search

"Jeg tror, at når medieaftalen udløber om fem år, vil man kigge tilbage og se, at det faktisk har medført en positiv udvikling,” siger kulturminister, Mette Bock. Jonas Pryner

i

”Det var fuldstændigt kikset. Det er en af mine største fejltagelser”

Mette Bock efterlader som kulturminister et forandret mediebillede. ”Det største ryk inden for medieområdet, nogen kulturminister har lavet i moderne tid,” siger medieforsker. Men ikke alle forandringer får ros: ”Det er godt, at der kommer noget nyt efter hende,” siger tv-producent. Mette Bock er tilfreds med det meste – men fortryder især en bestemt tale

Featured image

Medarbejderne i DR kender Mette Bock bedre end de fleste andre politikere.

For 10 år siden var hun programdirektør i DR, så blev hun politiker, og de seneste to et halvt år har hun som kulturminister skåret 20 procent af DR. Det er den største besparelse i DR nogensinde. Og et synligt eksempel på, at Mette Bock har ønsket at ruske op i den danske mediebranche.

”Udadtil har DR fyldt meget. Det er vel også derfor, du vælger at være her i dag,” siger Mette Bock, da Journalisten møder hende i DR-Byen i København i midten af maj.

”Mit ønske har først og fremmest været at modernisere de grundlæggende rammer omkring medierne i Danmark.”

Mens Journalistens reporter og fotograf nørkler med at sætte gæstekort på tøjet, stryger Mette Bock lige igennem sikkerhedsslusen.

Et privilegium, der ellers er forbeholdt DR’s bestyrelsesformand.

Planen er, at vi skal tale om Mette Bocks eftermæle som kulturminister. Hvad fylder mon mest på medieområdet – den historiske beskæring af DR, Radio24syvs uvisse skæbne eller hendes opsigtsvækkende tale i Publicistklubben sidste år?

Eller at hun indgik i en regering, som endte med at opfylde det meste af regeringsgrundlagets ambitioner på medieområdet – en lavere licens, et smallere DR og højere strafferamme for medier, der krænker privatlivets fred.

 

Ikke mere Bock 5

I november 2016 blev Mette Bock Liberal Alliances første kulturminister. Nu nærmer hendes 919 dage som minister sig sin slutning. Jonas Pryner

Det rigtige facit

Som kulturminister har Mette Bock haft et klart liberalt sigte. Og med det ideologiske ståsted er hun nået til det rigtige facit, mener selvstændig medieforsker Søren Schultz Jørgensen.

”Hun har sat sig store spor. Man kan diskutere kløgtigheden og sagligheden. Men hun har foretaget det største ryk inden for medieområdet, nogen kulturminister har lavet i moderne tid,” siger han.

Ifølge Søren Schultz Jørgensen er Mette Bock ”ikke højskoleliberal som Bertel Haarder – men markedsorienteret liberal”.

Hun har for eksempel været meget optaget af, om medierne var offentligt eller privat ejet.

”Mette Bock ønskede fra day one, at DR skulle være mindre.”

Da vi går igennem DR Byen, bliver Mette Bock hverken mødt af onde blikke eller stikkende bemærkninger. På den anden side vinder hun nok heller ikke en popularitetskonkurrence blandt de ansatte. Det ved hun godt.

”Der er meget stor vrede over de besparelser, vi besluttede at gennemføre,” siger hun.

Hun bemærker, at kritikken af DR-besparelserne fyldte meget i den offentlige debat. Andre tog godt imod beslutningen om at reducere DR – for eksempel de private medier.

”Men man hører ikke så meget til dem, der synes, at det burde være gennemført for flere år siden,” siger hun.

Vi sætter os i nogle blå og grønne designerstole i DR Byens Indre Gade.

Mette Bock er klædt i lyse sarte farver. Hendes blå øjne er klare som schweiziske bjergsøer.

”Jeg sad deroppe på 1. sal,” siger Mette Bock og peger op på sit gamle kontor.

Fra næste år bliver antallet af DR’s flow-tv-kanaler halveret fra seks til tre kanaler. Antallet af radiokanaler beskæres fra otte til fem kanaler. Besparelserne er ”den brændende platform”, der skal til, for at DR kan gentænke sig selv, forklarede hun sidste år.

Mette Bock er klar over, at det må være smertefuldt at skulle tage afsked med mange kolleger.

”Men jeg tror, at når medieaftalen udløber om fem år, vil man kigge tilbage og se, at det faktisk har medført en positiv udvikling,” siger hun.

Drømte om opgør med Google

Mette Bock blev udnævnt som Liberal Alliances første kulturminister i november 2016, hvor hun afløste Bertel Haarder.

Det blev af mange bemærket, at hun havde erfaring fra medieverdenen: Tidligere journalist på Jyllands-Posten, chefredaktør på JydskeVestkysten, studievært på DK4 og DR-chef.

Tv-producent Thomas Heurlin husker, at han dengang så frem til, at Danmark endelig ville få en kulturminister med bred erfaring fra medierne.

”Jeg håbede, at hun ville kere sig så meget om produktionen og distributionen af dansk indhold, at hun ville forsøge at forbedre det i en situation, hvor tech-giganter som Google og Facebook overtager store dele af markedet,” forklarer han.

Gør man i dag regnskabet op, har Mette Bock været med til at øge puljen med public service-midler fra årligt 35 millioner kroner til 100 millioner kroner i 2023. Hun har også afsat penge til en radiokanal og en tv-kanal med fokus på kultur. Desuden slipper de digitale nyhedsmedier for at betale moms, og ugeaviserne har fået 25 millioner kroner årligt.

Spørgsmålet er, om kulturministeren vil blive husket som Byggemand Bock eller superskurk. For samlet set er der ikke tale om en gaveregn. Der bliver i alt fjernet omkring 400 millioner kroner i offentlig støtte til medierne ved især at skære i DR.

Ikke mere Bock 2

”Der er meget stor vrede over de besparelser, vi besluttede at gennemføre,” siger Mette Bock om beskæringerne i DR. I 2020 bliver antallet af flow-tv-kanaler beskåret fra seks til tre, mens radiokanalerne skæres ned fra otte til fem. Jonas Pryner

Administrerende direktør i JP/Politikens Hus Stig Kirk Ørskov har respekt for, at Mette Bock turde tage den svære debat om, hvordan statsmedierne undgår at tromle de private medier.

”Set fra en publicistisk synsvinkel fortjener Mette Bock stor anerkendelse for, at hun forstod behovet for en bedre balance mellem de frie medier og statsmedierne,” skriver Stig Kirk Ørskov i en mail.

Thomas Heurlin er til gengæld skuffet over Mette Bock, der slår ham som ”utroligt inkompetent”.

”Og derfor endte hun som redskab for Dansk Folkeparti.”

”Hendes accept af at ødelægge det ellers vellykkede Radio24syv-projekt ved at flytte det til provinsen vidner ikke om mediemæssig indsigt,” forklarer han.

”Det er godt, at der kommer noget nyt efter hende,” siger han.

1.000 blomster

Mediekommentator på Dagbladet Information Lasse Jensen bemærker, at det er en risikabel manøvre at flytte midler fra DR til public service-puljen og en ny DAB-kanal og tv-kanal.

”I stedet for at koncentrere sig om det, der virker, har hun kastet sig over ting, hvor man ikke ved, om det virker. I hendes optik vil hun sikkert mene, at det er at lade 1.000 blomster blomstre. Men det er også meget risikabelt,” siger Lasse Jensen.

Selv forventer Mette Bock, at hendes mediepolitik vil skabe dynamik og råderum til nye initiativer.

Iværksættere får lettere ved at komme ind på mediemarkedet, fordi DR fylder mindre, og public service-puljen er vokset.

”Det har hidtil været svært at lave kvalitetsindhold, medmindre man var en del af de store mediehuse,” siger hun.

Mette Bock havde været kulturminister i seks måneder, da hun i maj 2017 spurgte danskerne om deres ønsker til fremtidens medier.

Den ambitiøse borgerhøring ved navn ’Antennerne ude’ indbefattede en generationsrejse, hvor Mette Bock mødte mediegrupper fra syv forskellige aldersgrupper på skoler, gymnasier arbejdspladser og plejehjem.

Det var tid til at lægge øre til befolkningens ønsker.

”Vi kan læse mange rapporter som politikere. Men det er også vigtigt at høre, hvad folk selv siger,” forklarede hun TV 2 Fyn.

Som vært på sit eget talkshow demonstrerede hun sit kendskab til mediernes virkemidler, da hun interviewede Christiane Schaumburg-Müller. Og sin ungdommelighed, da Lakserytterne var på besøg.

”HAM DE UNGE VIL HAVE,” skrev Mette Bock begejstret med versaler på Facebook.

Distribution er problemet

Antennerne ude’ endte med at give næsten 4.500 bidrag fra danskere, der faktisk var overraskende tilfredse med medierne – de ville bare gerne have lidt mere af lige præcis det, de selv interesserede sig for.

”Indholdet må gerne være det samme. Men det ville være en god idé med en mere målrettet platform til unge,” sagde gymnasieelev Amalie Friis Heinrich fra Ørestad Gymnasium i en typisk kommentar.

Trods den tilbagevendende kritik af DR’s venstresnoede journalister, hestetransporter og en milliondyr mangfoldighedskonsulent, tegnede der sig ikke et bredt folkekrav om at stække statsejede medier som DR.

Besvarelserne fik dog ikke Mette Bock til at genoverveje logikken i at skære i DR eller privatisere TV 2.

”Du og jeg ved godt, om et medie er privat eller offentligt ejet. Men for borgerne er det fuldstændigt ligegyldigt, hvem afsenderne er – bare det er noget, man gerne vil have,” forklarer hun.

Hvorfor er det så vigtigt for dig, når det ikke er vigtigt for borgerne?

”Det er vigtigt, at der er en fair konkurrence,” siger Mette Bock.

Konklusionen i ’Antennerne ude’ var, at det ikke halter med indholdet, men med distributionen.Med andre ord ingen medie-bashing. Tværtimod fik journaliststanden et sjældent rygklap.

Problemet er, at der er masser af godt indhold, som især børn og unge aldrig opdager, forklarer Mette Bock.

”Jeg besøgte for eksempel en 3. klasse, hvor jeg spurgte dem, om de kendte DR. Det gjorde de ikke. Men de så for eksempel ’Klassen’ – som de fandt ved at google det,” fortæller hun.

Er det ikke lige meget, om børn i 3. klasse ved, at DR producerer ’Klassen’, hvis de bare ser programmerne?

”Jo, men udfordringen bliver større og større, fordi børnenes medieforbrug er så markant anderledes. Min datters børn vokser op uden fjernsyn og uden en papiravis, men de er totalt velorienterede.”

Så hvad er problemet?

”Problemet er den måde, indholdet distribueres på,” siger Mette Bock, der mener, at DR har vist vejen ved at omlægge flow-kanalerne DR3 og DR Ultra til digitale universer på nettet – dér, hvor de unge mediebrugere er.

Ikke mere Bock 6

Under Mette Bock er public service-puljen øget fra årligt 35 millioner til 100 millioner i 2023. De digitale nyhedsmedier slipper for at betale moms, og ugeaviserne har fået 25 millioner kroner årligt. Samtidig er der fjernet omkring 400 millioner i offentlig støtte til medierne. Jonas Pryner

Bare et stunt

Meningen med at lade befolkningen komme til orde i ’Antennerne ude’ var, at svarene skulle indgå i de politiske medieforhandlinger.

”Jeg synes, at jeg har gjort forarbejdet, så grundigt jeg kunne. Så må vi se, hvordan det lander,” sagde Mette Bock til Jyllands-Posten i november 2017.

I dag har Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, svært ved at se, at ’Antennerne ude’ satte sit præg på mediepolitikken.

”Det er ikke det, der er kommet mest af i medieaftalen,” siger han.

Søren Schultz Jørgensen kan slet ikke se spor fra ’Antennerne ude’ i medieforliget.

”Hvad er forbindelseslinjen? Det er et bluffnummer. Bare et stunt,” siger han.

Mette Bock virker overrasket over at få spørgsmålet om, hvor ’Antennerne ude’ har sat spor.

Efter flere tilløb er det bedste svar, hun kan give, aftalen om nulmoms, som DF og regeringen indgik i foråret.

”Det giver ligestilling mellem medieplatformene og gør det billigere at distribuere indhold på nettet,” forklarer hun.

”Tjah,” lyder svaret fra Søren Schultz Jørgensen.

Han siger, at nulmomsen for nyhedsmedierne er et fint tiltag.

”Men nulmomsen har jo været på tapetet længe inden ’Antennerne ude’-projektet,” siger Søren Schultz Jørgensen.

Indebrændt

I Publicistklubben er der en tradition for, at kulturministeren holder tale ved uddelingen af publicistprisen. Gerne en sjov tale, hvor ministeren tager lidt gas på den fjerde statsmagt. Det er en genre, som Mette Bocks forgænger, Bertel Haarder, mestrede til fingerspidserne.

25. april 2018 skulle publicistpriserne uddeles i Bremen Teater i København, og Mette Bock holdt en tåkrummende tale, ingen af de tilstedeværende nogensinde vil glemme. Talen var alt andet end sjov – medmindre man synes, det er skægt at sammenligne danske statsmedier som DR og TV 2 med propagandamedier i diktaturstater.

Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, live-tweetede, at Mette Bock holdt ”en indebrændt tale om, hvor vrede folk er blevet over hendes medieudspil”.

Kulturministeren havde en T-shirt på med budskabet: ”Det er meningen” med adresse til en tv-debat, hvor Mette Bock kort forinden gav DR’s Maria Rørbye Rønn besked om, at ”det var meningen”, at DR skulle ændres markant.

Thomas Heurlin, som var til stede i salen, siger, at Mette Bock roste sig selv for at have ”disruptet mediebranchen” så meget, at hendes politiske kolleger var misundelige på hende.

”Hun skamroste sig selv og nævnte ikke de publicister, hun var kommet for at hylde. Det var et ekstremt udtryk for manglende situationsfornemmelse.”

Talen udløste aftenens mindste bifald.

”Det var fuldstændigt kikset. Det er en af mine største fejltagelser,” siger Mette Bock i dag om talen.

”Jeg havde fået at vide, at det rigtigt gerne måtte være lidt sjovt. Men det var et totalt kiks. Og de 200 journalister, der var til stede, kunne få bekræftet alle deres holdninger,” siger hun.

Ikke mere Bock 10

”Globale virksomheders udfordringer skal løses globalt,” svarer Mette Bock på kritikken af, at hun ikke har gjort noget ved den disruption, som Facebook og Google udsætter danske medier for. Jonas Pryner

Disruption i DR

Hvis der alligevel er en sandhed i talen, er det, at liberalisten Mette Bock faktisk har disruptet – om ikke mediebranchen – så i hvert fald DR, mener Søren Schultz Jørgensen.

”I DR har hun stået i spidsen for en mindre disruption i form af et ideologisk stormløb. Og så har hun ellers forladt bygningen. Det er ikke nogen kunst at rive ned,” forklarer han.

Faktisk er det en tilbagevendende kritik af Mette Bock, at hun ikke har gjort noget ved den disruption, som giganterne Facebook og Google udsætter danske medier for.

I indledningen i den længe ventede medieaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti 29. juni 2018 blev det ganske vist slået fast, at ”danske medier får hård international konkurrence fra store udenlandske aktører såsom Google, Facebook og Netflix, hvor danskernes mediebrug i stigende grad foregår”.

Men der var ikke noget konkret om, hvad forligskredsen vil gøre for at tøjle Google og Facebook.

Det betegner Thomas Heurlin som ”komplet uansvarligt”.

”I stedet gennemfører hun de største nedskæringer på public service i historien,” siger han.

Søren Schultz Jørgensen mener, at Mette Bock har stukket hovedet i busken.

”Et konglomerat af amerikanske tech-giganter har trukket bundproppen i den danske medieøkonomi,” sammenfatter han.

Mette Bock siger, at det ikke nytter noget, at Danmark går enegang.

Hun forventer, at OECD aftaler en mere fair regulering af tech-virksomheder inden for to år.

”Globale virksomheders udfordringer skal løses globalt,” siger hun.

”Det kan godt være, at nogle synes, at det er at stikke hovedet i busken. Jeg mener sådan set, at det er at være realistisk i forhold til, hvad det her handler om,” siger hun.

Ikke mere Bock 3

”Det har hidtil været svært at lave kvalitetsindhold, medmindre man var en del af de store mediehuse,” siger Mette Bock. Hun mener, iværksættere får lettere ved at komme ind på mediemarkedet, fordi DR fylder mindre, og public service-puljen er vokset. Jonas Pryner

Skænderi om geografi

Nu nærmer Mette Bocks 919 dage som kulturminister sig sin slutning. Resultaterne er hun stolt af.

Det er resultater, der er tilvejebragt i et langt sololøb med Dansk Folkeparti. Fra begyndelsen var regeringspartierne og Dansk Folkeparti enige om at skære i DR. Mens kravene til FM4 blev et værdipolitisk skænderi om geografi: Befinder statsmedier sig bedst i hovedstaden eller i provinsen?

Mette Bock forklarer, at hun i medieforhandlingerne accepterede DF’s ”meget uliberale” geografiske krav, fordi hun ønskede at lukke medieforliget hurtigst muligt.

”Der var jo allerede skabt stor usikkerhed blandt andet her i DR,” fortæller Mette Bock.

Senere fik DF presset igennem, at 70 procent af de redaktionelle medarbejdere på Radio24syv/FM4 skulle sidde vest for Storebælt.

Berlingske People trak sig som ansøger, og det udløste en protestbølge med næsten 30.000 underskrifter.

Den politiske hovsaløsning en sen nattetime blev, at DAB-kanalen alligevel ikke behøvede at ligge i provinsen. Den måtte også gerne sende andet end kultur og klassisk musik. Og som en ekstra godbid hævede politikerne den årlige støtte fra 30 til 70 millioner kroner.

”Der har været uskønne knaster,” lyder det fra Morten Marinus om forløbet.

Søren Schultz Jørgensen beskriver processen som ”pinagtig”.

”Da det går op for DF og regeringspartierne, at folk raser mod deres beslutning, siger de, at det ikke var meningen at udelukke Radio24syv. Enhver tosse kunne jo se, at det var meningen. De blev bare overrasket af, at så mange protesterede over beslutningen,” siger han.

Lasse Jensen mener, at forløbet viser, at Mette Bock ikke har kunnet styre regeringens støtteparti.

”Hun er blevet kostet rundt i manegen af Dansk Folkeparti,” siger Lasse Jensen.

”Og bagefter har hun klaget over det, hun ikke kunne komme igennem med.”

Mette Bock mener, at hun har været med til at begrænse skaderne. Og så har hun været åben i sin kritik de gange, hun har været uenig.

”Jeg synes, det er en uskik at beslutte, hvor private virksomheder skal placere deres medarbejdere,” forklarer hun.

Administrerende direktør i JP-Politikens Hus Stig Kirk Ørskov kritiserer bevillingen til DAB-kanalen.

”Men mon ikke den tossede idé går i sig selv igen efter valget,” skriver han i en mail til Journalisten.

Mette Bock siger, at det ville være uklogt at omgøre medieforliget efter valget:

”Jeg tror ikke, man kommer til at rulle de store brede ting tilbage.”

Ikke mere Bock 9

Mette Bock stillede op til Europa-Parlamentet, men blev ikke valgt ind og trækker sig nu fra politik. Jonas Pryner

Hjerteblod

Efter at Mette Bock er blevet fotograferet i DR Byens gange til artiklen, spørger hun, hvorfor Journalisten ikke interesserer sig for de to nye kanaler på tv og DAB.

”For mig som kulturminister har det virkelig været hjerteblod. Du har ikke stillet ét spørgsmål til det, og det undrer mig meget,” siger hun, så hun har svært ved at skjule sin irritation.

De to kanaler er Mette Bocks mulighed for at sætte et blivende aftryk på mediebranchen. På samme måde som den konservative kulturminister Per Stig Møller huskes for, at han brød monopolet på taleradio og gav plads til Radio24syv.

Til sammenligning har Mette Bock ikke bare lavet en ny radiokanal – men også en tv-kanal.

”Samlet set skulle det gerne rykke i en bestemt retning. Nu må vi se, hvordan det virker. Men det har i hvert fald været tanken,” siger hun om tankerne bag.

Det bliver dog ikke Mette Bock selv, der kommer til at bestemme, om de to kanaler bliver et mindesmærke over en visionær kulturpolitik – eller en gravsten over liberal ønsketænkning.

Det afgøres nemlig af dem, der vinder sendetilladelserne, og af, hvor dygtige de er.

”Jeg synes, det er spændende, at museer, universiteter og folkeoplysningsforbund har vist interesse. Det viser potentialet, når man giver plads til det,” siger hun. [×]

Mette Bock stillede op for Liberal Alliance ved valget til Europa-Parlamentet men blev ikke valgt ind. Nu trækker hun sig fra politik.

Kommentarer
1
Michael Kjærgård
03.06.19 10:56
Jeg er med på at vi skal pille navle her, men helt ærligt. Rubrik på en tale til Publicistklubben?
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen