Techgiganterne skal til at bidrage økonomisk til dansk medieproduktion. Det er Socialdemokratiet og regeringens støttepartier enige om forud for det kommende medieforlig.

Allerede i det såkaldte ’forståelsespapir’ fra juni 2019 blev partierne enige om at ”tage initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere til danskproduceret indhold”.

Men det er ikke kun streamingtjenesterne, som kan se frem til en skatteregning. Det kan techgiganter som Facebook og Google også.

”Vi har nogle medier, som er voldsomt pressede af store techgiganter. Derfor er det også helt afgørende for os, at man nu lader nogle af dem, som presser det danske mediemarked, betale til at styrke fødekæden på markedet, styrke fri og kritisk presse,” siger SF’s medieordfører, Jacob Mark.

”Dem, der nasser på dansk indholdsproduktion uden selv at bidrage, altså de internationale mediegiganter, de skal til at bidrage.”

Søren Søndergaard, medieordfører, Enhedslisten

Enhedslisten er på samme linje.

”Kampen mod de internationale mediegiganter koster penge,” siger partiets medieordfører, Søren Søndergaard, og fortsætter:

”Dem, der nasser på dansk indholdsproduktion uden selv at bidrage, altså de internationale mediegiganter, de skal til at bidrage.”

Også regeringens tredje støtteparti, De Radikale, forventer, at medieforliget kommer til at rumme en form for regulering af techgiganterne.

”Det tror jeg ikke, vi kommer uden om,” siger partiets medieordfører, Jens Rohde.
Socialdemokratiets medieordfører, Jesper Petersen, er enig.

I en mail skriver han, at danske regionale og lokale medier er økonomisk presset af, at udenlandske techgiganter ”sætter sig på stadig større dele af den danske annonceomsætning”.

Derfor skal ”techgiganterne bidrage mere til det danske samfund. Hvordan de kommer til det, vil vi drøfte med Folketingets partier”, skriver Jesper Petersen.

”Kan ministeren komme med en model, der ikke strider mod EU’s regler, synes jeg, vi skal se på det.”

Britt Bager, medieordfører, Venstre

Selv det store oppositionsparti Venstre melder sig klar til at sende en skatteregning til techgiganterne. Medieordfører Britt Bager påpeger dog, at mulighederne for at regulere techgiganterne finansielt blev afsøgt forud for medieforliget i 2018 og fundet for svære. Men:

”Kan ministeren komme med en model, der ikke strider mod EU’s regler, synes jeg, vi skal se på det,” siger hun.

Tabte på hesten og mangfoldigheds­konsulenten

Den politiske stemning op til medieforhandlingerne står i kontrast til medieforliget fra 2018, hvor hestetransporter og mangfoldighedskonsulenter dominerede den politiske dagsorden om at beskære DR.

Det endte med, at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti reducerede DR med 20 procent. Ifølge daværende kulturminister Mette Bocks ord var der behov for en ”bedre balance” mellem offentlige og private medier.

Underforstået: Et mindre DR ville skabe bedre plads til de trængte private medier. Ingen forsvarede DR.

”DR havde ingen venner overhovedet. Og de, der var, råbte ikke højt,” siger Christian Nissen, tidligere generaldirektør i DR om forløbet dengang.

Han har skrevet bogen ’Politik mellem følelser og fornuft’ om medieforligets tilblivelse.

”Hele lobbykampagnen op til medieforliget blev kørt langt, langt mere professionelt og koordineret, end man tidligere har oplevet, primært af Danske Medier,” mener Christian Nissen.

Ved dette års medieforhandlinger er fokus et andet sted. Også hos Danske Medier, der har en regulering af multinationale techvirksomheder som den første af fem mediepolitiske prioriteter.

Hvis Danmark indfører en techskat, bliver det ikke det første land i verden. Ifølge DJØF’s tech-kommission var der i august 2019 10 lande i EU, som enten havde eller var på vej til at indføre techskat i forskellige nationale udgaver.

Parallelt foregår et arbejde i OECD-regi for at indføre fælles skatteregler i mere end 130 lande, som blandt andet vil give landene mulighed for at beskatte internationale virksomheder efter deres aktivitet og ikke efter, hvor de rent fysisk er til stede.

Google har ikke ønsket at stille op til interview i nærværende artikel, men kommunikationschef Jesper Vangkilde bekræfter i en mail, at Google støtter en OECD-ledet skattereform.

Det samme gør Facebook.

”En af de gode ting ved OECD-processen er, at de regler, som kommer, er globale,” siger Peter Münster, kommunikationschef for Facebook i Norden.

Han lægger ikke skjul på, at Facebook foretrækker skatteregler på internationalt niveau frem for nationale særregler.

”Vi er en aktiv medspiller i processen, og vi er også med på, at den reform muligvis kommer til at betyde, at vi kommer til at betale mere i skat, og at vi kommer til at betale skat flere steder, end vi gør i dag. Og det er okay,” siger Peter Münster.

Digital annonceafgift på forhandlingsbordet

SF har dog ikke tænkt sig at vente på OECD. Partiet går til medieforhandlingerne med et forslag om en strea­mingafgift, som skal give omtrent 100 millioner kroner til mere mediestøtte og en omsætningsafgift på techvirksomheder som Google og Facebook.
Enhedslisten foreslår skat på digitale annoncer.

”Det, mener vi, er et effektivt redskab, fordi en relativt lille afgift vil kunne give et relativt stort millionbeløb, som kunne bidrage til dansk indholdsproduktion og til at støtte de publicistiske medier i Danmark,” siger Søren Søndergaard.

”Lige præcis annoncebeskatning er nok det af de mange forslag, det er forholdsvist nemt at implementere.”

Philipp Schröder, professor i økonomi, Aarhus Universitet, og medlem af DJØF’s tech-kommission

Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, siger, at det er muligt at lægge en skat på digitale annoncer. Men det bliver ikke nemt.

”Lige præcis annoncebeskatning er nok det af de mange forslag, det er forholdsvist nemt at implementere,” siger Philipp Schröder, der er medlem af DJØF’s tech-kommission.

En af udfordringerne ved en annonceskat er de mange mellemled, der er, fra en virksomhed køber en annonce, til annoncen kommer på nettet.

”Men umiddelbart, med sådan en tør lærebogstilgang fra en god akademiker, der ignorerer rigtigt mange udfordringer i virkeligheden, så burde det kunne lade sig gøre. Men man skal være ualmindeligt naiv, hvis man tror, det er let,” siger Philipp Schröder.

Det bedste ville være, hvis landene blev enige om internationale regler.

”Hvis vi gør det i hele Europa og har en harmoniseret løsning, så er jeg ret tryg ved, at den kage vil Google nok ikke gå glip af,” siger Philipp Schröder.

SF: Nogen skal gå forrest

Ingen af medieordførerne tror, det bliver let at få en techskat i statskassen. Men derfor skal politikerne prøve alligevel, lyder ræsonnementet.

”Der er jo altid nogen, der går forrest, ligesom der var med streamingafgiften,” siger SF’s Jacob Mark.

Enhedslistens Søren Søndergaard forudser, at en techskat vil møde stor modstand.

”Vi har at gøre med virksomheder, som har ansat i tusindvis af mennesker – advokater, jurister, hvad ved jeg – hvis eneste formål er at forhindre, at de bidrager til at betale skat i de lande, de opererer i. Derfor er det jo ikke en helt let øvelse, men det gør bare øvelsen meget mere vigtig,” siger Søren Søndergaard.

Medieforliget fra 2018 pålagde udbydere af streamingtjenester at investere to procent af deres omsætning i danskproduceret indhold.

Konsulentvirksomheden Deloitte har for Kulturministeriet beregnet, at det kan bringe højst 24-60 millioner kroner i statskassen.

”Det reelle merbidrag til dansk indholdsproduktion kan være mindre,” skrev Deloitte videre i rapporten.

”Beløbet er marginalt, det kan være, det ikke lader sig gøre rent teknisk, og det kan eventuelt blive meget mindre,” opsummerer Christian Nissen.

Du siger, at DR ikke havde nogen venner frem mod medieforliget i 2018. Har Facebook og Google så det i dag?

”Nej, men de har penge og størrelse,” siger Christian Nissen.