DR skal skæres 20 procent. Radio24syv skal skæres 12 procent, sendes i udbud og flytte sit hovedsæde til Vestdanmark. Digitale medier skal momsfritages. Og så skal der være mere mediestøtte til lokale og regionale printmedier.

Det er nogle af hovedpointerne i den medieaftale, regeringen og Dansk Folkeparti i nat forhandlede på plads.

En aftale, som kulturminister Mette Bock er meget tilfreds med.

”Den sikrer, at vi får et langt mere mangfoldigt mediebillede i Danmark. Vi får en langt bedre balance i offentligt ejede og private medier. Vi går ind og kigger på den generationskløft, der er mellem ældre og yngre brugere. Vi får udviklingsmuligheder for de digitale medier, der får momsfritagelse, som vi har på de trykte medier,” siger Mette Bock til Journalisten.

”Og så får vi mangfoldigheden udtrykt i, at vi får skubbet balancen fra de hovedstadsbaserede medier til de lokalt- og regionalt forankrede medier. Så der er rigtig mange gode ting i den her aftale.”

Et ideologisk angreb?

Medieaftalen har dog fået skarp kritik fra flere sider, eksempelvis Radio24syv og DR's tillidsrepræsentanter. Samtidig kritiserer Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, aftalen for at være ideologisk frem for reelt at forbedre mediepolitikken.

DJ's formand kalder det her ideologi frem for et reelt ønske om at ændre mediepolitikken, er I ude i et ideologisk angreb på for eksempel DR?

”Overhovedet ikke. DR skal netop fortsat have tilført allerflest ressourcer i forhold til, hvad staten anvender på kulturinstitutioner. DR er stadigvæk markant den største kulturinstitution i Danmark, også når vi får gennemført den her reduktion fuldt ud. Over tre milliarder kroner får DR stadig til at levere kvalitetsindhold for. Det er rigtig mange penge. Jeg mener ikke, at DR's rolle bliver mindre. Men den skal være mere markant og tydelig i forhold til den medieudvikling, der er. Så det har ikke noget med ideologi at gøre,” siger Mette Bock.

”Det, der har noget med ideologi at gøre, er, at vi ønsker at sikre os, at vi har et udbud fra det private mediemarked. Der er nogen, der kan lide at sætte det sådan op, at det kun er fra de statsfinansierede medieinstitutioner, at det gode medieindhold kommer, mens det private er dårligt. Det er en falsk modsætning.”

Tror, aftalen styrker public service

Samlet set betyder aftalen, at der ifølge Mediawatch bliver skåret knap 400 millioner kroner fra medieområdet. Det tror Mette Bock dog ikke svækker medierne i Danmark.

Samlet set forsvinder der mange millioner fra dansk public service …

”Inden du konkluderer på det der: I forhold til det, der var regeringens oprindelige udspil, tilfører vi faktisk 197 millioner ekstra. Så der er kommet flere penge til i løbet af forhandlingerne,” siger Mette Bock.

… dog bliver der stadig i sidste ende skåret ned?

”Det er rigtigt, der bliver mindre mediestøtte. Grundlaget for det er, at der er forskel på dengang, vi havde et DR, der som de eneste leverede radio og tv, til i dag, hvor vi har et meget stort medieudbud, og der bliver produceret rigtig meget indhold, borgerne kan tilgå. Samlet set bliver der investeret mere i audiovisuelt indhold i dag, end der gjorde i 2010. Det betyder selvfølgelig, at DR's rolle skal gentænkes.”

Er det en styrkelse eller svækkelse af demokratiet, at man skærer så mange millioner væk fra dansk public service?

”Hvis man taler om styrkelse eller svækkelse af demokratiet, så er det meget vigtigt, at vi ikke kun taler om kvantitet. Så skal vi have kvalitetsdiskussionen op på dagsordenen. Hvad er god, troværdig journalistik? Det er den kvalitetsdiskussion, som det har været helt afgørende for regeringen at få sat på dagsordenen. Det er ikke nok, at man bruger mange penge på medierne. Jeg tror, kineserne bruger rigtig mange penge på deres statsmedier. Jeg er ikke helt sikker på, kinesiske monopol-lignende tilstande på medieområdet er noget, der bør være i et fuldt udfoldet demokrati,” siger Mette Bock.

Så du tror, den her medieaftale gør, at kvaliteten af dansk public service bliver bedre?

”Det er intentionen. Ikke kun i dansk public service, hvis du definerer det som det statsejede. Vi tror, at diskussionen af kvalitet og udviklingen af medier på en ny tids præmisser er helt afgørende. Vi kan ikke blive ved med at stå stille og gøre tingene på samme måde, som vi altid har gjort det,” siger kulturministeren.

Løser ikke grundlæggende problemer med økonomi

Mette Bock er særligt glad for, at aftalen sikrer flere penge til lokale og regionale printmedier. Men hun anerkender, at det ikke er en redning for medierne.

Tror du, det er nok til at sikre dem?

”Det er overhovedet ikke nok. Det er meget vigtigt at slå fast, at vi med de millioner, vi har med at gøre, ikke kan sikre overlevelse i forhold til de meget store udfordringer, som ikke kun de lokale, men også de landsdækkende medier står over for. Det kan vi ikke redde. Vi kan skabe nogle incitamenter til, at man udvikler mere på de digitale medier via momsfritagelsen. Men det med at få udviklet nye forretningsmodeller, udvikle nye fortællemetoder og udvikle journalistikken, så den taler på en ny tids præmisser, er noget, der skal foregå ude på redaktionerne,” siger hun og tilføjer:

”De grundlæggende udfordringer kan vi ikke løse. Men vi kan prøve at skabe nogle rammer, som giver bedre udviklingsmuligheder.”

En nødvendig modernisering

Aftalen får generelt ros for at ville momsfritage digitale medier, så de er mere ligestillede med printmedier.

”Det er da en modernisering, som jeg synes, vi skulle have gennemført for mange år siden. Nu kommer den endelig, og det glæder jeg mig rigtigt meget over,” siger Mette Bock.

Er digitale medier med den ændring sikret lige så gode vilkår som printmedier i Danmark?

”På momssiden arbejder vi for den her ligestilling. Men hvad der så skal ske, og hvordan man skal investere i de digitale medier, er ikke noget, vi skal blande os i politisk. Nogle medier har været rigtigt gode til det, og nogle medier har været mindre gode til det. Men der har heller ikke rigtigt været det stærkeste incitament til det, hvis man får momsfritagelse på de trykte platforme, men ikke på de digitale platforme. Vi øger nu incitamentet til at udvikle og investere i de digitale platforme,” siger Mette Bock.

Der har tidligere været debat om, at din datter Silke Bock har været med til at stifte det digitale medie Zetland. Har det spillet nogen rolle i forhold til den del af medieaftalen?

”Overhovedet ikke. Der er ikke noget medie i Danmark, som ikke arbejder på de digitale platforme i dag. Det her handler om mediemarkedet generelt.”

Sund konkurrence for demokratiet

På Radio24syv er tillidsrepræsentant Emma Oehlenschläger helt uforstående over for, at det skal være et krav, at halvdelen af Radio24syvs redaktionelle medarbejdere skal have base vest for Storebælt.

”Det er mega ærgerligt, at den radio, vi har lagt vores liv og sjæl i, ikke kommer til at være den samme. Vi kan grundlæggende ikke forstå, hvorfor man vil lave et nyt Radio24syv,” siger tillidsrepræsentanten.

Ifølge Mette Bock var det et krav fra Dansk Folkepartis side, at Radio24syv skulle udflyttes.

”Det har ikke været vores ønske. Vi har indgået et kompromis,” siger Mette Bock, der dog er glad for, at det ikke er hele radiostationen, der skal flyttes ud af København.

Tillidsrepræsentanten kritiserer også medieaftalen for at have alt for stort et fokus på at spare.

På Radio24syv ser tillidsrepræsentanten det sådan, at nu skal medierne spare, uden at man snakker om, hvordan de skal blive bedre?

”Vi får en ny tv-kanal, og vi får en ny radiokanal med kultur og folkeoplysning. Vi får et mere mangfoldigt mediebillede,” siger Mette Bock.

”Nu nævner du selv Radio24syv. Da man investerede i at få den radiokanal, var det også et spørgsmål om, at konkurrencen kunne bide dem, der havde monopol på taleradio, lidt i haserne, eksempelvis P1. Det tror jeg har været godt i forhold til medieudbuddet til borgerne, fordi Radio24syv leverer indhold, som borgerne i stigende grad gerne vil have. Det er selvfølgelig svært at føde en ny radio, men det er de lykkedes ret godt med. Det har så resulteret i, at P1 skulle orientere sig i forhold til det, som dengang DR's monopol blev brudt på tv-siden. Den konkurrence er rigtig sund i et demokrati.”

”Det er helt gakkelak”

Derudover har regeringen og Dansk Folkeparti i medieaftalen skrevet, at medier kan få frataget mediestøtte, hvis de bliver kendt skyldige i rufferi.

”Nyhedsmedier, der er straffet for overtrædelse eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser om rufferi, kan ikke modtage støtte i medfør af mediestøtteloven. Tilsvarende gælder, såfremt ledende medarbejdere ved nyhedsmediet er dømt for de nævnte overtrædelser af straffeloven.”

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen siger til DR, at han mener, det er rettet imod Ekstra Bladet. Han kalder det ”helt gakkelak”.

”De vil prøve at undgå at betale mediestøtte til os, fordi de ikke mener, at vores annoncer er lovlige, men det er de,” siger Poul Madsen.

Det afviser Mette Bock dog.

Medier skal kunne fratages deres mediestøtte, hvis de bliver kendt skyldig i rufferi. Hvad mener man med det?

”Det synes jeg, du skal spørge Dansk Folkeparti om.”

Nu står I også bag aftalen, så jeg tænker, jeg også vil spørge dig?

”Hvis vi lige rykker ud af det, der er foregået i forhandlingslokalet, har der med jævne mellemrum været en offentlig debat om, at man skal forbyde sexannoncer. Det er ikke nogen god idé, fordi det er lovlig virksomhed. Men hvis der bliver begået ulovligheder, som en domstol har pådømt, skal det gå ud over mediestøtten,” siger hun.

Har det noget at gøre med Ekstra Bladet?

”Vi skal ikke forbyde lovlig virksomhed og annoncering om lovlig virksomhed, og det gør vi heller ikke med den her aftale.”

Du kan få overblikket over medieaftalen her.