search

Mette Bock: Mediestøtten skal afskaffes

Mediestøtten skal afskaffes, siger Liberal Alliances nye medieordfører, Mette Bock. Nedtrapningen skal ske over en årrække, samtidig med at der skal diskuteres, hvordan der produceres kvalitetsjournalistik (Opdateret 12:44 med længere interview med Mette Bock)

Mediestøtten skal afskaffes, siger Liberal Alliances nye medieordfører, Mette Bock. Støtten er "oldnordisk" og skal nedtrappes over en årrække.

»Jeg har den holdning, at sådan som mediestøtten er skruet sammen nu, så er den ret oldnordisk. Jeg tror, at tiden er til, at man siger, at der skal andre ting til. Det er ikke en ny holdning for mit vedkommende. Jeg var også kritisk over for støtten, da jeg selv var en del af medierne. Fordi støtte er, uanset på hvilket område det er, noget, som folk indretter sig efter og navigerer efter. Jeg er mere optaget af, at vi kan få udviklet danske medier – både på den økonomiske side, altså medierne som business, som erhverv – men også på den journalistiske del. Altså indholdssiden. Jeg tror ikke, at mediestøtte er vejen frem. Vi skal kigge på, hvordan man gør i andre lande. Tiden er til, at vi får kigget på mediestøtten for at afvikle den. Jeg siger samtidig, at vi skal finde en model, så der bliver en periode, hvor medierne får tid til at omstille sig.«

»Et lille eksempel på det oldnordiske, det er distributionsstøtten. Med den udvikling, der har været med nye platforme, så virker det konserverende, at vi stadig har den form for støtte.«

Den skal simpelthen afskaffes. Og det skal ske over en årrække?

»Det skal ske over en årrække. Med den relativt massive støtte, medierne har, kan man ikke bare fra det ene år til det andet sige "slut med det". Så jeg er helt med på, at vi skal snakke om, hvordan man gør det på en ordentlig måde.«

Mette Bock blev indvalgt i Folketinget for Liberal Alliance i 2011. Hun er netop blevet udnævnt til partiets medieordfører og afløser Simon Emil Ammitzbøll.

Hun har tidligere arbejdet bl.a. som journalist på Jyllands-Posten, som ansvarshavende chefredaktør på JydskeVestkysten og bl.a. som direktør for DR Programproduktion.

Der er mange medier, hvis overlevelse er afhængig af støtten?

»Ja, sådan som det er nu! Men andre brancher har jo kunnet omstille sig i forhold til, hvordan rammevilkårene er.«

»Nogle har gjort det meget dramatisk. New Zealand er et eksempel på, hvordan man meget dramatisk har ændret i mediestøtten. Der har vi som et lille sprogområde nogle andre udfordringer.«
»Men udgangspunktet er: Jeg synes, at tiden nu er kommet til, at vi erkender, at mediestøtten ligesom al anden erhvervsstøtte ikke er befordrende for, at man tænker udvikling og tænker i nye baner. Så lad os få lavet en plan for, hvordan vi afvikler. Gerne over en årrække. Og at vi måske bruger tiden til at diskutere, hvordan vi får udviklet kvalitetsjournalistik på den ene side og på den anden side får skabt nogle rammevilkår for branchen som sådan, som gør, at vi også i international sammenhæng får skabt nogle stærke, danske medievirksomheder.«

Kan man det uden støtte?

»Ja, det er da min påstand. Der er ingen, der siger, at det er måden at trække vejret på, med støtte. Jeg vil da også gerne være så provokerende …«

… nej, men når du siger "rammevilkår", hvad mener du så med det?

»Hvis du sammenligner os med andre lande, som har mediestøtteordninger, så er det jo ikke, fordi vi laver mere kvalitetsjournalistik i Danmark. Jeg har lige været på ferie i England. Der kan du købe en kvalitetsavis for et pund. I Danmark skal vi rask væk give 30 kroner for en avis. En avis er en måde at drive medie på. Men der er mange andre måder at gøre det på. Det er derfor, vi har haft alle de udvalg til at diskutere mediestøtte. Men vi kommer bare ikke ud af stedet.«

Den sammenligning mellem en engelsk avis til et pund og en dansk avis til 30 kroner. Er det ikke lidt unfair, når man ser på det danske avismarked i forhold til det engelske?

»Der er flere borgere, der er flere forbrugere osv. Selvfølgelig kan du sige, at der er forskel. Så kan vi jo aldrig sammenligne noget som helst, så kan Danmark blive ved med at være en ø. Men der er ret stor prisforskel på et pund og 30 kroner. Jeg må konstatere, at prisskruen har ikke reddet den trykte del af den danske presse.«

»Det er jo en illusion at tro, at det lige præcis er den trykte avis, der skal redde den danske kvalitetsjournalistik. Det er det jo ikke. Det kan enhver jo se. Så vi skal have kigget på den distributionsstøtte.«

»Det bliver meget hurtigt til en diskussion om, at det er et privilegium. Så kommer de skåltaler om kvalitetsjournalistikken og så videre. Jeg er af den opfattelse, at journalistik også er et spørgsmål om prioritering. Kvalitetsjournalistik er ikke noget, som kun kan udvikles, hvis der gives støtte til det. Det er for slapt af branchen at se det på den måde.«

I branchen leder man jo efter en forretningsmodel for, hvordan man kan lave kvalitetsjournalistik.

»Det er jeg fuldstændig klar over. Vi har været meget sene i optrækket med at få lavet en forretningsmodel. Der var mange år, hvor man ude i de trykte medier tænkte, at "det med internettet går nok over". Der mener jeg bl.a. i forhold til mediestøtten, at man har kunnet læne sig op ad den, med distributionsstøtte osv. Der har mediestøtten reelt været en hæmsko for nytækning og udvikling.«

»At der så ikke er nogen i hele verden, der har fundet ud af, hvad den nye forretningsmodel skal være, det er jeg helt med på. Der er ikke nogen lette løsninger. Overhovedet.«

Har du et bud på en løsning?

»Altså … Hvis man skal lave lidt kontrafaktisk historieskrivning, så kan man jo sige, at det globalt set var en kæmpe fejl, at man indledte med at levere netjournalistik uden omkostninger for forbrugeren. Det prøver man at rette op på nu. Det er meget vanskeligt. Jeg synes, det er godt, at man prøver at gøre det. Det er en lang og sej kamp. Som sagt, jeg har ikke nogen lette og hurtige bud på, hvordan vi får ændret den forretningsmodel. Jeg er sikker på, at hvis vi får lavet en aftale – og jeg ved godt, at der ikke er mange, som synes, at det er en god ide, hverken i mediebranchen eller på Christiansborg – men hvis vi får lavet en aftale om afvikling af mediestøtten, så får vi skabt et rum for, at man kan begyndte at tænke kreativt. Det er i hvert fald mit håb.«

Det vil sige, at rækkefølgen i det her for dig er: Fjern mediestøtten, så skal de nok tænke kreativt?

»Ja, men jeg vil meget gerne understrege, at jeg taler ikke om at få fjernet mediestøtten fra den ene dag til den næste. Jeg taler om en langsigtet afviklingsplan. Men det er meget, meget svært på Christiansborg, hvor de kun tænker frem til næste valg.«

Hvor lang tids afvikling tænker du på?

»Det er noget, som kommer til at tage en del år. En anden ting: Sådan som mediestøtten er skruet sammen nu, så er den jo i virkeligheden en hæmsko for udvikling af nye medier. Udvikling af de nye platforme. Fordi mediestøtten primært begunstiger den trykte presse og de statslige medier.«

Når du siger en årrække, hvad er det så? Et år? To? Fem? Ti?

»Nej, det er længere. Det er mange år. Det kræver, at jeg sætter mig ned og ser helt konkret på, hvad vil det betyde år for år. Det helt vigtige er budskabet, at det er tid til en omstilling. Mediestøtten er lavet i fortiden. Det er tid at komme videre.«

Folks medieforbrug er jo stærkt stigende. Tal fra Telestyrelsen viser, at folks forbrug vokser eksplosivt …

»Ja, det er meget positivt. Men det øger jo behovet for, at der også er gatekeepere …«

Det er jo et medieforbrug, som folk rent faktisk betaler for! Men det er ikke en betaling, som når frem til indholdsproducenterne.

»Nej. Men hvem siger, at der ligger en lovmæssighed i det?«

Jeg siger ikke, at der er en lovmæssighed. Jeg spørger, om du har en holdning til, at folk rent faktisk betaler for at bruge medier, de betaler bare ikke til dem, der leverer indholdet?

»Nå, men hvis jeg må lave en parallel: Inden for dansk landbrug, der er produktiviteten steget helt enormt inden for de seneste 10 år. De eneste, der ikke tjener penge på det, det er landmændene. På samme måde inden for mediebranchen: Medieforbruget er steget markant. De eneste, der ikke tjener penge på det, det er dem, der leverer journalistikken. Nu siger jeg det meget firkantet. Men det er da en absurditet. Der må være nogle strukturelle forhold, som gør, at det forholder sig sådan. Jeg påpeger bare, at mediestøtten er et af de strukturelle forhold. Altså at man har mediestøtten, som man kan læne sig op ad. Det øger ikke incitamenterne til, at man får udviklet en forretningsmodel. Kan du følge tankegangen?«

»Det er jo ikke, fordi jeg ikke ønsker, at vi skal have økonomisk stærke medier eller kvalitetsjournalistik. Det nærer jeg faktisk et brændende ønske om. Jeg siger bare: Kan vi ikke prøve at sikre det, når vi kigger fremad, i stedet for blot at bevare nogle privilegier.«

Man kunne også lufte den mulighed, at dem, der rent faktisk tjener på det medieindhold, der bliver leveret, de også betaler for det?

»Det må du lige uddybe?«

Hvis du har teleselskaber, der har voldsom stigning i omsætning på at levere datatrafik, og de indtægter baserer sig på indhold, som folk henter via deres udstyr?

»Det er fuldstændig rigtigt.«

Det burde de vel betale for?

»Hele telesektoren, der mener jeg også, at der er brug for en liberalisering. Fordi der er også nogle strukturer, fx TDC, der har monopollignende tilstand på rigtig mange ting i Danmark. Det vil jeg meget gerne være med til at kigge på. Et åbent marked og en frihed, hvor vi ikke subsidierer, det vil være med til at fremme udviklingen.«

Men hvis man liberaliserer telemarkedet og siger, det må de selv styre, og fjerner mediestøtten og siger: Det må de selv styre, så kan der jo godt ligge en …

»Jamen den konflikt den er der allerede! Konflikten er der jo! Det oplevede vi på dagbladene for mange år siden, at man kan ikke monopolisere den gode historie. Verden HAR forandret sig. Jeg efterlyser i bund og grund bare, at vi får parkeret den mediestøttedebat. Som har taget så utroligt meget energi ud af debatten om danske medier. Uden at jeg selv har grydeklare løsninger på bordet, for det har jeg ikke.« 

Det er der ret beset ikke nogen, der har?

»Nej. Men vi er trods alt kommet videre i forhold til for femten år siden.«

 

 

Opdateret 12:44 med længere interview med Mette Bock om mediestøtte og forretningsmodeller.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen