Journalister, fotografer og andre ansatte i mediebranchen kan se frem til flere fastansættelser og rimelig løn for deres arbejde, når et nyt medieforlig er forhandlet på plads – i hvert fald hvis man skal tro regeringens tre støttepartier, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Journalisten har tidligere skrevet om, hvordan freelanceansættelser og midlertidige kontrakter breder sig på mediearbejdspladser som blandt andet DR, ligesom vi har beskrevet, at både Radio4 og Radio Loud bringer programmer til en symbolsk eller ingen betaling.

Nu siger regeringens tre støttepartier samstemmende, at de problemer skal på bordet i forhandlingerne om det kommende medieforlig.

”Den tendens, hvor vikarer, løsansættelser og kortansættelser fylder mere og mere, er jeg meget bekymret over. Det synes jeg, vi skal prøve at løse eller i hvert fald bekæmpe i et nyt medieforlig,” siger SF’s medieordfører, Jacob Mark.

Gå imod idéen om daglejere

”Spørgsmålet om kædeansvar er da oplagt. Man har et ansvar for de ting, man vælger at købe og bringe. Og spørgsmålet om, hvor mange midlertidigt ansatte der er, er også helt oplagt. Vi er ikke tilhængere af det prekære arbejdsmarked,” siger Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, og tilføjer:

”Jeg kan konstatere, at også en organisation som DR benytter sig af midlertidige ansættelser i meget stort omfang. Det tenderer at underkende overenskomstmæssige forhold.”

De Radikales medieordfører, Jens Rohde, siger, at udviklingen på medieområdet minder ham om udviklingen på arbejdspladserne i transportsektoren, som han fik indgående kendskab til i sin tid som europaparlamentariker.

”Hele den idé om daglejere synes jeg, vi har en forpligtelse til at gå op imod.”

Jens Rohde, medieordfører, De Radikale

”Der var det bare piloter, som ikke kunne blive fastansat,” siger han.

”Hele den idé om daglejere synes jeg, vi har en forpligtelse til at gå op imod. Jeg er faktisk meget optaget af, at vi får skabt ordentlige forhold, også inden for journalistik,” siger Jens Rohde.

Mediestøtte skal støtte ordentlige vilkår

Ordførerne mener, at nye krav om rimelige arbejdsvilkår hænger tæt sammen med de statslige støttekroner, som public service-medierne får.

”Når vi vælger at bruge skattekroner på noget, så kan vi som politikere og skatteborgere godt sige, at så skal det også være på ordentlige vilkår,” siger Jacob Mark.

”For os er det afgørende, at der med de mange penge, som staten lægger ind i medierne, faktisk flere milliarder hvert år, også er et socialt ansvar i forhold til for eksempel at uddanne kommende arbejdskraft og sikre, at folk har nogle rimelige arbejdsvilkår,” siger Søren Søndergaard.

Partiernes melding vækker optimisme hos DJ-formand Tine Johansen.

”Det er der al mulig grund til at juble over,” siger hun.

”Det er glædeligt, at det er gået op for politikerne, at sådan noget med social dumping ikke kun hører byggeriet til.”

Tine Johansen, formand, DJ

”Det er glædeligt, at det er gået op for politikerne, at sådan noget med social dumping ikke kun hører byggeriet til.”

DJ vil holde møder med partierne frem mod næste medieforlig, og her vil de blandt andet drøfte modeller til at dæmme op for løsansættelser og sikre mere kædeansvar i mediebranchen, siger DJ-formanden. Også selv om hun ikke tror, alle problemer kan løses i en medieaftale.

”Men jeg hæfter mig ved, at de er enige om intentionerne i det her. Det er også derfor, vi skal snakke videre om, hvordan det kan udmøntes,” si­ge­r Tine Johansen.

Socialdemokratiets medieordfører, Jesper Petersen, har ikke ønsket at svare på, om spørgsmålene om ansættelsesformer og kædeansvar i mediebranchen bør indgå i forhandlingerne om et nyt medieforlig.