger Thorkil Christensen.

Han lægger ikke skjul på, at coronakrisen har forværret situationen på et i forvejen presset annoncemarked. Ugeaviserne fylder også godt på listen over medier, som har søgt støtte fra mediernes hjælpepakke.

”Hvis der ikke snart sker noget, så kan det ende med, at vi ikke dækker hele landet,” siger Thorkil Christensen.

Og det er ifølge ham det vigtigste argument for foreløbigt at dele en eventuel kommende støttepulje ligeligt mellem alle landets ugeaviser: Ellers er risikoen, at en eller flere ugeaviser må dreje nøglen om.

”De små ugeaviser har et akut behov for bare at have noget at overleve for,” siger han.

Skrevet af kommunikationsafdelinger

Men hvis ugeaviserne skal have skattekroner i mediestøtte, så skal de også vise, at de leverer journalistik for pengene, siger Mette Lyhne på Herlev Bladet.

”Reelt har man det her kommunale enevælde mange steder, hvor det i praksis er kommunernes kommunikationsafdelinger, der skriver ugeaviserne. Og det er et kæmpe problem. Hvis man bare pumper mediestøtte ud til den praksis, så er intet jo vundet,” siger Mette Lyhne.

Hun har tidligere kritiseret ugeaviserne for ikke at have noget bundniveau.

Thorkil Christensen siger, at han er åben for at se på Mette Lyhnes model, hvis puljen til ugeaviser på et tidspunkt bliver markant større end de 25 millioner. Men her og nu handler det om overlevelse, og der er en verden til forskel på at producere Herlev Bladet i hovedstadsområdet og mindre ugeaviser i for eksempel Vestjylland, mener han.

”Hvis først vi får lukket nogle aviser langt ude vestpå, så kommer de aldrig i gang igen, for derude har de mistet de butikker, som køber annoncer. Der har Herlev stadig en mere levende by at være avis i,” siger han.

Det argument bider Mette Lyhne ikke på. Hun påpeger, at annoncegrundlaget også er udfordret i Herlev og fortsætter:

”Vi skal ikke udgive ugeaviser bare for at udgive dem. Vi skal udgive dem, fordi vi vil lave journalistik. Ellers skal vi lade være med at kalde dem aviser og så stå ved, at det ikke er journalistik, vi laver,” mener hun.

Kommentarer
6
Bruno Ingemann
30.06.20 10:26
Jeg er fan af Mette Lyhne. Med udgangspunkt i den nederste ende af mediernes fødekæde, kæmper hun for kvalitet i lokaljournalistikken. Jeg håber du bliver ved.
Fremhævet af Journalisten
Ole Skydt
30.06.20 11:23
Jeg er også ganske enig med Mette Lyhne. Støtte ift antal journalistiske årsværk er en god løsning , der kan være med til at sikre den del af nyhedsdækningen .
Fremhævet af Journalisten
Poul Bülow
30.06.20 15:32
Når der skal ses på kriterier for tildeling af støtte bør det også indgå om ugeavisen bringer læserbreve. Der er flere ugeaviser som afviser at bringe debatindlæg.
Fremhævet af Journalisten
Lasse Glavind
30.06.20 16:17
Ja, ros til Mette Lyhne for at forsøge at holde fanen højt, men vi ved så desværre også, at journalister på lokalmedier ikke automatisk er garanter for kritisk journalistik (her i København er niveauet fx katastrofalt). Så hvis man virkelig ønsker kritiske lokalmedier, så nytter det ikke at yde camoufleret erhvervsstøtte til de nuværende boligannoncetryksager på avispapir, der for mange år siden har droppet den kritiske journalistik. Så at give 25 mio. til dem vil være en hån mod alle seriøse parter og endnu en pind til demokratiets lokalligkiste her op til det kommende kommunalvalg.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
01.07.20 16:10
Det er godt nok tåbeligt, at skatteyderne skal holde rø… oppe på de såkaldte distrikts- og lokalaviser, der ret best er reklametryksager, som til trods for, at indholdet består op mod 60% annoncer, kan snige sig forbi “reklamer nej tak” på postkasserne.
Fremhævet af Journalisten
Lars Rabøl
04.07.20 18:04
Mette Lyhnes forslag om kun ugeaviser med journalister skal have del i mediestøtten, er ren fagforenings politik.
I princippet er jeg imod alt støtte, incl. de gigantiske millionbeløb der i mange år har flydt i en lind ind i bl.a. dagbladenes kasser. Rendyrket konkurrenceforvridning.
Men skal der absolut fordeles 25 mill., skal pengene naturligvis komme alle ugeaviser til gode efter en fordelingsnøgle, hvor journalistiske årsværk ikke skal være en af dem. Derved afskærer man støtte til de mange mindre ugeaviser, som ikke har økonomi til heltidsansatte journalister, men som alligevel formår at lave ganske udmærket journalistik.
Thorkil Christensen forslag om at man starter med at fordele ens til alle aviser, er en fornuftig start.
”Vi skal ikke udgive ugeaviser bare for at udgive dem. Vi skal udgive dem, fordi vi vil lave journalistik" mener Mette Lyhne.
OK, men det ville vel også være skønt, hvis der er nogen der gider modtage og læse aviserne.
Jeg udgiver selv ugeavis, og nej, jeg har ikke faguddannede journalister ansat. Ca. 95,4 % i vort udgivelses område siger "JA TAK" til den lokale ugeavis, hvordan ser din % ud hos dig og dine kritiske journalister i Herlev, Mette Lyhne?
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen