Google og Facebook omsatte i 2015 for 3,3 milliarder kroner på annoncer i Danmark. Alligevel betalte de to selskaber kun småpenge i dansk selskabsskat. Det er er unfair konkurrence, mener tidligere koncerndirektør i Berlingske Media Lisbeth Knudsen.
»Det er et problem, at de stort set ikke betaler skat, fordi det betyder, at man ikke konkurrerer på lige vilkår,« siger Lisbeth Knudsen, som i dag er direktør for Huset Mandag Morgen.
I Danmark betalte Google sidste år 3,3 millioner kroner i selskabsskat. Det svarer til Sjællandske Mediers bidrag til statskassen i form af selskabsskat. Facebook betalte nul kroner.
De skal presses til at betale
Rasmus Nielsen, administrerende direktør for Altinget, mener, at de multinationale skal presses til at betale mere i skat. Pengene skal gives videre til medierne.
”Politisk skal man på EU-plan arbejde for at beskatte store annoncebærende sites, og provenuet skal tilføres europæiske, publicistiske udgivere,” skriver han i en mail.
Koncerndirektør COO i JP/Politikens Hus Dorthe Bjerregaard-Knudsen siger, at de multinationales skattebetaling er »en meget relevant diskussion«.
»Men vi kan ikke sige, at det er dér, den største udfordring ligger i forhold til konkurrence om annoncekronerne,« mener hun.
Google: Det er op til politikerne
I en mail til Journalisten forklarer en anonym talsperson fra Google, at Google overholder de gældende skatteregler – også i Danmark.
”De globale skatteregler betyder, at virksomheder betaler den største del af deres skat i hjemlandet. Det har politikerne magten til at ændre på, hvis de ikke bryder sig om det,” skriver talspersonen i en mail.
Globalt lå Googles skatteprocent ifølge Googles egne oplysninger sidste år på 19,3 procent. Det er penge, som især det amerikanske skattevæsen fik glæde af.
Facebook: Vi betaler, hvad vi skal
En anonym talsperson fra Facebook skriver i en mail:
“Facebook betaler al den skat, vi skal, overalt, hvor vi arbejder.”
I praksis laver Facebooks danske kunder aftaler med Facebooks internationale hovedkvarter i Dublin i Irland, hvor skat af alt salg bliver betalt, forklarer talspersonen.
”Facebook har ikke et kontor i Danmark,” lyder det.
Facebooks annonceandel i Danmark er på 600 millioner kroner, mens Googles andel er 2,7 milliarder kroner ifølge Danske Mediers reklameforbrugsundersøgelse 2015. De to teknologigiganter styrter frem, mens indtjeningen blandt danske firmaer næsten står stille.
Presset til mere skat i Storbritannien
Google har flere gange fastholdt, at selskabet følger international skattelovgivning. Alligevel accepterede Google i januar 2016 efter hårdt pres at betale det britiske skattevæsen 1,3 milliarder kroner i ekstra skattebetaling.
Googles beslutning blev efterfulgt af Facebook, der i foråret 2016 meldte ud, at selskabet vil betale skat af sine britiske indtægter.
På initiativ fra blandt andre socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, har Kulturstyrelsen iværksat en undersøgelse af de multinationale selskabers betydning for danske mediers økonomi.
»Det er værd at kigge på, hvilke af de multinationale der overhovedet betaler skat i Danmark,« forklarer Mogens Jensen til Journalisten.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Googles og Facebooks succes, der i den grad udfordrer den gamle verdens monopol på formidling af viden, information og underholdning, beskrives ikke som alle andres succes, hvilket ellers pr. definition synes at være hvad man mener er gældende på det fri markeds betingelser. I forhold til Googles succes, ja der ved de gamle medier, at denne succes betyder deres fiasko, tab af monopol på formidlingen af viden, information og underholdning.
Den gamle envejsmassekommunikation er på overførsel, man kalder det demokratistøtte, samtidigt hævder man markedets velsignelser, bl.a. ved ukritisk at viderebringe cand oeconernes dogmer om markedets naturlove, udbudspolitiken som sikringen af vejen direkte mod den bedste af alle verdener. For alle andre end medierne selv gælder det, at arbejdsløshed ikke kan være et problem, da udbuddet, dvs. fritstillet arbejdskraft, pr. definition skaber sin egen efterspørgsel.
De vilkår som også Google fungerer under, er skabt af EU. Her er der skattefritagelse for de store kapitalinteresser, institutionaliseret via Luxembourgfinten og hele unionens lovramme.
Aldrig har man hørt en ærlig og oprigtigt ment kritik af dette ekstremt asociale fænomen fra Lisbeth Knudsens side. Som ansat i B.dk har hun forsvaret skattefritagelsen, orkestret og forsvaret ideologisk under henvisning til markedets velsignelse. Alle andre end journalisterne selv skal kende til udbudspolitikken iboende lovmæssighed og vide, at hvad der er godt for toppen, dvs. skattefritagelse for kapitalindkomst og højtlønnede, det er godt for alle andre. Men medierne selv og deres medarbejdere, de skal have mediestøtte og fritages fra konkurrence fra de vilkår, som man fremstiller som naturlove for alle andre!
Sammen med alle andre lønarbejdere, ansat af investorerne i industrien, er disse ideologiske bannerførere forpligtet på at efterkomme brugere og arbejdsgivers designer.
Først når konkurrencen fra de skattefrie aktører ramme disse virksomheder specifikt ser et problem for sig. Den medicin, som de prædiker for alle andre, er ikke god for dem selv!
Det faktum, at en virksomhed kan vælge at slå sig ned i et andet land, placere sit hovedsæde her, for så på den måde at lade en lokal skatteprocent være afgørende for hvor meget der skal betales i skat, er slet ikke noget problem, så længe man selv slipper for konkurrence fra sådanne legale skatteunddragere. Først når det rammer medierne selv, kan de se problemet.
Det hedder hykleri!
Man undrer sig såre over, at fænomenet Trump kan slå så gevaldigt igennem i denne verden. Set ude fra, så er det temmelig åbenbart, at disse gamle mediers fremmeste repræsentanter mangler integritet, og at det gennemsyrer branchen.
Faktaresistens og postfaktualitet er denne gamle orden iboende.
Trump er det naturlige og nøvendige udkomme.
Forpligtende selverkendelse og kritik mangler.
Søg på "den herskende ordens løgne"
Søg på "Google er gud" via min gud Google!
Min guds budskab er, "Den der søger skal finde", Google skaber kosmos af kaos, dvs. foruden Google var www ren entropi.